Kategoriarkiv: Kreativitet

BØRNS hverdag 2017-8

BØRNS hverdag 2017-8

Jeg er redaktør på BØRNS hverdag, som udgives af DLO

Man kan være medlem både som institution og som personligt medlem. Det sidste koster 327 kr. om året. Institutioner betaler forskelligt kontingent afhængigt af institutionstype. Læs mere her.

Hvis man er interesseret i at bidrage til bladet kan man kontakte mig på boernshverdag@bjarnewandresen.dk.

Nr. 8 er udkommet og kan hentes som pdf her.

Bladet kan også hentes som epaper her, hvor man også kan hente de enkelte sider, hvis man kun ønsker at downloade enkelte artikler.

Indhold

2 Leder

Hvordan skaber vi fred i vores børns liv?

4 Følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne i vuggestuen

Artikel ud fra forskningsprojektet af samme navn.

6 Den nye tids 4 lederkompetencer

Pædagogisk ledelse.

8 Sønderborg Kommune satser på dagtilbuds- og skoleområdet

Nye regler i Sønderborg.

10 Den gode barndom

Boganmeldelse.

11 Arrangementskalender og kursuskatalog

Lige til at hive ud af bladet.

15 Gø med os

Klumme.

15 Har du hørt?

Søg tilskud.

16 Alt for store voksne men ingen øjne

Hvad sker der, når børn ikke bliver set?

17 Nye kasser til legepladsen

DLO undersøger et nyt produkt.

18 Brug cykelleg til at styrke sprog, motorik og personlige kompetencer

Cyklistforbundet giver gode ideer til aktiviteter.

21 Mere end hver fjerde virksomhed har oplevet it-kriminalitet

Det sker også i institutioner.

22 Portræt af en leder

Jakob Stenmann Hansen fra idrætsinstitutionen Trekanten.

 

 

 

BØRNS hverdag nr. 7-2017

Forside af BØRNS hverdag nr. 7-2017BØRNS hverdag nr. 7-2017

Jeg var redaktør på BØRNS hverdag nr. 7-2017. Læs bladet her.

BØRNS hverdag udgives af DLO – Daginstitutionernes LandsOrganisation. Man kan være medlem både som institution og som personligt medlem. Det sidste koster 327 kr. om året. Institutioner betaler forskelligt kontingent afhængigt af institutionstype. Læs mere her.

Hvis man er interesseret i at bidrage til bladet kan man kontakte mig på dlo@bjarnewandresen.dk.

Indhold

2 Leder

DLO går til kamp mod det kommunale opgavetyveri.

3 Årsplan

4 Vi lærer sprog

Dorte Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter fortæller om projektet Vi lærer sprog.

5 Et nyt ord hver uge

Sprogkalenderen er et gratis tilbud.

6 Børns drivkraft

Kom til DLOs efterårskonference.

8 Adfærdsproblemer i vuggestuen og børnehaven

Boganmeldelse og interview med forfatteren.

10 Interview med Sofie Münster

Du kan møde Sofie Münster på DLOs efterårskonference.

11 Privatkonference

Markedspladsen på DLOs konference var en succes.

12 Konsulentsiden

Fyraftensmøder.
Kontakt Institutionspsykologerne.
Kopimaskiner og printere: ny dom.
Opgavetyveri.
Skaf et medlem

14 Sådan får man en diagnose

Pædagogen har en vigtig rolle, når børn diagnosticeres.

16 Legepladsens pædagogik

Fyraftensmøder med Benny Schytte.

17 PIPU-uddannelsen

Institutionerne kan nu møde en ny type pædagogstuderende.

20 Mindre skæld ud – mere indflydelse

4-6 årige oplever, at de tit får skældud af de voksne i børnehaven.

22 Portræt af en leder

Anne Ladefoged deler sine erfaringer.

Selvkontrol hos børn og unge

Selvkontrol hos børn og ungeSelvkontrol hos børn og unge

Rune Kappel
176 sider
Dansk Psykologisk Forlag 2017

 

 

 

 

Bogen falder i tre dele: Teoretisk orientering, pædagogisk arbejde og praktiske øvelser. De har hver deres fokus og supplerer hinanden godt.

