Kategoriarkiv: Diagnoser og personlighedstræk

Det uperfekte menneske

Skriv et svar

UperfektDet uperfekte menneske

Tre dage i denne uge. Tre oplevelser med børnene. Tre udtalelser. Tre forskellige syn på mig selv.

Jeg er ikke perfekt – og det lever jeg fint med. Faktisk kan det også have fordele både personligt og fagligt.

I mandags havde jeg en samtale med en kollega om et barn. Barnet er ikke i trivsel, og kollegaen ville høre, om det var noget for mig at have samtaler med ham. Jeg var bestemt interesseret, men jeg pegede på en tredje, som både er AKT-uddannet (Adfærd – Kontakt – Trivsel) og i forvejen tager mange af den type samtaler. Min kollega fortalte, at hun også havde tænkt på AKT’eren, men at hun “var for perfekt og smuk”. Tag den, Bjarne!

Heldigvis reddede hun den lidt i land på, at barnets behov var én med “lidt mere kant”, og det gjorde lidt godt ved selvværdet…

Undervisning

Dagen efter fik selvværdet endnu et nøk opad, da jeg gik ind som vikar i en klasse, jeg har fulgt i over 7 år. Jeg underviste dem i kildekritik i faget historie. Vi så bl.a. en video fra Rigsarkivet. Første- og andenhåndskilder, ophavssituationen og motiver er nok lidt tørt stof, og jeg talte selv længere, end jeg egentlig burde. Da det er mange år siden, jeg regelmæssigt har undervist, sluttede jeg af med at spørge, hvordan de egentlig vurderede min indsats. Jeg kunne regne med en ærlig tilbagemelding, for vi kender hinanden godt og har en god, åben og ærlig relation.

De var glade for timerne, fortalte de. Jeg var levende og brugte gode eksempler: Jeg havde suppleret Rigsarkivets eksempel om et skib på Skanderborg Sø med to mere kendte eksempler, beskrivelserne af korsfæstelsen og Jellingestenen. Tak for det, 7.a!

Savn?

I dag sagde jeg på gensyn til et barn, som af forskellige grunde først kommer tilbage om 2½ uge. Også ham har jeg kendt (og været støtte for) i 7½ år. Jeg fortalte, at jeg kom til at savne ham. Om han også ville savne mig? Næh, det troede han ikke, men han ville nok savne sin hund lidt. Så fik jeg lige lukket luften ud af mit opblæste ego!

Du er uperfekt – og det er lige, som det skal være

Ugen har lært mig, at jeg ikke er perfekt. Jeg har fejl og mangler, og det er lige, som det skal være. Det er det, som gør mig til menneske. Og kun som menneske kan jeg møde andre mennesker og støtte, udvikle og guide dem. Det har tre forskellige oplevelser en helt almindelig uge på en helt almindelig folkeskole endnu engang fortalt mig.

Sparringssamtaler med børn

Skriv et svar

Ro i dagtilbuddetSparringssamtaler med børn

Meget af det pædagogiske arbejde med “uro” foregår i grupper af børn. Men nogle gange kan en personlig samtale med ét barn være banebrydende.

(Artiklen har været bragt i 0-14 3/2016.)

 

Som støttepædagog på en folkeskole har jeg mulighed for at holde sparringsmøder med børn enkeltvis, men man kan naturligvis lige så udbytterigt have det med for eksempel de største børn i børnehaven.

Den vigtigste pointe er efter min erfaring netop det, at jeg taler med dem enkeltvis, hvilket giver mulighed for at gå i dybden. Når et barn ikke har ro inden i sig selv, har det vanskeligt ved at fungere med andre, og derfor kan man sige, at hvis relationer skal fungere, sker dette i en dialektik med det individuelle – barnets inderste følelser og sikkerheds-fornemmelse.

”Mød dig selv”

Jeg har til disse sparringer i 15 år udviklet på ”Mød dig selv”-metoden, som jeg har brugt både med børn og voksne. I denne artikel vil jeg kort introducere fremgangsmåden og jeg vil give uddybede forslag til bøger om det.

Som Sarisha Mendes beskriver det andetsteds i dette nummer af 0-14 (se side …), er det ofte SFO-pædagogens opgave at se på alt det ’ved siden af’ undervisningen, som kører i hovedet på barnet. Det kræver tid til fordybelse med det enkelte barn, og det kan en sparringssamtale give.

