Kategoriarkiv: Faglitteratur

Bliv til!

Bliv til!Bliv til!

– en filosofisk arbejdsbog
Christoffer Boserup Skov

152 sider
Forlaget Mindspace 2016

 

 

Filosoffen Christoffer Boserup Skov fører os gennem ti ubarmhjertige grundvilkår, inden han med fem filosofiske fif giver et glimt af et håb. Først hører vi historien om Kaspar Hauser, et begavet menneske, som dukkede op under mystiske omstændigheder i Nürnberg i 1828. Samtidens forskellige måder at se Kaspar Hauser på leder læseren til at stille sig selv spørgsmålet “Hvem er jeg?” ud fra et biografisk, et psykologisk, et biologisk og et samfundsmæssigt perspektiv.

Af guden Dionysos fik Kong Midas evnen til at gøre alt til guld, blot han rørte ved det. Den grådige konge ønsker sin gave tilbage, da han først gør sin mad og derefter sin datter til guld. Midas-legenden relateres til de ti ubarmhjertige grundvilkår.

JAGOO skrev jeg: “Tvivl, had, jalousi, misundelse, resignation, utilstrækkelighedsfølelse og meningsløshed er ikke filosoffen Christoffer Boserup Skovs bud på en opgradering af de syv dødssynder. I hans bog er det grundvilkår, vi må lære at leve med. Den gode nyhed er, at vi kan lære at leve med dem. (…) En bog til at blive klogere af.”

Et eksempel på de ti grundvilkår er, at du vil opleve, at dit liv er en trædemølle. Det introduceres sådan: “Du kender måske scenariet: Vækkeuret ringer, det er mørkt udenfor. Du kunne godt sove en halv time mere. Det er nærmest naturstridigt at stå op nu. Men du slæber dig alligevel op. Morgenmaden gøres klar, familien er oppe, alle er lidt for sent på den og kommer for sent ud ad døren. Og det var mandag. Det samme scenarie udspiller sig tirsdag, onsdag, torsdag, fredag.”

Her kommer de fem filosofiske fif os til hjælp: 1) Lev med, at du bliver til støv, 2) Lev med, at verden er kaotisk og ting ændrer sig, 3) Lev med gode relationer, 4) Lev et anti-dogmatisk liv og 5) Lev et langsomt liv.

Når Bliv til! har undertitlen En filosofisk arbejdsbog, skal det tages bogstaveligt. Læseren opfordres til at stoppe op og notere sine overvejelser. Spørgsmålet “Hvem er jeg?” kan endda besvares med hjælp fra venner. Helt konkret er der afsat linjerede sider undervejs.

Bliv til! er en del af serien Skolen for livet.

Kan vi snakke med barn om alt?

Kan vi snakke med barn om alt?Kan vi snakke med barn om alt?

Magne Raundalen og Jon-Håkon Schultz
143 sider
Pedagogisk Forum (Norge) 2008

 

En bog om den nødvendige samtale med børn om de forfærdelige begivenheder, der sker i den fjerne og nære verden. Kriserne deles op i tre niveauer:

  1. gradskriser angår os alle. Eksemplerne er World Trade Center, Irakkrigen, Tsunamikatastrofen og Muhammedtegningerne.
  2. gradskriser, hvor barnet i højere grad kan identificere sig med hændelsen: Familiedrab, skolemassakrer, bortførelser af børn.
  3. gradskriser, hvor barnet enten er offer eller er nærmeste pårørende ved familiedrab, selvmord, voldtæger mm.

Selv om det kan være fristende at forholde sig tavs, så skal man ikke tro, at børnene kan undgå at høre om begivenhederne. De vil blot gøre sig deres egne tanker om dem. Ofte kan fantasien overgå virkeligheden, også i gru. Desuden kan barnet overdrive sandsynligheden for, at det samme sker igen – denne gang med barnet som direkte inddraget.

