Forfatterarkiv: Bjarne W. Andresen

BØRNS hverdag nr. 5-2018

BØRNS hverdag nr. 5-2018

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke på forsiden eller her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold i nr. 6-2018 (temanummer om den styrkede pædagogiske læreplan):

  • Voldsom stigning i antallet af førskolebørn
    Leder
  • Årsplan
  • Styrket pædagogisk læreplan i børnehøjde
    Børne- og socialminister Mai Mercado er stolt af indsatsen
  • Dagtilbuddenes vej til den styrkede pædagogiske læreplan
    Redskaber fra Danmarks Evalueringsinstitut
  • Hvordan kommer vi i mål med den pædagogiske læreplan?
    VIAs, FOAs og DLOs syn på styrker og svagheder.
  • Leg som inspiration til betydningsfulde læringsmiljøer i børneperspektiv
  • Landsmøde
  • Konference
    om den styrkede pædagogiske læreplan og den nye dagtilbudslov.
  • DLO skaber politiske resultater
    Klumme
  • Konsulentnyt
    Spørgeklummen, GDPR, deltidspladser, farvel og goddag.
  • En styrket læreplan med leg, læring, dannelse og den faglige refleksion i centrum
  • Børnene rækker længere ind i virkeligheden foran os
    Den styrkede pædagogiske læreplan set med Rudolf Steiner-briller
  • “Pædagoger, I må komme på banen og tale jeres sag!”
    Fra Grethe Kragh-Müllers 40 års jubilæum.
  • Lær børn, at de kan være med til at ændre verden
    World Clean up dag med konkurrence
  • Nyt håb for børnene
    Loven skal følges op af tilstrækkeligt med veluddannede og velfungerende pædagoger.
  • Systematisk refleksion i pædagogisk praksis
    Boganmeldelse.

 

 

 

 

BØRNS hverdag nr. 6-2018

BØRNS hverdag nr. 6-2018

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke på forsiden eller her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold i nr. 6-2018

2 Mere frihed tak!

Leder

3 Årsplan

4 Børn og natur er det nye sort

– og kun fantasien sætter grænser

6 Hvad skal der til,

for at ny viden bliver til gavn for børnene?

8 Vi vil gerne mødes i øjenhøjde

– både børn og voksne

10 Pædagoguddannelsen er meget populær,

men er den god nok?

11 Et politisk efterår

Klumme

12 Konsulentnyt

Skal selvejende institutioner have egen persondatarådgiver?

Vi skal kommunaliseres

AUB – Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag

14 Ledersparring hos DLO

– hvad kan du bruge det til?

14 Indkaldelse til generalforsamling

DLO Region Hovedstaden

15 Bedre børnemiljø

Anmeldelse

16 En fælles drøm om fokus på det nære

18 Hvad er evaluering

set gennem den styrkede pædagogiske læreplan?

20 Barnets udvikling gennem tilknytning og leg

Boganmeldelse

21 Strategi for DLO frem mod 2026

Fra maskinrummet

22 Portræt af en leder

Dorte Ris fra Hassel-Huset

 

Det (d)øde hus på Egevej

Det (d)øde hus på Egevej.

Mette Finderup
245 sider
Forlaget Bolden 2017

Vi har ingredienserne til en rigtig gyser: To piger, hvis far er død i en ulykke. En bekymret mor, som forgæves forsøger at kontrollere sine børns færden. Et gammelt hus, som i første omgang ser forladt ud. Et rum med fire mystiske skrin. Og et spøgelse. Bland ingredienserne sammen, og efter 250 sider har du en voldsom hjertebanken og en søvnløs nat.

Kira er den ældste søster, og hun er også det mest eventyrlystne. Det er hende, som får lillesøster Sofie med ind i det (d)øde hus i første omgang. Aldersforskellen er nu ikke større, end at de begge går i 8. klasse og tit bliver taget for at være tvillinger.

Huset er gammelt og beskidt. Allerede i haven lægger de mærke til tusindvis af snegle, og indenfor er det ikke meget bedre. På vejen op ad trappen træder Kira et trin i stykker, og rummene er tomme og støvede. Undtagen et enkelt rum. Her er alting pænt, og lampen virker. Desværre dukker der også en gammel mand op. ”Han var bare vildt klam og sur,” som Kira udtrykker det. På vild flugt ud af huset bemærker de, at det ødelagde trin på magisk vis er helt igen.

