Kategoriarkiv: Artikel

Børnelitteraturens dannende kraft

(Artiklen har været bragt i “Børns Hverdag” nr. 2020-2 og kan læses i sit oprindelige layout her, hvor den dog ikke er i en optimal opløsning. Det er også muligt at læse hele bladet (og dermed artiklen) i en bedre opløsning her.)

Gennem skønlitteraturen opdager man sig selv, og man oplever, hvordan noget kan være anderledes, end man kender det fra sine egne umiddelbare omgivelser. Artiklen bringer nedslag i børnelitteratur, som kan være relevant at prioritere, når man arbejder med dannelse i et dagtilbud.

Af Bjarne W. Andresen

”Den, der læser, lever tusinde liv, før han dør. Den, der aldrig læser, lever kun et.” Sådan siger forfatteren George R.R. Martin. God litteratur gør læserens verden større, samtidig med at den viser, at ting kan være anderledes, end vi selv kender dem. Den kan også vise læseren noget om vedkommende selv. Sådanne bøger giver jeg eksempler på i denne artikel. En del af dem er udsolgt fra forlagene, så man må en tur på biblioteket for at få fat i dem, hvis man ikke er så heldig at finde dem antikvarisk.

Vær dig selv

Gamle tanter, der krymper. Hvad vil jeg være, når jeg bliver stor? Hvordan kommer sommerfuglene ned i maven? Blomster med navne som gamle damer. Mælketænder og gebis. Vinter og død. Og alt det, man kan være bange for. Det er en del af Garmanns univers i Garmanns sommer. Stian Holes visuelle udtryk må man enten elske eller hade. Jeg gør det første.

Har man brug for mere præcise forslag til, hvad man kan tale med barnet om, er Spørg mig! Et godt bud. Hvert opslag er en illustration og et spørgsmål, som kan blive udgangspunkt for lange samtaler. ”Har du et ønske, som aldrig går i opfyldelse?”, ”Hvad ville du lave om på, hvis du var konge eller dronning?” eller ”Hvordan kan du se, at du bliver større?”

Man skal kunne sige fra – og til

Kaspers tanter elsker Kasper. ”Hver gang de kom på besøg, dækkede de stakkels Kasper fra top til tå med supersøde hej-kys, glødende læbestift-kys, smask-på-næsen-kys og fedtede farvel-kys. Det drev Kasper til vanvid!” Han prøver mange ting for at undgå de grænseoverskridende kys: Et simpelt nej bliver ikke forstået, og ridderhjelmen yder ikke beskyttelse. Det stopper først, da en af tanterne foreslår at tegne kyssene på papir og give dem til Kasper, så bliver han respekteret. Endda så meget, at han slutter dagen af med at give Mor og Far ”et dejligt helt-almindeligt-smask-på-kinden-godnat-sov-godt-Kasper-kys.”

I Nej sagde lille P møder vi et barn, som er ”ualmindelig stædig” og altid siger nej. Indtil en dag, hvor Lille P og to andre børn selv skal gå hjem fra børnehave. Man fristes til at skrive ”Don’t try this at home”, men den gåtur er af afgørende betydning for historien. Det er nemlig lille P, som siger nej til den fremmede mand, som prøver at lokke de tre børn hjem. I kælderen. Hvor han har kaninunger. Dværg-vædder-kanin-unger, så bliver det ikke mere fristende! Lille P fastholder sit nej og napper Tom og Åse hårdt i armene, så de grædende løber hjem efter at have skreget, at lille P aldrig måtte låne deres monstre eller TV-spil. ”Så løb de hurtigt ind til sig selv. Hurtigt, så deres tårer ikke tørrede. Hurtigt, så deres mor kunne se, hvor slem og dum P havde været i dag.” Hjemme hos sig selv fortæller lille P hele historien, og hun får kram og æbler for sit mod til at stå fast. Også i børnehaven får lille P ros, ”og fra den dag af sagde lille P både JA og NEJ.”

At være individ i et fællesskab

Om børnene holder lige så meget fast i deres første indskydelse, når de læser Se den …, må komme an på en prøve. Den gennemgående figur er en stregtegning, som både kan tolkes som en and og en kanin. Skiftende baggrunde bruges som argument for de to ”læsninger”. Til sidst bliver de to talestemmer i bogen enige om, at det også kan være, den anden har ret. For så at møde en ny stregtegning, som er enten en myresluger eller en brachiosaurus!

Gennem ti små bøger i en samlekasse møder man hverdagssituationer i Venskabsbog. Det er korte historier med en morale. Titlerne taler deres eget sprog: Vent på din tur, Lyt og bliv enige, Sig stop, Arbejd sammen, Tal om det, Fald til ro, Skal vi dele?, Sig undskyld, Vis dine følelser og Spred glæde. Til bøgerne hører aktivitetskort, puslespil og tøjdyr.

Er man til en mere skæv vinkel på de samme emner, skal man have fat i serien om Den dag Leopold blev … Grisen Leopold bliver forelsket, jaloux, bange, sur, ond og misundelig i seriens foreløbig seks bøger, hvor teksten leger med ordene og billederne leger med teksten.

Ikke alle lever som mig

På det første opslag af Tilly som troede at … undrer børnene Tilly og Tage sig over, hvordan det er at bo andre steder. ”Det er sikkert nogenlunde ligesådan, skulle man tro. Det er det nok, siger Tilly. Det er det nok, siger Tage.” I resten af bogen møder de bl.a. den deprimerede mor, tiggeren på avisen på fortovet, at Boris selv må pakke sine ting til svømning og lejligheden, hvor der ikke bliver gjort rent og Tilly må tørre sig med vasketøjet, når hun har været på toilettet.

Det kan også gøres på rim. Makirullen der ikke ville makke ret – og andre lejlighedsrim fortæller om bedemanden Åge, der er helt tosset med toge. Om hr. og fru Bruun, som har en udstoppet ørn som erstatning for det barn, de aldrig fik. Om rugemoren Rikke, som elsker at være gravid, men skal give børnene bort efter fødslen. Frøken Johnna V. Sand, er vist nok egentlig en mand og drømmer om at blive gift med rigmanden Keld, som bor på etagen oven over. Makirullen der ikke ville makke ret er en hyldest til forskelligheden og viser både fordelene og ulemperne ved ikke at være som alle andre.

