Kategoriarkiv: Kreativitet

Hjernesmart pædagogik

Hjernesmart pædagogikHjernesmart pædagogik

Anette Prehn
288 sider
Dafolo 2015

 

 

Det er den bedste fagbog, jeg har læst i år – og det ville ikke undre mig, hvis den bedømmelse holder året ud. En værktøjsbog til arbejdet med børn og unge på 3-16 år. Skrevet til både lærere og pædagoger og fyldt med modeller, visuelle hjælpemidler og sange. Til bogen hører en hjemmeside, med mulighed for download.

Jeg vil fremhæve Amygdalaflasken, som er en vandflaske med glimmer. Når man ryster flasken, hvirvler glimmeret op og illustrerer den uro, man kan have i sig. Mens glimmeret langsomt falder til ro på bunden af flasken, falder man også selv til ro.

En anden hjernesmart måde at illustrere hjernens tilstand på er Amygdalauret, hvor barnet selv angiver sin arousel.

JAGOO kaldte jeg bl.a. bogen “et sandt overflødighedshorn af viden og aktivitetsforslag”. Jeg har allerede nævnt nogle stykker. Et følelseskatalog giver en liste af følelser, man kan have. Når man har brug for inspiration til at fortælle, hvad man ønsker (de såkaldte “hen imod”-sætninger), i stedet for de såkaldte “væk fra”-sætninger, kan man  bruge værdikataloget.

Min beskrivelse af Hjernesmart pædagogik JAGOO fortsætter med, at den “taler om syv mentale aktiviteter: søvn, fokuseret tid, afslapning/afkoblet tid, social tid, legende tid, fysisk tid, refleksion. Hvor mange pædagoger tilbyder sin brugergruppe alle syv aktiviteter i løbet af hverdagen? Søvnen har afgørende betydning for ydeevne, humør, stress, immunsystemet, hukommelse, fokus, læring osv. osv. Det er måske ikke i orden fortsat at definere søvn som en aktivitet, som kun hører hjemme-tiden til?”

Det uhensigtsmæssige i at sige til barnet, hvad det ikke skal gøre, bliver gjort åbenlyst gennem Ikke-legene. Prøv selv – jeg blev i hvert fald overbevist om, hvor vanskeligt det er at købe ind hos Ikke-købmanden!

Hjernesmart pædagogik er meget mere end en bog med aktivitetsforslag. Aktivitetsforslagene tjener som illustrationer af den jordnære og alligevel grundige gennemgang af hjernens funktioner, som er delt op i amygdala, arbejdshukommelsen, pandelapperne og hippocampus. De forskellige funktioner arbejder sammen om at løse hjernens samlede opgaver.

Amygdala er hjernens alarmklokke og tager kontrol over mange af de andre funktioner, når den er presset. Det er forklaringen på, at man skal tage ansvar og skabe indre ro, før man går igang med at guide et barn i affekt.

Arbejdshukommelsen sidder ikke et bestemt sted i hjernen. Den er fordelt ud over det hele og husker – som navnet antyder – kun kort tid ad gangen. Det er det, man benytter sig af ved afledning af barnet. Der er kun plads til en vis mænge information i arbejdshukommelsen, så vær bevidst om, hvad du fylder på!

Pandelapperne er “hjernens boss” og kontrollerer, om vi opfører os “pænt”. Den svækkes hurtigt ved for høj eller for lav temperatur, ved træthed, sult osv. Tidspunktet for pandelappernes færdigudvikling er et stort debatemne. Hjernesmart pædagogik siger, at det sker ved 25-årsalderen, dog sker udviklingen med store individuelle forskelle.

Hippocampus er huskecentralen, som ikke indeholder selve hukommelsen. Den er derimod en central, som samler hukommelsesbrikkerne fra andre dele af hjernen. Derfor er det gavligt for læring og hukommelse at stimulere flere centre samtidig.

Til gennemgang af hjernens funktioner knytter Anette Prehn overvejelser om, hvilken betydning det bør have for vores pædagogik. F.eks. om at finde en balance mellem det kendte og det nye. Hjernen er plastisk hele livet. ”En af de primære grunde til, at hjernen forringes med alderen, er, at mange mennesker, når de ældes, begynder at leve et forudsigeligt liv, domineret af vaner og velkendte rutiner, og at de ydre stimuli er meget begrænsede.” Man skal altså ikke udelukkende lade børn lave, hvad de har lyst til, og hjernemotion bør blive en lige så naturlig del af (barne)livet som fysiks motion. For 50 år siden så vi på fysiske øvelser på samme måde, som vi i dag ser på hjernemotion. Hjernesmart pædagogik giver gode argumenter for at arbejde hjernesmart og anviser, hvordan man kan komme igang.

