Kategoriarkiv: Artikel

Ind i børnebogen og ind i hjernen

Et barn med autisme får gennem udvalgt børnelitteratur erfaringer med de områder, hvor han er udfordret. Han får mulighed for at bruge sine styrkesider og møder derfor en anerkendelse og accept, som han sjældent bliver mødt med i andre sammenhænge. Artiklen giver et konkret eksempel på et forløb og kommer med forslag til yderligere aktiviteter.

(Artiklen er udgivet i Specialpædagogisk Månedsblad nr. 188, januar 2019. Den kan læses i sit oprindelige layout her.)

I artiklen beskrives arbejdet med drengen Syv. Han hedder naturligvis ikke Syv, men han er syv år, så det kaldes han her. Syv er indskrevet i folkeskolen, men er så udfordret af sin autisme, at hans undervisning foregår i et særligt tilrettelagt klasseværelse, hvor han er alene med en pædagog det meste af tiden. Jeg arbejder med ham en dag om ugen, som normalt begynder med en længere gåtur på to til tre timer. Her får han mulighed for at udleve sin særinteresse for vejskilte, og det letter adgangen til at få en dialog i gang.

Lille Kvast er Syvs hjælper
Syv læser flydende uden at have tilsvarende forståelse af det læste. Hvis han skal gengive en læst verbaltekst, vil han enten ikke kunne honorere opgaven eller citere ordret. Et referat eller en (gryende) analyse er der ikke tale om. Det arbejder vi stadig med, men jeg ville undersøge, hvad der skete, hvis vi tog ordene fra ham.

I denne periode arbejder vi med billedbogserien Lille Kvast, som er helt uden ord. Illustrationerne er lette at afkode, klare i farverne og med få karakterer. Jeg holder Syv fast i, at vi skiftes til at fortælle om ét billede ad gangen. Det er naturligvis svært, når Syv bliver ivrig, men den faste ramme hjælper ham meget.

Hvert enkelt bind af Lille Kvast begynder med en side, hvor de seks billeder viser

  1. Lille Kvast vågner
  2. Lille Kvast kigger ud ad vinduet
  3. Lille Kvast er på badeværelset
  4. Lille Kvast spiser morgenmad
  5. Mor kysser Lille Kvast farvel
  6. Lille Kvast går

Derefter bevæger Lille Kvast sig ud på et eventyr, som på bogens sidste side rundes af med et fast skema: Lille Kvast kommer hjem til den trygge familie, spiser aftensmad og går i seng, hvor han kigger på en genstand, han har fået i løbet af dagen, inden han lægger sig til at sove.

Lille Kvast-serien er meget velegnet til det specialpædagogiske arbejde i indskolingen, fordi hovedpersonens følelser ændres mange gange. Vi taler om, at ”nu er Lille Kvast bange” eller ”hvorfor blev Lille Kvast ked af det?” Inden vi bladrer, gætter vi på, hvad der mon sker på næste side. Syv er blevet fortrolig med strukturen i Lille Kvast-bøgerne, så vi kan lave et egentligt forløb.

Fra Lille Kvast på skattejagt. Bringes med tilladelse fra forlaget Forlæns.

Syv laver sin egen billedbog
Syv har vanskeligheder med at indgå i en dialog. Det er en del af hans handicap. Han er blevet interesseret i de gentagelser (de systemer), der ligger i Lille Kvasts morgener, som de er beskrevet på første side i hvert enkelt bind. Det kan jeg bruge som afsæt til at få Syv til at fortælle om sine egne morgener.

Jeg beder Syv lave en tegneserie om den konkrete morgen, han har haft. Vi bliver enige om at lave fire nedslag, som beskriver hans morgen: Syv vågner, Syv børster tænder, Syv spiser morgenmad, Syv går til skole. Det viser sig svært at overføre hans verbale fortælling til papiret, selv om Syv er rigtigt god til at tegne, og han kan lide det. I stedet for at tegne de fire situationer, vi har talt om, tegner han sin morgenmad på det første billede og går derefter over i en anden af sine særinteresser og rigide adfærd, hvor han sætter sin hverdag ind i en Mario Kart-ramme. Mario Kart er et computerspil med et racerløb.

Billedbogen bliver derfor en historie om de forskellige levels, han på vej til skole gennemfører for sit indre blik, og klasseværelset afbilledes med en meget stor plakat, hvor dato, ugedag og årstider fremgår. Det er en plakat, som ikke findes fysisk i klassen, men altså er meget nærværende i Syvs egen oplevelse.

Velkommen til Syvs verden
Ovenstående er et eksempel på, hvordan det lykkes Syv ved hjælp af en billedserie at give et lille indblik i den verden, han lever i. Verbalt er det meget vanskeligt at fortælle, hvad der foregår i hans tanker, men med afsæt i Lille Kvast har han præsteret en kommunikation, som ligger langt over, hvad vi kunne have talt og skrevet os frem til.