Tossede naboer fortæller om Gustav, hvis interimistiske hus bliver væltet af stormen. Han søger – og får – husly hos den konforme Kathrine, som lader sig lokke af udsigten til Gustavs hammersuppe. Han leverer hammeren, som ligger i bunden af gryden, og Kathrine spæder til med salt, pølse, gulerødder, tre kartofler, fire bønner og et græskar. Moralen i historien er, at man kan være meget gode venner, også når man er meget forskellige.

Lev i nuet – nuets kraft

Miltons hemmelighed er lykkedes med at ”oversætte” Eckhart Tolles Nuets kraft til et sprog, børn kan forstå. Milton er bange for en stor dreng og for en glubsk hund. Med hjælp fra sin bedstefar og en drøm kommer Milton ud af angsten: ”Du bekymrer dig om den tid, der kommer og tænker på dengang. Glemmer du ikke noget? Den tid, der kommer og dengang er inde i dit hoved. Det er ikke nu, er det?” Illustrationerne ligner noget fra Vagttårnet eller Vågn op!, men kan man abstrahere fra det, kan Miltons hemmelighed bestemt anbefales.

Bøger nævnt i artiklen

Den dag Leopold blev … af Dina Gellert. Bolden 2009-2019.
Garmanns sommer
af Stian Hole. Branner og Korch 2008.
Kaspers kyssefest
af Niki Daly. Hjulet 2011.
Makirullen der ikke ville makke ret
af Kathrine Assels og Jesephine Kynn. Jensen & Dalgaard 2016.
Miltons hemmelighed
af Eckhart Tolle, Robert S. Friedman og Frank Riccio. Borgen 2009.
Nej sagde lille P af Inger og Lasse Sandberg. Sesam 1992.
Se den … af Amy Krouse Rosenthal og Tom Lichtenheld. Lamberth 2009.
Spørg mig!
af Antje Damm. CDR Forlag 2003.
Tilly som troede at …
af Eva Staaf og Emma Adbåge. Gyldendal 2015.
Tossede naboer af Ingrid og Dieter Schubert. Borgen 2004.
Venskabsbog af Linda Plam og Lisa Sollenberg. Alinea 2011.

Om forfatteren:

Bjarne W. Andresen er uddannet lærer, pædagog og master i børnelitteratur. Arbejder som støttepædagog på en folkeskole, er litteraturredaktør og boganmelder på www.paedagogen.dk og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Sidder desuden i redaktionen af Børns Hverdag.

Fra bussemand til julemand

I 2014 modtog Læs for Livet Klods Hans-prisen. Siden har ildsjælene med Rachel Röst i spidsen vokset sig større, og nu har de søsat et nyt projekt: En god begyndelse – Bedre historier til udsatte børn. Projektet henvender sig til familier, som har en aktiv børnesag.

Artiklen har været bragt i Klods Hans 1-2020 og kan læses i sit oprindelige layout her.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark

Læs for livet kendes især for sine indsamlinger af børnebøger, som bliver til skræddersyede biblioteker for udsatte børn. Det drejer sig om ca. 16.000 bøger om året.

Rachel Röst er leder af Læs for Livet. Hun fortæller til Klods Hans: ”Vi er selv ude og spørge, hvad de unge ønsker sig. Derfor er bibliotekerne relevante og personlige. Vi har 50.000 bøger på lager at tage af, og så har vi fonde, som hjælper os med ønskebøger. Det er en svær opgave. Mange af børnene er bogfremmede, mange læser ikke alderssvarende. Læselyst er noget, som skal fremmes, det kommer ikke af sig selv.”

Kurser for biblioteker

Det er muligt at ansøge om et bibliotek. Det kan man læse mere om på www.laesforlivet.dk, og næste ansøgningsfrist er 20. august 2020. Der kommer 25 nye biblioteker om året, og en del af dem er på steder, som Læs for Livet selv kontakter.

”Som noget nyt udvikler vi kurser for dem, som har et bibliotek,” fortæller Rachel Röst. ”A.P. Møller-fonden og TrygFonden har støttet det nye initiativ, så vi kunne komme på kursus om læsningens effekt, og hvorfor det er vigtigt. Nu kan vi formidle det videre.”

Læs for Livet har en stor database med børn og unges ønsker, og det er blevet til over 200 biblioteker siden starten i 2012. Rachel Röst fortæller, at Klods Hans-prisen betød rigtigt meget, fordi hun stod alene med det og overvejede, om det skulle fortsætte. ”Det var et skulderklap at modtage prisen. Jeg kunne skrive det i en ansøgning til Egmont Fonden, og jeg kom også i Go’ morgen Danmark på grund af Klods Hans-prisen.”

Klar til nyt arbejdsområde

Sammen med Lolland, Vordingborg og Horsens kommune har Læs for Livet startet et nyt projekt under navnet En god begyndelse – Bedre historier til udsatte børn. Hvor Læs for Livet hidtil har nået børn fra ca. tolvårsalderen, kommer det nye projekt til at gavne børn i nul- til seksårsalderen.

Familiebehandlerne i kommunerne har et par tusind bøger på lager. De kan tage bøger med ud til familierne. De har modtaget specifik uddannelse i at tale om bøgerne. Der er også bogstavklodser og plastservice med tal på. Men det er bøgerne, som udgør kernen i projektet, ”… og Gurli Gris er meget populær,” som Rachel Röst fortæller. På den måde adskiller børnene sig ikke fra alle andre.En god begyndelse – Bedre historier til udsatte børn er en stor succes, også for forholdet mellem familiebehandlerne og familierne. ”De er gået fra bussemand til julemand,” udtrykker Rachel Röst det. ”Nogle familier har tidligere gruet for at få besøg af familiebehandlerne. Sådan er det ikke mere. Familierne må selv vælge bøgerne, som enten er kommet ved indsamlinger eller er købt til lejligheden. Familiebehandlerne foreslår også selv bøger til forældrene.”

Helt særlige forhold

Rachel Röst fortæller om familierne, som har brug for noget helt særligt. ”Der er familier, som aldrig kommer på et bibliotek. Nogle af dem har ingen bøger i forvejen – i hvert fald ikke børnene. Efter noget tid kan forældrene melde tilbage, at børnene har fået et større ordforråd.”

”Højtlæsning er relationsudviklende, men i mange familier er det ikke nok,” fortæller Rachel Röst. Bøger er gode at falde i søvn til, gode at falde til ro til. Læsning bliver en brugsting, en vej til relationer, selvværd og i sidste ende uddannelse. Socialpædagoger melder tilbage, at børnene slapper af med bøger, når de har haft en hård dag.

