Kategoriarkiv: Følelser

#sigsandheden

Hjerte#sigsandheden

Under overskriften #sigsandheden spreder en række pædagoger i dag, søndag d. 27. september kl. 19.00 deres budskab på sociale medier, i læserbreve, på blogs osv. Jeg har ingen store afsløringer at komme med – og dog. Det vil nok overraske nogen, hvor svært det er at gemme hjertet væk.

På seminariet hørte vi om de tre store P’er: Professionelt, Personligt og Privat. Det er vigtigt at være bevidst om, hvornår man er det ene, og hvornår man er det andet. Det giver god mening for mig, og jeg undlader også at knytte venskaber til forældrene i mit arbejde, uanset hvor rare de måtte være.

Det samme kan man ikke gøre med børn, som man går op og ned ad dag ud og dag ind. I vuggestuen er det måske dig, der ser barnets første skridt. I børnehaven stråler barnet, som for første gang klatrer op i et træ, og du tager del i barnets finden-sig-selv op gennem skoletiden. Sidste uge tog jeg mig i at stå og blive rørt over et barn fortælle sin livshistorie på en særligt rørende måde. Ugen før det blev jeg stolt over et andet barns novelle. Det er stort at have været med i det forløb, der førte frem til det.

Det er ikke det samme som at være forælder til barnet. Jeg ved det med mig selv, for jeg er selv far. Alligevel sker der dagligt overskridelser fra det private til det professionelle. Nogle ville sige, at barnet kommer ind under huden på dig. Andre vil mene, at det så er på tide at finde noget andet at lave.

Jeg tror på, at pædagogik er relationsarbejde, og en relation går begge vej. Det betyder ikke, at man skal invitere børnene med til sin private fødselsdag eller indvie dem i alt, hvad man laver. For mig betyder det, at jeg engagerer mig i deres ve og vel. I fagsprog vil jeg kalde det at drage omsorg for deres trivsel, men jeg ved godt, at hjertet også er med i det.

Mine største nederlag som pædagog gennem over 20 år er de gange, et barn har været i mistrivsel trods min indsats. Når et barn ikke har fået tilstrækkeligt støtte eller har forladt “mig” (det vil sige det sted, jeg arbejdede) uden det selvværd, jeg ønskede for barnet. Tilsvarende har de største successer været tæt forbundet med børn, som har klaret en krise og/eller er vokset, ofte trods forhindringer.

Der er ting, som hører til i hjemmet, og der er ting, som hører til i institutionen eller skolen. Rigtigt mange ting hører til begge steder. Når professionelle og forældre kan dele deres oplevelser af barnet med hinanden, får de det bedst. Det gør barnet også. Jeg tager ikke noget fra forældrene ved at glædes over barnet eller ved at bekymre mig. Tværtimod kan vi sammen tale samme sprog.

Lad os starte i morgen.

Tal ikke hjemmeferien ned

Sommerferie i DanmarkTal ikke hjemmeferien ned

Camilla er i børnehave første dag efter sommerferien. De har samling, og efter tur fortæller hendes kammerater om de mange dejlige oplevelser, de har haft: Thailand, Italien osv. Da turen kommer til Camilla, fortæller hun, at hun har besøgt sin bedstemor. “Nå,” siger pædagogen og går hurtigt videre til næste barn.

Det er ikke godt nok. Camillas ferie skal mødes med lige så stor interesse som hendes kammeraters. Det er muligvis mere interessant for pædagogen at høre om Bangkok og Bologna end om Brønshøj og Bramming, men Camillas behov for at dele sine ferieoplevelser er lige så stort som de andres.

Camilla har endda været væk fra sit eget hjem. Ifølge en undersøgelse lavet af Voxmeter for Røde Kors kommer hver femte børnefamilie slet ikke på ferie. Heller ikke sommerhus, som i mit tilfælde på lejr på en campingplads på Sydsjælland (se billedet) eller som i Camillas tilfælde til bedstemor. Derfor er der behov for, at alle børn bliver modtaget med interesse efter sommerferien.

Det virker ekskluderende at spørge “Hvor har du været i ferien?”, fordi det ligger i spørgsmålet, at man er rejst et sted hen.

