Kategoriarkiv: Faglitteratur

Køn i pædagogisk praksis

Køn i pædagogisk praksisKøn i pædagogisk praksis – inspiration og handlemuligheder

Kristina Avenstrup og Sine Hudecek
207 sider
Dafolo 2016

(Boganmeldelsen er skrevet som artikel til Pædagogisk Extrakt nr. 10 side 37-38 under titlen De to køn som hinandens modsætninger.)

 

 

Med udgangspunkt i forståelsen af de to køn som hinandens modsætninger stiller Køn i pædagogisk praksis skarpt på stereotyper i tanke, ord og handling. “Der er ikke kun to måder at være barn på, men mange hundrede” slår forfatterne fast allerede i introduktionen, og den synsvinkel fortsætter som en rød tråd i hele bogen.

Kunne du forestille dig, at afvisningen “vi leger ikke med sorthårede” ville blive accepteret lige så ofte som udsagnet: “vi leger ikke med piger”?

Pædagogisk praksis giver læseren en grundlæggende viden om køn og kønsforståelse. Kristina Avenstrup og Sine Hudecek henvender sig med bogen til pædagoger og studerende, pædagogiske konsulenter og ledere, der gerne vil have faglige perspektiver og metoder til at arbejde med køn i en pædagogisk kontekst.

Flere bud på, hvordan man er dreng eller pige

Ifølge forfatterne er børnehaveørn “i fuld gang med at lære at begå sig i forhold til den omgivende kulturs normer og forventninger (…) Målet er ikke i sig selv at ændre kønsforståelsen så hurtigt som muligt. Derimod er det et mål at give børn erfaringer med, at der ikke kun er ét rigtigt svar, men mange forskellige bud på, hvad der er passende adfærd for piger og drenge.”

Sproget skaber virkeligheden

Dukkekrogen kan fx kaldes andre navne: lejligheden, restauranten, køkkenet. Hvad kalder man drenge, som leger med Barbie, og piger, som leger med actionmænd? Disse spørgsmål rejser bogen.

Undersøgelser viser, at drenge fx får mere hjælp til tøjet og kommer dermed hurtigere ud på legepladsen end piger. Til gengæld bliver piger mere selvhjulpne.

Et senere kapitel behandler ledelse og organisering. Diskussionen er sat ind i en køns- og normkontekst, men der kunne være fokuseret mere på den forforståelse, ledelse og personale har om køn.

Når familier ikke ligner, det vi kender

Der er også råd at hente om familier, som ikke ligner ens egen. Tag ikke noget for givet og undgå at få “andre familiekonstellationer til at fremstå som afvigende, unormale eller mangelfulde.” Forældresamarbejdet er primært pædagogens rolle, mens barnet er et fælles ansvar. Også børn i traditionelle familier kan profitere af en normkritisk tilgang ved ikke at føle sig ”forkerte”, hvis de vælger en anden vej. Ordet ”vælger” undrer her, for tilgangen til normer er ellers, at de ikke er et valg, den enkelte har.

Bogen lever op til sin undertitel om at giv inspiration og handlemuligheder. En normkritisk pædagogik er ikke til debat, men gå man med på den præmis, er Køn i pædagogisk praksis et godt sted at begynde.

Her kan du læse mere

Hent pædagogiske værktøjer fra bogen her.

Uddrag af bogen kan læses på her og her. Det sidste link har forslag til børnebøger.

Kritikken U-vending

Afvæbnet kritikKritikkens U-vending

Rasmus Willig
148 sider
Hans Reitzels Forlag 2013

 

 

Mellem de to bøger Umyndiggørelse og Afvæbnet kritik har Rasmus Willig udgivet Kritikkens U-vending, som ikke har fået samme opmærksomhed. Jeg fik den til receptionen ved udgivelsen, men har først fået den læst nu, hvor en sommerferie gav mig mulighed for at følge den appetit, læsningen af de andre har givet mig.