Hvilke bøger er der brug for?

Læs for Livet samler alle bøger, som er hele og i orden. En tredjedel bliver dog sorteret fra, inden de når ud til børnene. Bøger, som ikke er egnede til socialpædagogiske institutioner, fx til anbragte børn og unge, ryger som regel ikke ud. De kan i stedet gå til plejehjem og hjemløse.

”Vi følger børnenes ønsker. De vil tit have noget, de kan relatere til i deres eget liv. Der kan litteratur noget særligt. Den kan helbrede og forhindre ensomhed, fordi man læser om, at andre har det ligesom en selv. Der er også nogle, som gerne vil læse om karakterer, som har det endnu værre end dem selv.”

Det kan du gøre

Følelser er det nye sort

Bogforum, der hvert år finder sted i Københavns Bella Center er en enestående mulighed for at komme tæt på forfattere og illustratorer, se nye og kommende udgivelser og købe bøger til rabatpris. Vi rapporterer fra det seneste Bogforum om trends og tendenser for bøger til og om børn.

Marianne Iben Hansen sætter gang i publikum i alle aldre.

Af Bjarne W. Andresen

(Artiklen er bragt i Børns Hverdag 1-2020, og kan læses i sit oprindelige layout her.)

Med over 220 udstillere og et besøgstal, som nærmer sig de 40.000, var der mange måder at gå på Bogforum 2019 på. I denne artikel vil vi se på nyheder og på, hvilke trends der kan spores blandt nye og kommende bøger.

Her er også plads til de små udgivere

Det første, der mødte de besøgende, var selvudgiverområdet. På grund af ombygning (som også vil præge næste Bogforum ) var der en anden indgang, end Bella Center hidtil har haft. Det kom de mange enkeltmandsforlag m.m. til gode, for alle skulle gennem området med vækstlaget.

Det var her, man mødte Witt Publishing, som har udgivet Walter den glade hval – Der er altid en grund til at smile. Til billedbogen hører et såkaldt pædagogisk faghæfte, som er nyskabende ved at henvende sig til dagtilbud. De fleste bøger med tilhørende læsevejledninger/litteraturguides er lavet til skoler. Det pædagogiske faghæfte tager afsæt i natur, udeliv og science. Ud over at give forslag til læsning af Walter den glade hval… giver faghæftet ideer til at bage ”hval-boller”, lave akvarier i pap og lave hvaler af skoovertræk. Ud over billedbogen og det pædagogiske faghæfte er der lavet plakater og træfigurer, som passer til bogen. Der findes også en tekst og noder til sangen om Walter den glade hval. Sangen kan findes på Youtube. Forlaget har også udgivet Hajen Hannibal – Da Hannibal fik sin første ven.

Bøger skal læses med følesansen

Det få år gamle forlag Mais og Co. er stiftet af Merete Schäffer. Hun har tidligere startet Gyldendals Babybogklub, som siden er lagt ind under Gyldendals Børnebogklub. Hos Mais og Co. fandt vi bøger, som i høj grad appellerer til følesansen. Deres pegebøger er værd at holde øje med, og serien om Buller, som ”er vred”, ”har en fin krop” og lærer at gå på potten er spot on. Se, rør og føl er en solid og hårdfør bog til de allermindste, og vi faldt især for Rør aldrig en dinosaur og Rør aldrig et monster, som naturligvis inviterer til at gøre lige netop det: Røre! 

Billedbøger på en ny måde

Helt modsat de taktile føle- og røre-bøger tilbyder Piboco et digitalt produkt. Som noget helt nyt kan man abonnere på digitale billedbøger. På samme måde som diverse film-, serie- og musiktjenester kommer der nye til hver måned, og man har fri adgang til alle tidligere udgivelser, når man abonnerer. Udvalget imponerer (endnu) ikke, men der er (få) rigtigt gode bøger imellem, fx Ib hjælper en and af Rasmus Bregnhøi og Peter Nordahl og Wuwu og Co. af Kamila Slocinska og Merete Pryds Helle, som vandt den prestigefyldte Bologna Ragazzi Digital Award for ”bedste digitale fiktion” i 2016. Piboco er en måde at give mulighed for at læse billedbøger fra helt andre kulturer med andre traditioner og især et anderledes grafisk/visuelt udtryk. Børnene kan få adgang til bøger, som ellers ikke har en chance for at blive udgivet på dansk.

Sig ordet: Kamishibai

Bogen Farver og følelser fra forlaget Bolden findes i flere udgaver: Den desværre udsolgte pop op-bog og en mere almindelig ”flad” bog. Uanset medie er det en god introduktion til de forskellige følelser, børn møder i deres hverdag. Nu er der kommet endnu et medie til: et kamishibai, og hvad der så det? Kamishibai er japansk og betyder direkte oversat ”papirteater”.

På Bogforum 2019 fik gæsterne mulighed for at overvære en kamishibai-forestilling, som i al sin enkelthed består af en ramme i pap, hvor man kan skyde forskellige billeder ind. En kasse med teater og billeder kan købes til under 300 kr. Det kan en god billedbog også løbe op i, og med et kamishibai er det meget nemmere at vise historien til mange børn på én gang.

Følelser er det nye sort

Også blandt fagbøger kunne man spore et øget fokus på følelser. Vi talte med cand. pæd. Peter Rod, som sammen med Frederik Blichfeldt har skrevet Læreplanstræet – visuel pædagogisk tilrettelæggelse, refleksion og evaluering. Peter fortalte, at han oplever, at flere forlagsætter bøger om børn og følelser på deres udstillingshylder: ”For mig hænger det godt sammen med dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplans fokus på venskaber, børnefællesskaber og læringsmiljøer, der understøtter, at alle børn udfolder, udforsker, erfarer sig selv og skaber kompetencer til deltagelse i fællesskaber.”. Han finder det positivt, at forlagene prioriterer at bidrage til den dialogiske læring i dagtilbuddene.

Et eksempel på det er Følelsesstorme af Predrag Petrović (Akademisk Forlag), som bl.a. beskriver biologien bag følelser, hvordan hjernen er formet og ikke mindst det mere aktuelle spørgsmål om, hvordan man begrænser at lade sig styre af følelser. Samme forlag udgiver Følelsernes kompas af Pia Skytte O’Toole, som også handler om ”at kunne navigere i sit følelsesliv”. Den går mere i dybden med de enkelte følelser, og ligesom Følelsesstorme tager den afsat i en biologisk og evolutionær forståelse af hjernens funktioner.