Selvkontrol defineres som “en mekanisme, din hjerne sætter i gang, når den skal hjælpe dig med at træffe de rigtige valg, selv om du har lyst til noget andet.” Selvkontrol kan trænes, endda med lette øvelser. Den kan sammenlignes med en muskel, eller man kan vælge en batteri-metafor, hvor batteriet kan lades op, f.eks. når man sover.

Det er væsentligt at træne selvkontrol, for “i dag regnes selvkontrol for at være den egenskab, der har størst betydning for, hvordan et menneskes liv udvikler sig, og for, hvordan personen har det.” Det kan aflæses på flere livskvalitetsparametre. Walter Mischels kendte skumfidustest pegede bl.a. på karakterer, uddannelse, fysiske forhold, sundhed, familieforhold og økonomi.

Der er også lavet andre større forsøg/undersøgelser, som viser det samme. Alligevel er fokus i skoler på pensum, ikke på at udvikle selvkontrol, som er vigtig for at opbygge selvværd. Og selvkontrol har endda vundet kampen med intelligensen om at være den vigtigste faktor for det gode liv, målt på førnævnte faktorer.

Vi kan undertrykke behovet for at spise, sove/hvile og for at gå i gang med fritidsbeskæftigelser som mobilspil og Facebook. Den gode nyhed er, at jo mere vi træner selvkontrollen, jo stærkere bliver den. Endda selv om vi træner selvkontrollen på et andet felt end der, hvor vi ønsker at bruge den.

Der er en sammenhæng mellem selvkontrol, vejrtækningen og pulsen. Når du aktiverer selvkontrol, falder pulsen; og den bliver ustabil. Det er godt og i øvrigt også sundt. Man kan øge den såkaldte hjerterytmevariabel (altså gøre pulsen ustabil) og dermed øge selvkontrol med en daglig åndedrætsøvelse. Det skal naturligvis gøres under kontrollerede forhold, og her advarer Selvkontrol hos børn og unge ikke, som forfatteren Rune Kappel ellers gør, f.eks. i sine foredrag. Virkningen på selvkontrol generelt vil kunne mærkes over nogle måneder.

Når du presser selvkontrollen ud over sin grænse, stiger pulsen. Det er til gengæld ikke godt, fordi du både tømmer “batteriet” og risikerer psykisk overbelastning. Derfor skal man finde et relevant niveau for forventninger til barnets selvkontrol og vide, hvad der sker, hvis niveauet er for højt (frustration) eller for lavt (kedsomhed).

I et afsnit går Selvkontrol hos børn og unge mere ind i sammenligningen med et batteri. Det oplades f.eks., når vi sover eller hviler. Den samlede kapacitet kan øges ved træning. Og så er det væsentligt at kende sit “ego depletion”, som er det punkt, hvor man begynder at “overtræne” sin selvkontrol. Resultatet er, at depotet er ved at være tomt, og man derfor ikke har noget at tage af fremover.

Det hjælper på depotet at grine, hvile og sove. Et frikvarter i skolen tanker ikke depotet op: “Der kan opstår konflikter, intriger og skuffelser, og halvdelen af drengene er på det tabende hold i spisefrikvarterets fodboldkamp. Børnene kommer tit tilbage mere udmattede, end da de gik.”

Selvkontrol for børn og unge angiver tre typer selvkontrol: Hæmningskontrol (jeg prøver at lade være, f.eks. med at spise kager, når jeg er på slankekur), ydelseskontrol (jeg prøver at blive ved, f.eks. med at løbe, når jeg vil komme i bedre form) og vedholdenhedskontrol (jeg indøver gode vaner for at nå et mål, f.eks. med at blive ved med at spise sundt og motionere – dag efter dag). Opdelingen kan virke lidt kunstig, men den giver mening i sammenhængen.

Først halvvejs inde i Selvkontrol for børn og unge begynder del to om at arbejde med selvkontrol. I det pædagogiske arbejde kan man øge selvkontrollen hos barnet. Man kan også give barnet opmærksomhed på at bruge den selvkontrol, man har, for “børn og unge, der har det svært, spilder ofte meget selvkontrol (…) Hvis et barn eller ung på den måde spilder meget af sin selvkontrol, vil det ofte gå ud over de situationer, hvor selvkontrollen ville kunne bruges til at udvikle og opnå de ting, der kunne skabe grundlag for livsværdi, selvværd og glæde.” Det kan f.eks. være, at barnet bruger sin selvkontrol på at bearbejde mobning eller afholde sig fra at tjekke mobilen.