Ud af boxen

Ud af boxenUd af boxen

Jeg havde en coachingsession med en ung mand. Vi rundede bl.a. talemåden ”Fantasi er vigtigere end viden.” Vi talte om, hvorfor man siger sådan. Som det ofte sker, når jeg coacher eller sparrer andre, bliver begge klogere. Her lidt om, hvad jeg kom til at tænke på:

Der tales meget om at ”tænke ud af boxen.” Det betyder, at man ikke skal lade sig begrænse af de rammer, man umiddelbart ser. En opfordring, pædagoger tit får i nedskæringsperioder, men også en måde at få hele sit liv til at hænge bedre sammen. Jeg kender f.eks. familier, som ikke bruger konceptet soveværelse-og-børneværelse, men alle sover i det samme rum eller bruger ”stuen” til soveværelse. Jeg har i flere perioder af mit liv brugt boligens største rum ikke til stue men til ”arbejdsrum+” med bogreoler, skriveborde, legetøj til børnene mm.

Den unge mand formulerede det sådan: ”Viden er jo bare det, det er. Fantasi er meget mere.” Kun ved at bruge fantasien, kommer man ud af boxen. Børn er ofte bedre end voksne til denne øvelse, for de er ikke så fastlåste i boxens begrænsninger. En fælles øvelse kan være dette: at tænke ud af boxen og ind igen!

Med det mener jeg, at de løsninger, vi finder udenfor boxen skal kunne tages ind i den ramme, der er sat i forvejen. Det nytter ikke, at jeg løser mit transportbehov ved at bruge et ormehul, som transmogriffer mig til arbejde, for det er kun i en ”Steen og Stoffer”, det virker. Hvis jeg derimod løber på arbejde, får jeg både transport og motion på samme tid. DET er en løsning ind i boxen igen på problemet med en travl hverdag.

Kvantespring fra lønarbejde til freelancer

Kvantespring fra lønarbejde til freelancerKvantespring fra lønarbejde til freelancer

Jeg var til et arrangement med Mette Finderup. Arrangement handlede ikke meget om hendes forfatterskab, til gengæld fortalte hun om processen fra fast lønarbejde til en usikker og mere kreativ tilværelse som freelancer.

Vi hørte også om den HBDI-profil/beskrivelse, som er udviklet af Ned Herrmann. Profilen kan kun tages på nettet. Herrmann International råder derfor over et meget stort statistisk materiale, som bl.a. viser sammenhænge, man ellers ikke kunne få øje på. Læs mere på hbdi.dk.

De 25 deltager blev kastet ud i en øvelse, som jeg godt vil dele. Hver deltager fik seks tilfældige kort, hvor der f.eks. kunne stå “Risikovillig” eller “Struktureret”. Vi skulle så individuelt finde fire kort, som i meget høj grad beskrev os, og ét kort, som i hvert fald ikke beskrev os (det sidste kort er blot for at have noget at arbejde med). Vi gik rundt og byttede indbyrdes. Til sidst kunne vi så se, om der var overvægt af en bestemt type kort, f.eks. var der ikke overraskende meget få, som havde et gult kort som det, de i hvert fald ikke var. De gule kort hentede begreber fra “Det kreative selv”.

Vi fik også mange gode input om kreative processer. Mette brugte en kommode som billede på, hvordan hjernen arbejder. I de forskellige skuffer er ideer og indtryk. I skufferne der det, vi ved. Der er store skuffer og små skuffer. Vi er desværre dovne og tager kun det, som ligger øverst. Vi taler med de samme mennesker og kender derfor kun vores egen kommode – og nogle, der ligner.

Det fremmer kreative processer at give sig selv regler! Ikke hvilke som helst regler, men man kan f.eks. tvinge sig ud i nyt land ved at tage et tilfældigt blad (gerne et, man ikke læser normalt), slå op på en tilfældig side og kræve, at man skriver om den første person, man ser.

Snakkepakker

SnakkepakkerSnakkepakker

Bente Salling
Illustrationer: Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen
202 sider
Dafolo 2012

 

Snakkepakker er et sandt overflødighedshorn af færdige aktivitetsforslag. De kan bruges med både de ældste børn i vuggestue og alle børn i børnehave og børnehaveklasse. De 46 emner er bygget overskueligt op med en snakkeremse, en sang, andre sangforslag en kreativ aktivitet og forslag til bøger. På www.snakkepakker.dk er der supplerende opgaver og ark, pædagogen lige kan printe og bruge. Til SNAKKEPAKKER hører to plakater med tegninger af de 46 emner. På den ene plakat er det tegninger med detaljer, på den anden er det indpakkede former (en elefant, en bil, et æble osv.). (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Følelsernes ABC

Følelsernes ABCFølelsernes ABC

Mario di Pietro
Oversat af Nadia Borgato
170 sider
Frydenlund 2008

 

 

Følelsernes ABC er en arbejds-, opgave- og øvelsesbog for børn mellem ca. otte og femten år. Barnet kan ikke arbejde alene med bogen, men skal have en voksen til at guide sig igennem. De fleste tekster kan dog læses selv af gode begynderlæsere. Nogle af øvelserne skal barnet lave alene, andre kræver en ven eller en voksen til at hjælpe. “Metoden henvender sig til børn uden særlige kognitive vanskeligheder. I tilfælde af sådanne vanskeligheder skal man søge hjælp fra en ekspert”, slår di Pietro fast.