Derfra udvikler pigernes problemer sig til bare at blive større og større, værre og værre. Andre gysere til børn har ofte et element af ”så opdagede de, at det bare var en gren, der slog på ruden” eller andre naturlige forklaringer på karakterernes oplevelser. Sådan er det ikke i Det (d)øde hus på Egevej. Her går det den anden vej. Bedst som læseren tror, at det ikke kan blive værre, så kommer der et nyt hårrejsende element ind.

I første omgang bliver de naturligvis bange for spøgelset Marie, men de beslutter sig for at hjælpe hende med at finde sine børn. Senere bliver opgaven at redde børnene fra deres far, så åbenbart vil dem ondt. Og så finder de ud af, at Marie heller ikke er så uskyldig, som de først har antaget. Kira bliver taget som gidsel for det sidste barn, Esther.

Alt dette må Kira og Sofie gennemføre, uden at deres mor opdager noget. Det kan være ret svært, når opgaven medfører at forsvinde ind i en parallelverden. Derfor er pigerne nødt til at søge hjælp fra andre voksne. Voksne, som de er nødt til at stole på, selv om de ikke kender dem.

Det (d)øde hus på Egevej er skrevet med lavt lixtal, lix 15, og er rettet mod de 10 til 14-årige. Det er en af de mest skræmmende bøger til den målgruppe, jeg har læst. Men det er også en bog om de ting, som børn er optaget af i hverdagen: Forældres overvågning, skole kontra fritid, hvor langt skal jeg strække mig for at gøre ”det rigtige”?

21 måder at dø

21 måder at dø.

Sarah Engell
336 sider
CarlsenPuls 2018

Stella udsættes for massiv mobning og tiltagende trusler fra især Amalie, som hun tidligere var bedste veninde med.

Der venskab sluttede, da Stella opfordredes til at gå solo til boot camp i X Factor, også selv om hun afstår at splitte sin duo med Amalie. I stedet er Stella nu kørt ud på sidelinjen, ikke bare i forhold til Amalie, men i forhold til hele klassen. Hun støttes kun lejlighedsvist af den usikre Filippa, som ikke ønsker at tirre Amalie tilstrækkeligt til, at hun selv ekskluderes helt af gruppen.

Mobningen kører primært digitalt, men den omfatter også fysiske overgreb. Det rammer Stella hårdest, når Amalie med stor præcision deler afstemninger, hadefulde opslag og nedværdigende videoer på sociale medier. Alligevel er Stella nødt til at følge med, for det er endnu værre ikke at vide, hvad der sker.

Internettet byder også på grupper for unge, som har en foruroligende interesse i selvmord. Stella indgår flittigt i debatten om fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Hun har derfor oprettet den liste, som giver navn til bogen.

På nettet har hun også fundet Aum, som hun deler fortrolighed med. I løbet af 21 måder at dø beslutter hun at opgradere relationen fra URL til IRL og møde ham in person. Det komplicerer det hele for dem begge, samtidig med at det åbner for nye muligheder.

Stellas mor er død, hvilket hun dagligt mindes om af hadske sms’er fra Amalie. Tilbage er en far, som har et ønske om at hjælpe sin datter. Men dels er han selv tynget af sorg, dels har han slet ikke indsigt i, hvad der sker i en 15-årigs liv. Og Stella hjælper ham ikke med mange informationer. Forældre, lærere og politi er ikke logiske livliner, når det er jævnaldrende, som gør livet surt for én.

Der er gået fire år siden førsteudgaven af 21 måder at dø. På de fire år har sproget blandt unge udviklet sig så meget, at forfatteren har følt sig nødsaget til at redigere bogen. Der er også sket andet på de fire år. Måske er det blot undertegnede, som har læst for meget YA (Young Adult, svarer ca. til ungdomsbogs-genren) og fulgt nyhederne, men det kan andre læsere også have gjort. I hvert fald virker karaktererne en anelse flade, og både de og handlingen er ofte forudsigelig.

Stella er 15 år, og man kan derfor formode, at bogen appellerer til læsere fra 12-14 års alderen. Især de ældste i målgruppen har for længst hørt om digital mobning, falske profiler, pornografiske videoer med fake ansigter og tricket med at putte stoffer i drinks. Alt sammen noget, Stella møder. Om hendes fortælling har den chok-effekt, YA ofte giver, må være op til de at bedømme, som kender de unge læsere individuelt.