Gode spørgsmål at stille alle børn, som vil fortælle om deres ferie:

  • Hvad har du lyst til at fortælle om din ferie?
  • Hvad er det bedste, der er sket, mens du har været væk fra børnehaven/skolen?
  • Hvem var du sammen med?
  • Hvor længe varede det?

Når så barnet fortæller, kan man efter behov supplere med:

  • Kunne du tænke dig at gøre noget lignende en anden gang?
  • Tror du, andre ville være glade for at gøre det samme?
  • Hvem fik ideen til/hvem har bestemt, at det var sådan, du/I gjorde?

Frem for alt er det vigtigt, at alle børn bliver mødt med den samme åbne interesse for, hvordan deres liv har været, siden de sidst så deres kammerater. Vis børnene, at alles liv er spændende og værd at høre om – og dermed også værd at fortælle om. Så kan Camilla måske fortælle om de små kattekillinger hos bedstemor eller om den gysende oplevelse, da det var tordenvejr om natten. Kattekillinger og tordenvejr findes både Down under og i Danmark.

Møde med barnet

Møde med barnet

Frede Frøs fantastiske taleSom støttepædagog på en folkeskole har jeg sparringsmøder med det enkelte barn. Det giver mulighed for at gå i dybden. Vi bruger ofte bøger til at støtte samtalen, og jeg har udviklet ”Mød dig selv”-metoden. I artiklen forklares metoden og der gives forslag til bøger som udgangspunkt for en sparringssamtale.

Artiklen er trykt i Århus Pædagoger (udgivet af BUPL Århus) nr. 3, juni 2015.

En sparringssamtale giver tid til fordybelse. Det er barnets egne emner, der er på dagsordenen. Jeg overraskes over, hvad der foregår i hovedet på det barn, jeg troede at kende så godt. Ved at stille åbne spørgsmål og udvise mere tålmodighed, end en undervisningssituation normalt tillader, kommer der tanker frem, som ellers ville have været gemt af vejen. Det kan være forklaringer på, hvorfor barnet gjorde sådan-og-sådan. Det kan også være tanker om verdenssituationen eller om, hvordan en regnbue ser ud, hvis man kigger på den fra den anden side.

Det er barnets sparringssamtale, og barnet er medansvarlig for at byde ind. Det fritager ikke pædagogen for ansvaret for, at samtalen forløber godt. En god samtale er kendetegnet ved en god tone, at barnet udfordres og at vi tager emner op, som barnet ikke selv har tænkt på. Med til den gode tone hører, at man sidder godt, er uforstyrret og at barnet først og fremmest føler sig tryg. Min erfaring siger, at man kan rykke langt på tryghedsbarometeret med en kop kakao eller andre faste ritualer.

Mød dig selv”-metoden

Gennem ti år har jeg udviklet en metode, jeg kalder ”Mød dig selv”-metoden. I sin korteste udgave består metoden af fire spørgsmål. Hvis jeg starter bagfra, spørger man sig selv om, hvad man glæder sig til. Det er en god måde at afslutte mødet på. Før det beskriver man, hvornår man var lykkeligst siden sidste møde. Det behøver ikke at være vild lykke. Det er det øjeblik (eller to), hvor man var nærmest lykkelig. Især her får jeg et godt indblik i, hvad der rør sig i et barneliv.

Til hvert sparringsmøde er spørgsmål nummer to ”Hvad er den kommende udfordring?” Det kan være noget med skolen, med kammeraterne, med familien eller en helt personlig udfordring. Alle sparringsmøder starter med spørgsmålet om, hvordan det er gået med forventningerne fra sidst; altså udfordringer og det, barnet glæder sig til.

En e-bog om ”Mød dig selv”-metoden kan gratis downloades fra www.bjarnewandresen.dk.

Bøger

Du kan finde inspiration i gode bøger, jeg har brugt i mit arbejde og som stadig kan købes.

Følelsernes ABC

Allerede i børnehaven kan man bruge dele af Følelsernes ABC, som hedder sådan, fordi en begivenhed (A) medfører en tanke (B), som igen udløser en følelse (C). F.eks. får lyden af en gøende hund os til at tænke på farlige hunde, som gør os bange. Vi kan ikke ændre begivenheden, men vi kan ændre på vore tankemønstre og dermed på følelserne. Bogen er rigt illustreret og fuld af gode øvelser og spørgsmål, man kan gennemgå sammen med børn. Jeg har brugt bogen i længere forløb, hvor vi kun sprang enkelte sider over, så der er inspiration til mange gode samtaler.