Kan vi snakke med barn om alt? har mange fine eksempler på, hvordan man omtaler skræmmende begivenheder. Fælles for dem er, at de taler angsten ned hos barnet. Det sker ved at informere om de faktuelle hændelser, så barnet ikke selv skal gætte sig til noget. Det sker også ved at fortælle, at der er meget lille risiko for, at det sker igen – og en endnu mindre risiko for, at det sker for barnet.

Det sker med et ordvalg, som kan virke gammeldags for den danske læser. Kønsroller, kongehuset og religionen er vi ikke vant til at høre omtalt, som det sker i Kan vi snakke med barn om alt? Derimod er det et eksempel til efterfølgelse, når menneskeskabte tragedier forklares ved, at der er en fejl i den “ryddemaskin”, som fjerner de normale og acceptable ønsker om skade andre. Hos de fleste fungerer det sådan, at tanken ikke bliver til handling, men i disse ekstreme tilfælde virker det ikke, som det skal.

Filosofi til tiden

Filosofi til tidenFilosofi til tiden

Bo Rasmussen
71 sider
Nyt Askov 2015

 

 

Filosoffen og teologen Bo Rasmussen har samlet en række af sine tekster fra bl.a. kronikker og debatindlæg. Han argumenterer for kolonihavefilosofien, som en lang række navne havde tilsluttet sig, hvis de havde kendt begrebet: Rosseau, Martin A. Hansen, Jorn, Heerup, Grundtvig osv. Bo Rasmussen kan sin kulturhistorie og deler gavmildt ud af den.

Stærkest står et såkaldt kolonihavefilosofisk manifest med ti teser.  Et lille udpluk af teserne: Frihed og fællesskab er grundlæggende menneskelige behov (tese 2), kolonihavefilosofisk politik er hævet over ideologier og partipolitik (tese 4), kolonihavefilosofi er en religion, der endnu ikke er blevet til en religion (tese 6) og kolonihavefilosofi skal indlæres i en lille virkelighed (tese 10).

Som eksempel på tese 10 giver Filosofi til tiden, at generaler under 1. verdenskrig måtte fjerne de tyske og allierede soldater fra hinanden, som havde holdt jul sammen i skyttegravene, fordi de havde rørt ved hinanden og set hinanden i øjnene.

Der er stor afstand mellem kolonihavefilosofi og brugen af kolonihaven som eksempel på Dansk Folkepartis danskhed, pointerer Bo Rasmussen flere gange. Han skriver, at han “vil forsøge, som Margrethe Vestager vist nok også har forsøgt at gøre det, at rive kolonihavehuset og kolonihavelivet ud af hænderne på Pia Kjærsgaard.” Kolonihavefilosofi må bruges som “et politisk brækjern, som må bruges på tværs af den midte, hvor den politiske sammenhængskraft lige nu er kapitalistisk og markedsorienteret.

Det er ikke altid lige klart, hvad der skal sættes i stedet for den materialisme, Bo Rasmussen tager afstand fra. Det giver lidt billige point at erklære, at “kolonihavefilosofi er en jordfilosofi, der sætter almindelige jordiske ord på en filosofi, der interesserer sig for det banale hverdagsliv i glæde og sorg, kærlighed og aggressivitet og vil tale om fællesskab uden at foreskrive sig hverken til det nationale stammefællesskab eller til ideologier, der gør mennesket til fortaler for et fællesskab, der hverken er indfældet i naturen, eller lever i et så jordnært fællesskab, at det er livet om at gøre at nyde en svalende bajer sammen i kolonihavehuset.

Da Filosofi til tiden er en samling af tekster forskellige steder fra, er der en del gentagelser af eksempler og argumenter. Det gør egentlig ikke noget, for sproget er flydende og budskabet vedkommende. Fanger man det ikke første gang, er det rart at få det én gang til. Man er i godt selskab med Bo Rasmussen og alle hans litterære forbilleder.