21 måder at dø er en bog, som langsomt fanger. Begyndelsen er lidt træg, men efterhånden bliver man interesseret i Stella og må alligevel læse videre for at se, hvordan hun kommer ud af den udsigtsløse situation, hendes omgivelser sætter hende i. Vi efterlades med en åben slutning, som indeholder et desperat forsøg fra Stellas side på at få hendes plageånder til at indse, hvad de gør. Man kan håbe, at også enkelte mobbere blandt læserne får øjnene op for det.

Top ti normkritiske bøger

Top ti normkritiske bøger

Her præsenterer jeg en helt subjektiv, men velbegrundet, top 10 over gode børnebøger set med normkritiske briller. Listen er ikke prioriteret efter kvalitet, men efter alder på læseren.

Lille KvastLille Kvast-serien

Her er en serie uden tekst, som kan bruges helt ned til de treårige. Parateksten fortæller, at Lille Kvast er en “han”, men læseren kan jo selv bestemme.

(Bemærk: Far og Mor er fremstillet ret stereotype, og i Kærlighed på isen er det et ret traditionel kærlighedsdrama, som afspilles.)

Tilly som troede at …

Normkritisk tankegang begynder der, hvor man hører om mennesker forskellige fra én selv. Tilly møder en række måder at leve på og forholder sig til det.

Tillys ven, Tage, er med på rejsen og de to venner taler sammen om de indtryk, de får undervejs.

Niller Pilfinger åbner Bakken

Niller Pilfingerserien

Niller Pilfinger vokser op med to mødre. Bortset fra det oplever han stort set det samme, som alle andre børn i hans alder kan komme ud for. Persongalleriet og illustrationerne indeholder mange detaljer, som man alt efter kontekst kan tale om eller blot lade være en del af Nillers omgivelser uden at fremhæve dem.

Kaspers kyssefest

(Ikke anmeldt på www.bjarnewandresen.dk).

Kasper siger fra overfor sine kysseglade tanter. Bogen viser, at det er i orden at sige fra, når man ikke kan lide noget – også selv om “den anden” mener noget andet.

Af Niki Daly. Udgivet på Forlaget Hjulet 2011.

Den dag da Rikke var Rasmus og Frederik var FridaDen dag da Rikke var Rasmus og Frederik var Frida

To bøger i én, som man læser fra hver sin side (Se og Hør-princippet). De to historier mødes i midteropslaget. De to børn, Rikke og Frederik, vågner op en dag og oplever, hvordan det er at blive behandlet anderledes, end de er vant til.

Udgivet af Ligestillingsministeriet og sendt til alle daginstitutioner i Danmark.

Makirullen der ikke ville makke retMakirullen der ikke ville makke ret

I de tolv lejligheder bor der mange forskellige mennesker. Fra det barnløse par over rugemoren og “frøken Johnna V. Sand, som vist nok egentlig er en mand” til enkemanden, som nu trøster sig med en full size-dukke, når han vil kramme og kysse.

Igen en bog, som viser mangfoldigheden.

PssstPssst!

Viola på 12 år gør sig mange tanker om livet, døden og kærligheden.

Pssst! er blevet taget godt imod af både drenge og piger og har på den måde gjort den fordom til skamme, at drenge ikke læser bøger med kvindelige hovedpersoner.

Karla-serien

(Ikke anmeldt på www.bjarnewandresen.dk).

Renée Toft Simonsens serie om Karla har – berettiget – haft stor succes som bog og andre medier. Især Karla Superstjerne og Karlas Kamp, viser en selvstændig Karla, som danner sig sin egen mening, når et dilemma opstår, og tager konsekvensen.

Mig og Dylan WalkerMig og Dylan Walker

En meget morsom historie om Malthe, som får den vanvittige ide at spille bøsse for at komme tæt på piger og lære noget om dem, så han kan score, når han næste år skal på efterskole.

Det går naturligvis helt anderledes, og Malthe bliver klogere på meget andet end piger …

ValgetValget

Xenia er smuk, intelligent, handlekraftig … og må alligevel se sig fanget i et dilemma, da hun må vælge mellem sin egen politiske karriere og at hjælpe en flygtningepige, hun har mødt.

Det er godt, at der også er mulighed for identifikation for de unge, som har et godt forhold til forældre og klarer sig fint i skolen!