I Giv sorgen ord – sorgkultur i forandring giver 26 forfattere med forskellig faglig baggrund hver deres vinkel på sorg. Her er det i højere grad et kulturhistorisk udgangspunkt, som går gennem bogen. Selv om pædagoger ikke er nævnt som målgruppe, kan de tre overordnede temaer (Kulturelle sorgforståelser, Sorgforståelser i faggrupper og Sorgforståelser baseret på fagligt, fænomenologisk og personligt sorgarbejde) have stor relevans for pædagoger.

Mød forfatteren

Monica Lyloff har på eget forlag udgivet Seje mor, og her blev jeg rørt. Bogen beskriver livet som mor til tre børn med handicap. Deres individuelle historie og kampen for at blive hørt og forstået. Både som forældre og som pædagogisk personale er der meget at hente i bogen, som slutter af med ti jordnære råd. Fx er klicheen om at passe på sig selv konkretiseret til: ”Få hjælp af en psykolog eller terapeut til at bearbejde følelser og tanker. Det har du brug for.” Jeg har ikke læst bogen i sin helhed endnu, det både frygter og glæder jeg mig til. Forfatteren og hendes mand (den seje far) havde egen stand på Bogforum.

Hvor barnlige sjæle i voksenkrop måske især fik et kick af at møde Anders And-tegneren Don Rosa, var der også mange gode oplevelser til de ”rigtige” børn. Dina Gellert læste blandt andet op fra Den dag Leopold blev misundelig (forlaget Bolden) på udgivelsesdagen, som samtidig markerede 25-årsdagen for serien om den lille gris. Marianne Iben Hansen præsenterede både Axels fødselsdag (Gyldendal) og Guds ABC (Bibelselskabet), den sidste både i et interview med Eiler Jensen på forlagets stand og på Den lille scene med Søren Riis-Vestergaard på guitar. Endelig skal også Anne Sofie Hammer nævnes. Hun fortalte og læste op fra Villads fra Valby har fødselsdag (Høst & Søn). Det var meget passende, for Villads havde netop ti års jubilæum på Bogforum.

Få mere at vide:

www.designbywitt.dk
www.maisogco.dk
www.piboco.com
www.forlagetbolden.dk
www.akademisk.dk
www.munksgaard.dk
www.monicalylloff.dk
www.bibelselskabet.dk
www.rosinante-co.dk/forlag/host-og-son

Bjarne W. Andresen er pædagog, lærer og master i børnelitteratur. Han er litteraturredaktør og boganmelder på paedagogen.dk, formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark og medlem af redaktionen af Børns Hverdag.

Børns Hverdag 6-2019

om overgange og julebøger

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. En del numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Dette nummer er det sidste med mig som redaktør. Jeg fortsætter dog i redaktionen.

Indhold (bl.a.):

4 Overgange og sammenhænge i børns liv
Den styrkede pædagogiske læreplan har sammenhænge som kerneværdi.

7 Klumme: Som medlem bidrager du til bedre daginstitutioner
DLOs medlemsundersøgelse viser, at det politiske arbejde har højeste prioritet.

8 Klar til skole
Et nyt værktøj giver overblik over, om barnet er skoleparat.

12 Store kommunale forskelle på, om børn har stor skolestart
Tænketanken DEA har lavet en analyse blandt 630.000 børn. Læs om konklusionerne af analysen.

15 Katalog
Midtersiderne er lige til at tage ud og hænge op. Se DLOs spændende tilbud.

19 Børnebøger om overgange
Vi bringer en liste over bøger, som er relevante til børn i overgange.

20 Konsulentnyt
Afskedigelse på baggrund af økonomi.
Netværk; sammen er vi stærkere.

22 Det gode børneliv handler også om gode overgange
Et værket på tværs af institutioner har udviklet et konkret sprogmateriale.

24 Julen står i bøgerne
I år er der kommet mange gode bøger til højtlæsning i december.

28 Hjælp os med danmarkskortet
DLO har et danmarkskort over private dagtilbud. Tjek, om din institution er med.

29 Fra maskinrummet
Hjælp os med at lave et godt blad.
Aktuelle og forbedrede kurser i 2020.

Udviklende øjeblikke er under hårdt pres

Artiklen er udgivet i Århus Pædagoger nr. 5-2019. Den kan læses i sit oprindelige layout her.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og boganmelder på paedagogen.dk

Rikke Yde Tordrup er psykolog og har oplevet, at mulighederne for udviklende øjeblikke i dagtilbud er blevet færre. Derfor har hun tilføjet et kapitel i andenudgaven af Udviklende øjeblikke, hvor hun beskriver de trusler, der er mod et godt børneliv.

Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” De øjeblikke giver Rikke Yde Tordrup mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. Nu også med et kapitel om truslerne mod udviklende øjeblikke, samtalekort (som kan købes separat) og en bedre grafik på skemaerne.

Praksis og teori står stærkt sammen

Da jeg læste førsteudgaven af Udviklende øjeblikke for fire år siden, bemærkede jeg især det lettilgængelige sprog og de genkendelige cases suppleret med praksisnære aktivitetsforslag. Alle disse dele er bevaret, ligesom eksempler på udviklingsplaner for forskellige børn.

Udviklende øjeblikke står på skuldrene af begreber som spejlneuroner og navne som John Bowlby og især Daniel Stern. Sterns oprindelige betegnelser er ændret, men det essentielle er, at de enkelte relationsdomæner ganske vist kommer i en bestemt rækkefølge, men de lægger sig oven på hinanden i modsætning til traditionel faseteori, hvor de enkelte faser ligger i forlængelse af hinanden som afsluttede perioder af (barnets) liv. Efter en grundig beskrivelse af hver enkelt relationsdomæne er der en liste med opmærksomhedspunkter, som ikke skal bruges som en simpel tjekliste. Man må vægte sine observationer, måske skal der reageres på en uligevægt på ét af punkterne, måske kan en række flueben på listen være ubetydelige.

Der er et sandt overflødighedshorn af cases. Jeg hæfter mig særligt ved en meget genkendelig beskrivelse af en indkøring i en vuggestue. Jeg ville ønske, jeg havde haft Udviklende øjeblikke, da jeg i sin tid arbejdede i vuggestue som nyuddannet pædagog. Det er sjældent, at vuggestuealderen får så meget plads. Og det er især sjældent, at det sker uden at give mindre plads til børnehaver og indskoling, som er det aldersspænd, bogen har.