Her er det barnets egne emner, der er på dagsordenen. Jeg overraskes tit over de svar, jeg får, når jeg for eksempel spørger ind til, hvorfor barnet har gjort, som det gjort. Ofte har det enkelte barn en rigtig god grund til sin adfærd, som bare bliver tabt i kommunikationen, hvis der er for ’uroligt’, for lidt tid, for mange tilstede.

Ved at stille åbne spørgsmål og udvise mere tålmodighed, end en undervisningssituation normalt tillader, kommer der tanker frem fra barnet, som ellers ville have været gemt af vejen. Også nogle gange tanker om verdenssituationen eller om hvordan en regnbue ser ud, hvis man kigger på den fra den anden side.

Jeg overraskes gang på gang over, hvor meget der kan være i det enkelte barns hoved. Hvad de tænker på, hvad de er glade for, hvad der plager dem, hvad der er svært for dem. Og for mig er det oplagt, at hvis noget af alt dette ikke ’forløses’, så kan det være mere end vanskeligt for dette barn at være koncentreret om undervisningen – eller for den sags skyld om hvad pædagogen giver af kollektive beskeder.

Da Anders sparkede Bilal i maven

2. klasse: Anders havde sparket Bilal i maven. Jeg blev kaldt ind for at udrede trådene. Jeg satte mig med Anders, så vi sammen kunne tegne historien om, hvad der var sket. Jeg begyndte med den historie, jeg havde fået fortalt af en anden voksen: Anders og Christian havde skændtes højlydt. Bilal var blevet bange for, at de ville slås. Bilal var gået imellem Anders og Christian, og Anders havde sparket ham.

Social historieDet kunne Anders for så vidt godt genkende, men han havde en meget vigtig pointe: ”Hvis de andre bare ville lade være med at blande sig, så kunne mig og Christian skændes færdig og blive gode venner igen.” Dét berettiger naturligvis ikke sparket, men det er da et vigtigt budskab at få ud til Bilal og de andre i klassen. Samtidig må Anders også have forståelse for, at resten af klassen ikke bryder sig om at høre deres to klassekammerater (igen) skændes højlydt.

Planlagte sparringssamtaler – ’Mød dig selv’

Det er barnets sparringssamtale, og barnet er medansvarlig for at byde ind. Det fritager ikke pædagogen for ansvaret for, at samtalen forløber godt. En god samtale er kendetegnet ved en god tone, at barnet udfordres og at vi også tager emner og vinkler op, som barnet ikke selv har tænkt på.

Med til den gode sparringssamtale hører, at man sidder godt, er uforstyrret og at barnet først og fremmest føler sig tryg. Min erfaring siger, at man kan rykke langt på tryghedsbarometeret med en kop kakao eller andre faste ritualer.

I sin korteste udgave består ”Mød dig selv”-metoden af fire spørgsmål. Hvis jeg starter bagfra, spørger man sig selv om, (4) hvad man glæder sig til. Det er en god måde at afslutte mødet på. Før det beskriver man, (3) hvornår man var lykkeligst siden sidste møde. Det behøver ikke at være vild lykke. Det er det øjeblik (eller to), hvor man var nærmest lykkelig. Især her får jeg et godt indblik i, hvad der rør sig i et barneliv. Til hvert sparringsmøde spørger jeg også (2) hvad er den kommende udfordring? (er det et mindre barn kan man anvende en anden formulering – ’Hvad synes du er svært’ måske). Det kan være noget med SFO’en, skolen, kammeraterne, familien eller en helt personlig udfordring.

Alle sparringsmøder starter med spørgsmålet om, (1) hvordan det er gået med forventningerne fra sidst; altså udfordringer og det, barnet glæder sig til.

Ikke to samtaler er ens. Derfor må man naturligvis stille andre, supplerende spørgsmål og i det hele taget følge barnets tankegang, kombineret med at jeg som pædagog får den nødvendige indsigt i barnet.

Forslag til faglitteratur

E-bog om ”Mød dig selv”-metoden kan gratis downloades fra www.bjarnewandresen.dk.