Listen med Top ti normkritiske bøger er lavet på opfordring efter mit oplæg på Uddannelsesdebatten om netop normkritisk børnelitteratur. Til brug for mit oplæg og den efterfølgende debat havde jeg en bruttoliste, som bringes ukommenteret her:

  • Julie Aigner-Clark og Nadeem Zaidi: Violet på strandtur (i serien Baby Einstein), Lademann
  • Katrine Assels og Josephine Kyhn: Makkirullen, der ikke ville makke ret, Jensen & Dalgaard
  • Gunvor Ganer Krejbjerg: Mirja (foreløbig to bind), Gyldendal
  • Ole Lund Kirkegaard: Lille Virgil, Gyldendal
  • Stian Hole: Annas Himmel, Høst & Søn
  • Annette Herzog og Katrine Clante: Pssst!, Høst & Søn
  • Annette Herzog, Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi: Hjertestorm, Høst & Søn
  • Anne Sofie Hammer: Mig og Dylan Walker, Høst & Søn
  • Jostein Gaarder: Sofies Verden, Høst & Søn
  • Frank Madsen og Susi Bech: Snus Mus (serie med to bind)
  • Gitte Løkkegaard: Victoria Roses to liv, Carlsen
  • Astrid Lindgren: Ronja Røverdatter, Gyldendal
  • Sarah Engell: Valget, Carlsen/CarlsenPuls
  • Julia Donaldson og Axel Scheffler: Hjælp den lille abe, Klematis
  • Stine Josefine Dige og Maria Tran Larsen: Niller Pilfinger (serie med to bind), Indblik og Egolibris
  • Antje Damm: Spørg mig!, CDR Forlag
  • Anne Bredahl: Min mor og Skovkrokodillen, Damgaard
  • Niki Daly: Kaspers Kyssefest, Hjulet
  • Karen Leggett Abouraya og L.C. Wheatley: Malala – pigen som kæmper med ord, Hjulet
  • Pierre Bailly: Lille Kvast, Forlæns
  • Kit A. Rasmussen: Til døden os skiller, Carlsen
  • Jon Ranheimsætter: Lars og Lone alene hjemme, Gyldendal
  • Delphine Perret: Mig og ulven, Damgaard
  • Andreas Palmaer og Ingela P. Arrhenius: Hamsteren er væk, Gyldendal
  • Pia Olsen: Karla (serie på to bind), Siesta
  • Eva Staaf og Emma Adbåge: Tilly, som troede at …, Gyldendal
  • Ditte Wiese: Provinspis, Sonar/Carlsen/CarlsenPuls
  • Camilla Wandahl og Kirsten Wandahl: Tvillingefuglene, Høst & Søn
  • Renée Toft Simonsen: Karla (seks bind), Politiken
  • Stine Josefine Dige og Thomas Hjorthaab: Ulveungen Urd, Calibat
  • Sarah Engell og Lilian Brøgger: Fuglemanden, Carlsen
  • Elena Favilli og Francesca Cavallo: Godnathistorier for rebelske piger, People’s Press

Fucking monster

Fucking monster

Mette Egelund Olsen og Margrethe Schmidt
165 sider
Vild Maskine 2018

Philippa er 15 år og har det ikke let. Hun bor på den efterskole, hvor hendes far er forstander. Faren bor med en ny (yngre) kone, som får skylden for forældrenes brud. Det bliver ikke bedre af, at der kommer en lillebror, og Philippa er langt fra begejstret for hverken mor eller søn. Hun er heller ikke særligt begejstret for de andre unge på efterskolen. Det ligner begyndelsen til en helt almindeligt, kedelig fortælling om en pige på en efterskole. Det er det ikke.

Der er de forventelige beskrivelser af et efterskoleliv med klikedannelser, forelskelser, konflikter med værelseskammerater og forsøg på at skjule overtrædelser af efterskolens regler. Men det slutter ikke her. Læseren bliver hurtigt klar over, at der er noget helt galt. Philippas tanker er voldsomme, og hun har minder om et eller andet forfærdeligt, som er sket en gang. Hun har angst, og trods angsten udsætter hun den jævnaldrende Liv for flere forsøg på traumatiserende oplevelser på en fælles tur til Philippas mor i New York. Det går ikke helt, som hun har planlagt.

Lyset falder skråt ind gennem runden. Det er sent. Trafikken i gaden bruser mange etager nede. Der er en underlig fred herinde. Så åbner jeg øjnene og kan næsten selv mærke, at jeg fryser i blikket. Det giver et sæt i mor, for det er jo hende, der sidder og stryger mig over kinden. Det er ikke Liv. ”Hvor er Liv?” Min stemme er kvækkende og ru. (…) ”Men nu får vi lidt tid til hinanden, lille Pip,” siger mor, og det krymper i mig. Ikke fordi hun kalder mig lille og Pip, men mere fordi tiden mellem os fylder mig med skræk og gamle minder. På en måde ville jeg gerne tale med hende om det, der skete dengang. Og så alligevel ikke. Jeg vil flygte og krybe udenom.