Køn i pædagogisk praksis

Køn i pædagogisk praksisKøn i pædagogisk praksis – inspiration og handlemuligheder

Kristina Avenstrup og Sine Hudecek
207 sider
Dafolo 2016

(Boganmeldelsen er skrevet som artikel til Pædagogisk Extrakt nr. 10 side 37-38 under titlen De to køn som hinandens modsætninger.)

 

 

Med udgangspunkt i forståelsen af de to køn som hinandens modsætninger stiller Køn i pædagogisk praksis skarpt på stereotyper i tanke, ord og handling. “Der er ikke kun to måder at være barn på, men mange hundrede” slår forfatterne fast allerede i introduktionen, og den synsvinkel fortsætter som en rød tråd i hele bogen.

Kunne du forestille dig, at afvisningen “vi leger ikke med sorthårede” ville blive accepteret lige så ofte som udsagnet: “vi leger ikke med piger”?

Pædagogisk praksis giver læseren en grundlæggende viden om køn og kønsforståelse. Kristina Avenstrup og Sine Hudecek henvender sig med bogen til pædagoger og studerende, pædagogiske konsulenter og ledere, der gerne vil have faglige perspektiver og metoder til at arbejde med køn i en pædagogisk kontekst.

Flere bud på, hvordan man er dreng eller pige

Ifølge forfatterne er børnehaveørn “i fuld gang med at lære at begå sig i forhold til den omgivende kulturs normer og forventninger (…) Målet er ikke i sig selv at ændre kønsforståelsen så hurtigt som muligt. Derimod er det et mål at give børn erfaringer med, at der ikke kun er ét rigtigt svar, men mange forskellige bud på, hvad der er passende adfærd for piger og drenge.”

Sproget skaber virkeligheden

Dukkekrogen kan fx kaldes andre navne: lejligheden, restauranten, køkkenet. Hvad kalder man drenge, som leger med Barbie, og piger, som leger med actionmænd? Disse spørgsmål rejser bogen.

Undersøgelser viser, at drenge fx får mere hjælp til tøjet og kommer dermed hurtigere ud på legepladsen end piger. Til gengæld bliver piger mere selvhjulpne.

Et senere kapitel behandler ledelse og organisering. Diskussionen er sat ind i en køns- og normkontekst, men der kunne være fokuseret mere på den forforståelse, ledelse og personale har om køn.

Når familier ikke ligner, det vi kender

Der er også råd at hente om familier, som ikke ligner ens egen. Tag ikke noget for givet og undgå at få “andre familiekonstellationer til at fremstå som afvigende, unormale eller mangelfulde.” Forældresamarbejdet er primært pædagogens rolle, mens barnet er et fælles ansvar. Også børn i traditionelle familier kan profitere af en normkritisk tilgang ved ikke at føle sig ”forkerte”, hvis de vælger en anden vej. Ordet ”vælger” undrer her, for tilgangen til normer er ellers, at de ikke er et valg, den enkelte har.

Bogen lever op til sin undertitel om at giv inspiration og handlemuligheder. En normkritisk pædagogik er ikke til debat, men gå man med på den præmis, er Køn i pædagogisk praksis et godt sted at begynde.

Her kan du læse mere

Hent pædagogiske værktøjer fra bogen her.

Uddrag af bogen kan læses på her og her. Det sidste link har forslag til børnebøger.

Kritikken U-vending

Afvæbnet kritikKritikkens U-vending

Rasmus Willig
148 sider
Hans Reitzels Forlag 2013

 

 

Mellem de to bøger Umyndiggørelse og Afvæbnet kritik har Rasmus Willig udgivet Kritikkens U-vending, som ikke har fået samme opmærksomhed. Jeg fik den til receptionen ved udgivelsen, men har først fået den læst nu, hvor en sommerferie gav mig mulighed for at følge den appetit, læsningen af de andre har givet mig.