Syv har overvundet en del af de forhindringer, autismen sætter for ham:

  • Det sociale samspil (i dette tilfælde med mig) er hjulpet på vej af en stram struktur i en billedbog. Først, da han selv skal være skabende, nedbrydes rammen.
  • Vanskelighederne med at fortælle, hvordan han oplever verden, bliver reduceret ved at flytte kommunikationen fra verbalsprog til illustration.
  • Den stereotype, gentagede adfærd (og særinteresserne) er ikke længere en uønsket forstyrrelse. Det er blevet selve indholdet i samspillet, og bliver dermed mødt med anerkendelse og accept.

De tre punkter er normalt udtryk for vanskeligheder, som kendetegner mennesker med autisme.

Andre aktiviteter
Vi har som mål at give Syv oplevelser med, at mennesker kan glæde hinanden. Det er ofte vanskeligt for børn med autisme at erkende, at mennesker påvirker hinanden følelsesmæssigt, og vi har besluttet at begynde med følelsen ”glæde”. I december læste vi Julens helte af Marianne Iben Hansen. Jeg optog en videosekvens, hvor Syv læste højt af bogen, og sendte den til forfatteren, naturligvis med både barnets og forældrenes godkendelse. Langt de fleste danske forfattere og illustratorer kan findes og kontaktes på Facebook, ellers kan man gå via forlag.

I dette tilfælde fik vi endda en videohilsen tilbage, og Syv viste både glæde, stolthed og generthed. Det er altså godt gået af en dreng, hvor vi ellers har svært ved at aflæse følelser.

Ud over forløbet omkring Lille Kvast-serien og det lille eksempel med videoen bruger vi børnelitteratur på flere andre måder. Syv læser flydende, så vi skiftes til at læse højt for hinanden. Det er naivt at forestille sig, at læsningen giver Syv indblik i andre menneskers tanker og følelser på samme måde, som undersøgelser har vist det med neurotypiske børn. Derfor skal læsningen suppleres med samtaler om teksten i det omfang, dialog er mulig. Som med alt andet pædagogisk arbejde kræver det også tålmodighed. Masser af tålmodighed. Se også min klumme i nr. 182, Tanker fra en pædagogs hverdag/Når pædagogik er som en avocado-plante.

Litteratur
Naturligvis er nogle bøger bedre end andre. Både den litterære og den pædagogiske kvalitet er forskellig. Det er altid en god ide at tage udgangspunkt i, hvad der interesserer barnet. Jeg vil anbefale at se stort på andre kvalitetskriterier i begyndelsen. Senere kan man skrue op for dem, lav f.eks. en regel om at skiftes til at vælge bøger. Eller at pædagogen giver tre titler, barnet kan vælge mellem.

Ligesom indenfor almenpædagogikken er ”dialogisk læsning” mantraet i øjeblikket. Ikke uden grund, for dialogisk læsning giver gode redskaber til at læse både bogen og rundt om bogen. Søg selv i dit fagbibliotek på ”dialogisk læsning”.

Bøger af Jakob Martin Strid, Vitello-bøgerne af Kim Fupz Aakeson, Lasse Leif-bøgerne af Mette Finderup og Villads fra Valby af Anne Sofie Hammer er kendte af de fleste indskolingsbørn og de, som arbejder med dem. Bøgerne er også rigtigt gode og har den fordel, at børnene ofte kender universet i forvejen.

Jeg vil slutte af med at give nogle eksempler på titler, som ikke er så kendte:

Bennys far kører tog (Rikke Villadsen), Basilisk
Dragepasseren-serien (Johs Lacey og Garry Parson), Forlaget Bolden
En helt hvid bog (Silvia Borando, Lorenzo Clerici og Elisabetta Pica), Alfa (Eksistensen)
En prik og en streg (Mette Hegnhøj), Jensen & Dalgaard
Finurlige Max (Karen Bonnesen), Bonnesen Books
Lille Kvast-serien (Céline Fraipont og Pierre Bailly), Forlæns
Makirullen der ikke ville makke ret (Kathrine Assels og Josephine Kyhn), Jensen & Dalgaard
Tilly som troede at … (Eva Staaf og Emma Adbåge), Gyldendal

Mine boganmeldelser af bøgerne kan læses på www.paedagogen.dk og/eller www.bjarnewandresen.dk.

Jeg kan desuden anbefale min masterafhandling Børnelitterært arbejde ved inklusion i overgangen mellem børnehave og grundskole, som kan downloades fra www.bjarnewandresen.dk/downloads/tekster-til-download. Her kommer jeg med yderligere forslag til, hvordan man kan arbejde ind i børnebogen og ind i hjernen.


Fra Lille Kvast i blomsterhaven. Bringes med tilladelse fra forlaget Forlæns.