Det skal siges med det samme, at Kritikkens U-vending ikke har den samme praksisnærhed som de to andre. Den bygger ikke på undersøgelser blandt velfærdsarbejdere. Til gengæld tager Rasmus Willig afsæt i en række tekster og forholder sig til dem i essay-form. Han tager livtag med sine tre yndlingsaversioner, coaching, MUS-samtaler og fitness, som har det fællestræk, at de lægger ansvaret over på enkelte i stedet for at pege på strukturelle fejl. En noget hård analyse, som ikke desto mindre maner til eftertanke.

Det skal i hvert fald ikke underkendes, at det på mange arbejdspladser er velset, hvis man griber til (et af) de tre livliner i stedet for at rette kritikken mod organiseringen, informationsniveauet eller (den manglende) mulighed for efteruddannelse.

Flere af kapitlerne har været brugt i andre sammenhænge og kan uden problemer læses enkeltvis. Kritikkens U-vending er på den måde et lille kampskrift mod coaching, MUS-samtaler og fitness, samtidig med at bogen kan læses som en række debatindlæg/kronikker med afsæt enten i forfatterens egne oplevelser i sit feltarbejde eller i inspirerende litteratur, som han hermed inspirerer læseren til at gå nærmere efter.

Afvæbnet kritik

Afvæbnet kritikAfvæbnet kritik

Rasmus Willig
235 sider
Hans Reitzels Forlag 2016

 

 

Hvad er “afvæbnet kritik”? Det er den måde, kritik bliver mødt på, som tager luften ud af den. Det er måder at svare på kritik på. Rasmus Willig har i syv år samlet på afvæbnet kritik, som den er hørt af sygeplejersker, socialrådgivere, politibetjente, lærere og pædagoger. De er efter hans mening “rygraden i ethvert samfund” og får på denne måde endnu engang stemme via en af hans bøger.

I Afvæbnet kritik bliver kritikken først analyseret og defineret. Der er en masse ting, den ikke er: Den er f.eks. ikke tilknyttet et bestemt parti eller en bestemt ideologi. Ingen har monopol på kritik. Det beskrives sådan: ”moral er kritik og kritik er moral (…) Kritik er imidlertid ofte utålelig for magthavere og ikke mindst for despoter, diktatorer og ideologiske strømninger.”

Med den tilgang kan det ikke undre, at bogen gør et stort arbejde for at hjælpe læseren til at gennemskue, når kritikken bliver afvæbnet.

Eksempler på afvæbnet kritik:

“Du er da vist udbrændt.”
“Det er altså kun dig, der mener, at der er en konflikt.”
“Skal du have hjælp til at prioritere dine arbejdsopgaver?”
“Behøver du være sådan en betonsocialist?”
“Du behøver jo ikke at kunne lide dit arbejde.”
“Du skal ikke løse opgaven til et 12-tal. Du skal bare bestå.”

Særligt den sidste sætning rammer hårdt, hvis man har sin faglige stolthed i behold. Det er skrap læsning, og de mange eksempler (over 20 sider) er også delt op i to dele.

Værre bliver det af, at de afvæbnende svar reproduceres ned gennem systemet, fra højere ledelsesniveauer til lavere ledelsesniveauer. “Pædagogen bruger dem overfor børnene, og sygeplejerskerne bruger dem overfor patienten. De gentages endda i privatlivet.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Bogen Umyndiggørelse kom i 2009. Fire år senere kom Kritikkens U-vending, og med Afvæbnet kritik har vi en hel lille serie, som tager afsæt i umyndiggørelsen af velfærdsprofessionerne og dens følger. Det er ført så vidt, at bogen har et afsnit om censur, hvor den skelner mellem defensiv censur (hvor man censurerer noget, som er skrevet) og offensiv censur (hvor man undlader at komme med f.eks. kritik af frygt for konsekvenserne).

Det betyder ifølge Rasmus Willig, at fagbevægelsen har en vigtig rolle at spille. Det ses på fire områder: Omfordeling af samfundets goder. Anerkendelse af professioner. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Fagets autonomi og autoritet. Velfærdssamfundet, professionerne og dens udøvere har brug for en fortsat udbygning og bevarelse af de fire områder, og det kan kun ske, hvis fagene kan ytre sig, kan blive hørt og ikke bliver afvæbnet.

