Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Troldepus (samlebind)

Troldepus kompletTroldepus (serie)

Dines Skafte Jespersen
Illustrator: Karl Tornby
Fire samlebind med 41 oprindelige bøger
I alt 2169 sider

Høst & Søn 2018
(Foto af Ciceros udgivelse, 2010-2011. Oprindelige udgivelser: Chr. Erichsens Forlag, 1941-1988)

Troldepus er en troldeunge i en ikke nærmere angivet skov på Sjælland. Han har en hvid pind, som kan gøre ham usynlig for alle andre end trolde. Han får også en sort pind, som kan få ham til at flyve blot ved at tænke, hvor han vil hen. Han bor i skoven med sin far og sin mor. I bind 9 får han også en lillesøster, Pussi Troldunge.

Bøgerne om Troldepus har haft enorm succes, ikke mindst båret af, at de 41 oprindelige små udgivelser fra Chr. Erichsens Forlag var både handy og billige. Troldepus havde ry for at være “uskyldig” læsning uden politiske missioner, religion eller dramaer. Det første er helt rigtigt, og dramaet skal man også lede længe efter. Pussi bliver kortvarigt væk af og til, men hun dukker op igen. Troldepus er nogle gange lige ved at blive opdaget, når han laver “ulykker”, men han redder sig altid.

En bemærkelsesværdig undtagelse er, at nogle harekillinger dør. Det viser sig, at de er blevet forgiftet. Harekillingerne kan ikke reddes, men troldeungerne får vendt situationen, så der trods alt kommer noget godt ud af det.

Der kan alligevel sættes spørgsmålstegn ved, hvor uskyldig Troldepus tager sig ud set med briller fra det 21. århundrede. At børn bliver slået af deres forældre kan måske bortforklares med den tid, de er skrevet i. Større undren vækker det, at kønsrollerne forbliver uændret selv i de seneste bøger, hvor de også i 1980’erne må have fremstået meget gammeldags. F.eks. spørger læreren en dreng, om han vil have sin mor med, så han kan få syet sine bukser, når han ikke selv vil lære det (Troldepus og fuglene, oprindeligt udgivet i 1984). I samme bog observerer gråspurven i skolegården, at “mange drenge er altid så vigtige. Det ser jeg hver gang her er frikvarter.” Det lille opblødende “mange” skjuler ikke, at der er karikerede kønsforskelle.

Pussi undrer sig over, at der er en kvindelig lærer, og drengene er tydeligt ligeglade med at lære at sy (som er det, den kvindelige lærer underviser i). Marie er ved at sy et forklæde: “Hun var helt rød i kinderne af bare ivrighed. Lige bag Marie sad en dreng. Han var ved at sy en blomst på en klud med kulørt garn. Det så ikke ud til, at det morede ham, og pludselig gav han sig til at trække Marie i håret. Hun vendte sig om og så vredt på ham. Han slap, men et øjeblik efter begyndte han igen, så hun ikke kunne sy.” Pussy konkluderer, at “Drenge kunne godt en gang imellem være både dumme og vigtige.” Så fik vi den lige igen, hvis vi skulle have overset det første gang.

Hvis man ikke vil gøre læsning til et kønspædagogisk projekt, kan man godt få både underholdning og viden af Troldepus-serien. På Troldepus’ mange rejser i ind- og udland læser vi om plante- og dyreliv, om kultur og om seværdigheder. Særligt tydeligt er det i Troldepus finder rav, hvor en guide viser rundt på Grenen og fortæller både om geografi og om rav. Det er især de nordiske lande, som trækker, når Troldepus tager til udlandet. Hans familie bor jo også dér!

Der er mange ord i Troldepus, som vil være ukendte for barnelæseren. En del ord er næsten udgået af de danske sprog, men de kan ses som et krydderi, som bidrager til den gammeldags, nærmest nostalgiske, stemning, som er lagt i tekst og billeder.