Mario di Pietro og Ditte Munk-Osmundsen. Frydenlund.

Følelsernes ABC kan kun købes gennem Pædagogisk Bogklub.

Frede Frøs fantastiske tale

Jeg har brugt Frede Frøs fantastiske tale flere gange med børn på 10-13 år. Ved hjælp af en historie om en frø bliver læseren præsenteret for lette øvelser, som kan hjælpe mod nervøsitet og angst. Frede Frø er nervøs, fordi han skal holde et foredrag på frøskolen dagen efter. Han får hjælp af en krokodille, en humlebi, Hr. Kløvert (som hugger brænde) og en løve. Ved hjælp af åndedrætsøvelser har de fået styr på deres uro, hovedpine og vrede og har fået modet til at tale højere. De lærer Frede Frø deres teknikker, og imens lærer læseren dem også. Bogen vil nemt også kunne bruges i børnehaver.

Michael Chissick og Sarah Peacock. Dansk Psykologisk Forlag.

Højtbegavede børn i skolen

Som titlen fortæller, er denne bog målrettet arbejdet med en bestemt gruppe børn i skolen: de højt begavede. Selv om den er skrevet til fagpersonen, vil højtbegavede børn kunne læse med og øge deres selvindsigt. Jeg har især brugt en række Google-fri spørgsmål fra bogen. De hedder sådan, fordi man ikke kan google sig til svaret. Det er spørgsmål som ”Hvis man låner en million, er man så millionær?” og ”Hvad kan man bruge fem meter ståltråd til?”

Mette Welling, Rasmus Welling og Lene Kobbernagel. GeGe.

Min styrkebog

Materialet er lavet til brug i undervisningen og kan også bruges i SFO. Der er 25 øvelser, som skærper barnets opmærksomhed på egne og andres kvaliteter og dermed guider barnet til at se mere positivt på sig selv om kammeraterne. Jeg vil anbefale, at man vælger nogle enkelte øvelser ud og arbejder med enkelte sider i arbejdshæftet, for det er et stort materiale. Der er en bog med øvelser, en lærervejledning, en elevbog og en arbejdsbog.

Louise Tidmand og Ivan Jakobsen. Glæde & Børn.

Min glade bog

Det omfattende materiale tager udgangspunkt i barnets styrkesider for at fremme trivsel og inklusion. Der er en lærervejledning og en elevbog til tre aldersgrupper 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Mange af teksterne går igen i de tre aldersgrupper, så man behøver ikke anskaffe alle sæt. Af ekstramateriale har jeg brugt styrkekortene. Det er en æske kort med hver en styrke, som er beskrevet på bagsiden. F.eks. er styrken ”nysgerrig” forklaret: ”Du er interesseret i mange ting og har mange interesser. Du er nysgerrig i forhold til verden omkring dig. Du synes, nye ting og emner er spændende. Du elsker at udforske og opdage nye ting.” Man kan f.eks. bruge det til at finde sinde egne topstyrker. Nogle af øvelserne kender en del af børnene allerede fra andre sammenhænge, f.eks. Quiz-og-byt, som er en populær metode på skolerne.

Louise Tidmand. Glæde & Børn.

Hvor tidligt kan man begynde?

Mine erfaringer med sparringsmøder stammer fra skolebørn og voksne. Jeg er ikke i tvivl om, at også børnehavebørn kan have stort udbytte af alenetid med pædagoger, hvor det ikke er sprogtest eller motoriske øvelser, der er på dagsordenen. I forvejen tilpasser man emne og niveau efter det enkelte barn.

Rollemodel eller troldemodel?

Rollemodel eller troldemodelRollemodel eller troldemodel?

Vi påvirker hinanden, uanset om vi vil det eller ej. Spørgsmålet er bare: “Vil jeg gøre det på en god måde eller på en dårlig måde?” Svaret giver sig selv, men konsekvensen af svaret er straks vanskeligere.