Arbejdsspørgsmål får læseren med

De realistiske cases er suppleret med arbejdsspørgsmål til selvrefleksion. Et eksempel på en case er: ”Anders på 4 år kommer løbende og siger, at Søren har slået ham. Jeg spørger hvor, og Anders peger på sin kind. Jeg spørger Anders, hvordan han har det indeni, når Søren slår ham på kinden. Anders siger, at han bliver ked af det og vred. Jeg siger til Anders, at jeg vil hente Søren, og så kan Anders fortælle Søren, hvordan han har det, når Søren slår. Da jeg kommer sammen med en brødebetynget Søren, fortæller Anders med stor alvor, at han bliver ked af det og vred når Søren slår. Anders tilføjer: ’Og så får jeg lyst til ikke at lege med Søren mere.’ Søren begynder at græde og undskylder, at han slog. Jeg spørger Søren, om han kan forstå, hvordan Anders har det, og det kan Søren godt. Søren tørrer øjnene og fortæller, at sådan har han det også, når nogen slår ham.”

”Invitationer” er et begreb, som går igennem hele bogen, når pædagogen opfordrer barnet til at gøre noget. Det kan være deltagelse i en aktivitet, men det kan også være et spørgsmål om at etablere en relation. Børn har forskellige tilknytningsstile, og ”det er vigtigt at huske, at det er en invitation fra den voksen – ikke et krav, at barnet skal søge kontakt.”

Dion Sommer kalder bogen ”samfundskritisk”

Pædagoger ikke er overmennesker, og bogen har også forståelse for, at det ambivalent tilknyttede barn med sin skiftende afvisning og omklamring kan skabe irritation hos selv den mest professionelle pædagog. Der er også et eksempel, hvor pædagogen og børnene taler så længe om brikkerne i et vendespil, at et af børnene taber lysten til spillet. Praksis er fuld af dilemmaer.

Rikke Yde Tordrups tidligere underviser, Dion Sommer, har skrevet forordet til Udviklende øjeblikke og har kun lovord til bogen, som han bl.a. kalder ”mere samfundskritisk” end førsteudgaven. I det nyskrevne afsluttende kapitel udpeges ”normeringer i institutionerne, læreplaner, tempoet og usikkerheden i børnefamilierne samt den stigende digitalisering” som de største trusler. Teknologien begrænser øjenkontakt og dermed forbundethed, som er forudsætninger for, at udviklende øjeblikke kan opstå.

Her er truslerne

Udviklende øjeblikke anerkender de gode hensigter med læreplanerne, men tvivler på, at det er muligt at føre dem ud i praksis under de vilkår, som er i øjeblikket. Så selv om der er en mere positiv omtale af den styrkede pædagogiske læreplan (som trådte i kraft i 2018) end den oprindelige dagtilbudslov med seks læreplanstemaer (fra 2004), er der plads til store forbedringer.

Normeringer bliver der gjort noget ved med det nylige regeringsskifte. Rikke Yde Tordrup peger ligesom BUPL på Grethe Kragh-Müller og Dion Sommer, som har 1:3 og 1:6 som forslag til en minimumsnormering. ”Uanset tilknytningsstil har alle børnene brug for, at der er en tilgængelig voksen, der kan møde barnets søgen efter et voksent blik eller aktivt tilbyde tilbagemeldinger til de børn, der ikke søger kontakten på eget initiativ.” Ved for lave normeringer vil børn søge at regulere sig efter de andre børn i stedet for efter en voksen, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Der er brug for udviklende øjeblikke

Rikke Yde Tordrup argumenterer overbevisende for, hvorfor børn har brug for udviklende øjeblikke. Det er i de øjeblikke, at udviklingen får et løft. Man kan også sige, at der er brug for Udviklende øjeblikke, altså for bogen. Den udmærker sig ved at være både en fagbog om børns udvikling og en debatbog, som sætter fingeren på det ømme punkt: At børn behøver tilstrækkeligt med veluddannede og personligt velfungerende pædagoger.

Truslen mod udviklende øjeblikke er vokset, siden Udviklende øjeblikke udkom første gang for fire år siden. Derfor er det både rigtigt og vigtigt at tilføje et kapitel om, hvor man skal sætte ind for fortsat at kunne tilgodese børns udvikling også på dette felt.

Udviklende øjeblikke
Rikke Yde Tordrup
Akademisk Forlag 2019
272 sider

Julen står i bøgerne

December er en tid, hvor der læses ekstra mange bøger. Gerne bøger, som handler om vinter og jul. I år er der udkommet mange gode julebøger. Her omtaler vi en række af årets bøger, som egner sig til at læse i tiden op til jul. Både i dagtilbud og i hjemmet.

Julen står i bøgerne er en artikel, som oprindeligt blev trykt i Børns Hverdag 6-2019. Læs artiklen i sit oprindelige layout her.

Det er slet ikke så enkelt at vælge den rigtige bog til oplæsning i børnegruppen. Der er en lang række hensyn, man skal tage:

  • Passer sproget, handlingen, temaet og eventuelle illustrationer til aldersgruppen?
  • Har kapitlerne en tilpas længde, så det er realistisk at læse ét pr. dag?
  • Hvor mange kapitler er der? Mange julehistorier har 24 kapitler.

Hvor 24 kapitler lyder som det helt rigtige i en julehistorie, så giver det udfordringer i et dagtilbud. I år har december fx kun 15 hverdage inden jul, hvis man ikke tæller den 23. og 24. december med, hvor mange af børnene er gået på ferie.

Frit efter klassikeren

Engelske Michael Morpurgo har netop 15 kapitler i sin højtlæsningsbog, Snemanden, som tager afsæt i Raymond Briggs’ billedbog af samme navn fra 1978 (og tegnefilmen fra 1982). I højtlæsningsbogen bliver Jacob inspireret af sin yndlingsbilledbog og laver en snemand, som er ”fantastisk; den største og bedste snemand, Jacob nogensinde har set!”

Også danske Kasper Hoff har taget fat på en klassiker. I 1977 var tv-julekalenderen på monopolet DR Ole Lund Kirkegaards Kikkebakke Boligby (genudsendt 1985). Hvor tv-udgaven ikke levede op til Jullerup Færgeby og Vinterbyøster, som er lavet i samme karakteristiske stil, har bogen nogle kvaliteter, som nok skal sikre en ”genudsendelse” flere år frem. Et vanvittigt persongalleri og mange, mange gentagelser både af replikker og handling gør bogen både sjov og til at følge også for børnehavens yngste. Mette-Kirstine Baks hundredvis af illustrationer vil vække jubel hos børnene, om end det nok skal irritere en del højtlæsere, når ”Vi vil se tegningen!” lyder midt i den spændende historie.