I Liv ser Philippa et muligt offer. Her er en, hun kan klare, tror hun. Liv har lavt selvværd, og det udnytter Philippa. På den afsluttende tur til Norge går det helt galt. Liv forsvinder ud i sneen, og Philippa gør i første omgang intet for at redde hende, tværtimod. Og da en hallucination langt om længe får hende til at tænde godt op i saunaen, får hun sat ild til hytten i stedet.

Hvem er det fucking monster, som titlen refererer til? I første omgang skal man tro, at det er Philippa, og hun lever også op til titlen. Men som det ofte er tilfældet, er der et større monster indeni det mindre. Et monster, som driver Philippa til at gøre onde ting, f.eks. mod Liv.

Slutningen er intens og åben. Der er dog ingen tvivl om, at Liv får trukket Philippa væk fra døden. Her ses det intelligente valg af navnet til Liv. Også navnet Philippa er valgt bevidst og henviser til hendes tidligere glæde ved ridning, som angsten nu holder hende fra.

Om monsteret er gået til i ilden, er lidt uvist. Det må være op til læseren at tolke. Det virker til, at Philippa langt om længe finder fred med sin fortid og med Liv. Men sikke en tur, hun har været på for at nå derhen.

Lysets hjerte

Lysets hjerte

Kenneth Bøgh Andersen
Illustrator: Rasmus Jensen
128 sider
Høst & Søn 2018

Det er med sine lange fortællinger, især serierne om Den store Djævlekrig og Slaget i Caïssa, at Kenneth Bøgh Andersen virkeligt udfolder sit talent. Alligevel har han lavet et lille mesterværk med den relativt korte historie om Jack, som fristes over evne og prøver at kontrollere tidens gang, da han får muligheden.

For Jack begynder det med noget så kedeligt som udsigten til to uger med sin lillesøster og single-mor i et stort hus så langt fra alting, at mobilen var uden kontakt med omverdenen. Huset hedder Villa Tempus, og hvis ikke før må faste læsere af Kenneth Bøgh Andersen nu se forbindelsen til Tempus Fugit, som udkom i 2014. Familien mødes af den skræmmende Leonard Tempus, som forklarer, at de må benytte hele huset med undtagelse af ét rum.

Jack undersøger huset for at finde noget spændende – og det lykkes for ham. I første omgang finder han et sjovt, men ret ligegyldigt, magisk vindue, som han kan se fortiden gennem. Andre rum gemmer andre mærkelige vinduer med (med Jacks eget ord) sindssyge udsyn til cirkus, havbunde osv.

Naturligvis kan Jack ikke holde sig tilbage. Han må ind i det forbudte rum. Og nu er han ikke længere tilskuer til fjerne verdener – i geografi såvel som i tid. Nu går han ind i et eventyr, som han ikke kan kontrollere. Helt galt går det, da Jacks lillesøster, Emilie, bliver draget med ind i hans oplevelser.

Lysets hjerte er fuld af referencer til bøger både udenfor og indenfor Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab. Narnia og Alice i Eventyrland er eksempler på det første. Stærkest står sammenhængen med Tempus Fugit, som ikke er blandt forfatterens bedste, men den bliver på genial måde løftet af Lysets hjerte, som fungerer som en prequel. Pludselig giver enkeltheder ny mening, og jeg kan bestemt anbefale at læse de to bøger i sammenhæng.

Forfatteren kan ikke nære sig fra at lege med både læseren, sin hovedperson og sig selv. Læseren ledes på vildspor og ledes tilbage igen. Jack og forfatteren knyttes sammen med denne djævelske passage om Jacks tiltagende vanvid:

”På et tidspunkt rev han hul på sin gode arm, han var nødt til at drikke et eller andet, bare et eller andet. Blodet var varmt og klæbrigt, og kort inden han besvimede, spekulerede han på, hvordan det ville føles at spise sig selv. Tanken fik ham til at grine. Hyle af latter.

»Og han levede til sine dages ende!« lo han og tænkte, at hvis dette virkelig var en historie, så burde forfatteren få skudt en kugle for panden. Det var hans sidste nogenlunde fornuftige tanke.”