Hør Rasmus Willig fortælle om sin bog:

Eller se en udsendelse på DR.

Hjernesmart pædagogik

Hjernesmart pædagogikHjernesmart pædagogik

Anette Prehn
288 sider
Dafolo 2015

 

 

Det er den bedste fagbog, jeg har læst i år – og det ville ikke undre mig, hvis den bedømmelse holder året ud. En værktøjsbog til arbejdet med børn og unge på 3-16 år. Skrevet til både lærere og pædagoger og fyldt med modeller, visuelle hjælpemidler og sange. Til bogen hører en hjemmeside, med mulighed for download.

Jeg vil fremhæve Amygdalaflasken, som er en vandflaske med glimmer. Når man ryster flasken, hvirvler glimmeret op og illustrerer den uro, man kan have i sig. Mens glimmeret langsomt falder til ro på bunden af flasken, falder man også selv til ro.

En anden hjernesmart måde at illustrere hjernens tilstand på er Amygdalauret, hvor barnet selv angiver sin arousel.

JAGOO kaldte jeg bl.a. bogen “et sandt overflødighedshorn af viden og aktivitetsforslag”. Jeg har allerede nævnt nogle stykker. Et følelseskatalog giver en liste af følelser, man kan have. Når man har brug for inspiration til at fortælle, hvad man ønsker (de såkaldte “hen imod”-sætninger), i stedet for de såkaldte “væk fra”-sætninger, kan man  bruge værdikataloget.

Min beskrivelse af Hjernesmart pædagogik JAGOO fortsætter med, at den “taler om syv mentale aktiviteter: søvn, fokuseret tid, afslapning/afkoblet tid, social tid, legende tid, fysisk tid, refleksion. Hvor mange pædagoger tilbyder sin brugergruppe alle syv aktiviteter i løbet af hverdagen? Søvnen har afgørende betydning for ydeevne, humør, stress, immunsystemet, hukommelse, fokus, læring osv. osv. Det er måske ikke i orden fortsat at definere søvn som en aktivitet, som kun hører hjemme-tiden til?”

Det uhensigtsmæssige i at sige til barnet, hvad det ikke skal gøre, bliver gjort åbenlyst gennem Ikke-legene. Prøv selv – jeg blev i hvert fald overbevist om, hvor vanskeligt det er at købe ind hos Ikke-købmanden!

Hjernesmart pædagogik er meget mere end en bog med aktivitetsforslag. Aktivitetsforslagene tjener som illustrationer af den jordnære og alligevel grundige gennemgang af hjernens funktioner, som er delt op i amygdala, arbejdshukommelsen, pandelapperne og hippocampus. De forskellige funktioner arbejder sammen om at løse hjernens samlede opgaver.

Amygdala er hjernens alarmklokke og tager kontrol over mange af de andre funktioner, når den er presset. Det er forklaringen på, at man skal tage ansvar og skabe indre ro, før man går igang med at guide et barn i affekt.

Arbejdshukommelsen sidder ikke et bestemt sted i hjernen. Den er fordelt ud over det hele og husker – som navnet antyder – kun kort tid ad gangen. Det er det, man benytter sig af ved afledning af barnet. Der er kun plads til en vis mænge information i arbejdshukommelsen, så vær bevidst om, hvad du fylder på!

Pandelapperne er “hjernens boss” og kontrollerer, om vi opfører os “pænt”. Den svækkes hurtigt ved for høj eller for lav temperatur, ved træthed, sult osv. Tidspunktet for pandelappernes færdigudvikling er et stort debatemne. Hjernesmart pædagogik siger, at det sker ved 25-årsalderen, dog sker udviklingen med store individuelle forskelle.

Hippocampus er huskecentralen, som ikke indeholder selve hukommelsen. Den er derimod en central, som samler hukommelsesbrikkerne fra andre dele af hjernen. Derfor er det gavligt for læring og hukommelse at stimulere flere centre samtidig.