BØRNS hverdag nr. 8-2018

BØRNS hverdag nr. 8-2018

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke på forsiden eller her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold

  • Børns rettigheder
    Leder
  • Drenge og piger bør lege mere sammen
    En mangfoldighedspædagogik
  • Arbejdsskader og smerter forebygges
    Når børn selv kan
  • Børn og unge skal være en investering
  • Kan man være venner med en løve?
    Anmeldelse af Rum for undren – et filosofimateriale
  • Anne Galán – når du har brug for hjælp
    En beretning om et coachingforløb for hele personalet
  • Lavere driftsgaranti
    Politisk klumme
  • Autosvar om persondata
  • Sikker mail
  • Landsmøde 2019
    DLO har vedtaget ny strategi og genvalgt formand
  • DLO’s mission, vision og strategi
    Frem mod DLO’s 100 års jubilæum i 2026
  • Kursus 2019
    Få en forsmag på næste års kurser
  • Codan-aftale
    Attraktive forsikringer med DLO-rabat
  • Portræt af en leder
    Rikke Skovgaard Andersen fra Trygge Institutioner, Børnehuset Arken
  • Ny digital værktøjskasse
    Til børn og pædagoger
  • DLO uddeler små tilskud
    Få støtte til sociale formål
  • Tak for nu
    Fra maskinrummet

BØRNS hverdag 7-2018

BØRNS hverdag nr. 7-2018

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke på forsiden eller her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold

  • 3 Årsplan
  • 4 Flere fattige børn er et sygdomstegn
    Leder
  • 5 FOLA – en forældreorganisation
    Forældresamarbejdet har en enorm betydning for barnets trivsel
  • 6 Dansk familiepolitik kort fortalt
    Politikken der mistede pusten
  • 8 Er børn virkelig så uopdragne?
    Hvordan bliver forældre en del af pædagogikken fremfor genstand for pædagogikken?
  • 10 Forældresamarbejdet i Tokyo
    En nordisk inspireret japansk børnehave
  • 11 Forældresamarbejde er at investere
    Politisk klumme
  • 12 Konsulentnyt
    Er forældresamarbejdet bestyrelsens ansvar?
    Den svære samtale i forældresamarbejdet
    Må vi lægge billeder på Facebook?
  • 14 De ”besværlige forældre”
    De ord, du bruger, har betydning for din oplevelse af verden
  • 16 Dagtilbuddets kerneopgave
    – er ikke at gøre forældre tilfredse
  • 18 Sæt spor
    Boganmeldelse af Sæt spor. Natur, udeliv og science i børnehøjde
  • 20 Portræt af en leder
    Anna Birgitte Rasmussen
  • 21 Fra maskinrummet
  • 22 Se verden med barnets øjne
    Boganmeldelse af Sunde børns problemer

BØRNS hverdag nr. 5-2018

BØRNS hverdag nr. 5-2018

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke på forsiden eller her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold i nr. 6-2018 (temanummer om den styrkede pædagogiske læreplan):

  • Voldsom stigning i antallet af førskolebørn
    Leder
  • Årsplan
  • Styrket pædagogisk læreplan i børnehøjde
    Børne- og socialminister Mai Mercado er stolt af indsatsen
  • Dagtilbuddenes vej til den styrkede pædagogiske læreplan
    Redskaber fra Danmarks Evalueringsinstitut
  • Hvordan kommer vi i mål med den pædagogiske læreplan?
    VIAs, FOAs og DLOs syn på styrker og svagheder.
  • Leg som inspiration til betydningsfulde læringsmiljøer i børneperspektiv
  • Landsmøde
  • Konference
    om den styrkede pædagogiske læreplan og den nye dagtilbudslov.
  • DLO skaber politiske resultater
    Klumme
  • Konsulentnyt
    Spørgeklummen, GDPR, deltidspladser, farvel og goddag.
  • En styrket læreplan med leg, læring, dannelse og den faglige refleksion i centrum
  • Børnene rækker længere ind i virkeligheden foran os
    Den styrkede pædagogiske læreplan set med Rudolf Steiner-briller
  • “Pædagoger, I må komme på banen og tale jeres sag!”
    Fra Grethe Kragh-Müllers 40 års jubilæum.
  • Lær børn, at de kan være med til at ændre verden
    World Clean up dag med konkurrence
  • Nyt håb for børnene
    Loven skal følges op af tilstrækkeligt med veluddannede og velfungerende pædagoger.
  • Systematisk refleksion i pædagogisk praksis
    Boganmeldelse.

 

 

 

 

BØRNS hverdag nr. 6-2018

BØRNS hverdag nr. 6-2018

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke på forsiden eller her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold i nr. 6-2018

2 Mere frihed tak!

Leder

3 Årsplan

4 Børn og natur er det nye sort

– og kun fantasien sætter grænser

6 Hvad skal der til,

for at ny viden bliver til gavn for børnene?

8 Vi vil gerne mødes i øjenhøjde

– både børn og voksne

10 Pædagoguddannelsen er meget populær,

men er den god nok?

11 Et politisk efterår

Klumme

12 Konsulentnyt

Skal selvejende institutioner have egen persondatarådgiver?

Vi skal kommunaliseres

AUB – Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag

14 Ledersparring hos DLO

– hvad kan du bruge det til?