Hvert kapitel indledes med en illustration af Rasmus Jensen, som slår tonen an for de kommende 3-6 sider.

Troldepus (samlebind)

Troldepus kompletTroldepus (serie)

Dines Skafte Jespersen
Illustrator: Karl Tornby
Foreløbigt første samlebind med 10 oprindelige bøger
509 af i alt 2169 sider

Høst & Søn 2018
(Foto af Ciceros udgivelse, 2010-2011. Oprindelige udgivelser: Chr. Erichsens Forlag, 1941-1988)

Troldepus er en troldeunge i en ikke nærmere angivet skov på Sjælland. Han har en hvid pind, som kan gøre ham usynlig for alle andre end trolde. Han får også en sort pind, som kan få ham til at flyve blot ved at tænke, hvor han vil hen. Han bor i skoven med sin far og sin mor. I bind 9 får han også en lillesøster, Pussi Troldunge.

Bøgerne om Troldepus har haft enorm succes, ikke mindst båret af, at de 41 oprindelige små udgivelser fra Chr. Erichsens Forlag var både handy og billige. Troldepus havde ry for at være “uskyldig” læsning uden politiske missioner, religion eller dramaer. Det første er helt rigtigt, og dramaet skal man også lede længe efter. Pussi bliver kortvarigt væk af og til, men hun dukker op igen. Troldepus er nogle gange lige ved at blive opdaget, når han laver “ulykker”, men han redder sig altid.

En bemærkelsesværdig undtagelse er, at nogle harekillinger dør. Det viser sig, at de er blevet forgiftet. Harekillingerne kan ikke reddes, men troldeungerne får vendt situationen, så der trods alt kommer noget godt ud af det.

Der kan alligevel sættes spørgsmålstegn ved, hvor uskyldig Troldepus tager sig ud set med briller fra det 21. århundrede. At børn bliver slået af deres forældre kan måske bortforklares med den tid, de er skrevet i. Større undren vækker det, at kønsrollerne forbliver uændret selv i de seneste bøger, hvor de også i 1980’erne må have fremstået meget gammeldags. F.eks. spørger læreren en dreng, om han vil have sin mor med, så han kan få syet sine bukser, når han ikke selv vil lære det (Troldepus og fuglene, oprindeligt udgivet i 1984). I samme bog observerer gråspurven i skolegården, at “mange drenge er altid så vigtige. Det ser jeg hver gang her er frikvarter.” Det lille opblødende “mange” skjuler ikke, at der er karikerede kønsforskelle.

Pussi undrer sig over, at der er en kvindelig lærer, og drengene er tydeligt ligeglade med at lære at sy (som er det, den kvindelige lærer underviser i). Marie er ved at sy et forklæde: “Hun var helt rød i kinderne af bare ivrighed. Lige bag Marie sad en dreng. Han var ved at sy en blomst på en klud med kulørt garn. Det så ikke ud til, at det morede ham, og pludselig gav han sig til at trække Marie i håret. Hun vendte sig om og så vredt på ham. Han slap, men et øjeblik efter begyndte han igen, så hun ikke kunne sy.” Pussy konkluderer, at “Drenge kunne godt en gang imellem være både dumme og vigtige.” Så fik vi den lige igen, hvis vi skulle have overset det første gang.

Hvis man ikke vil gøre læsning til et kønspædagogisk projekt, kan man godt få både underholdning og viden af Troldepus-serien. På Troldepus’ mange rejser i ind- og udland læser vi om plante- og dyreliv, om kultur og om seværdigheder. Særligt tydeligt er det i Troldepus finder rav, hvor en guide viser rundt på Grenen og fortæller både om geografi og om rav. Det er især de nordiske lande, som trækker, når Troldepus tager til udlandet. Hans familie bor jo også dér!

Der er mange ord i Troldepus, som vil være ukendte for barnelæseren. En del ord er næsten udgået af de danske sprog, men de kan ses som et krydderi, som bidrager til den gammeldags, nærmest nostalgiske, stemning, som er lagt i tekst og billeder.

Alle Troldepus-bøgerne

(De ti første er med i det aktuelle samlebind.)