Det skal siges med det samme, at Kritikkens U-vending ikke har den samme praksisnærhed som de to andre. Den bygger ikke på undersøgelser blandt velfærdsarbejdere. Til gengæld tager Rasmus Willig afsæt i en række tekster og forholder sig til dem i essay-form. Han tager livtag med sine tre yndlingsaversioner, coaching, MUS-samtaler og fitness, som har det fællestræk, at de lægger ansvaret over på enkelte i stedet for at pege på strukturelle fejl. En noget hård analyse, som ikke desto mindre maner til eftertanke.

Det skal i hvert fald ikke underkendes, at det på mange arbejdspladser er velset, hvis man griber til (et af) de tre livliner i stedet for at rette kritikken mod organiseringen, informationsniveauet eller (den manglende) mulighed for efteruddannelse.

Flere af kapitlerne har været brugt i andre sammenhænge og kan uden problemer læses enkeltvis. Kritikkens U-vending er på den måde et lille kampskrift mod coaching, MUS-samtaler og fitness, samtidig med at bogen kan læses som en række debatindlæg/kronikker med afsæt enten i forfatterens egne oplevelser i sit feltarbejde eller i inspirerende litteratur, som han hermed inspirerer læseren til at gå nærmere efter.

Afvæbnet kritik

Afvæbnet kritikAfvæbnet kritik

Rasmus Willig
235 sider
Hans Reitzels Forlag 2016

 

 

Hvad er “afvæbnet kritik”? Det er den måde, kritik bliver mødt på, som tager luften ud af den. Det er måder at svare på kritik på. Rasmus Willig har i syv år samlet på afvæbnet kritik, som den er hørt af sygeplejersker, socialrådgivere, politibetjente, lærere og pædagoger. De er efter hans mening “rygraden i ethvert samfund” og får på denne måde endnu engang stemme via en af hans bøger.

I Afvæbnet kritik bliver kritikken først analyseret og defineret. Der er en masse ting, den ikke er: Den er f.eks. ikke tilknyttet et bestemt parti eller en bestemt ideologi. Ingen har monopol på kritik. Det beskrives sådan: ”moral er kritik og kritik er moral (…) Kritik er imidlertid ofte utålelig for magthavere og ikke mindst for despoter, diktatorer og ideologiske strømninger.”

Med den tilgang kan det ikke undre, at bogen gør et stort arbejde for at hjælpe læseren til at gennemskue, når kritikken bliver afvæbnet.

Eksempler på afvæbnet kritik:

“Du er da vist udbrændt.”
“Det er altså kun dig, der mener, at der er en konflikt.”
“Skal du have hjælp til at prioritere dine arbejdsopgaver?”
“Behøver du være sådan en betonsocialist?”
“Du behøver jo ikke at kunne lide dit arbejde.”
“Du skal ikke løse opgaven til et 12-tal. Du skal bare bestå.”

Særligt den sidste sætning rammer hårdt, hvis man har sin faglige stolthed i behold. Det er skrap læsning, og de mange eksempler (over 20 sider) er også delt op i to dele.

Værre bliver det af, at de afvæbnende svar reproduceres ned gennem systemet, fra højere ledelsesniveauer til lavere ledelsesniveauer. “Pædagogen bruger dem overfor børnene, og sygeplejerskerne bruger dem overfor patienten. De gentages endda i privatlivet.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Bogen Umyndiggørelse kom i 2009. Fire år senere kom Kritikkens U-vending, og med Afvæbnet kritik har vi en hel lille serie, som tager afsæt i umyndiggørelsen af velfærdsprofessionerne og dens følger. Det er ført så vidt, at bogen har et afsnit om censur, hvor den skelner mellem defensiv censur (hvor man censurerer noget, som er skrevet) og offensiv censur (hvor man undlader at komme med f.eks. kritik af frygt for konsekvenserne).