Alle Troldepus-bøgerne

  1. Troldepus fra Troldhøj, 1941
  2. Troldepus i skoven, 1942
  3. Troldepus i Norge, 1943
  4. Troldepus ved vintertid, 1944
  5. Troldepus ved juletid, 1944
  6. Troldepus på nytårssjov, 1946
  7. Troldepus i den store by, 1948
  8. Troldepus i Zoo, 1948
  9. Troldepus og Pussi Troldunge, 1949
  10. Troldepus til søs, 1950
  11. Troldepus ved fyret, 1951
  12. Troldepus i Afrika, 1952
  13. Troldepus på havsens bund, 1953
  14. Troldepus til gilde, 1955
  15. Troldepus og musene, 1956
  16. Troldepus på langfart, 1957
  17. Troldepus vinder et væddemål, 1958
  18. Troldepus i Tivoli, 1959
  19. Troldepus i lejr, 1960
  20. Troldepus hos samerne, 1961
  21. Troldepus i Skåne, 1963
  22. Troldepus og Hannibal, 1974
  23. Troldepus i cirkus, 1975
  24. Troldepus og ræveungerne, 1975
  25. Troldepus i mosen, 1976
  26. Troldepus og Pussi ved stranden, 1977
  27. Troldepus leder efter Pussi, 1977
  28. Troldepus. Finnerik får en kone, 1978
  29. Troldepus og Niko, 1978
  30. Troldepus på ødegården, 1979
  31. Troldepus og egernungerne, 1979
  32. Troldepus holder fest, 1980
  33. Troldepus på camping, 1980
  34. Troldepus på sæteren, 1981
  35. Troldepus i marsken, 1982
  36. Troldepus og killingen, 1983
  37. Troldepus og fuglene, 1984
  38. Troldepus og vaskebjørnen Pjaske, 1985
  39. Troldepus finder rav, 1986
  40. Troldepus ved Løvehovederne, 1987
  41. Troldepus, Mulle og Pusserlusser, 1988

Samlebindene udkom på forlaget Cicero 2010-2011, og Høst & Søns udgave er uændret i forhold til det.

Comics for good vol. 2

Comics for good vol. 2Comics for good vol. 2

19 illustratorer/forfattere
48 sider
www.comicsforgood.dk 2017

 

 

Der er gået et par år, siden vi første gang kunne læse forskellige tegneres tilgang til et fælles emne. Denne gang er temaerne ”bæredygtighed” og ”miljøforandringer”, og det er mangfoldigheden ikke blevet mindre af.

Man kan vanskeligt anmelde Comics for good vol. 2 som en helhed, for bidragene stikker i alle retninger. Der er de meget mørke dystopier og de (tæt på naive) utopier. Materialer og arbejdsmetoder spænder fra sort/hvide tusch-tegninger over akvareller til rent digitalt arbejde. Enkelte af serierne er tavse, men mange er med tekst og tale, overvejende på engelsk.

At læse Comics for good vol 2 er at tage en spændende tur med forskellige kommentarer til bæredygtighed og miljøforandringer, men man savner en rød tråd, hvis man læser fra start til slut. Hellere se de enkelte serier som små noveller i en novellesamling: Læs en af dem og læg bogen fra dig en tid.

Barne- eller ungdomslæseren vil kunne blive inspireret til at give sit eget bidrag i debatten ved at finde en side, som taler til hans/hendes egen stil. Og hvor nogle vil læse Comics for good vol. 2 som ren underholdning, vil andre utvivlsomt føle sig motiveret eller endda provokeret af de statements, de læser.

Skal man dykke ned i et enkelt bidrag, kunne Rowena Sheehans fire sider uden titel være et bud. Serien beskriver en fremtid, hvor mennesket er deporteret fra Jorden, fordi de rundede 9 milliarder blev for mange. Klimaforandringer betød, at Ghana frøs ind i en gigantisk isterning i 2030, og Frankrig forsvandt i havet.

I stedet har AI (Artificial Intelligence = kunstig intelligens) de seneste 101 år sendt mennesker til Mars, så der kun er 1 million tilbage på Jorden. Livet på Mars er kedeligt, men i teleskoper kan ”Mars-mændene” betragte, hvordan deres hjemplanet blomstrer op uden menneskets voldsomme påvirkning.

