Kategoriarkiv: Kriminalitet

Årets bedste bøger 2019

Kun 8 bøger har opnået seks stjerner af Bjarne W. Andresen i 2019. Her kan du læse, hvilke bøger det drejer sig om.

Hent skemaet som pdf her, lige til at printe.

De otte bøger er:

Den mystiske sag om hunden i natten: Christopher på 15 år, 3 måneder og 2 dage har Aspergers syndrom og er meget hårdt ramt af det. Hans hverdag på specialskolen og sammen med sin far rives ud af sine faste rammer, da han finder naboens hund, som ligger på græsset med en havegreb gennem sig. Han nedskriver sine oplevelser med at opklare den mystiske sag, og det er denne tekst, læseren sidder med.

Det vi har mistet: ”Jeg begyndte at lukke øjnene, når jeg hørte de høje plask. Jeg vidste, hvad de betød. Jeg havde været så bange for at drukne. Træbådens hæse knirken og lyden af vandet så tæt på. Med det er ikke havet, der slår ihjel. Det er den brændende sol, sulten og vanviddet.”

Mester Ester: Hjemme hos Ester er morgenerne hektiske. Ikke bare hektiske som i enhver anden børnefamilie. Ester er nemlig ikke som enhver anden. Nogen vil sige, at hun har en livlig fantasi. Men det har hun ikke. Det er nærmere sådan, at Esters fantasi har Ester. Esters fantasi driver Ester til at gøre ting, som meget få andre børn gør. Og Esters fantasi er ved at drive Esters mor til vanvid.

Skovens gåder: Serien om alfepigen Mirja er nået til tredje bind. Hvor de to første bind var stærkest på historien og sproget, har persongalleriet denne gang fået et gevaldigt løft. Det er meget glædeligt, at karaktererne er blevet rundere og mere realistiske: Mirja får også lov at være ondskabsfuld, plageånden Lissa viser en sårbar side, og Lissas mor spiller en større rolle. Mere forudsigeligt er det, at Mirjas bonusfar viser sig som en vigtig forbundsfælle til Mirja, om end det ikke er helt så tydeligt for Mirja selv, som det er for læseren.

Snemanden: I første omgang kan man tro, at det er Raymond Briggs’ historie om Snemanden (kendt fra billedbog og film), som er udgivet som oplæsningsbog. Men tag ikke fejl. Med stor respekt for den originale historie har Michael Morpurgo forfattet fortællingen om Jacob, som bor på en gård med sin mor, sin far og sin hund Bjæf. Jacob giver sin stammen skylden for, at han ingen venner har. Allerhelst vil han være venner med Peter, og det tror han vil lykkes, hvis han får en knaldgrøn mountainbike med store, brede dæk til jul.

Spor af liv: Da Julians søster forsvinder en aften, opdager han sider af både sig selv og sin familie, han ikke tidligere havde kendskab til. Han slår sig sammen med søsterens veninde, som han er lidt lun på. De kan bedre forstå, hvordan det er at være ung og have hemmeligheder for forældrene. Måske hemmeligheder, som har noget med hendes forsvinden at gøre?

Udviklende øjeblikke: Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” Og de øjeblikke får læseren mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. I forhold til førsteudgaven er der tilføjet samtalekort (som kan købes separat) og et meget vigtigt kapitel om trusler mod udviklende øjeblikke. Desuden er grafikken på skemaerne strammet op.

Venus fluefanger: Som mange andre unge er Alex i tvivl om sig selv. ”Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Vil jeg være en del af fællesskabet eller vil jeg være mig selv? Og kan jeg være begge dele samtidig?” For Alex er spørgsmålene nok lidt vanskeligere end for de fleste, men heldigvis er der Isa, som er forstående, rummelig og tålmodig.

Bjarne W. Andresen er master i børnelitteratur, litteraturredaktør og boganmelder på Pædagogen og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Demokrati i børnehøjde

Demokrati i børnehøjdeDemokrati i børnehøjde

De sidste måneders forfærdelige drab i Paris og København har fået mange til at stille sig selv spørgsmålet: “Kan pædagogik og pædagoger forhindre terror?”

 

 

Det er nok lidt meget at forvente, at vi ligefrem kan forhindre terror fuldstændigt. Samtidig er det vigtigt at vide, at man kan gøre noget – at vi ikke er handlingslammede. Når vi har med mennesker at gøre, som er født og opvokset i det danske samfund, må vi alle tage ansvar for at skabe udvikling, læring og dannelse. Det er ikke en garant mod ekstremisme, men jeg er sikker på, at det hjælper.

I ugerne efter drabene i København har det vrimlet med beretninger om unge mennesker, som kunne være røget ud i ekstremisme, hvis det ikke havde været for den ene eller anden omstændighed, som fik dem på rette vej.

For små ti år siden samlede Henrik Vilsbøll bogen Min bedste opdrager med 25 personers beretninger om deres bedste opdrager i barndommen. Jeg husker især en mand, som ud over sin tyrkiske mor nævner en pædagog, som har betyder noget for ham.

Han havde sammen med en drengegruppe lavet “noget ballade” til en fest. Pædagogen tog drengene alvorligt og sagde til dem, at de skulle passe deres skole, sige nej til stoffer og holde sig ude af kriminalitet. Hun lærte dem at passe på hinanden, så de bakkede hinanden op, hvis nogen kom lidt på afveje og ikke holdt sig til de individuelle kontrakter, de indgik med pædagogen. De kaldte sig endda Helles Angels efter pædagogens fornavn.

Kontrakten med pædagogen er en af de ting, som har gjort Henrik Vilsbøll til den, han er i dag, fortæller han i Min bedste opdrager. På det tidspunkt er han ansat i forsvaret. Havde gerningsmanden i København haft en Helle, var det sandsynligvis ikke endt, som det gjorde.

Store røde vredeVi behøver ikke vente til klubalderen med en pædagogisk indsats. Jeg arbejder i øjeblikket på en boganmeldelse af Store røde vrede om drengen Malte, som opbygger så meget vrede, at den raserer hans værelse, da den kommer ud. En bog som den kan bruges til at tale med børn om både deres egen vrede og den vrede, de møder hos andre.

BUPL har netop udsendt en udgave af Børn&Unge Forskning med fokus på demokrati. Det er udsendt som tillæg med Børn&Unge. Det kan også hentes her.