Det betyder ifølge Rasmus Willig, at fagbevægelsen har en vigtig rolle at spille. Det ses på fire områder: Omfordeling af samfundets goder. Anerkendelse af professioner. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Fagets autonomi og autoritet. Velfærdssamfundet, professionerne og dens udøvere har brug for en fortsat udbygning og bevarelse af de fire områder, og det kan kun ske, hvis fagene kan ytre sig, kan blive hørt og ikke bliver afvæbnet.

Hør Rasmus Willig fortælle om sin bog:

Eller se en udsendelse på DR.

Hjernesmart pædagogik

Hjernesmart pædagogikHjernesmart pædagogik

Anette Prehn
288 sider
Dafolo 2015

 

 

Det er den bedste fagbog, jeg har læst i år – og det ville ikke undre mig, hvis den bedømmelse holder året ud. En værktøjsbog til arbejdet med børn og unge på 3-16 år. Skrevet til både lærere og pædagoger og fyldt med modeller, visuelle hjælpemidler og sange. Til bogen hører en hjemmeside, med mulighed for download.

Jeg vil fremhæve Amygdalaflasken, som er en vandflaske med glimmer. Når man ryster flasken, hvirvler glimmeret op og illustrerer den uro, man kan have i sig. Mens glimmeret langsomt falder til ro på bunden af flasken, falder man også selv til ro.

En anden hjernesmart måde at illustrere hjernens tilstand på er Amygdalauret, hvor barnet selv angiver sin arousel.

JAGOO kaldte jeg bl.a. bogen “et sandt overflødighedshorn af viden og aktivitetsforslag”. Jeg har allerede nævnt nogle stykker. Et følelseskatalog giver en liste af følelser, man kan have. Når man har brug for inspiration til at fortælle, hvad man ønsker (de såkaldte “hen imod”-sætninger), i stedet for de såkaldte “væk fra”-sætninger, kan man  bruge værdikataloget.

Min beskrivelse af Hjernesmart pædagogik JAGOO fortsætter med, at den “taler om syv mentale aktiviteter: søvn, fokuseret tid, afslapning/afkoblet tid, social tid, legende tid, fysisk tid, refleksion. Hvor mange pædagoger tilbyder sin brugergruppe alle syv aktiviteter i løbet af hverdagen? Søvnen har afgørende betydning for ydeevne, humør, stress, immunsystemet, hukommelse, fokus, læring osv. osv. Det er måske ikke i orden fortsat at definere søvn som en aktivitet, som kun hører hjemme-tiden til?”

Det uhensigtsmæssige i at sige til barnet, hvad det ikke skal gøre, bliver gjort åbenlyst gennem Ikke-legene. Prøv selv – jeg blev i hvert fald overbevist om, hvor vanskeligt det er at købe ind hos Ikke-købmanden!

Hjernesmart pædagogik er meget mere end en bog med aktivitetsforslag. Aktivitetsforslagene tjener som illustrationer af den jordnære og alligevel grundige gennemgang af hjernens funktioner, som er delt op i amygdala, arbejdshukommelsen, pandelapperne og hippocampus. De forskellige funktioner arbejder sammen om at løse hjernens samlede opgaver.

Amygdala er hjernens alarmklokke og tager kontrol over mange af de andre funktioner, når den er presset. Det er forklaringen på, at man skal tage ansvar og skabe indre ro, før man går igang med at guide et barn i affekt.

Arbejdshukommelsen sidder ikke et bestemt sted i hjernen. Den er fordelt ud over det hele og husker – som navnet antyder – kun kort tid ad gangen. Det er det, man benytter sig af ved afledning af barnet. Der er kun plads til en vis mænge information i arbejdshukommelsen, så vær bevidst om, hvad du fylder på!

Pandelapperne er “hjernens boss” og kontrollerer, om vi opfører os “pænt”. Den svækkes hurtigt ved for høj eller for lav temperatur, ved træthed, sult osv. Tidspunktet for pandelappernes færdigudvikling er et stort debatemne. Hjernesmart pædagogik siger, at det sker ved 25-årsalderen, dog sker udviklingen med store individuelle forskelle.