Til gennemgang af hjernens funktioner knytter Anette Prehn overvejelser om, hvilken betydning det bør have for vores pædagogik. F.eks. om at finde en balance mellem det kendte og det nye. Hjernen er plastisk hele livet. ”En af de primære grunde til, at hjernen forringes med alderen, er, at mange mennesker, når de ældes, begynder at leve et forudsigeligt liv, domineret af vaner og velkendte rutiner, og at de ydre stimuli er meget begrænsede.” Man skal altså ikke udelukkende lade børn lave, hvad de har lyst til, og hjernemotion bør blive en lige så naturlig del af (barne)livet som fysiks motion. For 50 år siden så vi på fysiske øvelser på samme måde, som vi i dag ser på hjernemotion. Hjernesmart pædagogik giver gode argumenter for at arbejde hjernesmart og anviser, hvordan man kan komme igang.

Gratis pakker med tidsskrifter

Gratis pakker med tidsskrifter

Jeg vil gerne have flere abonnenter på mit nyhedsbrev. Jeg har en kasse med tidsskrifter, jeg vil forære gratis væk. Derfor har jeg lavet et tilbud, som løser begge “problemer”. Alle abonnenter kan ønske en eller flere pakker. Fredag d. 5. februar 2016 trækker jeg lod blandt de ønsker, som er kommet ind senest kl. 6 om morgenen og sender pakkerne til de heldige vindere. Gratis.

Skriv i kommentarsporet nederst i opslaget, hvilke pakker du ønsker. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du ikke allerede har gjort det. Nyhedsbrevet kan når som helst afmeldes igen. Du skal også skrive din mailadresse, så jeg kan kontakte dig for at få postadressen, hvis du vinder.

Se pakkerne her:


PraksispakkenPraksispakken

Tidsskrifter til pædagogen om hverdagen i daginstitutioner og andre pædagogiske arbejdspladser.

  • 21 numre af Børn&Unge, udgivet af BUPL.
  • 5 numre af Århus Pædagoger, udgivet af BUPL Århus.
  • 9 numre af Børns hverdag, udgivet af Daginstitutionernes Landsorganisation.

 

 


UddannelsespakkenUddannelsespakken

Tidsskrifter om forskning og om efter/videreuddannelse.

  • 5 numre af Asterisk, udgivet af DPU.
  • 6 numre af Forskning, udgivet af BUPL.
  • 1 nummer af UCC magasin, udgivet af UCC.
  • 1 nummer af Bakspejlet, udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut.

 

 


BogpakkenBogpakken

Tidsskrifter med omtale af pædagogisk faglitteratur og (børne)bøger.

  • 4 medlemsblade fra Frydenlunds bogklub.
  • 14 medlemsblade fra Pædagogisk Bogklub.
  • 3 medlemsblade fra Gyldendals Børnebogklub.
  • 1 medlemsblad fra Lærerbogklubben.
  • 2 numre af Børn & Bøger fra Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre.
  • 4 numre af Nyt for bogvenner fra Foreningen for Boghåndværk.

NaturpakkenNaturpakken

Tidsskrifter om natur, miljø og dyr.

  • 4 numre af Natur & miljø, udgivet af Danmarks Naturfredningsforening.
  • 1 nummer af Avisen, udgivet af Danmarks Naturfredningsforening.
  • 5 numre af Natur, udgivet af Natur og Ungdom.
  • 3 numre af Zoonyt, udgivet af Zoologisk Have i København.
  • 1 nummer af Naturli, udgivet af Mediegruppen.

CyklistpakkenCyklistpakken

Til dig, som cykler.

  • 12 numre af Cyklister, udgivet af Cyklistforbundet.
  • 3 numre af Cyklister i Aarhus, udgivet af Cyklistforbundet i Aarhus.

 

 

 


Blandede bolsjerBlandede bolsjer

“Blandede bolsjer” er ikke en samlet pakke. Skriv i kommentarsporet, hvilke tidsskrifter du ønsker.