Følelsernes ABC. Allerede i børnehaven kan man bruge dele af Følelsernes ABC, som hedder sådan, fordi en begivenhed (A) medfører en tanke (B), som igen udløser en følelse (C). Eksempel: Lyden af en gøende hund os til at tænke på farlige hunde, som gør os bange. Vi kan ikke ændre begivenheden, men vi kan ændre på vore tankemønstre og dermed på følelserne. Bogen er rigt illustreret og fuld af gode øvelser og spørgsmål, man kan gennemgå sammen med børn. Bogen kan være svær at få fat på – i skrivende stund ganske få tilbage.

Frede Frøs fantastiske tale. Jeg har brugt Frede Frøs fantastiske tale flere gange med børn på 10-13 år. Læseren bliver undervejs præsenteret for lette øvelser, som kan hjælpe mod nervøsitet og angst. Ved hjælp af åndedrætsøvelser får Frede Frø styr på sin uro, hovedpine og vrede og modet til at tale højere under et foredrag. Børnene lærer Frede Frø’s teknikker. Bogen vil nemt også kunne bruges i børnehaver.

Højtbegavede børn i skolen. Selv om den er skrevet til fagpersonen, vil højtbegavede børn kunne læse med og øge deres selvindsigt. Den har spørgsmål som: ”Hvis man låner en million, er man så millionær?” og ”Hvad kan man bruge fem meter ståltråd til?”

Min styrkebog. Materialet er lavet til brug i undervisningen og kan også bruges i SFO, dele af den også i børnehaven. Der er 25 øvelser, som skærper barnets opmærksomhed på egne og andres kvaliteter og dermed guider den barnet til at se mere positivt på sig selv og kammeraterne. Jeg vil anbefale, at man vælger nogle enkelte øvelser ud og arbejder med enkelte sider i arbejdshæftet, for det er et stort materiale. Har øvelser, en lærervejledning, en elevbog og en arbejdsbog.

Min glade bog. Et omfattende materiale der tager udgangspunkt i barnets styrkesider for at fremme trivsel og inklusion. Med lærervejledning og elevbog til tre aldersgrupper: 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Mange af teksterne går igen i de tre aldersgrupper, så man behøver ikke anskaffe alle sæt. Af ekstramateriale har jeg brugt styrkekortene, en æske kort med hver en styrke, som er beskrevet på bagsiden. For eksempel styrken ”nysgerrig”: ”Du er interesseret i mange ting og har mange interesser. Du er nysgerrig i forhold til verden omkring dig. Du synes, nye ting og emner er spændende. Du elsker at udforske og opdage nye ting.” Man kan bruge det til at finde sinde egne topstyrker.

Hvor tidligt kan man begynde?

Mine erfaringer med sparringsmøder stammer fra skolebørn og voksne. Jeg er ikke i tvivl om, at også børnehavebørn kan have stort udbytte af alenetid med pædagoger, hvor det ikke er sprogtest eller motoriske øvelser, der er på dagsordenen. I forvejen tilpasser man emne og niveau efter det enkelte barn.

Velskrevet forfærdelig og forfærdeligt velskrevet

Skriv et svar

 

Velskrevet forfærdelig og forfærdeligt velskrevetVelskrevet forfærdelig og forfærdeligt velskrevet

Ungdomsbøger er ikke det, de har været. I dag hedder de YA-litteratur (Young Adults literature) og tager meget ofte tabu-belagte emner op. Selvskadende adfærd er et tungvejende tema i Sarah Engells Hjertet er 1 organ.

Bogen giver ikke en fyldestgørende forklaring på, at nogen kan finde på at skære i sig selv, men den giver nogle bud. En modbydelig, men væsentlig, læsning for pædagoger, som arbejder med unge eller andre, som har ondt i selvfølelsen.

(Artiklen er bragt i Århus Pædagoger nr. 4-2016, som kan læses i sin helhed her. Artiklen kan også læses separat her. Desværre er to ord blevet byttet om i overskriften i Århus Pædagoger, men meningen fremgår vist klar(t) nok.)

Det må være en individuel vurdering, om man vil anbefale bogen til unge. Som litterat er jeg udelt begejstret. Som pædagog må jeg advare om, at den kan være en meget grum oplevelse. I bedste fald kan den måske redde livet for en, som tror sig alene i sit selvhad.