På kort sigt har blodsukkeret også indflydelse på selvkontrollen. Det er ikke så meget blodsukkerniveauet, som påvirker selvkontrol, men ændringer i blodsukkerniveauet er hårdt for selv den stærkeste selvkontrol.

Som tidligere nævnt anbefales det at træne selvkontrol generelt, inden man træner en ønsket adfærdsændring. Til det formål er der sidst i Selvkontrol for børn og unge en række øvelser. De er endda delt i tre logiske afdelinger: Gruppeøvelser, individuelle øvelser og selvstændige øvelser (for unge). Øvelserne lever op til de kriterier, forfatteren selv opstiller. De skal være lette at udføre i praksis, adskille sig fra daglige pligter, udføres regelmæssigt (2-4 gange pr. uge) og rumme mulighed for progression.

Derfor er nogle af øvelserne lidt småskøre, men de giver god mening, når man læser dem i sammenhæng med teorien og de pædagogiske overvejelser. En særligt skør øvelse handler om at se en sjov film i en klasse, mens en mindre gruppe sidder med ryggen til smartboardet (skærmen) og løser opgaver. De skal så øve sig i ikke at vende sig om, selv om resten af klassen morer sig! Blandt de individuelle opgaver er at skrive fem linjer med den modsatte hånd af, hvad man plejer. En anden øvelse med at lade terningekast afgøre, hvilket tøj man tager på om morgenen, vil være en udfordring for den, som har et stort ønske om kontrol.

Der er ingen tvivl om, at selvkontrol er en væsentlig faktor i tilværelsen. Derfor er dette en væsentlig bog. Som læser bliver man overbevist om, at man skal arbejde også med sin egen selvkontrol. Det er i øvrigt et godt udgangspunkt for at hjælpe andre med deres ønske om ændringer: At være den gode rollemodel.

Sparringssamtaler med børn

Ro i dagtilbuddetSparringssamtaler med børn

Meget af det pædagogiske arbejde med “uro” foregår i grupper af børn. Men nogle gange kan en personlig samtale med ét barn være banebrydende.

(Artiklen har været bragt i 0-14 3/2016.)

 

Som støttepædagog på en folkeskole har jeg mulighed for at holde sparringsmøder med børn enkeltvis, men man kan naturligvis lige så udbytterigt have det med for eksempel de største børn i børnehaven.

Den vigtigste pointe er efter min erfaring netop det, at jeg taler med dem enkeltvis, hvilket giver mulighed for at gå i dybden. Når et barn ikke har ro inden i sig selv, har det vanskeligt ved at fungere med andre, og derfor kan man sige, at hvis relationer skal fungere, sker dette i en dialektik med det individuelle – barnets inderste følelser og sikkerheds-fornemmelse.

”Mød dig selv”

Jeg har til disse sparringer i 15 år udviklet på ”Mød dig selv”-metoden, som jeg har brugt både med børn og voksne. I denne artikel vil jeg kort introducere fremgangsmåden og jeg vil give uddybede forslag til bøger om det.

Som Sarisha Mendes beskriver det andetsteds i dette nummer af 0-14 (se side …), er det ofte SFO-pædagogens opgave at se på alt det ’ved siden af’ undervisningen, som kører i hovedet på barnet. Det kræver tid til fordybelse med det enkelte barn, og det kan en sparringssamtale give.

Her er det barnets egne emner, der er på dagsordenen. Jeg overraskes tit over de svar, jeg får, når jeg for eksempel spørger ind til, hvorfor barnet har gjort, som det gjort. Ofte har det enkelte barn en rigtig god grund til sin adfærd, som bare bliver tabt i kommunikationen, hvis der er for ’uroligt’, for lidt tid, for mange tilstede.

Ved at stille åbne spørgsmål og udvise mere tålmodighed, end en undervisningssituation normalt tillader, kommer der tanker frem fra barnet, som ellers ville have været gemt af vejen. Også nogle gange tanker om verdenssituationen eller om hvordan en regnbue ser ud, hvis man kigger på den fra den anden side.