  • 5 numre af Ressource, udgivet af Bedre psykiatri.
  • 5 numre af Pengevirke, udgivet af Merkur Andelskasse.
  • 4 numre af Social forskning, udgivet af SFI.
  • 1 nummer af UD & Se, udgivet af DSB.
  • 1 nummer af Journalisten, udgivet af Dansk Journalistforbund.

Personlig karma

Personlig karmaPersonlig karma

Sofia Manning og Christian N. Stadil
203 sider
Gyldendal 2011

 

 

Sammen har de to forfattere skrevet en god oversigt over en række centrale begreber i selvudvikling. Det er en personlig beretning og giver derfor nye ord til ret velkendt stof. På enkelte steder taber man overblikket over, hvem det skiftende “jeg” er, men man kommer hurtigt på rette vej igen.

Hvert kapitel beskriver et begreb, f.eks. skyggeafdækning, flow og lykke. Læseren bliver inviteret med til forandring gennem øvelser, som er overskuelige og kan passes ind i en almindelig hverdag. De barrierer, man har for selvudvikling, bliver taget alvorligt. Kun på den måde kan man gøre op med dem. Selvkritik og storsind skal vige for storsind og nye rammer.

Hvis man ikke kender til at arbejde med sine skygger, kan man begynde her. Personlig karma gør det muligt at udpege sine egne rollemodeller og gøre dem til læremestre. Man finder ud af, at både de mørke og de lyse sider af én selv fortæller noget om dig selv.

Flow, lykke og lidenskab behandles i tre kapitler i forlængelse af hinanden. Alle tre findes i at leve i nuet, og det kan gøres uden at fortabe sig så meget, at det går ud over fremtiden. Tværtimod får man øget fokus på det, som har værdi. Hvis man vil gå i dybden med f.eks. meditation, er Personlig karma en åbning.

Hverken Sofie Manning eller Christian N. Stadil har levet et liv uden forhindringer. Det gør dem i stand til at skrive om, hvordan man kan bruge sine livskriser og kan overvinde, når passionen fordufter for en tid. Forventninger kan gå fra med- til modspiller, så må man vende det om igen.

Sidst i bogen er der en kort ordliste, hvis man har brug for det.

Hvad er professionalitet?

Professionalitetens treklangHvad er professionalitet?

Da jeg gik på seminariet, hørte vi meget om de tre store P’er: Professionel. Personlig. Privat. “Vær bevidst om, hvornår du er hvad – og hold det skarpt adskilt,” lød mantraet.

Det har jeg haft svært ved at praktisere. I teorien gik det fint, men jeg brugte det personlige meget i min (professionelle) praksis. Min hjemmeside var endda i en periode delt op i tre hoveddele.

Den viste model bruger begreberne anderledes. Professionalitet er, når der indgår dele fra både sagen, faget og det personlige. Det private er stadig noget, vi skal holde derhjemme.

Få evt. modellen uddyber på Carsten Pedersen hjemmeside, hvor jeg også har hentet den.

Hvad er “sagen” så? Det er, hvad man vil. Pædagogik handler om at ville noget med andre. Det gode børneliv, selvforvaltning, medbestemmelse, dannelse. Alt sammen måder at skabe det gode liv. Det er den sag, pædagogen arbejder for.

Faget er mangesidet, og der er stor forskel på, hvad man personligt bidrager med. Derfor er professionalitet en stor størrelse, som kan se ud på mange måder.

Find din!

Læs også om Carsten Pedersens bog Praksisfilosofi, som jeg har anmeldt, eller min artikel om en af hans andre modeller.

De intelligente børn

De intelligente børnDe intelligente børn

(2. udgave)
Ole Kyed
310 sider
Akademisk Forlag 2015

 

 

2 – 5 procent af alle børn har særlige forudsætninger. Deres forældre kommer til orde i denne bog, hvor psykolog Ole Kyed formidler sin store viden om en gruppe børn, som stik mod den udbredte opfattelse ikke pr. automatik trives og udvikles. Intelligens er et potentiale, som kan komme til udtryk under de rette vilkår.