Om råheden i sine bøger har Sarah Engell udtalt: “Det er min ambition at give mine læsere noget – ud over en forhåbentlig god historie. Jeg har altid et budskab i mine bøger, noget jeg gerne vil give videre. Og netop når man tør at skrive råt, tror jeg, at man nemmere kan vinde sig vej til de unges hjerter. På den måde kan ungdomsbøgerne medvirke til at forvandle smerten, grusomheden og det meningsløse i tilværelsen, så det er nemmere at håndtere.”

Den selvdestruktive Lucca

Hovedpersonen er Lucca på 17 år. Hun er bange for sine følelser og søger at erstatte dem med to ting: Sandsynlighed og smerte. Smerten vender vi tilbage til. Sandsynligheden hjælper hende til at træffe beslutninger. ”Tal er pålidelige” har Lucca besluttet og bruger derfor spillekort, S-tog og andre tilfældigheder for at eliminere sin egen andel i at vælge.

Lucca har dårlige erfaringer med selv at træffe beslutninger. Især, når der er følelser indblandet. F.eks. ledte følelserne hende en gang til at kysse med en veninde. De blev afsløret af Luccas mor, og nu frygter Lucca, at moren siger det videre til faren. Måske vil faren afbryde forbindelsen til hende, lige som han gjorde det med sin egen bror, Frank. Frank sprang ud som bøsse, og siden har de to brødre ikke talt sammen.

De havde ellers gang i et stort fælles familieprojekt: Opførelsen af et hotel. I stedet solgte Luccas forældre deres hus og flyttede i campingvogn, mens byggeriet stod på. Nu står hotellet færdigt, og familien er flyttet ind i det. Lucca har et værelse på hotellet, men hun har det ikke i fred, for rengøringen kommer og fjerner hendes mulighed for at gøre det sit eget. ”1 hotel er ikke noget hjem” er Luccas mantra. Den konfliktssky mor kommenterer ikke på, at hendes datter er i forfald. Dog får hun en aktiv rolle i slutningen af bogen.

Lucca vil have kontrol

Når Lucca er alene med sig selv, mener hun sig fri for at træffe dumme (altså følelsesbaserede) beslutninger. Hun kan bare ikke slukke for tankerne. Det er her, smerten kommer ind. Hun har en omfattende selvskadende adfærd. I hotellets bar lader hun spillekort bestemme, hvilke fremmede mænd hun skal gå i seng med. Hun snitter i sig selv. ”Jeg strammer nittebæltet ind, til det skærer i maveskindet. I min rygsæk ligger 9 engangsskrabere, og jeg forestiller mig, hvordan de trænger ind i tankerne og hakker dem i småstykker, så jeg kan slappe af.”

Forudsigelighed er vigtig. Overblik og regler skaber sin egen syge form for orden for Lucca. Hendes mange regler frigiver hende fra følelserne, men de skaber et andet fængsel, som hun ikke selv kan flygte fra, for tremmerne er inde i hende. Pludselig dukker Xu op. Xu er Luccas modsætning. Hun lever i nuet, tager tilsyneladende ikke noget alvorligt, og så nyder hun sig selv og sin krop. Hun danser burlesque i natklubben Pussy. En erotisk, ironisk og performativ dans, som på samme tid frastøder og fascinerer Lucca.

Snart må Lucca indse, at hun ikke bare er fascineret af Xu. Først forsøger hun at holde sin forelskelse skjult for sig selv, derefter for Xu. Hele tiden må Luccas far ikke vide noget.

Modbydeligt er et æresmærke

Hjertet er 1 organ er ikke behagelig læsning. Klaus Rothstein har i Skønlitteratur på P1 sagt, at ”modbydeligt er et æresmærke for litteraturen. I så fald er Hjertet er 1 organ stor litteratur. En jaloux Lucca vender Xu ryggen og går til natklubben Pussys følelseskolde og sadistiske indehaver, White Snake, som misbruger hende. Vi spares for de værste detaljer. Det gør vi derimod ikke, når Lucca første gang stikker en nål gennem sin brystvorte for at tilføje sig smerter ud over, hvad engangsskraberne kan gøre. Fire sider varer det, og personligt kunne jeg godt have klaret mig med mindre. Det er meget ubehagelig læsning, men man kan heller ikke lægge bogen fra sig.

YA-litteratur benytter sig også ofte af grafiske greb. I Hjertet er 1 organ bliver alle tal skrevet, også tallet 1. Sms’er skrives med fed. Et sted er teksten endda streget ud for at markere, at fortælleren Lucca retter på sig selv. Når der skal være tryk på et ord, tilføjes et potenstegn: varm2 og svider2.