Jeg overraskes gang på gang over, hvor meget der kan være i det enkelte barns hoved. Hvad de tænker på, hvad de er glade for, hvad der plager dem, hvad der er svært for dem. Og for mig er det oplagt, at hvis noget af alt dette ikke ’forløses’, så kan det være mere end vanskeligt for dette barn at være koncentreret om undervisningen – eller for den sags skyld om hvad pædagogen giver af kollektive beskeder.

Da Anders sparkede Bilal i maven

2. klasse: Anders havde sparket Bilal i maven. Jeg blev kaldt ind for at udrede trådene. Jeg satte mig med Anders, så vi sammen kunne tegne historien om, hvad der var sket. Jeg begyndte med den historie, jeg havde fået fortalt af en anden voksen: Anders og Christian havde skændtes højlydt. Bilal var blevet bange for, at de ville slås. Bilal var gået imellem Anders og Christian, og Anders havde sparket ham.

Social historieDet kunne Anders for så vidt godt genkende, men han havde en meget vigtig pointe: ”Hvis de andre bare ville lade være med at blande sig, så kunne mig og Christian skændes færdig og blive gode venner igen.” Dét berettiger naturligvis ikke sparket, men det er da et vigtigt budskab at få ud til Bilal og de andre i klassen. Samtidig må Anders også have forståelse for, at resten af klassen ikke bryder sig om at høre deres to klassekammerater (igen) skændes højlydt.

Planlagte sparringssamtaler – ’Mød dig selv’

Det er barnets sparringssamtale, og barnet er medansvarlig for at byde ind. Det fritager ikke pædagogen for ansvaret for, at samtalen forløber godt. En god samtale er kendetegnet ved en god tone, at barnet udfordres og at vi også tager emner og vinkler op, som barnet ikke selv har tænkt på.

Med til den gode sparringssamtale hører, at man sidder godt, er uforstyrret og at barnet først og fremmest føler sig tryg. Min erfaring siger, at man kan rykke langt på tryghedsbarometeret med en kop kakao eller andre faste ritualer.

I sin korteste udgave består ”Mød dig selv”-metoden af fire spørgsmål. Hvis jeg starter bagfra, spørger man sig selv om, (4) hvad man glæder sig til. Det er en god måde at afslutte mødet på. Før det beskriver man, (3) hvornår man var lykkeligst siden sidste møde. Det behøver ikke at være vild lykke. Det er det øjeblik (eller to), hvor man var nærmest lykkelig. Især her får jeg et godt indblik i, hvad der rør sig i et barneliv. Til hvert sparringsmøde spørger jeg også (2) hvad er den kommende udfordring? (er det et mindre barn kan man anvende en anden formulering – ’Hvad synes du er svært’ måske). Det kan være noget med SFO’en, skolen, kammeraterne, familien eller en helt personlig udfordring.

Alle sparringsmøder starter med spørgsmålet om, (1) hvordan det er gået med forventningerne fra sidst; altså udfordringer og det, barnet glæder sig til.

Ikke to samtaler er ens. Derfor må man naturligvis stille andre, supplerende spørgsmål og i det hele taget følge barnets tankegang, kombineret med at jeg som pædagog får den nødvendige indsigt i barnet.

Forslag til faglitteratur

E-bog om ”Mød dig selv”-metoden kan gratis downloades fra www.bjarnewandresen.dk.

Følelsernes ABC. Allerede i børnehaven kan man bruge dele af Følelsernes ABC, som hedder sådan, fordi en begivenhed (A) medfører en tanke (B), som igen udløser en følelse (C). Eksempel: Lyden af en gøende hund os til at tænke på farlige hunde, som gør os bange. Vi kan ikke ændre begivenheden, men vi kan ændre på vore tankemønstre og dermed på følelserne. Bogen er rigt illustreret og fuld af gode øvelser og spørgsmål, man kan gennemgå sammen med børn. Bogen kan være svær at få fat på – i skrivende stund ganske få tilbage.

Frede Frøs fantastiske tale. Jeg har brugt Frede Frøs fantastiske tale flere gange med børn på 10-13 år. Læseren bliver undervejs præsenteret for lette øvelser, som kan hjælpe mod nervøsitet og angst. Ved hjælp af åndedrætsøvelser får Frede Frø styr på sin uro, hovedpine og vrede og modet til at tale højere under et foredrag. Børnene lærer Frede Frø’s teknikker. Bogen vil nemt også kunne bruges i børnehaver.