Hippocampus er huskecentralen, som ikke indeholder selve hukommelsen. Den er derimod en central, som samler hukommelsesbrikkerne fra andre dele af hjernen. Derfor er det gavligt for læring og hukommelse at stimulere flere centre samtidig.

Til gennemgang af hjernens funktioner knytter Anette Prehn overvejelser om, hvilken betydning det bør have for vores pædagogik. F.eks. om at finde en balance mellem det kendte og det nye. Hjernen er plastisk hele livet. ”En af de primære grunde til, at hjernen forringes med alderen, er, at mange mennesker, når de ældes, begynder at leve et forudsigeligt liv, domineret af vaner og velkendte rutiner, og at de ydre stimuli er meget begrænsede.” Man skal altså ikke udelukkende lade børn lave, hvad de har lyst til, og hjernemotion bør blive en lige så naturlig del af (barne)livet som fysiks motion. For 50 år siden så vi på fysiske øvelser på samme måde, som vi i dag ser på hjernemotion. Hjernesmart pædagogik giver gode argumenter for at arbejde hjernesmart og anviser, hvordan man kan komme igang.

Gratis pakker med tidsskrifter

Gratis pakker med tidsskrifter

Jeg vil gerne have flere abonnenter på mit nyhedsbrev. Jeg har en kasse med tidsskrifter, jeg vil forære gratis væk. Derfor har jeg lavet et tilbud, som løser begge “problemer”. Alle abonnenter kan ønske en eller flere pakker. Fredag d. 5. februar 2016 trækker jeg lod blandt de ønsker, som er kommet ind senest kl. 6 om morgenen og sender pakkerne til de heldige vindere. Gratis.

Skriv i kommentarsporet nederst i opslaget, hvilke pakker du ønsker. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du ikke allerede har gjort det. Nyhedsbrevet kan når som helst afmeldes igen. Du skal også skrive din mailadresse, så jeg kan kontakte dig for at få postadressen, hvis du vinder.

Se pakkerne her:


PraksispakkenPraksispakken

Tidsskrifter til pædagogen om hverdagen i daginstitutioner og andre pædagogiske arbejdspladser.

  • 21 numre af Børn&Unge, udgivet af BUPL.
  • 5 numre af Århus Pædagoger, udgivet af BUPL Århus.
  • 9 numre af Børns hverdag, udgivet af Daginstitutionernes Landsorganisation.

 

 


UddannelsespakkenUddannelsespakken

Tidsskrifter om forskning og om efter/videreuddannelse.

  • 5 numre af Asterisk, udgivet af DPU.
  • 6 numre af Forskning, udgivet af BUPL.
  • 1 nummer af UCC magasin, udgivet af UCC.
  • 1 nummer af Bakspejlet, udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut.

 

 


BogpakkenBogpakken

Tidsskrifter med omtale af pædagogisk faglitteratur og (børne)bøger.

  • 4 medlemsblade fra Frydenlunds bogklub.
  • 14 medlemsblade fra Pædagogisk Bogklub.
  • 3 medlemsblade fra Gyldendals Børnebogklub.
  • 1 medlemsblad fra Lærerbogklubben.
  • 2 numre af Børn & Bøger fra Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre.
  • 4 numre af Nyt for bogvenner fra Foreningen for Boghåndværk.

NaturpakkenNaturpakken

Tidsskrifter om natur, miljø og dyr.

  • 4 numre af Natur & miljø, udgivet af Danmarks Naturfredningsforening.
  • 1 nummer af Avisen, udgivet af Danmarks Naturfredningsforening.
  • 5 numre af Natur, udgivet af Natur og Ungdom.
  • 3 numre af Zoonyt, udgivet af Zoologisk Have i København.
  • 1 nummer af Naturli, udgivet af Mediegruppen.

CyklistpakkenCyklistpakken

Til dig, som cykler.