  1. Troldepus fra Troldhøj, 1941
  2. Troldepus i skoven, 1942
  3. Troldepus i Norge, 1943
  4. Troldepus ved vintertid, 1944
  5. Troldepus ved juletid, 1944
  6. Troldepus på nytårssjov, 1946
  7. Troldepus i den store by, 1948
  8. Troldepus i Zoo, 1948
  9. Troldepus og Pussi Troldunge, 1949
  10. Troldepus til søs, 1950
  11. Troldepus ved fyret, 1951
  12. Troldepus i Afrika, 1952
  13. Troldepus på havsens bund, 1953
  14. Troldepus til gilde, 1955
  15. Troldepus og musene, 1956
  16. Troldepus på langfart, 1957
  17. Troldepus vinder et væddemål, 1958
  18. Troldepus i Tivoli, 1959
  19. Troldepus i lejr, 1960
  20. Troldepus hos samerne, 1961
  21. Troldepus i Skåne, 1963
  22. Troldepus og Hannibal, 1974
  23. Troldepus i cirkus, 1975
  24. Troldepus og ræveungerne, 1975
  25. Troldepus i mosen, 1976
  26. Troldepus og Pussi ved stranden, 1977
  27. Troldepus leder efter Pussi, 1977
  28. Troldepus. Finnerik får en kone, 1978
  29. Troldepus og Niko, 1978
  30. Troldepus på ødegården, 1979
  31. Troldepus og egernungerne, 1979
  32. Troldepus holder fest, 1980
  33. Troldepus på camping, 1980
  34. Troldepus på sæteren, 1981
  35. Troldepus i marsken, 1982
  36. Troldepus og killingen, 1983
  37. Troldepus og fuglene, 1984
  38. Troldepus og vaskebjørnen Pjaske, 1985
  39. Troldepus finder rav, 1986
  40. Troldepus ved Løvehovederne, 1987
  41. Troldepus, Mulle og Pusserlusser, 1988

Samlebindene udkom på forlaget Cicero 2010-2011, og Høst & Søns udgave er uændret i forhold til det.

Ramsløg og bålrøg på Tumlepladsen

Ramsløg og bålrøg på Tumlepladsen

På en forårslørdag havde Natur & Ungdom Aarhus i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening lavet et familiearrangement på Tumlepladsen i Riis Skov. Et halvt hundrede børn og voksne kom forbi. Nogle havde planlagt det hjemmefra, andre kom tilfældigt forbi på deres skovtur og brugte en times tid ved bålet.

(Artiklen har været bragt i NATUR nr. 2/2018. Læs artiklen i sit oprindelig layout her.)

Natur & Ungdom Aarhus er kommet på udebane, da lokalafdelingen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening inviterer til ”Ramsløg + bålhygge” på en varm aprillørdag i Riis Skov. Normalt holder de aarhusianske N&U-folk nemlig til på legepladsen i Møllevangen i det nordlige Aarhus, hvor de har månedlige aktiviteter primært for de 3- til 12-årige og deres forældre.

”Det er dejligt at se familier hygge sig og blive klogere på naturen i fællesskab,” siger Lene Louise Mortensen om sin grund til at være en af lokalafdelingens frivillige.

Hun mener, at det er rart at vise ’N&U-flaget’ i Aarhus’ mest besøgte skov og på den måde få chancen for at få nye medlemmer i den halvandet år gamle lokalafdeling. For selv om Lene Louise Mortensen er godt tilfreds med, at 12-15 børn og voksne jævnligt deltager i afdelingens aktiviteter, er flere altid velkomne.

Udsprang af projekt

I begyndelsen af 2016 var Lene Louise Mortensen sammen med en af de andre nuværende N&U Aarhus-frivillige med til at starte ”Naturliv for småbørnsfamilier”; et projekt der gik efter at få ressourcesvage familier ud i det grønne.

”Projektet, som Natur & Ungdom deltog i, varede et år, og efterfølgende var det mest naturligt for os at 1blive en del af Natur & Ungdom. Der har været nogle udskiftninger i frivilliggruppen, men nu er vi ni. Tre fra naturlivsprojektet er stadig med,” fortæller Lene Louise Mortensen.

Hun suppleres af Louise Guldborg Roesen, der gik med i Aarhus-frivilliggruppen på grund af sin passion for at arbejde med storbybørns og -unges læring i og om naturen.

”At arbejde med natur i den indre by stiller andre krav end for eksempel at have en gruppe med i skoven, hvor indtrykkene og materialerne er mere ligefremme. Men man skal ikke undervurdere byens naturmuligheder. Det kræver bare opfindsomhed og god observationsevne,” forklarer Louise Guldborg Roesen.