Højtbegavede børn i skolen. Selv om den er skrevet til fagpersonen, vil højtbegavede børn kunne læse med og øge deres selvindsigt. Den har spørgsmål som: ”Hvis man låner en million, er man så millionær?” og ”Hvad kan man bruge fem meter ståltråd til?”

Min styrkebog. Materialet er lavet til brug i undervisningen og kan også bruges i SFO, dele af den også i børnehaven. Der er 25 øvelser, som skærper barnets opmærksomhed på egne og andres kvaliteter og dermed guider den barnet til at se mere positivt på sig selv og kammeraterne. Jeg vil anbefale, at man vælger nogle enkelte øvelser ud og arbejder med enkelte sider i arbejdshæftet, for det er et stort materiale. Har øvelser, en lærervejledning, en elevbog og en arbejdsbog.

Min glade bog. Et omfattende materiale der tager udgangspunkt i barnets styrkesider for at fremme trivsel og inklusion. Med lærervejledning og elevbog til tre aldersgrupper: 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Mange af teksterne går igen i de tre aldersgrupper, så man behøver ikke anskaffe alle sæt. Af ekstramateriale har jeg brugt styrkekortene, en æske kort med hver en styrke, som er beskrevet på bagsiden. For eksempel styrken ”nysgerrig”: ”Du er interesseret i mange ting og har mange interesser. Du er nysgerrig i forhold til verden omkring dig. Du synes, nye ting og emner er spændende. Du elsker at udforske og opdage nye ting.” Man kan bruge det til at finde sinde egne topstyrker.

Hvor tidligt kan man begynde?

Mine erfaringer med sparringsmøder stammer fra skolebørn og voksne. Jeg er ikke i tvivl om, at også børnehavebørn kan have stort udbytte af alenetid med pædagoger, hvor det ikke er sprogtest eller motoriske øvelser, der er på dagsordenen. I forvejen tilpasser man emne og niveau efter det enkelte barn.

Hjernesmart pædagogik

Hjernesmart pædagogikHjernesmart pædagogik

Anette Prehn
288 sider
Dafolo 2015

 

 

Det er den bedste fagbog, jeg har læst i år – og det ville ikke undre mig, hvis den bedømmelse holder året ud. En værktøjsbog til arbejdet med børn og unge på 3-16 år. Skrevet til både lærere og pædagoger og fyldt med modeller, visuelle hjælpemidler og sange. Til bogen hører en hjemmeside, med mulighed for download.

Jeg vil fremhæve Amygdalaflasken, som er en vandflaske med glimmer. Når man ryster flasken, hvirvler glimmeret op og illustrerer den uro, man kan have i sig. Mens glimmeret langsomt falder til ro på bunden af flasken, falder man også selv til ro.

En anden hjernesmart måde at illustrere hjernens tilstand på er Amygdalauret, hvor barnet selv angiver sin arousel.

JAGOO kaldte jeg bl.a. bogen “et sandt overflødighedshorn af viden og aktivitetsforslag”. Jeg har allerede nævnt nogle stykker. Et følelseskatalog giver en liste af følelser, man kan have. Når man har brug for inspiration til at fortælle, hvad man ønsker (de såkaldte “hen imod”-sætninger), i stedet for de såkaldte “væk fra”-sætninger, kan man  bruge værdikataloget.

Min beskrivelse af Hjernesmart pædagogik JAGOO fortsætter med, at den “taler om syv mentale aktiviteter: søvn, fokuseret tid, afslapning/afkoblet tid, social tid, legende tid, fysisk tid, refleksion. Hvor mange pædagoger tilbyder sin brugergruppe alle syv aktiviteter i løbet af hverdagen? Søvnen har afgørende betydning for ydeevne, humør, stress, immunsystemet, hukommelse, fokus, læring osv. osv. Det er måske ikke i orden fortsat at definere søvn som en aktivitet, som kun hører hjemme-tiden til?”

Det uhensigtsmæssige i at sige til barnet, hvad det ikke skal gøre, bliver gjort åbenlyst gennem Ikke-legene. Prøv selv – jeg blev i hvert fald overbevist om, hvor vanskeligt det er at købe ind hos Ikke-købmanden!