14 Indkaldelse til generalforsamling

DLO Region Hovedstaden

15 Bedre børnemiljø

Anmeldelse

16 En fælles drøm om fokus på det nære

18 Hvad er evaluering

set gennem den styrkede pædagogiske læreplan?

20 Barnets udvikling gennem tilknytning og leg

Boganmeldelse

21 Strategi for DLO frem mod 2026

Fra maskinrummet

22 Portræt af en leder

Dorte Ris fra Hassel-Huset

 

Ramsløg og bålrøg på Tumlepladsen

Ramsløg og bålrøg på Tumlepladsen

På en forårslørdag havde Natur & Ungdom Aarhus i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening lavet et familiearrangement på Tumlepladsen i Riis Skov. Et halvt hundrede børn og voksne kom forbi. Nogle havde planlagt det hjemmefra, andre kom tilfældigt forbi på deres skovtur og brugte en times tid ved bålet.

(Artiklen har været bragt i NATUR nr. 2/2018. Læs artiklen i sit oprindelig layout her.)

Natur & Ungdom Aarhus er kommet på udebane, da lokalafdelingen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening inviterer til ”Ramsløg + bålhygge” på en varm aprillørdag i Riis Skov. Normalt holder de aarhusianske N&U-folk nemlig til på legepladsen i Møllevangen i det nordlige Aarhus, hvor de har månedlige aktiviteter primært for de 3- til 12-årige og deres forældre.

”Det er dejligt at se familier hygge sig og blive klogere på naturen i fællesskab,” siger Lene Louise Mortensen om sin grund til at være en af lokalafdelingens frivillige.

Hun mener, at det er rart at vise ’N&U-flaget’ i Aarhus’ mest besøgte skov og på den måde få chancen for at få nye medlemmer i den halvandet år gamle lokalafdeling. For selv om Lene Louise Mortensen er godt tilfreds med, at 12-15 børn og voksne jævnligt deltager i afdelingens aktiviteter, er flere altid velkomne.

Udsprang af projekt

I begyndelsen af 2016 var Lene Louise Mortensen sammen med en af de andre nuværende N&U Aarhus-frivillige med til at starte ”Naturliv for småbørnsfamilier”; et projekt der gik efter at få ressourcesvage familier ud i det grønne.

”Projektet, som Natur & Ungdom deltog i, varede et år, og efterfølgende var det mest naturligt for os at 1blive en del af Natur & Ungdom. Der har været nogle udskiftninger i frivilliggruppen, men nu er vi ni. Tre fra naturlivsprojektet er stadig med,” fortæller Lene Louise Mortensen.

Hun suppleres af Louise Guldborg Roesen, der gik med i Aarhus-frivilliggruppen på grund af sin passion for at arbejde med storbybørns og -unges læring i og om naturen.

”At arbejde med natur i den indre by stiller andre krav end for eksempel at have en gruppe med i skoven, hvor indtrykkene og materialerne er mere ligefremme. Men man skal ikke undervurdere byens naturmuligheder. Det kræver bare opfindsomhed og god observationsevne,” forklarer Louise Guldborg Roesen.

Naturbanko og snobrød

Som udgangspunkt laver lokalafdelingens frivillige maden sammen med børnene og deres forældre til deres arrangementer. Ofte vil nogle af de faste deltagere gerne være med til at tænde bålet og få succesoplevelser, og det er de også på forårslørdagen i Riis Skov.

Samtidig finder børn og voksne fjer, kogler og andet godt i skovbunden til et spil naturbanko og bager snobrød over et af de mange små bål, som de frivillige har lavet for at sikre sig, at der altid er gløder mindst ét sted. Snobrødsdejen er lavet i forvejen, og der er kaffe og te, man selv laver af vand kogt over bålet.

Martin Horup Svendsen er en af de andre frivillige. Han supplerer med, at netop det med at have ting med kan være en udfordring.

”Mange af vores aktiviteter er lidt udstyrstunge. Derfor er vi meget taknemlige for at have en fast base på Peter Fabers Vej 17 i Møllevangen,” forklarer han.

På programmet i Riis Skov er også en ramsløgtur. Den er der stor tilslutning til. En god håndfuld af de cirka 50 deltagere var mødt op udelukkende for at komme med i den del af arrangementet, som i alt var sat til at vare tre timer. Mens nogle plukkede ramsløg, blev især børnefamilierne ved bålene og på naturlegepladsen, som ligger lige ved siden af.

Da turdeltagerne kommer tilbage med poser fyldt med ramsløg, er de fleste i gang med at spise snobrød. Der er ikke lagt op til, at man skal deltage alle tre timer, og der er også forskel på, hvor lang tid de enkelte deltagere bliver.

”Det vigtigste for os er, at deltagerne hygger sig og får en god oplevelse i naturen i fællesskab med andre,” fastslår Lene Louise Mortensen.