Andre temaer

Cutting er ikke det eneste tema i Hjertet er 1 organ. Der er meget vold; vold mod sig selv og vold mod andre. Sex med forskellige motiver: Som flugt, som dominans, som leg… og Lucca får også lov at opleve den erotiske sex, som udspringer af kærlighed og forelskelse.

Det ligger lige for at sammenligne bogen f.eks. med Bent Hallers Katamaranen og med I morgen er det slut af Christiane F. Selv om Hjertet er 1 organ ikke vil provokere så meget i dag, som de to andre bøger gjorde det i hhv. 1976 og 1979, har de meget tilfælles. Temaerne er beskrevet meget eksplicit, uden at det er gået ud over den litterære kvalitet. I morgen er det slut afholdt sikkert en del af sin generation fra at ryge på sprøjten. Jeg kan tro, at Hjertet er 1 organ kan have en lignende effekt på sine læsere. Derfor er det en nødvendig bog, også selv om man får kvalme undervejs.

Selvskadende adfærd kan tales ihjel.

Derfor har flere unge, som har skåret sig selv, brudt tavsheden i radioudsendelsen Flere unge skærer i sig selv – hvorfor?

Læs også min boganmeldelse af Hjertet er 1 organ.

Min styrkebog

Skriv et svar

Min styrkebogMin styrkebog

Louise Tidmand og Ivan Jakobsen
Illustreret af Bryony James
88/38 sider
Glæde & Børn 2014

 

 

Hvor psykologi traditionelt har fokus på dysfunktion, tager Min styrkebog udgangspunkt i styrkesider for at fremme trivsel og inklusion. Målet er at gode relationer og en mobbefri klasse gennem at styrke positiv selvopfattelse og højt selvværd.

Det er et stort materiale, som fås til tre aldersgrupper: 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Til hver aldersgruppe er der en lærervejledning og en elevbog. De tre sæt er ret ens, så man kan overveje, hvad man ønsker at anskaffe. Til bøgerne hører en del ekstramaterialer, f.eks. et styrkespil. Styrkespillet er nødvendigt for at lave en del af øvelserne i bøgerne, men det meste kan laves uden, f.eks. ”Quiz og byt”, styrkestolen, klassens styrkelandskab og styrkelotteri (til at lære styrkerne at kende).

Selvom Min styrkebog er skrevet til lærere, er den mindst lige så relevant for pædagoger i skolerne, som sandsynligvis har bedre muligheder for at lave forløb med udgangspunkt i materialet.

På JAGOO anbefalede jeg Min styrkebog til det tværprofessionelle arbejde mellem lærere og pædagoger i folkeskolen og skrev bl.a.: “Gennem arbejdet med Min styrkebog erfarer man, hvordan styrker ofte kommer til udtryk. Bag på styrkekortene står fire sætninger, som uddyber styrken. F.eks. er styrken ”nysgerrig” forklaret sådan: Du er interesseret i mange ting og har mange interesser. Du er nysgerrig i forhold til verden omkring dig. Du synes, nye ting og emner er spændende. Du elsker at udforske og opdage nye ting.

Styrker kan også blive overforbrugt, så det bliver for meget af det gode. Det handler altså om at finde balancen. Til styrkerne er knyttet den ulempe, at man irriteres af andre menneskers adfærd, hvis den konflikter med styrken. I forlængelse med det er en lang og grundig gennemgang af, hvordan man får styrkerne i spil i undervisningen.”

Læs mere på www.glaedeogborn.dk/styrker og download plakater, forældrebrev, løse styrkekort mm. Her er også links til  Youtube-videoer, som man kan bruge sammen med materialet. På hjemmesiden kan man også købe både bøger og andet materiale.

En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD

Skriv et svar

En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHDEn overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD

Marius Potgieter
Oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen
141 sider
Frydenlund 2015

 

 

 

Indholdsfortegnelsen fortæller om alt det gode, der er at hente i En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD. Der er et afsnit til teenageren, et til overgangen fra teenager til voksen og et til den unge voksne. Læseren kan få hjælp til bl.a. følelser, venskaber og økonomi. Anne Skov Jensen har oversat og bearbejdet flere andre bøger med lignende indhold, se f.eks. her.