Comics for good vol 2 kan købes i fysisk form eller læses digitalt her: http://www.comicsforgood.com/download-the-comics.

BØRNS hverdag 3-2018

Forside BØRNS hverdag 3-2018BØRNS hverdag 3-2018

Jeg er redaktør på BØRNS hverdag, som udgives af DLO.

Læs nr. 3-2018 her.

Man kan være medlem både som institution og som personligt medlem. Det sidste koster 385 kr. om året. Institutioner betaler forskelligt kontingent afhængigt af institutionstype. Læs mere her.

Hvis man er interesseret i at bidrage til bladet kan man kontakte mig på boernshverdag@bjarnewandresen.dk.

Indhold:

Side 2 Leder

Hvordan får vi bedre normeringer?

Side 3 Årsplan

Side 4 Kollegasamarbejde i en presset tid

Side 6 Markante forældre

Side 8 Når den faglige udvikling rykker indenfor

Side 11 Klumme

DEA – maksimal indflydelse i fællesskab

Side 12 Konsulentnyt

Bliv klædt på – hjemmefra

Må bestyrelsen blande sig i lederens arbejdstid?

Godkendelse af private institutioner

Nye guides fra Fødevarestyrelsen om mad og måltider i daginstitutioner på vej

Side 14 Bestil et kursus i lederudviklingssamtaler

Side 14 DLO er også alle kredsene

Side 15 Behold blot printeren

Side 16 Det er bedst at smede, mens jernet er koldt

Side 18 Hvordan smager en robot?

Side 20 Anmeldelse

Bo med de mange ansigter

Side 21 Portræt af en leder

Side 22 Fra maskinrummet

Ny redaktør

Litteratur på Store Torv – Børnespecial

Litteratur på Store Torv – Børnespecial

I dag lagde Kristian F. Møllers lokaler til et arrangement med tre forfattere: Kathrine Assels, Karen Filskov og Gunvor Ganer Krejberg. Børnespecial var en del af et arrangement med forfattere i mange genrer.

Kathrine AsselsKathrine Assels havde både sin spritnye Månen er en højttaler og sidste års Makirullen der ikke ville makke ret – og andre lejlighedsrim med. Den sidste titel kendte jeg ikke. De skæve eksistenser bl.a. inspireret af dørskilte på Kathrine Assels børns skolevej har gjort mig nysgerrig – den må jeg læse.

Månen er en højttaler har jeg allerede læst med stor fornøjelse.

Karen FilskovKaren Filskov præsenterede sine to billedbøger, hvor illustrationerne er skabt af bogstaverne. Først Skoven fra oven, derefter Bring en ting.

Forfatteren fortalte også om processen med at lave de meget specielle bøger. Og som noget nyt hørte jeg om, hvordan forsiden er blevet til.

Nationale testEt barn blandt publikum fik lov at vælge den rækkefølge, de enkelte tekststykker skulle læses op. Der er nemlig mulighed for at ændre retning mm. Hun kunne også selv læse op, selv om nogle af ordene er svære. Det afstedkom en bemærkning om, at det næsten er som en national test.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Gunvor Ganer KrejbergDagens sidste indslag til Børnespecial var Gunvor Ganer Krejberg, som læste fra sin nye serie om Mirja.

Efter hver forfatters bidrag var der mulighed for at stille spørgsmål og få signeret en bog.

Desværre var fremmødet ikke overvældende denne søndag, men der var en god oplevelse som belønning for de, som kom.

 

 

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljøVuggestuen som læringsmiljø

Ole Henrik Hansen
46 sider
Dafolo 2014

 

“Vuggestuen som læringsmiljø” lever ikke op til hverken titlen eller den foromtale, Ole Henrik Hansens ph.d. afhandling har haft. Bogen savner eksempler fra de observationer, afhandlingen bygger på. Der er heller ikke anvisninger på, hvordan pædagogisk praksis kan gøres bedre. På plussiden tæller, at der er fokus på relationen som det altafgørende for vuggestuebarnet. Det er primært relationen til de voksne, der spiller en rolle.