Fakta om N&U Aarhus

  • Stiftet i begyndelsen af 2017
  • Holder til på legepladsen på Peter Fabers Vej 17, Aarhus V
  • Ni frivillige står for månedlige arrangementer
  • Gennemsnitligt deltager cirka 12-15 børn og voksne i arrangementerne
  • Fuglekending, artsbestemmelse af træer, kreativ leg med vinterens materialer og vands tilstandsformer er eksempler på lokalafdelingens aktiviteter.
  • www.facebook.com/nfsmoellevang

BØRNS hverdag 4-2018

Jeg er redaktør på BØRNS hverdag, som udgives af DLO.

Læs nr. 4-2018 her.

Man kan være medlem både som institution og som personligt medlem. Det sidste koster 385 kr. om året. Institutioner betaler forskelligt kontingent afhængigt af institutionstype. Læs mere her.

Hvis man er interesseret i at bidrage til bladet kan man kontakte mig på boernshverdag@bjarnewandresen.dk.

Indhold

2 Leder

Styrkede læreplaner – fuld metodefrihed, tak!

3 Årsplan

4 Børn gør det rigtige – hvis de kan

Interview med Ross W. Greene

6 Ledelse af selvledelse

Anmeldelse

8 Hvordan forstår og hjælper vi

barnet i trivselsvanskeligheder

10 Mindeord

Joan Lundfordt

10 Kursus

Personalejura for ledere i private institutioner

11 Klumme

Vi skal gøre dagtilbud til politikernes darling

12 Konsulentnyt

Syg under ferien?

Lukkedage

Persondatabehandling

14 Strategisk selvledelse og teamsamarbejde

ind i daginstitutionerne

15 DLO uddeler små tilskud

til sociale formål

16 Mulit Math

18 Hvordan inkluderer man

forældre til forældrearrangementer?

21 Fra maskinrummet

Ny kommunikationskonsulent

22 Portræt af en leder

Lise Lorentzen

Det er sjældent, man får det hele

Det er sjældent man får det heleDet er sjældent, man får det hele

Artiklen har været bragt i Århus Pædagoger 3/2018. Læs artiklen i sit originale layout her eller læs hele tidsskriftet her.

Her er den oprindelige tekst, som er redigeret til inden tryk:

Kl. 6:03. Så tidligt skal man ud ad døren for at nå et formiddagsinterview med forfatteren Sarah Engell, som selv har været pædagog. Den travle forfatter har lige et par timer, inden hun skal videre til forlaget Carlsen for at fejre udgivelsen af sin seneste bog. Hun er flittig som forfatter, og ordene strømmer også fra hende i vores samtale om at skrive til og om unge med sår på sjæl og krop.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og master i børnelitteratur

Sarah Engell har ikke altid været forfatter. Hun er uddannet pædagog fra Københavns Pædagogseminarium. Før hun blev fuldtidsforfatter i 2015, var hun pædagog i syv år. Hun fortæller med glød i stemmen om arbejdet på et bosted for unge med skizofreni og det indtryk, det har gjort på hende. ”Allerede på uddannelsen vidste jeg, at det var psykiatrien, som trak,” fortæller Sarah Engell.

Selv om mange af hendes bøger har kredset om unge i uligevægt, er Sarah Engells bøger ikke overbefolket af pædagoger, psykologer og terapeuter. Det er hovedpersonerne, som er i centrum. Det er deres tanker og følelser, læseren kommer helt tæt på. Jeg spørger, hvorfor vi sjældent får at vide, hvad bipersonerne arbejder med. ”Hvis det ikke er vigtigt, så mener jeg, det skal ud,” forklarer hun. ”Fordi det larmer. Professionerne vil aktivere noget i hovedet hos læseren, og det er forskelligt fra læser til læser.”

Forskellige læsere får noget helt forskelligt ud af at høre, at en person f.eks. er pædagog. Derfor sorterer hun bevidst i informationerne, så kun udvalgte detaljer får lov at komme med. For eksempel bruger hun meget tid på at tage stilling til, hvad karaktererne hedder. ”Det er sjovt at lege med navnene. Det bliver en leg med læserne,” som kan knække de gåder, navnene indeholder. I den seneste bog, Fuglemanden, hedder hovedpersonen Barbara, som betyder ”udenlandsk”. Hendes søster hedder Thea, som betyder ”Gave fra Gud.” Da Barbara finder ud af, at hun er adopteret, giver de to navne en ny mening for hende.

Der er altid en mening bag handlingen

I sine bøger prøver Sarah Engell at forstå sine karakterer – at finde logikken bag ved de handlinger, personerne foretager. ”Mange af mine bøger er et forsøg på at trænge ind og se den indre logik,” fortæller hun. ”Hvis vi bliver tilstrækkeligt pressede, kan vi alle risikere at knække psykisk.” Vi reagerer på de omgivelser, vi er i. Et hårdt miljø kan trigge det, som ligger i os alle. Derfor bruger hun meget tid på at komme helt tæt på det miljø, hun beskriver i bøgerne.