Der er ikke så meget jul i Kikkebakke Boligby. Moster Esmaralda skriver ganske vist i sine hyppige postkort, at hun kommer til jul, men vi skal helt frem til kapitel 21, inden sneen kommer. Og inden moster Esmaralda kommer.

I 2012 sendte DR1 Wikke & Rasmussens Julestjerner, og den bliver genudsendt i år. Om den også får klassikerstatus, kan man kun spå om, men det er med god timing, at den nu udgives som bog til højtlæsning, genfortalt af Kim Langer. Så kan man jo sammenligne de to fortolkninger af historien om Sus, som venter en lillebror til jul. Mor (med det passende navn Maria) har en ”kuglerund” mave, og hele familien kører til ”Udkantsdanmark”, fordi far (John) har arvet Blomsterland af sin grandonkel (Julius). Som man kan høre, er Julestjerner ikke ligefrem politisk korrekt og ordblomsterne står i kø. Fx kører Den store gravedyst på kanal 24. Der dog også plads til at liste lidt seriøs viden ind om bl.a. Santa Lucia og Geminiderne.

Disney classic

Det er svært at komme uden om Disney, når man siger jul. Carlsen har udgivet Fra alle os til alle jer med ”alle klassikerne fra Disneys Juleshow”. Det vil sige Peter Pan, Bambi, Pinocchio, Aristocats, Askepot, Snehvide og de syv dværge og Lady & Vagabonden. Det er tegnefilm fra Disneys første guldalder, som er omsat til billedbog. Snehvide blev filmatiseret af Disney i 1937, og den nyeste historie er Aristocats fra 1970. Det bærer historierne også præg af. Kønsroller og andre værdier holder ikke til en nærmere pædagogfaglig undersøgelse i 2019, men så meget større er skæret af gamle dage og bedstemorhygge.

Hvis man vil have lidt nyere historier fra Disney, kan man vælge 5 minutter i jul, hvor historierne modsat i Fra alle os til alle jer handler om jul. Her kan vi også møde Peter Pan, Lady & Vagabonden, Pinocchio og Askepot, men ikke i de originale, klassiske, historier. Og der er også kapitler med nyere Disney-figurer som WALL-E og Bumle (fra Biler).

Filmen støtter læsningen af bogen

Ligesom Disneys Juleshow er fast indslag i julens tv-program, er en eller flere film i Alene hjemme-tetralogien det også. Endnu en ”baseret på”-billedbog er Alene hjemme, illustreret af Kim Smith. Kevin efterlades, da familien tager på juleferie. Da den Palle alene i verden-agtige eufori har lagt sig, må han tage kampen op med de to indbrudstyve, Marv og Harry.

Bogen står ikke så godt alene. Der er lidt for mange løse ender og ubesvarede spørgsmål. Men har man set filmen, er bogen et godt supplement og kan give anledning til at genopfriske højdepunkterne.

Seriefigurer holder også jul

Sallys far er kendt fra seks tidligere bøger, og nu har vi også Sallys far kringler julen. Den pinlige og kiksede far handler ofte, før han når at tænke. Juletræet er for højt, så han saver næsten halvdelen af, da han kommer hjem. Vel at mærke er det toppen af juletræet, der ryger ud igen. Da farmor og farfar og mormor og morfar kommer med masser af gaver, bliver det alligevel jul. Så betyder det ikke noget, at der kom sovsekulør i risalamanden, at Sallys far har glemt mandlen (mandelgaven går bare til den, der har mest ondt i maven), og at der går ild i juletræet.

Dina Gellerts serie om Ella og Ollie har også fået en 7’er: I Ollies julegave følger vi juleforberedelserne, som de ser ud for et børnehavebarn. Julekalender, kalenderlys, juleklip, julebagning, julepynt. Man kan roligt sige, at der er lidt mere styr på det end hjemme hos Sally! Ollie får også besøg af familien, og hos ham er risalamanden hvid. Der er ovenikøbet en mandel både i hans og i lillesøster Ellas portion ”ligesom sidste år”. Og da Julemanden har været der, har mor og far endda en ekstra gave til Ollie. Han har allerede smugkigget gennem nøglehullet og set far pakke en papkasse med et billede af en kaffemaskine ind, men den forventede skuffelse bliver afløst af jubel, da der er noget helt andet i papkassen.

Nyillustreret og revideret

Hanne Hundiges jul fra 2002 er kommet i år med Thomas Hjorthaabs illustrationer. Nu er vi tilbage ved højtlæsningsbøger med 24 kapitler. Rigtigt genialt lavet, at hvert kapitel begynder med et billede af et kalenderlys, som naturligvis bliver kortere for hvert kapitel, der går. Hanne Hundiges jul er sjov både for børn og voksne. Hannes to hunde hedder Frederik og Mary og bliver kaldt kronprinsparret. Hendes onkel Bobby Brun fra Slagelse Syds Lokalcirkus er en nisse. Og Hanne kan slet ikke vente på, at det bliver jul. ”Er det jul?” lyder indledningsreplikken til kapitel 1, hvor der stadig er 162 spændende sider til juleaften.

Bøger nævnt i artiklen:

5 minutter i jul af adskillige forfatter og illustratorer. Carlsen 2019.
Alene hjemme, illustreret af Kim Smith. Carlsen 2019.
Fra alle os til alle jer. Carlsen 2019.
Hanne Hundiges jul af Thomas Lagermand Lundme og Thomas Hjorthaab. Carlsen 2019.
Julestjerner af Kim Langer og Thorbjørn Christoffersen. Carlsen 2019.
Kikkebakke Boligby af Kasper Hoff og Mette-Kirstine Bak. Gyldendal 2019.
Ollies julegave af Dina Gellert. Carlsen 2019.
Sallys far kringler julen af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen. Carlsen 2019.
Snemanden af Michael Morpurgo og Robin Shaw. Carlsen 2019.

Om forfatteren:

Bjarne W. Andresen er pædagog og master i børnelitteratur. Litteraturredaktør og boganmelder på paedagogen.dk og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

To særlige børnebøger fra 2019

I år er der kommet to børne- og ungdomsbøger, som i særlig grad giver læseren et indblik i, hvordan livet med en diagnose kan opleves. Bøgerne er meget forskellige, ligesom livet for deres hovedpersoner også er det.