Jeg fik en gang en besked fra en mor til et barn, jeg har haft, da jeg arbejdede i børnehave. Barnet var gået ud af børnehaven tre år tidligere. Moren skrev:

I aftes fik jeg den skønneste rygmassage af min datter og tilhørende fortælling om et egern, der boltrede sig i regn og laaange fine solstråler, materialiseret i blide pensel-prik og -strøg på min ryg. “Sikken fin massage og historie”, sagde jeg, “hvor har du lært det?” “Det har jeg da lært i børnehaven! Af ham der Bjarne”.
Det er immervæk 3 år siden. Men altså lærdom, der sidder der endnu i en 8-årig 🙂

Det fortæller mig noget om, hvor vigtig vores adfærd er. Selv om jeg sendte børnene hjem med beskeden om at forkæle deres forældre, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at de ville huske det tre år efter.

Forleden holdt jeg for rødt sammen med et par børn på vej til skolen, hvor vi har hver vores hverdag. En medtrafikant havde ikke samme tålmodighed og svingede til højre trods det røde lys. Lige for næsen af os. Trafikanten arbejder også på skolen, så jeg gav ham lidt røg på pædagogisk værksted. “Cyklister og eks-rygere er da også de helligste,” var hans svar. Jeg er sikker på, at der bag munterheden alligevel var kommet lidt eftertanke. Om han så agerer på det, vil tiden vise.

Jeg skal ikke sige, hvordan det er at være eks-ryger, men som cyklist er jeg mig meget klar, hvor synlig jeg er i trafikbilledet. Jeg kan ikke skjule mig bag tonede ruder, og hvis jeg vil tage min påvirkning på andre mennesker alvorligt (og det vil jeg), må jeg handle derefter. Kald det bare helligt, for på en ikke-religiøs måde er liv og førlighed helligt for mig. “Børn cykler som voksne,” som det hed i en kampagne for nogle år siden.

På samme måde på sociale netværk, hvor kontakten til de fleste mennesker er for mig. Jeg deltager i et netværk med næsten 12.000 mennesker, primært pædagoger. Her debatterer vi også debatform. Vi gør det ikke for at være navlepillende. Vi gør det, fordi vi er bevidste om, hvad ord kan gøre. Et venligt ord kan redde en dag for nogen, mens en underkendende kommentar kan ødelægge dagen. I så store netværk kan det ikke undre, at vi af og til møder mennesker, som bidrager mere destruktivt end konstruktivt til debatten, de såkaldte trolde.

Jeg tænker mig helst grundigt om, inden jeg skriver. Derfor bliver min blog heller ikke oversvømmet flere gange dagligt med opdateringer om, hvad jeg synes om det ene eller det andet. Den type blogs kan man finde andre steder, hvis det er et behov. Jeg vil hellere opfordre til at gå ud og gøre godt. Det smitter!

I det netværk, jeg nævnte før, så jeg forleden en pædagogstuderende tilbyde sin hjælp. Det glædede mig meget. Det er en studerende, jeg har sparret, og jeg ved derfor, at det er et stort skridt for hende. Fra at have lille tiltro til egne evner er hun nået til en tro på, at også hun kan gøre en forskel. Og det gør hun.

Måske er jeg påvirket af min ungdoms aktivitet i landsforeningen Natur og Ungdom. Foreningen  beskriver sit bærende princip sådan: “Kyllingeprincippet hentyder til den grønbenede rørhøne, der får flere kuld unger i hver sæson. Ungerne fra de første kuld hjælper og opdrager ungerne fra de senere kuld. På samme måde hjælper og videregiver de ældre (i betydningen mere erfarne) medlemmer i Natur Ungdom viden og erfaringer til de yngre (mindre erfarne).”

Vær selv den gode kylling og giv dine erfaringer videre.

Min styrkebog

Min styrkebogMin styrkebog

Louise Tidmand og Ivan Jakobsen
Illustreret af Bryony James
88/38 sider
Glæde & Børn 2014

 

 

Hvor psykologi traditionelt har fokus på dysfunktion, tager Min styrkebog udgangspunkt i styrkesider for at fremme trivsel og inklusion. Målet er at gode relationer og en mobbefri klasse gennem at styrke positiv selvopfattelse og højt selvværd.