Hjernesmart pædagogik er meget mere end en bog med aktivitetsforslag. Aktivitetsforslagene tjener som illustrationer af den jordnære og alligevel grundige gennemgang af hjernens funktioner, som er delt op i amygdala, arbejdshukommelsen, pandelapperne og hippocampus. De forskellige funktioner arbejder sammen om at løse hjernens samlede opgaver.

Amygdala er hjernens alarmklokke og tager kontrol over mange af de andre funktioner, når den er presset. Det er forklaringen på, at man skal tage ansvar og skabe indre ro, før man går igang med at guide et barn i affekt.

Arbejdshukommelsen sidder ikke et bestemt sted i hjernen. Den er fordelt ud over det hele og husker – som navnet antyder – kun kort tid ad gangen. Det er det, man benytter sig af ved afledning af barnet. Der er kun plads til en vis mænge information i arbejdshukommelsen, så vær bevidst om, hvad du fylder på!

Pandelapperne er “hjernens boss” og kontrollerer, om vi opfører os “pænt”. Den svækkes hurtigt ved for høj eller for lav temperatur, ved træthed, sult osv. Tidspunktet for pandelappernes færdigudvikling er et stort debatemne. Hjernesmart pædagogik siger, at det sker ved 25-årsalderen, dog sker udviklingen med store individuelle forskelle.

Hippocampus er huskecentralen, som ikke indeholder selve hukommelsen. Den er derimod en central, som samler hukommelsesbrikkerne fra andre dele af hjernen. Derfor er det gavligt for læring og hukommelse at stimulere flere centre samtidig.

Til gennemgang af hjernens funktioner knytter Anette Prehn overvejelser om, hvilken betydning det bør have for vores pædagogik. F.eks. om at finde en balance mellem det kendte og det nye. Hjernen er plastisk hele livet. ”En af de primære grunde til, at hjernen forringes med alderen, er, at mange mennesker, når de ældes, begynder at leve et forudsigeligt liv, domineret af vaner og velkendte rutiner, og at de ydre stimuli er meget begrænsede.” Man skal altså ikke udelukkende lade børn lave, hvad de har lyst til, og hjernemotion bør blive en lige så naturlig del af (barne)livet som fysiks motion. For 50 år siden så vi på fysiske øvelser på samme måde, som vi i dag ser på hjernemotion. Hjernesmart pædagogik giver gode argumenter for at arbejde hjernesmart og anviser, hvordan man kan komme igang.

Ud af boxen

Ud af boxenUd af boxen

Jeg havde en coachingsession med en ung mand. Vi rundede bl.a. talemåden ”Fantasi er vigtigere end viden.” Vi talte om, hvorfor man siger sådan. Som det ofte sker, når jeg coacher eller sparrer andre, bliver begge klogere. Her lidt om, hvad jeg kom til at tænke på:

Der tales meget om at ”tænke ud af boxen.” Det betyder, at man ikke skal lade sig begrænse af de rammer, man umiddelbart ser. En opfordring, pædagoger tit får i nedskæringsperioder, men også en måde at få hele sit liv til at hænge bedre sammen. Jeg kender f.eks. familier, som ikke bruger konceptet soveværelse-og-børneværelse, men alle sover i det samme rum eller bruger ”stuen” til soveværelse. Jeg har i flere perioder af mit liv brugt boligens største rum ikke til stue men til ”arbejdsrum+” med bogreoler, skriveborde, legetøj til børnene mm.

Den unge mand formulerede det sådan: ”Viden er jo bare det, det er. Fantasi er meget mere.” Kun ved at bruge fantasien, kommer man ud af boxen. Børn er ofte bedre end voksne til denne øvelse, for de er ikke så fastlåste i boxens begrænsninger. En fælles øvelse kan være dette: at tænke ud af boxen og ind igen!

Med det mener jeg, at de løsninger, vi finder udenfor boxen skal kunne tages ind i den ramme, der er sat i forvejen. Det nytter ikke, at jeg løser mit transportbehov ved at bruge et ormehul, som transmogriffer mig til arbejde, for det er kun i en ”Steen og Stoffer”, det virker. Hvis jeg derimod løber på arbejde, får jeg både transport og motion på samme tid. DET er en løsning ind i boxen igen på problemet med en travl hverdag.