En række tjeklister kan tjene som… ja netop tjeklister: Har jeg fået det hele med, huskede jeg det hele? Det er også nødvendigt, for En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD er ikke særligt helstøbt. De mange gode råd drukner i hinanden, og man savner en rød tråd at følge. Hvis man holder ud og evt. læser i små bidder, er budskabet at holde på det, som gør godt (f.eks. venner) og skille sig af med resten.

I min boganmeldelse på JAGOO skrev jeg bl.a.: “En samling gode råd, som kan gøre livet lettere for mennesker med ADHD – og for dem uden. Bogen kommer omkring mange vigtige emner og har sine gode øjeblikke. Det overskygges dog af, at der mangler en rød tråd til at give overblik. Man skal holde tungen lige i munden og håndplukke det, man kan bruge. I små bidder er det en rigtigt god bog.”

Hvis man vil bruge En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD i en formidlingssammenhæng, må man nødvendigvis først sortere og finde en måde at præsentere bogens indhold på, som passer til målgruppen.

Skal jeg fortælle dig om autisme?

Skriv et svar

Skal jeg fortælle dig om autismeSkal jeg fortælle dig om autisme?

Jude Welton
Illustrator: Kirsten Gjerding
Oversat af Charlotte Pietsch
54 sider
Dansk Psykologisk Forlag 2014

 

 

 

Her er en hurtig indføring i, hvad autisme kan betyde, fortalt gennem drengen Tom. Sprog og layout gør Skal jeg fortælle dig om autisme? velegnet til både børn og voksne.

Ved at tage fat i hverdagssituationer bliver Toms liv genkendeligt og noget, man kan forholde sig til, uanset om man selv er barn med autisme, er kammerat til én eller er voksen. Illustrationer og tekst følger hinanden godt.

“Der kommer i øjeblikket mange gode titler, som fortæller om livet med et personlighedstræk eller en diagnose. Skal jeg fortælle dig om autisme? giver drengen Tom en stemme. F.eks. fortæller han om sin tidlige barndom, om sin måde at opleve verden på og om sine særlige interesser. Han får også fortalt, at ikke alle er ligesom ham, selv om de også har autisme. Det er en vigtig pointe.

(…)

Skal jeg fortælle dig om autisme? kan anbefales som en første introduktion til alle, som omgås børn med autisme. Jeg vil anbefale, at man supplerer med noget litteratur, som går mere i dybden. Til børn er den meget velegnet. ” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler

Skriv et svar

Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale reglerAspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler

(Undertitel: En guide til teenagere med Aspergers Syndrom)
Jennifer Cook O’Toole
Oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen
Frydenlund 2014

Til alle, som har savnet en bog om sociale spilleregler. En virkeligt velskrevet bog henvendt direkte til den unge med Aspergers – men alle andre må godt læse med.

Der er to slags mennesker i forfatterens optik: Aspierne og NT’erne (de neurotypiske). To stammer med hver sin kultur, hver sit sprog osv. Denne bog hjælper aspierne med at omgås NT’ere. Hvis NT’erne læser mellem linjerne, hjælper bogen også dem med at omgås aspierne.

Der er meget om venskaber, meget om høflighed og meget om selvforståelse. Forfatteren er selv en tidligere aspie-pige, som er vokset op og har fået sin egen aspie-familie. Desuden har hun erfaring fra sit arbejde som socialrådgiver og lærer. Bogen er oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen, som gør bogen meget anvendelig i en dansk kontekst.

Læs min begejstrede boganmeldelse på JAGOO.

Særligt sensitive – børn

Skriv et svar

SSærlig sensitive - børnærlig sensitive – børn

Susanne Møberg
59 sider
Møbergs Forlag

Der er et stigende fokus på særligt sensitive børn. Det ses også i en række fagbøger. “Særligt sensitive – børn” hører til blandt de allerbedste. Skrevet med stor indsigt og i en meget overskuelig form.

Jeg kaldte den “en rigtigt god begynderbog, som det er realistisk at få læst for de fleste” i min boganmeldelse på www.jagoo.dk, hvor jeg også skrev:

“Forfatteren er pædagog og pointerer, at SÆRLIGT SENSITIVE – BØRN ikke handler om pædagogiske principper og ikke er en fyldestgørende bog. Det gør ikke noget. Bogen giver et godt overblik, og man bør kunne forvente, at den læses af alle, hvis f.eks. en institution tager den hjem. Anbefal den også til forældre til børn, man ”mistænker” for at være særligt sensitive. Da 15 – 20 procent af alle børn er særligt sensitive, vil man ofte møde dem.