Det er et stort materiale, som fås til tre aldersgrupper: 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Til hver aldersgruppe er der en lærervejledning og en elevbog. De tre sæt er ret ens, så man kan overveje, hvad man ønsker at anskaffe. Til bøgerne hører en del ekstramaterialer, f.eks. et styrkespil. Styrkespillet er nødvendigt for at lave en del af øvelserne i bøgerne, men det meste kan laves uden, f.eks. ”Quiz og byt”, styrkestolen, klassens styrkelandskab og styrkelotteri (til at lære styrkerne at kende).

Selvom Min styrkebog er skrevet til lærere, er den mindst lige så relevant for pædagoger i skolerne, som sandsynligvis har bedre muligheder for at lave forløb med udgangspunkt i materialet.

JAGOO anbefalede jeg Min styrkebog til det tværprofessionelle arbejde mellem lærere og pædagoger i folkeskolen og skrev bl.a.: “Gennem arbejdet med Min styrkebog erfarer man, hvordan styrker ofte kommer til udtryk. Bag på styrkekortene står fire sætninger, som uddyber styrken. F.eks. er styrken ”nysgerrig” forklaret sådan: Du er interesseret i mange ting og har mange interesser. Du er nysgerrig i forhold til verden omkring dig. Du synes, nye ting og emner er spændende. Du elsker at udforske og opdage nye ting.

Styrker kan også blive overforbrugt, så det bliver for meget af det gode. Det handler altså om at finde balancen. Til styrkerne er knyttet den ulempe, at man irriteres af andre menneskers adfærd, hvis den konflikter med styrken. I forlængelse med det er en lang og grundig gennemgang af, hvordan man får styrkerne i spil i undervisningen.”

Læs mere på www.glaedeogborn.dk/styrker og download plakater, forældrebrev, løse styrkekort mm. Her er også links til  Youtube-videoer, som man kan bruge sammen med materialet. På hjemmesiden kan man også købe både bøger og andet materiale.

Store røde vrede

Store røde vredeStore røde vrede

Mireille d’Allancé (tekst og illustration)
28 sider
Bolden 2013

 

 

 

 

En bog om den store vrede. Drengen Malte har så meget vrede i sig, at den kommer ud af ham som et monster. Monsteret hærger hans værelse, og Malte får nok, da det gå ud over hans yndlingslegetøj.

“Store røde vrede anerkender vreden i barnet. Det er en følelse, som er i alle. Derimod gør den op med de ødelæggelser, vreden kan afstedkomme. Rent visuelt bliver Vreden mindre, da Malte stopper den. Fra at være mange gange større end Malte selv kan Vreden nu tages i hånden og puttes væk. “Nå, der er du! Er du så færdig, din hidsigprop?! Nu er det mig, der bestemmer,” siger Malte, “… og – vupti! – jeg har fået nok af dig. Sådan. Og så ikke en lyd mere fra dig, forstået?”

Teksten er holdt i børnehøjde, både i direkte tale og i sin beskrivelse af karaktererne, handlingen og miljøet.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Store røde vrede er meget velegnet til at læse sammen med både det meget følelsesstyrede barn og børnene i dets omgivelser. Billedbogen sætter både ord og billeder på øjeblikkene før, under og efter den ustyrlige vrede.

 

Pssst!

PssstPssst!

Annette Herzog
Illustrator: Katrine Clante
96 sider
Høst & Søn 2014

 

 

Pssst! er både en god historie, godt fortalt og en bog som vil hjælpe unge med at forstå sig selv. Ikke rigtigt tegneserie, ikke rigtigt roman, men helt rigtigt som værk, også i pædagogisk sammenhæng. Det er en bog, som man kan læse mange gange. Man kan vende tilbage til de kapitler, som sagde én mest – eller de, som man ikke helt forstod, da man læste dem første gang. Jeg kan varmt anbefale den.

I min boganmeldelse på JAGOO gav jeg seks stjerner af seks mulige og skrev bl.a.: “Det er sjældent, at man møder så gennemført og helstøbt en bog. Tekst og illustration fletter sig ind i hinanden. Kapitlerne har forskelligt særpræg og alligevel er der en rød tråd i Pssst!, som handler om Viola på 12 år, som gør sig tanker om den helt store og den helt lille verden. Litteratur på højt plan – og så er den overordentligt anvendelig i pædagogisk sammenhæng. (…) Når jeg er helt oppe at ringe over begejstring, er det, fordi Pssst! vil kunne give et vigtigt bidrag til børn og unge, som har brug for en bog at bladre i og fordybe sig i. Det vil de gøre med Pssst! På BogForum 2014 fortalte de to kvinder bag bogen, at også drenge har taget godt imod den. Umiddelbart kunne man tro, at de bliver afskrækket af det pigeunivers, bogen beskriver, men det gør måske bare drengene så meget mere nysgerrige?”