Kvantespring fra lønarbejde til freelancer

Kvantespring fra lønarbejde til freelancerKvantespring fra lønarbejde til freelancer

Jeg var til et arrangement med Mette Finderup. Arrangement handlede ikke meget om hendes forfatterskab, til gengæld fortalte hun om processen fra fast lønarbejde til en usikker og mere kreativ tilværelse som freelancer.

Vi hørte også om den HBDI-profil/beskrivelse, som er udviklet af Ned Herrmann. Profilen kan kun tages på nettet. Herrmann International råder derfor over et meget stort statistisk materiale, som bl.a. viser sammenhænge, man ellers ikke kunne få øje på. Læs mere på hbdi.dk.

De 25 deltager blev kastet ud i en øvelse, som jeg godt vil dele. Hver deltager fik seks tilfældige kort, hvor der f.eks. kunne stå “Risikovillig” eller “Struktureret”. Vi skulle så individuelt finde fire kort, som i meget høj grad beskrev os, og ét kort, som i hvert fald ikke beskrev os (det sidste kort er blot for at have noget at arbejde med). Vi gik rundt og byttede indbyrdes. Til sidst kunne vi så se, om der var overvægt af en bestemt type kort, f.eks. var der ikke overraskende meget få, som havde et gult kort som det, de i hvert fald ikke var. De gule kort hentede begreber fra “Det kreative selv”.

Vi fik også mange gode input om kreative processer. Mette brugte en kommode som billede på, hvordan hjernen arbejder. I de forskellige skuffer er ideer og indtryk. I skufferne der det, vi ved. Der er store skuffer og små skuffer. Vi er desværre dovne og tager kun det, som ligger øverst. Vi taler med de samme mennesker og kender derfor kun vores egen kommode – og nogle, der ligner.

Det fremmer kreative processer at give sig selv regler! Ikke hvilke som helst regler, men man kan f.eks. tvinge sig ud i nyt land ved at tage et tilfældigt blad (gerne et, man ikke læser normalt), slå op på en tilfældig side og kræve, at man skriver om den første person, man ser.

Snakkepakker

SnakkepakkerSnakkepakker

Bente Salling
Illustrationer: Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen
202 sider
Dafolo 2012

 

Snakkepakker er et sandt overflødighedshorn af færdige aktivitetsforslag. De kan bruges med både de ældste børn i vuggestue og alle børn i børnehave og børnehaveklasse. De 46 emner er bygget overskueligt op med en snakkeremse, en sang, andre sangforslag en kreativ aktivitet og forslag til bøger. På www.snakkepakker.dk er der supplerende opgaver og ark, pædagogen lige kan printe og bruge. Til SNAKKEPAKKER hører to plakater med tegninger af de 46 emner. På den ene plakat er det tegninger med detaljer, på den anden er det indpakkede former (en elefant, en bil, et æble osv.). (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Følelsernes ABC

Følelsernes ABCFølelsernes ABC

Mario di Pietro
Oversat af Nadia Borgato
170 sider
Frydenlund 2008

 

 

Følelsernes ABC er en arbejds-, opgave- og øvelsesbog for børn mellem ca. otte og femten år. Barnet kan ikke arbejde alene med bogen, men skal have en voksen til at guide sig igennem. De fleste tekster kan dog læses selv af gode begynderlæsere. Nogle af øvelserne skal barnet lave alene, andre kræver en ven eller en voksen til at hjælpe. “Metoden henvender sig til børn uden særlige kognitive vanskeligheder. I tilfælde af sådanne vanskeligheder skal man søge hjælp fra en ekspert”, slår di Pietro fast.

Teorien bag ABC-metoden beskrives i et grundigt afsnit til den voksne bagerst i bogen. A er en hændelse eller en situation. Det fremkalder B, som er de tanker, som er forbundet med hændelsen eller situationen. Tankerne fører derefter til C, som er en følelsesmæssig eller adfærdsmæssig reaktion. Det er således ikke A, som medfører C. Følelsernes ABC sætter fokus på de tanker, som medfører reaktionen. F.eks. kan irrationelle tanker skabe problemer, hvorimod rationelle tanker bevirker, at reaktionerne bliver afpasset hændelsen eller situationen, “får den rette dimension”, som det udtrykkes i bogen.