Særlig sensitivitet er et karaktertræk og ikke en diagnose. Det er medfødt og arveligt. Susanne Møberg bruger betegnelsen særligt sensitive børn, hvor mange andre kalder det børn med (en) særlig sensitivitet. Der ligger ikke noget fordømmende i det, det er udelukkende en konstatering. Tværtimod beder SÆRLIGT SENSITIVE – BØRN læseren om at forholde sig neutralt til den kendsgerning, at barnet er særligt sensitivt. Børnene er forskellige, og den bedste hjælp er voksne, som forstår, hvad den særlige sensitivitet betyder for den enkelte.”

Sensitive børn

Skriv et svar

Sensitive børnSensitive børn

Athina Delskov og Lene Sonne
342 sider
Aronsen 2014

 

 

Det er den første bog om sensitive børn, som er skrevet i Danmark. Der er fordomme nok om sensitive børn, og de bliver taget op i bogen, som også refererer, hvordan sensitivitet ses i hjernescanninger. En hel del almenpædagogisk viden bliver overført til arbejdet med sensitive børn. Det samme gælder de tiltag, bogen anbefaler. De er gode for (næsten) alle børn og helt nødvendige for sensitive børns trivsel.

I min boganmeldelse på JAGOO går jeg meget mere i dybden. Her blot et lille udpluk:
“Sensitive børn er skrevet med stor kærlighed og indlevelse for en gruppe børn, som bliver misforstået og ikke får mulighed for at udfolde deres potentiale. Bogen er skrevet tæt på børnenes hverdag og har kapitler til såvel forældre som fagpersoner. De mange cases og forslag til tiltag gør den anvendelig for alle, som har med børn mellem 0 år 12 år at gøre. Sproget er let at gå til, selv om det kræver en del af læseren at gennemskue bogens opbygning

(…)

Sensitive børn har en meget bred målgruppe, og en del af kapitlerne vil kun interessere enkelte grupper. Man kommer et godt stykke ind i bogen, inden det bliver klart, hvordan opbygningen er. Der er meget for forældrene. De mere faglige kapitler er hensigtsmæssigt delt ind i sundhedsplejerskernes område, dagpleje og vuggestuer, børnehave, skolestart og indskoling samt skolen (som åbenbart ikke indbefatter indskolingen?). Forældresamarbejdet får også et særligt afsnit.”

Tilføjelse 25. april 2015: Nu er der også kommet en lille bog ved navn Introduktion til Sensitive børn på 102 sider. Den formidler de væsentligste pointer i Sensitive børn. Det er især gået ud over det stof, som er skrevet til professionelle, til gengæld er den blevet både mere overkommelig og overskuelig for f.eks. familiemedlemmer eller kammerater.

Højtbegavede børn i skolen

Skriv et svar

Højtbegavede børn i skolenHøjtbegavede børn i skolen

Mette Welling, Rasmus Welling og Lene Kobbernagel
102 sider + cd-rom
GeGe 2014

 

 

 

 

Højtbegavede børn har også behov for særlig opmærksomhed, særlige udfordringer og særlige vilkår. Det er budskabet i Højt begavede børn i skolen, som har undertitlen Udfordring og inklusion i praksis. Den er grundig, praksisnær og sætter fingeren på de ømme punkter. Jeg genkender fra min egen praksis de præcise beskrivelser af børnene, som bogen giver. Cases viser, at forfatterne kender ”deres” børn godt. Mange gode detaljer er hentet fra forfatternes egen praksis. F.eks. en henvisning til klip, som kan ses på Youtube.

Højtbegavede børn er fem procent af en årgang. Der er altså i gennemsnit et velbegavet barn pr. klasse. I dagens folkeskole er det såvel lærerens som pædagogens ansvar at finde og støtte også disse børn. Højt begavede børn i skolen er skrevet til lærerne, selv om pædagogerne også nævnes. Alligevel er der ikke tvivl om, at pædagoger skal læse med her.