Selv om en del personer i Sarah Engells forfatterskab kan virke ekstreme i deres handlinger, er det vigtigt for hende, at vi bevarer sympatien og respekten for dem. Det ses tydeligt i Fuglemanden, som handler om skizofreni. ”Vi kender det jo alle: Det lave selvværd. For nogle bliver det til selvskade. Der er en flydende grænse for OCD. Hvis jeg tjekker to gange, om døren er låst, er det normalt. Hvis jeg tjekker 50 gange, er det alarmerende.”

Løber ikke tør

Sarah Engell er ikke bange for at løbe tør for ideer. Hun har mange oplevelser at skrive på, og hun blander det godt op med en grundig research – og sin egen fantasi. Den næste bog bliver en voksenbog. Og denne gang er der en pædagog med. Det bliver igen en barsk historie om et par, som får et dødfødt barn. Moren arbejder i en børnehave, hvilket presser hende ekstra hårdt, da hun lige har mistet sit barn.

Som en del af sin research kontakter Sarah Engell fagfolk. Til en politisk historie som Valget talte hun f.eks. med ministre, og der var det vigtigt at vide, præcist hvad hun ville spørge om. ”Jeg stillede nogle virkeligt mærkelige spørgsmål, og de var nok mere vant til at tale overordnet, men jeg ville vide præcis, hvad der skete, når man kom som uledsaget barn til Danmark.”

Romanen er fiktion

Det er vigtigere, at historien virker, end at det hele passer en-til-en. Sarah Engell tager sig nogle friheder. Det tillader hun sig, for hun er bevidst om, at det er en roman. ”Det væsentligste er at stille nogle fronter op mod hinanden. Derfor er der heller ikke noget, jeg ikke ville skrive om. Jeg går efter mavefornemmelsen, det skal være noget, jeg brænder for.” F.eks. tænkte Sarah Engell længe over flygtningetemaet i Valget. Det gav en knude i maven, og undervejs i arbejdet med Valget blev hun bedt om at bidrage til en antologi om temaet ”rejse”. Så skrev hun novellen Det vi har mistet om et flygtningebarn og hendes lillebror på en båd på vej over Middelhavet.

Spørgsmålet er ikke, hvad man kan skrive om. Spørgsmålet er, hvordan man kan skrive om det. ”Hvis jeg selv kan mærke det tror jeg, der er en større chance for, at læseren også kan mærke det.” Sarah Engell opstiller ikke dogmer på forhånd, der er ikke noget, som skal være forbudt for hende som forfatter. Det afhænger af historien.

”Jeg kan dog mærke, at jeg har brug for, at historierne ender med et lys,” siger hun. Efter lidt overvejelse tilføjer hun: ”Alle mine historier ender både godt og skidt. Man får noget, og man mister noget andet. Sådan er livet tit. Det er sjældent, man får det hele.”

Faktaboks:

Sarah Engell har udgivet:

  • Hvis bare (2009)
  • Forbandede mødom (2011)
  • To streger og tusind tanker (2011)
  • Forpulede kærlighed (2012)
  • 21 måder at dø (2014)
  • Benny Beton (2015)
  • Det stof som drømme er gjort af (2015)
  • Du og jeg for evigt (2015)
  • Hjertet er 1 organ (2016)
  • Valget (2017)
  • Fuglemanden (2018)

Samt en række noveller.

Hun har modtaget en række legater fra Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og Dansk forfatterforening. 21 måder at dø var nomineret til Læsernes Bogpris, sidste år modtog hun Carlsen-prisen, og i år er modtog hun Blixenprisen for Valget i kategorien årets børne- og ungdomsudgivelse.

Uddrag af Sarah Engells øvrige virke:

Dimitterede fra pædagogseminariet i januar 2002. Efter 3 måneder på Bali blev Sarah ansat på et psykiatrisk bosted, hvor hun arbejdede frem til 2008, hvorefter hun fik arbejde på et fritidshjem, indtil hun debuterede som forfatter og blev freelancer og blandt andet arbejdede som tekstforfatter på et reklamebureau, tilkaldevikar hos Pædagogisk Vikarbureau, oversætter, underviser i kreativ skrivning, foredragsholder, personundersøger i Kriminalforsorgen, manuskriptkonsulent, oplæser af erotiske noveller, hun har arbejdet med søgemaskineoptimering, været aktiveringskoordinator på et plejehjem, undervist på ungdomsskole og meget, meget mere.

Sideløbende med sine øvrige jobs har hun i flere år arbejdet som danser samt som drømmetyder. Og så har hun skrevet artikler til magasiner såsom Psykologi og Q samt klummer til ungdomsmagasinet Tjeck.

Infobox: Redaktionen på Århus Pædagoger er gået på jagt efter pædagoger i kunsten. I denne artikel har vi talt med en forfatter, der selv er pædagog. Sarah Engells skriver bredt om livskriser og i hendes næste bog er der en pædagog med.

