Bjørnen, som ikke havde været der før

Bjørnen, som ikke havde været der førBjørnen, som ikke havde været der før

Oren Lavie
Illustreret af Wolf Erlbruch
Oversat af Christel Amundsen
48 sider
Høst & Søn 2015

 

 

”Der var engang en kløe.” Sådan begynder Bjørnen som ikke havde været der lige før. Så er tonen slået an i en historie, som både er skæv og morsom. Kløen ønskede at klø sig, og i løbet af et minut eller to var kløen blevet til en bjørn. Det er nemlig sådan, bjørne bliver til. Denne bestemte bjørn var alene og spekulerer på, om den var den første eller den sidste bjørn i verden.

Bjørnen havde en lomme i pelsen, hvor den fandt en seddel med det gode spørgsmål ”Er du mig?” og tre spor, som skulle hjælpe den i opklaringen. Undervejs mødte den nogle andre dyr, som den ikke genkendte. Heldigvis viste det sig at være gamle venner. ”Det var godt at få nye venner, men gamle venner var meget bedre.”

En pingvin ønskede ikke at dele sine tanker med bjørnen. Pingvinen tænkte på Alting; endda så grundigt, at den nogle gange tænkte på Alting to gange. Derfor var der Ingenting tilbage, som bjørnen kunne tænke på. Det gjorde den så, tænkte på Ingenting. Den talte blomster: En, to, røde, blå, store, smukke. Bjørnen nåede frem til at, ”smukke blomster” er et mere præcist mål for, hvad den så, end ”38 blomster” er.

Den Sløve Skildpaddetaxa førte bjørnen meget langsomt gennem skoven til ligeud, som er det sted, den skulle hen. Rundt om et Kradse-Træ var der bygget et hus, hvor bjørnens søgen endte.

Bjørnen som ikke havde været der lige før er overdådigt udført. 25,5 x 33,5 cm er stort, papiret er kraftigt, og der er givet plads til, at Wolf Erlbruch kunne udfolde sig med flere sider uden tekst, hvor man blot hviler øjet. Det sker bl.a. på et opslag, hvor bjørnen sidder på skjoldet af Skildpadden og laaangsomt bevæger sig gennem skoven.

Det er også nødvendigt med pauser undervejs, for teksten er alt andet end letfordøjelig. F.eks. når ”Bjørnen vandrede og fløjtede, fløjtede og vandrede igennem skoven. Nogle gange fløjtede han hurtigere, end han gik, og somme tider gik han hurtigere, end han fløjtede, men det meste af tiden passede både gang og fløjten sammen, fordi det var bedst sådan.”

Bogen er opstået i et makkerskab mellem debutanten Oren Lavie og den erfarne og kritikerroste Wolf Erlbruch, som bl.a. er kendt for Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved og And, Døden og tulipanen.

Sproget virker visse steder lidt knoklet og stift, og her giver den klovnede bjørn med den lidt for store og lidt for røde mund som et godt modspil. Mange børn vil nok finde Bjørnen som ikke havde været der lige før mærkelig. Den udfordrer i hvert fald både øret og øjet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.