Oven i begavelsen kan der komme andre særlige træk ved det enkelte barn. Det er f.eks. ret udbredt at være underyder; altså ikke at leve op til sit potentiale. Mange højt begavede børn er derudover særligt sensitive, og dertil kommer de børn, som er twice exceptionals, det vil sige, at de f.eks. har Aspergers, ADHD, dysleksi, børnegigt eller muskelsvind.

Det vil føre for langt at opremse alle tegnene på høj begavelse her, men nogle få kan nævnes: At være meget motiveret for at udforske på egen hånd, at have et stort og avanceret ordforråd i forhold til alder og gerne ville have begrundelser for alt. Som et ekstra plus er der et skema, hvor både de positive og de negative sider ved udvalgte kendetegn ses. F.eks. betyder det at kunne lære nyt stof hurtigt, at barnet har en umiddelbar forståelse for nyt stof og er god til at se sammenhænge. På negativsiden tæller, at det samme barn giver op, hvis opgaver ikke kan klares i et til to forsøg. Det gælder også for andre børn, og ifølge forfatterne skal man bare bruge bogens principper, hvis de virker. Så er det ligegyldigt, om barnet er højtbegavet eller ej.

Læseren får ikke alle svarene forærende i bogen. F.eks. må man selv overveje, om man vægter social trivsel eller læring højest som pædagog eller lærer. Det er et forsimplet svar at sige, at pædagogerne gør det første og lærerne det sidst. Det er også individuelt, i hvor høj grad klassen og klassens forældre skal inddrages i, at der går et højtbegavet barn i klassen. Barnet selv skal naturligvis vide det for at have en forklaring på, hvorfor han/hun er ”anderledes”. Næsten alle børnene har asynkron udvikling, og det kan give dem problemer, som de bedre kan håndtere ved at kende til deres høje begavelse.

Det højtbegavede barns måde at tænke på sammenlignes med en 8-sporet motorvej. En case beskriver Anne, som kan have mange tanker kørende samtidig. ”Læreren har tit sagt, at Anne ser fraværende ud, men hun er altid i stand til at kunne gengive, hvad der er gennemgået på klassen, og hvad hun skal lave nu.” Det kunne være Anne, som i forordet beskriver en skole uden tilpas udfordringer sådan: ”Det er som at sidde i lufthavnen og vente 8 timer på flyet – hver dag.”

Casen følges op af spørgsmål som: ”Find de gode ting, som Annes lærer gør for: at Anne trives/at hele klassen trives (…) Hvad ville der ske, hvis du satte ordet ”ikke” foran dine svar på (…) første spørgsmål?”

Et stort afsnit er tilegnet undervisningsdifferentiering og henvender sig primært til den, som har undervisningsansvaret. Der er dog også noget at komme efter for andre faggrupper. Nørdetimer nævnes som et alternativ til lektiecafeer – eller endda som et punkt i grundskemaet. Fysiske lege bør indeholde strategi, og der er en hel liste gode lege at vælge mellem, så der også er noget for den gruppe højtbegavede børn, som har ulyst ved bevægelse. Legene tager højde for kritisk tænkning og problemløsning, kommunikation, kreativitet og innovation, kollaboration (samarbejde).

Højtbegavede børn har ikke nødvendigvis klassekammerater at spejle sig i, derfor har de i højere grad brug for direkte feedback fra en voksen, gerne som del af regelmæssige faglige samtaler. Som et muligt emne nævnes Blooms taksonomi, som oftest afbildes som en trappe: Viden, forståelse, anvendelse, analyse, evaluering, syntese. Mange vil huske den fra seminarietiden.

Både i samtaler og på klassen kan man bruge de såkaldte google-fri spørgsmål. Er der f.eks. mere fortid end fremtid? Kan en baby begå en forbrydelse? Et bilag på den medfølgende cd-rom har 36 af disse spørgsmål.

Højt begavede børn i skolen har et rodet og forvirrende layout: Grå kasser og citatfremhævelser kombineres med en blå farve på overskrift, bilagshenvisninger, rammer, citatdedikationer og fremhævede enkeltord. Alt i alt fremstår bogen dog som et kærkomment input i inklusionsdagsordenen i skolen. Ikke kun børn med lav iq og/eller diagnoser har særlige behov, og nu har vi fået bedre muligheder for at imødekomme det.

Anmelderen kender to af forfatteren, men de har ingen planlagte projekter sammen.