Når pædagogik er som en avocado-plante

Når pædagogik er som en avocado-planteNår pædagogik er som en avocado-plante

I dit arbejde med mennesker kan du få oplevelsen af, at det ikke ”rykker noget”. Du ser ikke en udvikling her og nu. Derfor kan du komme i tvivl om, om dit arbejde overhovedet har nogen værdi. Så kan det hjælpe at sammenligne dit arbejde med at dyrke avocadoplanter.

Artiklen har været bragt som klumme i AKTbladet. Læs den i sit oprindelige layout her.

Pædagogik er som at tage en sten fra en avocadoplante og få den til at spire og vokse sig stor: Det tager meget, meget lang tid, men man kan ikke springe nogen af faserne over. Både planten og mennesket skal have optimale betingelser for at kunne udvikle sit potentiale.

Du kan selv prøve det, næste gang du har en avocado: Stenen behøver du ikke smide væk. Sæt den med den tykke ende i vand. Jeg bruger selv et hyacint-glas. Du skal også bruge tålmodighed – masser af tålmodighed. I mange uger sker der ingenting, men pludselig går det hurtigt: Der kommer et virvar af lange rødder. Så er der stille igen i flere uger, indtil en lille spire kommer frem i toppen af stenen. Spiren vokser med mange cm. hver dag, og nu skal du plante den over i en potte med jord. Resultatet er en plante som den på billedet.

Sådan er det også med dit arbejde som pædagog. Langt det meste foregår skjult inde i barnet/den unge. Du ser det ikke, men bliv ved! Du ved, at du gør det rigtige, og pludselig ser du, at der er sket en forandring. Dannelse er også at finde ud af, hvem man er. Hvor man hører til. Hvad der er godt for én … og hvad der er skidt.

I de perioder, hvor du ikke kan se nogen forandring ske, har barnet særligt travlt. Forandringen sker nemlig inden i. Jean Piaget tale om assimilation og akkommodation. Barnet bearbejder indtrykkene, og det er en krævende proces. Først, når hele barnets organisme er færdig til det, kan omverdenen få lov at opleve, hvad der er sket. Så ser og hører vi den udvikling, som barnet har været i gang med.

I sit rette element kan en avocado blive 30 meter høj. Det kan den ikke i min lejlighed. Pladsen tillader det ikke, men det når ikke at blive et problem, for jeg kan ikke tilbyde den rette sammensætning af varme, fugtighed, lys osv.

På samme måde kan du komme ud for, at du skal gøre op med dig selv, om du er den, som kan tilbyde det bedste til de børn, du arbejder med. Måske skal der en anden voksen til? Jeg kommer nogle gange ud for at skulle anbefale, at barnet skifter skole. Under alle omstændigheder forlader alle børnene skolen på et tidspunkt, og hvor skal de så hen?

Så længe vi tager ansvar for børnene/de unge og deres trivsel og udvikling, skal vi søge mod at give dem optimale betingelser for at gro.

Mennesket har også det hele i sig. Når vi opfylder de udviklingsmæssige behov, får mennesker mulighed for at udfolde sit potentiale. Det tager tid, men vi må ikke give op undervejs, for det skal nok komme.

Hver dag sørger pædagoger, lærere, forældre og mange andre for, at børnene i deres eget tempo kan gøre det samme som avocado-planten. Det tænker jeg på, når jeg en gang imellem stiller mig selv spørgsmålet, om mit arbejde nytter noget. For det gør det!

 

Nyt håb for børnene?

Nyt håb for børnene?

Med den nye dagtilbudslov, som træder i kraft 1. juni 2018, åbner der sig nye muligheder for et godt børneliv. Det kræver, at loven følges op af tilstrækkeligt med pædagoger, som både er veluddannede og velfungerende. Det skrev en gruppe pædagoger mm. en kronik til Politiken om.

(Artiklen har været bragt i Århus Pædagoger 2/2018. Læs den i sit oprindelige layout her eller se hele tidsskriftet her.)

”Susannes arbejdsdag starter i vuggestuen kl. 9, Karl løber hende i møde, han vil op og have kontakt. ’Ja, nu er jeg kommet’, siger hun og sætter sig med ham. Susanne får øjenkontakt med Malthe, de smiler til hinanden, og han vender sig atter mod Thomas og leger videre. Rikke kommer ind fra legepladsen, løber zigzag gennem stuen hen til Susanne. Rikke skal også lige have kontakt og forsikres om, at Susanne har set hende. Derefter er hun på vej tilbage til sin leg.

Susannes tilstedeværelse giver tryghed og en kærlig stemning i rummet. Den tætte relation er en forudsætning for børnenes gode udvikling.”

Sådan indleder vi kronikken, for det er vigtigt for os at knytte de overordnede betragtninger tæt sammen med den pædagogiske praksis, som børnene oplever. Børnenes udvikling er nemlig så kompliceret, at vi forenkler den og opsplitter den i delområder som motorik, sprog osv. i vores iver på at begribe den.