Serien “Det ved vi om…” kalder sig selv ”både vidensbaseret og praksisrettet.” Det er småt med det praksisrettede i “Vuggestuen som læringsmiljø”, og at være vidensbaseret er vel en forudsætning for overhovedet at lave en fagbog.

(…)

Denne bog bygger på Ole Henrik Hansens ph.d. afhandling “Stemmer i fælleskabet”. Afhandlingen havde nogle meget opsigtsvækkende observationer og analyser, som jeg gerne havde set noget til i “Vuggestuen som læringsmiljø”. Vi får en neutral gennemgang af anden litteratur og en meget lang historisk udvikling, som næppe bidrager til at kvalificere vuggestuen som læringsmiljø.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Kurs mod New York

Mads, Mette og SjokoKurs mod New York

(Stratonef H 22 2. del)
Herge
Oversætter: Jørgen Sonnergaard
52 sider
Carlsen Comics 2000

 

 

 

Satirisk nostalgi eller politisk ukorrekt?

Inden Hergé tegnede Tintin, lavede han serien med det lidet mundrette danske navn Mads’, Mettes og Sjokos oplevelser. Jeg husker dem fra min barndom og har nu genlæst dem i deres helhed.

Tegneserierne udmærker sig ved at have børn som hovedpersoner. Kreative, initiativrige og intelligente børn. Mad og Mette er meget velopdragne, men ikke mere end, at de bringer lidt kaos ind i den velordnede hverdag, de lever i. Naturligvis er det også deres handlinger, som redder det hele til sidst: Opklarer mysterierne og giver de skyldige deres velfortjente straf.

Der er en fascination af teknik og en klar latterliggørelse af overtro. Det er videnskaben, som er vejen frem. Uanset om det er et strålevåben, en robot, et amfibiekøretøj, en bro som sparer de rejsende for mindst seks dages omvej eller Stratoneffen, et fly, som skal flyve New York-Paris med en hastighed af 1000 km/t og derfor skal op i stratosfæren.

I de to første bind har en gal videnskabsmand opfundet et våben, som standser al teknik på skibe og bedøver folk ombord. På den måde plyndrer han dem og skaffer midler til sin store passion: At skabe en robot, som kan få menneskers sjæle overført.

I de næste to bind går jagten på at blive den første til at flyve over atlanten i rekord-hastighed og dermed vinde ti millioner dollars. Skrubelløse skurke forsøger at lægge hindringer i vejen og kun med hjælp fra mange forskellige mennesker jorden over lykkes det Mads, Mette og Sjoko at overleve.

I det sidste bind har Mads og Mettes far sagt ja til at bygge en bro i en diktators land. Statsministeren allierer sig med en fakir og forsøger at standse byggeriet. Overtro, naturkræfter, kobraer og lidt held hjælper ham, men endnu en gang klarer de to børn og deres abe ærterne.

Der er meget falden-på-halen-komik og action i albummene. Det ligner meget de sjoveste Tintin‘er – de første. Til gengæld er der meget lidt refleksion over kønsroller, autoriteter eller kulturmøde. De traditioner, Mads og Mette kommer med, bliver ikke udfordret; de er de naturligt rigtige. Hvis man kan se hen over det, er det meget underholdende tegneserier. Jeg kan i hvert fald godt.

Vand blod tis og maskiner

Vand blod tis og maskinerVand blod tis og maskiner

Hans Otto Jørgensen
Illustrator: Maria Wandel
46 sider
Gyldendal 2010

 

 

Her er nogle rigtige bedstefars-historier.

Man ser det for sig: barnebarnet beder om en historie og det bliver honoreret med den ene skrækhistorie efter den anden. Velfortalt og med en god forståelse for at bygge en spænding op. Et par ikke helt så uhyggelige historier er der også imellem.