Teorien bag ABC-metoden beskrives i et grundigt afsnit til den voksne bagerst i bogen. A er en hændelse eller en situation. Det fremkalder B, som er de tanker, som er forbundet med hændelsen eller situationen. Tankerne fører derefter til C, som er en følelsesmæssig eller adfærdsmæssig reaktion. Det er således ikke A, som medfører C. Følelsernes ABC sætter fokus på de tanker, som medfører reaktionen. F.eks. kan irrationelle tanker skabe problemer, hvorimod rationelle tanker bevirker, at reaktionerne bliver afpasset hændelsen eller situationen, “får den rette dimension”, som det udtrykkes i bogen.

Eksempler på irrationelle tanker er absolutistisk tænkning, katastrofetænkning, sårbarhed, global devaluering, nødvendighed/absolut behov og generalisering, som alle gennemgås i afsnittet for voksne. Begrebet indre dialog er centralt, og di Pietro mener, at man kan introducere indre dialog til børn allerede fra 5-6 års alderen.

Ved at genkende irrationelle tanker kan man lave om på dem, gøre dem svagere eller erstatte dem med konstruktive tanker. Sådan er budskabet i Følelsernes ABC uden at der loves mirakler. Det pointeres tydeligt, at man ikke bør lære et barn at arbejde med sine følelser, uden at man har arbejdet med sine egne. Man skal altså starte med sig selv.

Følelsernes ABC tager fat der, hvor barnet selv kan gøre en indsats, uden at hele ansvaret placeres et sted. Det formuleres sådan, at “et barn ikke bare er en passiv beholder af skjulte impulser, men at det tværtimod har en aktiv rolle i opbygningen af sin egen virkelighed.”

Og hvad er det så for opgaver, barnet kan lave i bogen? Det er en bog, hvor barnet udfylder opgaverne. Der er altså lagt op til, at hvert barn har sin egen bog. Med lidt omstændighed til følge kan man også lave (en del af) opgaverne på et papir ved siden af. Der er en bred vifte af opgaver. En stor del handler om at lave lister over kendte følelser, sætte streger mellem modsatte følelser og at sætte kryds ved rigtigt eller forkert til udsagn som “Jeg giver hurtigt op, når noget bliver svært.” Det er meget firkantet og konkret. Stærkere står Følelsernes ABC, når barnet skal være opmærksom på, hvilke handlinger, det foretager bevidst, hhv. ubevidst, i løbet af dagen. Eller når barnet skal huske og beskrive situationer, hvor en hændelse igangsatte en tanke, som igen medførte en følelse. Denne opgave ligger naturligvis efter, at barnet er blevet introduceret til ABC-metoden. Sidst i barnets del af bogen er der gode råd til, hvordan man kan få – og beholde – venner. For nogle vil det være indlysende, at man selv kan tage initiativ i stedet for at vente på, at andre inviterer; eller at man skal respektere reglerne, når man leger med andre børn. Modsat kender vi sikkert alle til børn, som ikke har fået det ind på rygmarven.

Fire øvelser er af meditativ karakter. “Iagttag din vejrtrækning”, “Lydbevidsthed”, “Sansebevidsthed” og “Meditationstræning” varer mellem 2 og 10 minutter. Det vil kræve en hel del gentagelser at lave øvelserne i en større gruppe otteårige børn, men de er også tænkt som et dagligt ritual i fire uger. Ældre børn og mindre børnegrupper vil umiddelbart kunne bruge øvelserne.

Om børnene vil synes, at opgaver og øvelser er spændende, sjove, lærerige, kedelige eller ligegyldige er naturligvis individuelt. Følelsernes ABC er nok den bog, jeg har brugt mest sammen med børn i flest timer i mit arbejde, primært på folkeskoler. De fleste børn  er gået med stor interesse ind i både det mere boglige/skriftlige og meditationsøvelserne. Som pædagog kan man nemt sortere ud fra det kendtskab, man har til sin aktuelle børnegruppes ønsker, muligheder og ikke mindst behov. Det skal dog ske uden at miste den vekselvirkning mellem teori (tekst) og praksis (øvelser og opgaver), som di Pietro har givet i Følelserne ABC.

Der er ingen garantier for, at Følelserne ABC medfører en forandring. Jeg vil dog anbefale bogen, især til brug i SFO’er og til arbejdet med børn med særlige behov. Det kan få en meget positiv effekt at italesætte nogle af de psykologisk mekanismer, som har så stor indflydelse på børns sammenspil. Voksenafsnittet sidst i bogen har ganske vist titlen “Introduktion til forældre og lærere”, men jeg vurderer, at ABC-metoden er meget mere anvendelig i SFO end i undervisningen. Pædagogen har i forvejen erfaring med at arbejde med den dynamik, der er børnene imellem, og Følelserne ABC kan give et rigtigt godt input til det arbejde.