I bogen bruges udtrykket børn med særlige forudsætninger, som også er undertitlen på bogen. Det betegner meget forskellige børn. Bl.a. er der større spændvidde i intelligens i gruppen af børn med særlige forudsætninger, end man ser det i en gennemsnitlig børnegruppe. I Børn med særlige forudsætninger citeres Marlandrapporten fra 1972 for seks hovedkategorier: ”generel intellektuel dygtighed, specifikke akademiske anlæg (for eksempel sprog, matematik), kreativ og produktiv tænkning, evner til at lede andre, visuelle og kunstneriske evner, talent for sport og idræt.”

De intelligente børn beskæftiger sig primært med skolebørn, især i de faglige afsnit. I en oversigt over børnenes forskellige udviklingstrin er førskolebarnet beskrevet på en linje, mens de tidlige skoleår, mellemtrinnet og teenageårene tilsammen har en side. Det kan undre, når både forældre og Ole Kyed pointerer værdien af en indsats hos de yngre børn.

For pædagoger kan det være svært at udpege et barn med særlige forudsætninger uden at skæve til de test, som bogen gennemgår. I en undersøgelse kom lærere med en anden vurdering af halvdelen af de børn, som havde særlige forudsætninger ifølge en intelligenstest. I min boganmeldelse på JAGOO skrev jeg bl.a. “Et af de væsentligste dele af bogen er et nyskrevet afsnit om forholdet mellem høj begavelser og forskellige diagnoser. Som pædagog kan man være opmærksom på en række tegn. Derfor bruges der en del sider på at oplyse om forskelle og ligheder i opførslen hos hhv. højt begavede børn og børn med en række diagnoser. Det er overskueligt opstillet og med et layout, som gør, at man hurtigt kan finde tilbage til relevante afsnit. Alle tegn på særlige forudsætninger kan ikke gengives her, men disrespekt for autoriteter, ugidelig arbejdsstil, flere følelsesmæssige vanskeligheder og lavt selvværd bliver ofte set som tegn på en diagnose snarere end høj begavelse.”

Ca. 100 sider (en tredjedel af bogen) er skrevet af forældre til børn med særlige forudsætninger. De er af flere grunde bogens svageste led. Der er kun afsat tre sider sidst i bogen til faglige kommentarer. Forældrenes cases fremstår med stor glød og energi, men der sker grove generaliseringer, når der sluttes fra det specifikke til det generelle. Tvivlsomme og/eller misvisende påstande bliver ikke kommenteret. Påstande om kammerater og fagpersoner bliver af gode grunde ikke besvaret.

Ole Kyed anbefaler bogen til forældre og peger på to andre af hans bøger til professionelle. Det gør det endnu mere kritisabelt, at han ikke bruger sin lange erfaring med arbejdet med højt begavede børn og deres familier til at løfte forældrenes fortællinger ved at komme med en analyse. Med fordel kunne “børnene” selv være blevet hørt. Deres fortællinger fra førsteudgaven er relevant nok blevet tilføjet epiloger, men det er stadig forældrene, som har ordet. “Spørger du Benjamin selv, ville han nok mene…”, hedder det ironisk nok om en højt begavet mand i 3.g.

Hvis man er i stand til at læse de ni cases med kritiske briller, indeholder de meget stof til eftertanke. Læseren får kendskab til en verden med mange skoleskift og med hjemmeskoling. En barndom i ensomhed og en oplevelse af ikke at blive forstået af kammerater og fagpersoner. Enkelte historier ender godt, men der er langt mellem lyspunkterne. Man vil spørge sig selv, hvordan man kan gøre det bedre som fagperson.

Der er anbefalinger til skolen, som går på at differentiere og lave særlige forløb. Har man arbejdet i skolen, kender man de børn, som er færdige længe før de andre. Her skal man ikke falde for fristelsen til at finde flere ark med den samme type opgaver. ”Hans ekstramateriale skulle være af kvalitativ og ikke kvantitativ karakter. Han skulle således ikke have ekstra af det, som han allerede evnede.”