Men barndommen har en værdi i sig selv, og det anerkender den nye lov. Legen får en fremtrædende plads, fordi barnet gennem legen udvikler egne kompetencer og dannelse. Legen må ikke længere ses udelukkende som et redskab til at fremme snævre læringsformål. Det skal være slut med træning, test og dokumentation som de eneste fokusområder. Udviklingen af mental sundhed har stået i skyggen, nu skal det være anderledes.

Relationer er det basale helt fra spædbarnets allerførste handlinger. For den nyfødte handler det især om kropskontakt. Det handler også om at blive set og hørt, at opleve gensidighed, samhørighed og anerkendelse, som fylder mere og mere for barnet, mens det vokser.

Barnet får mulighed for at føle sig værdifuld, hvis det har et trygt og varmt forhold til betydningsfulde omsorgspersoner. I daginstitutionen skal de voksne være opmærksomme, aktive og til at komme i kontakt med. Den største trussel mod den gode relation mellem barn og voksen er lave normeringer.

For at imødekomme barnets basale behov for relationer, skal de voksne være personligt velfungerende, der skal være tilstrækkeligt mange af de dem, og de skal være tilstrækkeligt veluddannede.

Legen er afgørende for barnets udvikling

Den nye dagtilbudslov sætter legen centralt, og det er der god grund til. Hvis vi skal pege på én aktivitet, som har betydning for barnets muligheder, er det legen. Legen mellem barn og voksne definerer fra de allerførste øjeblikke barnets evner til at udvikle relationer. Gennem legen knytter barnet og den voksne bånd. De kommunikerer med og uden ord. Den gode leg veksler mellem spænding og afslapning, mellem adskillelse og forening. Det er ikke så mærkeligt, at barnet efter en god leg kan være fuldstændigt udmattet.

Den voksnes opgave er at være en tryghedsfaktor, så det bliver mindre ”farligt” at slippe det sikre. Det gælder især med de børn, som har færrest legeerfaringer. Den voksne skal være en tryg base, som barnet kan søge, hvis der opstår en konflikt, eller hvis legen udvikler sig for langt mod en af ekstremerne spænding og afslapning, adskillelse og forening. Barnet skal turde turde, og derfor skal den voksne skabe rammerne for legen, så det bliver tilpas udfordrende.

Etiske overvejelser spiller også ind. Gennem legene udvikles normer og værdier, og den voksne kan f.eks. hjælpe med at definere, om man skiftes til at bruge legetøjet, om det er først til mølle, om man kan have monopol på evt. legetøj hjemmefra osv. På den måde gør barnet de første spæde erfaringer med rettigheder og ikke mindst med dilemmaer. Det får en gryende forståelse for det at være et individ i et fællesskab. Og at de andre børn også er individer i det samme fællesskab.

Sproget læres i relationer

Sproget har en årrække haft maksimal opmærksomhed, ikke mindst fra politisk side. Udviklingen af et velfungerende sprog kræver, at der er voksne at tale med. Det kræver igen, at den voksne har tid til at tale med barnet. Voksne, som taler til børn, udvikler ikke deres sprog optimalt. Hvis dertil kommer, at støjniveauet er højt, så har udviklingen af sproget meget trange kår.

Ved at lytte udvikler barnet sit passive ordforråd, men udtale og aktivt ordforråd udvikles gennem samtale.

Pædagoguddannelsen

Det er på pædagoguddannelsen, den kommende pædagog bliver forberedt på at imødekomme barnets behov. Derfor bærer pædagoguddannelsen et stort ansvar for daginstitutionernes udviklingsmuligheder.

Aldrig har pædagogstuderende skullet dokumentere så optimal viden og færdigheder som nu. Aldrig har der været så mange prøver, eksaminer og samarbejde med praksisfeltet. Aldrig har de studerende skullet reflektere over og handle i forhold til så mange ting.

Hvis det lykkes, bliver de kommende pædagoger meget kompetente kolleger. Vi kan så kun håbe, at de også får arbejdsvilkår, som gør det muligt at udfolde deres kompetencer. Så er vi tilbage til normeringerne.

Hvis den nye dagtilbudslov skal give det lovede løft i børnenes hverdag, skal børnene have tilstrækkeligt med voksne. Veluddannede voksne. Voksne, som er personligt velfungerende.

Om kronikken i Politiken

Allerede i oktober besluttede vi i Pædagogisk Netværk at skrive et kronikforslag om den kommende dagtilbudslov. Det har krævet en lang række omskrivninger at blive enige med hinanden og ikke mindst med Politiken om, hvordan den skulle strikkes sammen. Og tålmodighed – masser af tålmodighed.

Pædagogisk Netværk er en gruppe pædagoger mm., som gennem snart 20 år har mødtes regelmæssigt og debatteret aktuelle pædagogfaglige emner. Vi mødes ca. fem gange årligt hos et medlem i Glostrup. Vi var otte bidragsydere til kronikken.

Læs mere om Pædagogisk Netværk på www.facebook.com/paedagogisknetvaerk eller kontakt os på p-net@bjarnewandresen.dk.

Denne artikel fremhæver væsentlige elementer fra kronikken i Politiken, som blev bragt 2. april 2018.