Frede Frøs fantastiske tale

Frede Frøs fantastiske taleFrede Frøs fantastiske tale

Michael Chissick
Illustrator: Sarah Peacock
Oversat af Johnnie McCoy
44 sider
Dansk Psykologisk Forlag 2013

 

 

Jeg har brugt ”Frede Frøs fantastiske tale” flere gange, siden den udkom. Både sammen med børn på 10-13 år og til selv at prøve åndedrætsteknikker af. Ved hjælp af en enkel historie om en nervøs frø bliver læseren præsenteret for lettilgængelige øvelser.
For nylig blev jeg opmærksom på, at jeg ikke har delt den med læserne her på siden. Derfor – bedre sent end aldrig – vil jeg godt fortælle om den nu.

I min boganmeldelse på www.jagoo.dk skrev jeg: ”Frede Frø skal holde et foredrag om vejtrækning på Frøskolen, og det ved han ikke noget om. Han får hjælp fra en krokodille, en humlebi, Hr. Kløvert (som hugger brænde) og en løve. De viser hver en måde at trække vejret på, som hjælper dem i forskellige situationer. På den måde bliver både Frede Frø og læseren klogere på vejrtrækning og får samtidig redskaber til at dæmpe uro, hovedpine og vrede samt til at tale højere.

Krokodillen trækker nemlig vejret ind og ud gennem næsen, når den har brug for at blive rolig. Løven trækker vejret ind gennem næsen og BRØLER ud gennem munden for at gøre stemmen kraftig. Humlebien trækker vejret ind gennem næsen og nynner for at komme af med sin hovedpine. Hr. Kløvert løfter øksen højt over hovedet, mens han trækker vejret ind gennem næsen og råber “Haaaaa”, mens han hugger, for at komme af med sin vrede.”

Det er en meget nem måde at stifte bekendtskab med både yogastillinger og vejrtrækningsøvelser for børn. For de voksne er der vejledning mm., så man kan være med, selv om man ikke kender noget til yoga, meditation eller mindfulness i forvejen.

Læs også her om, hvordan jeg har brugt Frede Frøs fantastiske tale i min praksis.

Min glade bog

Min glade bogMin glade bog

Louise Tidmand
Illustrator:
Bryony James
200 sider
www.glaedeogborn.dk, 2013

 

 

“Dette materiale er egentlig lavet til undervisningen i indskolingen, men kan også anvendes af pædagoger i børnehaver og SFO. Formålet er at guide børnene til at se mere positivt på sig selv og deres kammerater. Der er et stort materiale med 25 øvelser, som skærper barnets opmærksomhed på egne og andres kvaliteter. Man kan med fordel vælge de øvelser ud, som passer til det enkelte barn, og det er samtidig også materialets svaghed. Det tilhørende arbejdshæfte bliver let uoverskueligt for barnet, når man kun arbejder med nogle af siderne. Jeg vil derfor anbefale, at man kigger de forskellige dele af materialet igennem, inden man beslutter sig for et større indkøb. Evt. ved at alliere sig med naboinstitutioner.”

(Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Snakkepakker

SnakkepakkerSnakkepakker

Bente Salling
Illustrationer: Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen
202 sider
Dafolo 2012

 

Snakkepakker er et sandt overflødighedshorn af færdige aktivitetsforslag. De kan bruges med både de ældste børn i vuggestue og alle børn i børnehave og børnehaveklasse. De 46 emner er bygget overskueligt op med en snakkeremse, en sang, andre sangforslag en kreativ aktivitet og forslag til bøger. På www.snakkepakker.dk er der supplerende opgaver og ark, pædagogen lige kan printe og bruge. Til SNAKKEPAKKER hører to plakater med tegninger af de 46 emner. På den ene plakat er det tegninger med detaljer, på den anden er det indpakkede former (en elefant, en bil, et æble osv.). (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)