Eksempler på irrationelle tanker er absolutistisk tænkning, katastrofetænkning, sårbarhed, global devaluering, nødvendighed/absolut behov og generalisering, som alle gennemgås i afsnittet for voksne. Begrebet indre dialog er centralt, og di Pietro mener, at man kan introducere indre dialog til børn allerede fra 5-6 års alderen.

Ved at genkende irrationelle tanker kan man lave om på dem, gøre dem svagere eller erstatte dem med konstruktive tanker. Sådan er budskabet i Følelsernes ABC uden at der loves mirakler. Det pointeres tydeligt, at man ikke bør lære et barn at arbejde med sine følelser, uden at man har arbejdet med sine egne. Man skal altså starte med sig selv.

Følelsernes ABC tager fat der, hvor barnet selv kan gøre en indsats, uden at hele ansvaret placeres et sted. Det formuleres sådan, at “et barn ikke bare er en passiv beholder af skjulte impulser, men at det tværtimod har en aktiv rolle i opbygningen af sin egen virkelighed.”

Og hvad er det så for opgaver, barnet kan lave i bogen? Det er en bog, hvor barnet udfylder opgaverne. Der er altså lagt op til, at hvert barn har sin egen bog. Med lidt omstændighed til følge kan man også lave (en del af) opgaverne på et papir ved siden af. Der er en bred vifte af opgaver. En stor del handler om at lave lister over kendte følelser, sætte streger mellem modsatte følelser og at sætte kryds ved rigtigt eller forkert til udsagn som “Jeg giver hurtigt op, når noget bliver svært.” Det er meget firkantet og konkret. Stærkere står Følelsernes ABC, når barnet skal være opmærksom på, hvilke handlinger, det foretager bevidst, hhv. ubevidst, i løbet af dagen. Eller når barnet skal huske og beskrive situationer, hvor en hændelse igangsatte en tanke, som igen medførte en følelse. Denne opgave ligger naturligvis efter, at barnet er blevet introduceret til ABC-metoden. Sidst i barnets del af bogen er der gode råd til, hvordan man kan få – og beholde – venner. For nogle vil det være indlysende, at man selv kan tage initiativ i stedet for at vente på, at andre inviterer; eller at man skal respektere reglerne, når man leger med andre børn. Modsat kender vi sikkert alle til børn, som ikke har fået det ind på rygmarven.

Fire øvelser er af meditativ karakter. “Iagttag din vejrtrækning”, “Lydbevidsthed”, “Sansebevidsthed” og “Meditationstræning” varer mellem 2 og 10 minutter. Det vil kræve en hel del gentagelser at lave øvelserne i en større gruppe otteårige børn, men de er også tænkt som et dagligt ritual i fire uger. Ældre børn og mindre børnegrupper vil umiddelbart kunne bruge øvelserne.

Om børnene vil synes, at opgaver og øvelser er spændende, sjove, lærerige, kedelige eller ligegyldige er naturligvis individuelt. Følelsernes ABC er nok den bog, jeg har brugt mest sammen med børn i flest timer i mit arbejde, primært på folkeskoler. De fleste børn  er gået med stor interesse ind i både det mere boglige/skriftlige og meditationsøvelserne. Som pædagog kan man nemt sortere ud fra det kendtskab, man har til sin aktuelle børnegruppes ønsker, muligheder og ikke mindst behov. Det skal dog ske uden at miste den vekselvirkning mellem teori (tekst) og praksis (øvelser og opgaver), som di Pietro har givet i Følelserne ABC.

Der er ingen garantier for, at Følelserne ABC medfører en forandring. Jeg vil dog anbefale bogen, især til brug i SFO’er og til arbejdet med børn med særlige behov. Det kan få en meget positiv effekt at italesætte nogle af de psykologisk mekanismer, som har så stor indflydelse på børns sammenspil. Voksenafsnittet sidst i bogen har ganske vist titlen “Introduktion til forældre og lærere”, men jeg vurderer, at ABC-metoden er meget mere anvendelig i SFO end i undervisningen. Pædagogen har i forvejen erfaring med at arbejde med den dynamik, der er børnene imellem, og Følelserne ABC kan give et rigtigt godt input til det arbejde.