  • 12 numre af Cyklister, udgivet af Cyklistforbundet.
  • 3 numre af Cyklister i Aarhus, udgivet af Cyklistforbundet i Aarhus.

 

 

 


Blandede bolsjerBlandede bolsjer

“Blandede bolsjer” er ikke en samlet pakke. Skriv i kommentarsporet, hvilke tidsskrifter du ønsker.

  • 5 numre af Ressource, udgivet af Bedre psykiatri.
  • 5 numre af Pengevirke, udgivet af Merkur Andelskasse.
  • 4 numre af Social forskning, udgivet af SFI.
  • 1 nummer af UD & Se, udgivet af DSB.
  • 1 nummer af Journalisten, udgivet af Dansk Journalistforbund.

Personlig karma

Personlig karmaPersonlig karma

Sofia Manning og Christian N. Stadil
203 sider
Gyldendal 2011

 

 

Sammen har de to forfattere skrevet en god oversigt over en række centrale begreber i selvudvikling. Det er en personlig beretning og giver derfor nye ord til ret velkendt stof. På enkelte steder taber man overblikket over, hvem det skiftende “jeg” er, men man kommer hurtigt på rette vej igen.

Hvert kapitel beskriver et begreb, f.eks. skyggeafdækning, flow og lykke. Læseren bliver inviteret med til forandring gennem øvelser, som er overskuelige og kan passes ind i en almindelig hverdag. De barrierer, man har for selvudvikling, bliver taget alvorligt. Kun på den måde kan man gøre op med dem. Selvkritik og storsind skal vige for storsind og nye rammer.

Hvis man ikke kender til at arbejde med sine skygger, kan man begynde her. Personlig karma gør det muligt at udpege sine egne rollemodeller og gøre dem til læremestre. Man finder ud af, at både de mørke og de lyse sider af én selv fortæller noget om dig selv.

Flow, lykke og lidenskab behandles i tre kapitler i forlængelse af hinanden. Alle tre findes i at leve i nuet, og det kan gøres uden at fortabe sig så meget, at det går ud over fremtiden. Tværtimod får man øget fokus på det, som har værdi. Hvis man vil gå i dybden med f.eks. meditation, er Personlig karma en åbning.

Hverken Sofie Manning eller Christian N. Stadil har levet et liv uden forhindringer. Det gør dem i stand til at skrive om, hvordan man kan bruge sine livskriser og kan overvinde, når passionen fordufter for en tid. Forventninger kan gå fra med- til modspiller, så må man vende det om igen.

Sidst i bogen er der en kort ordliste, hvis man har brug for det.

Hvad er professionalitet?

Professionalitetens treklangHvad er professionalitet?

Da jeg gik på seminariet, hørte vi meget om de tre store P’er: Professionel. Personlig. Privat. “Vær bevidst om, hvornår du er hvad – og hold det skarpt adskilt,” lød mantraet.

Det har jeg haft svært ved at praktisere. I teorien gik det fint, men jeg brugte det personlige meget i min (professionelle) praksis. Min hjemmeside var endda i en periode delt op i tre hoveddele.

Den viste model bruger begreberne anderledes. Professionalitet er, når der indgår dele fra både sagen, faget og det personlige. Det private er stadig noget, vi skal holde derhjemme.

Få evt. modellen uddyber på Carsten Pedersen hjemmeside, hvor jeg også har hentet den.

Hvad er “sagen” så? Det er, hvad man vil. Pædagogik handler om at ville noget med andre. Det gode børneliv, selvforvaltning, medbestemmelse, dannelse. Alt sammen måder at skabe det gode liv. Det er den sag, pædagogen arbejder for.

Faget er mangesidet, og der er stor forskel på, hvad man personligt bidrager med. Derfor er professionalitet en stor størrelse, som kan se ud på mange måder.

Find din!

Læs også om Carsten Pedersens bog Praksisfilosofi, som jeg har anmeldt, eller min artikel om en af hans andre modeller.