Det overlades til forældrene at komme med anbefalinger til daginstitutionerne. Hvis et barn viser interesse for at læse, så gød barnets læselyst. Det er ikke en farbar vej at fjerne bøger og bogstaver. De lærer det alligevel, som i Jonas’ tilfælde, hvor forældrene havde forsøgt at holde ham tilbage. Det viste sig, at han som femårig læste femstavelsesord som lakridspastiller og sæbekassebil, og det opdagede forældrene, fordi han dagen efter angrebet på World Trade Center spurgte, hvorfor der stod “Død over alle muslimer” i avisen.

Børnene vil få indblik i mange “voksne” problematikker, så man kan lige så godt tale med dem om det – og læse sammen med dem. Død, krig og miljøkatastrofer er meget værre i et barns fantasi end i virkeligheden, kan man udlede af De intelligente børn.

Desværre skæmmes andenudgaven af en del fejl, som er opstået i kopieringen fra førsteudgaven. Flere af dem er stærkt misvisende. F.eks. står der, at 25 procent af en befolkningsgruppe har særlige forudsætninger, det rigtige tal er 2 – 5 procent. Et barn på 1 – 2 år er blevet 12 år i andenudgaven osv. Det ændrer ikke på, at De intelligente børn beskriver et emne, som ikke er tilstrækkeligt kendt og derfor er væsentlig både for sine informationer og forslag til handlemuligheder.

Tilføjelse 20. oktober: 2015: Efter min henvendelse har forlaget Akademisk meddelt, at de vil rette fejl i næste oplag.

Bogen om Rasmus Klump (2014)

Bogen om Rasmus Klump 2014Bogen om Rasmus Klump

Undertitel: om avisstriben og folkene bag
3. udgave
Ole Damgaard
53 sider
Damgaard 2014

 

Der er kommet meget nyt siden førsteudgaven af Bogen om Rasmus Klump. Den mest umiddelbare er layoutet, men også teksten har fået en tur med hammer og maling. Den er derfor også et bud til den unge læser, som vil vide detaljer om seriens tilblivelse og om navnene bag, uanset om det er parret Vilhelm og Carla Hansen eller om det er de forlagsfolk, uden hvem Rasmus Klump ikke havde fået den verdensberømmelse, han har.

Heldigvis er der bevaret mange fotos og gamle tegninger, for Bogen om Rasmus Klump vrimler ikke med klip fra Rasmus Klump-bøgerne. Derimod er der på alle opslag andre illustrationer: Folkene bag serien, Vilhelm Hansens andre tegninger eller illustrationer fra hans samtid. Desværre er det hele i sort/hvid, men det er en del af originalerne alligevel.

En sjov detalje er den sidste stribe, Jørgen Clevin tegnede med Strudsen Rasmus som avisserie. Her dukker Vilhelm Hansens Rasmus Klump op og annoncerer dermed sin egen ankomst i avisen.

Læseren får også meget at vide om Vilhelm og Carla Hansen. Først og fremmest om Vilhelm Hansen, bl.a. hvad han lavede, inden han skabte sin figur. Inspirationen til de sjove bipersoner i det klumpske univers er også spændende. Vi hører naturligvis også, hvorfor Rasmus Klump stoppede igen som serie og hvordan figurerne har fået nyt liv i andre formater som Pixibøger, film, restaurant osv.

I min boganmeldelse på JAGOO skrev jeg bl.a.: “Sidste del af Bogen om Rasmus Klump er en spændende gennemgang af de mere tekniske sider af at producere illustrationer til aviser. Måske er denne anmelder forudindtaget qua sin fortid som typograf, men det er ikke uvæsentligt at forstå den tid, Rasmus Klump blev skabt i. En tid uden den lette adgang til at mangfoldiggøre serier, uanset om det er på papir eller på nettet. Her falder den yngre læser nok fra, men det er vel også ok.”