Artiklen har været bragt i Specialpædagogisk Månedsblad nr. 196, november 2019 og kan læses i sit oprindelige layout her.

Kathrine Assels’ bøger er ofte skrevet med en skæv vinkel, gerne med et strøg af eventyrlig magi. I Mester Ester er det ikke noget eventyr at være hverken Ester eller hendes forældre. Nogen vil sige, at Ester har en livlig fantasi. Men det har hun ikke. Det er tværtimod sådan, at Esters fantasi har Ester. Trods elementer af OCD, psykose og/eller autisme forsøger hun efter bedste evne at leve op til de forventninger, især hendes mor har. Bare sådan noget som at komme op om morgenen og af sted til tandlægen. Der er mange forhindringer: Ester ser fx ”blodspor i snavset sne”, fordi blåbærrene bliver mast i havregrøden.

Krigsknappen

Første del af bogen beskriver tiden fra kl. 7.15, hvor Ester bliver vækket, til kl. 7.46, hvor hun stiger ud af bilen i et kryds, uden at hendes mor opdager det. Det er nemlig meget vigtigt for Ester at lede efter den knap, hendes mor har smidt ud. Knappen har Ester fundet dagen inden og døbt ”krigsknappen”, fordi hun forestiller sig de to sider af knappen som to parter i en krig. Når hun har genfundet knappen, kan hun hjælpe knapfolket om på stofsiden af knappen, hvor der er fred og ro.

Esters søgen leder hende til genbrugspladsen, hvor anden del af bogen udspiller sig. Her møder hun en hjemløs mand, og han får en god relation til hende, fordi han modsat moren giver sig tid til at høre på Esters historier. Det lykkedes endda at ændre hendes foretagende til at finde en fredsknap i stedet.

Den fremadskridende fortælling i første del af Mester Ester bliver afbrudt af kapitler, som fortæller læseren, hvad der foregår inde i hovedet på Ester. Alt det, som moren ikke ser. Vi får fx at vide, at tabet af knappen åbner et hul i Esters mave. ”En bundløs brønd, en nedadvendt hvirvelvind, et uendeligt mørke. Sådan kan man bedst beskrive hullet. Nogle gange forsøger Ester at fylde det op ved at spise efterladte madrester, hun finder på gaden. Ikke så meget fordi hun har lyst, men mere fordi noget i hende siger, at hun skal. At hun på én eller anden måde kun kan fylde hullet op sådan. Måske også lidt fordi hun ved, at det ville være noget af det værste, hendes mor kunne forestille sig, ud over at komme for sent.”

Den døde hund

Også Christoffer i Den mystiske sag om hunden i natten må ud og lede. Inden da finder han naboens hund med en havegreb gennem maven. Hvor Ester ikke har nogen klar diagnose, har Christopher Aspergers syndrom og går på en specialskole. Hans lærer, Siobhan, er en stor hjælp, især da Christopher beslutter at nedskrive sin efterforskning for at finde ud af, hvem der slog hunden ihjel. ”Det her er en krimiroman,” fortæller han både Siobhan og læseren.

I det hele taget henvender han sig ofte direkte til læseren i lange (men relevante for læserens forståelse af Christopher) sidespor om, hvordan stjernebilleder er opstået, eller hvorfor man skal vælge en ny dør for at vinde en bil i det såkaldte Monty Hall-problem. ”Siobhan sagde at bogen skulle begynde med noget der fangede ens opmærksomhed. Det er derfor jeg begyndte med hunden. Jeg begyndte også med hunden fordi det var noget jeg havde oplevet, og jeg har svært ved at forestille mig noget jeg ikke har oplevet.”

Christophers efterforskning leder ham til en kasse med breve fra den mor, som han ellers havde fået at vide døde to år tidligere. Nu drager han til London for at finde ud af sandheden om sin mors skæbne. Det er en vanskelig rejse, når man som Christopher har det svært med høje lyde og forsøger at undgå alt, der er gult.

Detaljerne gør forskellen

For både Mester Ester og Den mystiske sag om hunden i natten gælder, at de har mange detaljer med, som jeg genkender fra mit arbejde som støttepædagog. Ester og Christopher har hver deres særheder, som gør dem både elskelige og til tider uudholdelige at være sammen med. Det fine ved de to bøger er, at de fortæller om det fra hovedpersonernes synspunkt. Det kan godt være, at logikken er skæv og næsten umulig for andre at få øje på; men den er der.

Mester Ester kan bruges i Folkeskolens yngste klasser (til oplæsning). Man må vente nogle år mere med at bruge Den mystiske sag om hunden i natten, som har både mere skræmmende og tankevækkende elementer. Jeg ville gerne gøre begge bøger til obligatorisk læsning for professionelle, familier og andre, som omgås børn (og voksne) med Esters og/eller Christophers særlige tænkemåde. Det ville være dejligt, hvis alle børn med særlige behov var lige så velovervejede og velformulerede som Christopher (Mester Ester er fortalt i tredjeperson). Det ville gøre livet meget lettere for børnene, deres familier og de professionelle omkring dem. Indtil da er det en stor hjælp, at der skrives bøger som Mester Ester og Den mystiske sag om hunden i natten.

Mester Ester
Katrine Assels
76 sider
Jensen & Dalgaard 2019

Den mystiske sag om hunden i natten
Mark Haddon
288 sider
Høst & Søn 2019

Bjarne W. Andresen er pædagog, lærer og master i børnelitteratur. Han er støttepædagog på en folkeskole, formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, samt litteraturredaktør og boganmelder på www.paedagogen.dk.

Børns Hverdag 2019-5

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Næste nummer kommer december 2019.

Indhold (bl.a.):

4 Spring ind i det 21. århundrede
Gode bud på det 21. århundredes kompetencer i relation til den styrkede pædagogiske læreplan.

7 Vi skal gøre politikerne klogere
DLO har mødt den nye børne- og undervisningsminister.

8 Pædagogisk arbejde mellem datadrømme og hverdagstrylleri
Om at bygge bro mellem den forvaltningsmæssige og den praktiske verden og deres kulturer.

12 Børnebøger om naturen og naturglæde
Hvilken børnelitteratur kan man anvende i sit arbejde med naturpædagogik? Mulighederne er mange.