Naturbanko og snobrød

Som udgangspunkt laver lokalafdelingens frivillige maden sammen med børnene og deres forældre til deres arrangementer. Ofte vil nogle af de faste deltagere gerne være med til at tænde bålet og få succesoplevelser, og det er de også på forårslørdagen i Riis Skov.

Samtidig finder børn og voksne fjer, kogler og andet godt i skovbunden til et spil naturbanko og bager snobrød over et af de mange små bål, som de frivillige har lavet for at sikre sig, at der altid er gløder mindst ét sted. Snobrødsdejen er lavet i forvejen, og der er kaffe og te, man selv laver af vand kogt over bålet.

Martin Horup Svendsen er en af de andre frivillige. Han supplerer med, at netop det med at have ting med kan være en udfordring.

”Mange af vores aktiviteter er lidt udstyrstunge. Derfor er vi meget taknemlige for at have en fast base på Peter Fabers Vej 17 i Møllevangen,” forklarer han.

På programmet i Riis Skov er også en ramsløgtur. Den er der stor tilslutning til. En god håndfuld af de cirka 50 deltagere var mødt op udelukkende for at komme med i den del af arrangementet, som i alt var sat til at vare tre timer. Mens nogle plukkede ramsløg, blev især børnefamilierne ved bålene og på naturlegepladsen, som ligger lige ved siden af.

Da turdeltagerne kommer tilbage med poser fyldt med ramsløg, er de fleste i gang med at spise snobrød. Der er ikke lagt op til, at man skal deltage alle tre timer, og der er også forskel på, hvor lang tid de enkelte deltagere bliver.

”Det vigtigste for os er, at deltagerne hygger sig og får en god oplevelse i naturen i fællesskab med andre,” fastslår Lene Louise Mortensen.

Fakta om N&U Aarhus

  • Stiftet i begyndelsen af 2017
  • Holder til på legepladsen på Peter Fabers Vej 17, Aarhus V
  • Ni frivillige står for månedlige arrangementer
  • Gennemsnitligt deltager cirka 12-15 børn og voksne i arrangementerne
  • Fuglekending, artsbestemmelse af træer, kreativ leg med vinterens materialer og vands tilstandsformer er eksempler på lokalafdelingens aktiviteter.
  • www.facebook.com/nfsmoellevang

Comics for good vol. 2

Comics for good vol. 2Comics for good vol. 2

19 illustratorer/forfattere
48 sider
www.comicsforgood.dk 2017

 

 

Der er gået et par år, siden vi første gang kunne læse forskellige tegneres tilgang til et fælles emne. Denne gang er temaerne ”bæredygtighed” og ”miljøforandringer”, og det er mangfoldigheden ikke blevet mindre af.

Man kan vanskeligt anmelde Comics for good vol. 2 som en helhed, for bidragene stikker i alle retninger. Der er de meget mørke dystopier og de (tæt på naive) utopier. Materialer og arbejdsmetoder spænder fra sort/hvide tusch-tegninger over akvareller til rent digitalt arbejde. Enkelte af serierne er tavse, men mange er med tekst og tale, overvejende på engelsk.

At læse Comics for good vol 2 er at tage en spændende tur med forskellige kommentarer til bæredygtighed og miljøforandringer, men man savner en rød tråd, hvis man læser fra start til slut. Hellere se de enkelte serier som små noveller i en novellesamling: Læs en af dem og læg bogen fra dig en tid.

Barne- eller ungdomslæseren vil kunne blive inspireret til at give sit eget bidrag i debatten ved at finde en side, som taler til hans/hendes egen stil. Og hvor nogle vil læse Comics for good vol. 2 som ren underholdning, vil andre utvivlsomt føle sig motiveret eller endda provokeret af de statements, de læser.

Skal man dykke ned i et enkelt bidrag, kunne Rowena Sheehans fire sider uden titel være et bud. Serien beskriver en fremtid, hvor mennesket er deporteret fra Jorden, fordi de rundede 9 milliarder blev for mange. Klimaforandringer betød, at Ghana frøs ind i en gigantisk isterning i 2030, og Frankrig forsvandt i havet.

I stedet har AI (Artificial Intelligence = kunstig intelligens) de seneste 101 år sendt mennesker til Mars, så der kun er 1 million tilbage på Jorden. Livet på Mars er kedeligt, men i teleskoper kan ”Mars-mændene” betragte, hvordan deres hjemplanet blomstrer op uden menneskets voldsomme påvirkning.

Comics for good vol 2 kan købes i fysisk form eller læses digitalt her: http://www.comicsforgood.com/download-the-comics.