Mentaliseringskompetence

MentaliseringskompetenceMentaliseringskompetence

Maja Nørgård Jacobsen og Michael Adam Cho Guul (redaktion)
253 sider
Frydenlund 2015

 

Tekster af Maja Nørgård Jacobsen Michael Adam Cho Guul, Jesper Brick, Rikke Tomra Engeberg, Tine Gasberg, Sussi Falther Kloster, Mirja Laubek, Lea Tranberg, Henrik Toftgaard, Mette Mørk Nielsen og Birgit Moeselund.

Når du arbejder med at forstå dig selv og andres adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag, så benytter du dig af mentalisering.

Mentaliseringskompetence er en grundig gennemgang af teori og cases. Jeg vil anbefale, at man læser kapitlerne i rækkefølge og springer de kapitler over, som ikke er relevante. Er man ikke bekendt med mentalisering i forvejen, bør man læse første halvdel. Her definers mentalisering på seks måder:

  1. Mentalisering er at forstå sin egen og andres adfærd som meningsfuld ud fra mentale tilstande.
  2. Mentalisering er at forstå misforståelser.
  3. Mentalisering er en måde at være sammen på.
  4. Mentalisering er at have sind på sinde, både sit eget og den andens sind.
  5. Mentalisering er at se sig selv udefra og den anden indefra.
  6. Mentalisering er at tænke og føle klart på samme tid.”

Man må arbejde med sin egen forforståelse, for den skygger for udsynet, når man prøver at læse andres følelser. Man vil ikke kunne ramme rigtigt hver gang, det skal man være sig bevidst. I bogen beskrives det sådan: “I mødet med barnet er vi professionelle, men vi er professionelle, som gør brug af os selv i arbejdet.”

Mentaliseringskompetence vil være en svær bog for mange læsere. Nyt stof kræver nye fagudtryk, men der er mange unødvendige fremmedord og et højt lixtal, som kun i begrænset omfang reddes af et godt layout og korte kapitler. Jeg kan give et eksempel: ”Den mentaliserende affektivitet transcenderer intellektuel forståelse af egne følelser og åbner for en regulær erfaringsbaseret forståelse, hvor patienten er bevidst om sine følelser, alt imens pågældende forbliver i et afslappet forhold til sin subjektive oplevelse.”

Et andet sted står der, at mentalisering “foregår med 20 km i timen”. Det fremgår ikke, om den hastighed er hurtig eller langsom. I mange andre tilfælde er brugen af billeder velvalgte og med til at fremme forståelsen væsentligt.

Læseren kan ikke teste sin egen (eller andres) mentaliseringskompetence, men der henvises til test, som kan. De beskrives grundigt og overskueligt, f.eks. når fire mulige forklaringer stilles op på, at Louise bliver ked af at se veninden Nadja smide en cd ud, hun har fået af Louise. De fire forklaringer korresponderer med fire kategorier af mentalisering. De fire er: Undgåelse af mentalisering, mentalisering, hypermentalisering (overdreven i forhold til andre) og hypermentalisering (overdreven i forhold til sig selv).

“De sidste to dele af Mentaliseringskompetence fokuserer på mentalisering i socialpædagogisk praksis og mentaliseringsbaserede indsatser til familien. Her står de mange eksempler fra et opholdssted for unge i Åbyhøj stærkt. Opholdsstedet bruger mentalisering, når de unge udfordrer pædagogerne og gør det svært at holde fokus på det udviklingsfremmende. De benytter sig af den såkaldte mentaliseringstrappe, som er beskrevet tidligere i bogen:

Mentaliseringstrappens trin består af:

Empati og støtte > Undersøgelse af følelser > Basal mentalisering > Mentalisering af relation.

De to første trin er forståelse af den, man er mentaliserende overfor. På de to sidste trin giver man en udfordring. På vej op ad trappen stiger graden af mentalisering, samtidig falder graden af følelsesmæssig intensitet.

Mentaliseringskompetence går grundigt og metodisk til sit stof. Desværre vil en del læsere have svært ved at hænge på hele vejen. Især de to første dele med teori er svære, men samtidig er de nødvendige for at få et indblik i, hvad mentalisering er.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)