16 Konsulentnyt
Brush over af vedtægterne. Valg til bestyrelsen. Lov om webtilgængelighed.

20 Legekunst
Et projekt, hvor kunst og kultur møder børns leg, kreativitet og dannelse.

22 Lederens rolle for personalets udvikling og læring
Det vigtigste sted at begynde er at skabe et fælles mindset, en fælles kultur i institutionen.

24 Kreativitet i en digital hverdag
Et nyt filmisk værktøj vil koble sanselighed og teknologi.

27 DLO spørger: Hvad betyder vi for jer?
Brug 10 minutter på at udfylde et spørgeskema, og vær med til at skabe et bedre DLO.

28 Hvad skal der ske, når institutionen skal have ny leder?
Få DLOs konsulent Thinne Nielsens gode råd om lederskifte.

Børns Hverdag 2019-4

Børns Hverdag 2019-4.

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.




Indhold:

4 Det bevidste valg ind i et risikofyldt legeunivers

Hvorfor er det vigtigt og hvordan kan vi gøre?

8 Børns perspektiver gør pædagoger bedre

Hvordan laver I børneinterview og hvordan forbedrer det praksis?

10 Udviklende øjeblikke er truede

Hvorfor lave normeringer og digitalisering er problematisk – og hvad du kan gøre.

12 Billedbogen tager barnets perspektiv

Forslag til gode billedbøger til vuggestue og børnehave. Læs også artiklen her.

14 Det ”gode” børneliv

Ole Henrik Hansen udfordrer vores forståelse af “det gode”.

16 Fra børnemiljø til læringsmiljø

Læs om ændringer i lovens begreber.

18 Tryg tilknytning afgørende for børn i daginstitutioner

Barnet skal mødes af voksne med faglig viden, som er følelsesmæssigt velfungerende og evner tilknytning.

22 Giver dokumentation af dagtilbud bedre kvalitet?

Debat på Folkemødet om tretten fokusområder og syv pejlemærker.

24 Børn trives, når de har indflydelse på deres hverdag

Der er kommet en ny antologi om trivsel i daginstitutionen.

26 Vi har så mange blinde vinkler

– når vi bliver fanget i svære situationer.

29 DLO tilbyder

Derfor er et medlemskab af DLO vigtigt for dit dagtilbud.

Billedbogen tager barnets perspektiv

God børnelitteratur giver barnet mulighed for at blive klogere på sin egen hverdag. Den tager afsæt i den forståelse, barnet har af sig selv og andre. Den løfter barnet en lille smule og bidrager dermed til udvikling, læring og dannelse. Vi giver her nogle eksempler på billedbøger, som gør netop det.

(Artiklen er udgivet i Børns Hverdag nr. 4-2019. Den kan læses i sit oprindelige layout her.)

Der er mange billedbøger, som beskriver 0- til 6-åriges hverdag. Kunsten er at gøre det i børnehøjde. Historisk set var de første børnebøger i Danmark opdragende, moraliserende og skrevet for at gøre børn så voksne som muligt. Hvis børnene i bøgerne ikke gjorde, som forældrene sagde, gik det dem ilde. Den meget kendte Den store Bastian var en parodi på den type bøger og ikke (som de fleste tror) endnu et eksempel på bøger til skræk og advarsel, de såkaldte børnespejle.

Frede vil ikke være med til mandag

Mandag kan være svær både for forældre og børn. Hverken Fredes far eller mor har stor succes med at få ham i børnehave, og de større søskendes velmenende trøst om, at det er værre at gå i skole, hjælper heller ikke. Han vil bare ligge på sofaen, se film og spise noget lækkert. Indtil han bliver mindet om legekammeraten i børnehaven. Så skynder han sig af sted, for ”ellers er det synd for Selma!”

Alberte i børnehave – jeg vil kun lege med Sofie

I denne bog er vi kommet hen i børnehaven. Konflikten er det klassiske trekantsdrama, at Alberte vil lege med Sofie, men Sofie vil hellere lege med en anden. I dette tilfælde endda flere andre. Og Alberte vil helst have Sofie for sig selv. Formiddagen giver ikke nogen løsning, og pædagogens velmenende forsøg hjælper ikke. Indtil Sofie bliver hentet, og Alberte kommer i leg med nogle andre. Så åbner Albertes verden sig og bliver større end kun at dreje sig om hende og Sofie. Om aftenen er der fest. Nu kommer Sofie også med ”Vi kan lege alle sammen!”, som et af barnet udtrykker det.

Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And

De fleste bøger om børns hverdag har børn i (hoved)rollerne. En del bøger benytter sig dog af antropomorfe dyr, altså dyr med menneskelige egenskaber. Det kan børnene som regel sagtens håndtere. De kender det fra store dele af Disney-universet. Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And er især til de ældste i børnehaven på grund af sine detaljerede tegninger og lidt mere komplekse handling. Også her er det er trekantsdrama, hvor den gennemblødte And invaderer Mis og Mus’ hus og vinder Mis’ hjerte – til stor irritation for Mus. Mus får And af vejen, men hjemsøges af dårlig samvittighed og må selv en tur ud i det dårlige vejr for at finde And.

Ka’ selv – ka’ du?

Her kan vuggestuebørn også være med. Med vers, en ledsagende opfordring til aktivitet og farverige illustrationer fortæller bogen om en række hverdagssituationer, hvor børn møder udfordringer: Hælde mælk op, tage tøj på, vinke farvel, gå på række, klatre osv. osv. Der er forslag til, hvordan man arbejder pædagogisk med bøgerne, fx: ”Leg, at I vasker jer. Find evt. en vask og prøv at åbne for hanen, og vask hænder og ansigt. Tal om, hvad I gør om morgenen. Kan børnene selv nå op til vasken?”

Litteraturliste:

Alberte i børnehave – jeg vil kun lege med Sofia. Line Kyed Knudsen (tekst) og Jan Solheim (illustration). Carlsen 2018.

Frede vil ikke være med til mandag. Trine Bundgaard (tekst) og Charlotte Pardi (illustration). Gyldendal 2018.

Ka’ selv – ka’ du? Lotte Salling (tekst) og Mette-Kirstine Bak. Carlsen 2018.

Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And. Rasmus Bregnhøi (tekst og illustration). Gyldendal 2019.

Alle bøger er i handlen og kan lånes på biblioteket. Med undtagelse af Ka’ selv – ka’ du? indgår de i en serie, hvilket gør læsningen lettere for børnene, da de allerede kender nogle af karaktererne.