Det er sjældent, man får det hele

Artiklen har været bragt i Århus Pædagoger 3/2018. Læs artiklen i sit originale layout her eller læs hele tidsskriftet her.

Her er den oprindelige tekst, som er redigeret til inden tryk:

Kl. 6:03. Så tidligt skal man ud ad døren for at nå et formiddagsinterview med forfatteren Sarah Engell, som selv har været pædagog. Den travle forfatter har lige et par timer, inden hun skal videre til forlaget Carlsen for at fejre udgivelsen af sin seneste bog. Hun er flittig som forfatter, og ordene strømmer også fra hende i vores samtale om at skrive til og om unge med sår på sjæl og krop.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og master i børnelitteratur

Sarah Engell har ikke altid været forfatter. Hun er uddannet pædagog fra Københavns Pædagogseminarium. Før hun blev fuldtidsforfatter i 2015, var hun pædagog i syv år. Hun fortæller med glød i stemmen om arbejdet på et bosted for unge med skizofreni og det indtryk, det har gjort på hende. ”Allerede på uddannelsen vidste jeg, at det var psykiatrien, som trak,” fortæller Sarah Engell.

Selv om mange af hendes bøger har kredset om unge i uligevægt, er Sarah Engells bøger ikke overbefolket af pædagoger, psykologer og terapeuter. Det er hovedpersonerne, som er i centrum. Det er deres tanker og følelser, læseren kommer helt tæt på. Jeg spørger, hvorfor vi sjældent får at vide, hvad bipersonerne arbejder med. ”Hvis det ikke er vigtigt, så mener jeg, det skal ud,” forklarer hun. ”Fordi det larmer. Professionerne vil aktivere noget i hovedet hos læseren, og det er forskelligt fra læser til læser.”

Forskellige læsere får noget helt forskelligt ud af at høre, at en person f.eks. er pædagog. Derfor sorterer hun bevidst i informationerne, så kun udvalgte detaljer får lov at komme med. For eksempel bruger hun meget tid på at tage stilling til, hvad karaktererne hedder. ”Det er sjovt at lege med navnene. Det bliver en leg med læserne,” som kan knække de gåder, navnene indeholder. I den seneste bog, Fuglemanden, hedder hovedpersonen Barbara, som betyder ”udenlandsk”. Hendes søster hedder Thea, som betyder ”Gave fra Gud.” Da Barbara finder ud af, at hun er adopteret, giver de to navne en ny mening for hende.

Der er altid en mening bag handlingen

I sine bøger prøver Sarah Engell at forstå sine karakterer – at finde logikken bag ved de handlinger, personerne foretager. ”Mange af mine bøger er et forsøg på at trænge ind og se den indre logik,” fortæller hun. ”Hvis vi bliver tilstrækkeligt pressede, kan vi alle risikere at knække psykisk.” Vi reagerer på de omgivelser, vi er i. Et hårdt miljø kan trigge det, som ligger i os alle. Derfor bruger hun meget tid på at komme helt tæt på det miljø, hun beskriver i bøgerne.

Selv om en del personer i Sarah Engells forfatterskab kan virke ekstreme i deres handlinger, er det vigtigt for hende, at vi bevarer sympatien og respekten for dem. Det ses tydeligt i Fuglemanden, som handler om skizofreni. ”Vi kender det jo alle: Det lave selvværd. For nogle bliver det til selvskade. Der er en flydende grænse for OCD. Hvis jeg tjekker to gange, om døren er låst, er det normalt. Hvis jeg tjekker 50 gange, er det alarmerende.”

Løber ikke tør

Sarah Engell er ikke bange for at løbe tør for ideer. Hun har mange oplevelser at skrive på, og hun blander det godt op med en grundig research – og sin egen fantasi. Den næste bog bliver en voksenbog. Og denne gang er der en pædagog med. Det bliver igen en barsk historie om et par, som får et dødfødt barn. Moren arbejder i en børnehave, hvilket presser hende ekstra hårdt, da hun lige har mistet sit barn.

Som en del af sin research kontakter Sarah Engell fagfolk. Til en politisk historie som Valget talte hun f.eks. med ministre, og der var det vigtigt at vide, præcist hvad hun ville spørge om. ”Jeg stillede nogle virkeligt mærkelige spørgsmål, og de var nok mere vant til at tale overordnet, men jeg ville vide præcis, hvad der skete, når man kom som uledsaget barn til Danmark.”

Romanen er fiktion

Det er vigtigere, at historien virker, end at det hele passer en-til-en. Sarah Engell tager sig nogle friheder. Det tillader hun sig, for hun er bevidst om, at det er en roman. ”Det væsentligste er at stille nogle fronter op mod hinanden. Derfor er der heller ikke noget, jeg ikke ville skrive om. Jeg går efter mavefornemmelsen, det skal være noget, jeg brænder for.” F.eks. tænkte Sarah Engell længe over flygtningetemaet i Valget. Det gav en knude i maven, og undervejs i arbejdet med Valget blev hun bedt om at bidrage til en antologi om temaet ”rejse”. Så skrev hun novellen Det vi har mistet om et flygtningebarn og hendes lillebror på en båd på vej over Middelhavet.

Spørgsmålet er ikke, hvad man kan skrive om. Spørgsmålet er, hvordan man kan skrive om det. ”Hvis jeg selv kan mærke det tror jeg, der er en større chance for, at læseren også kan mærke det.” Sarah Engell opstiller ikke dogmer på forhånd, der er ikke noget, som skal være forbudt for hende som forfatter. Det afhænger af historien.

”Jeg kan dog mærke, at jeg har brug for, at historierne ender med et lys,” siger hun. Efter lidt overvejelse tilføjer hun: ”Alle mine historier ender både godt og skidt. Man får noget, og man mister noget andet. Sådan er livet tit. Det er sjældent, man får det hele.”

Faktaboks:

Sarah Engell har udgivet:

• Hvis bare (2009)
• Forbandede mødom (2011)
• To streger og tusind tanker (2011)
• Forpulede kærlighed (2012)
• 21 måder at dø (2014)
• Benny Beton (2015)
• Det stof som drømme er gjort af (2015)
• Du og jeg for evigt (2015)
• Hjertet er 1 organ (2016)
• Valget (2017)
• Fuglemanden (2018)

Samt en række noveller.

Hun har modtaget en række legater fra Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og Dansk forfatterforening. 21 måder at dø var nomineret til Læsernes Bogpris, sidste år modtog hun Carlsen-prisen, og i år er modtog hun Blixenprisen for Valget i kategorien årets børne- og ungdomsudgivelse.

Uddrag af Sarah Engells øvrige virke:

Dimitterede fra pædagogseminariet i januar 2002. Efter 3 måneder på Bali blev Sarah ansat på et psykiatrisk bosted, hvor hun arbejdede frem til 2008, hvorefter hun fik arbejde på et fritidshjem, indtil hun debuterede som forfatter og blev freelancer og blandt andet arbejdede som tekstforfatter på et reklamebureau, tilkaldevikar hos Pædagogisk Vikarbureau, oversætter, underviser i kreativ skrivning, foredragsholder, personundersøger i Kriminalforsorgen, manuskriptkonsulent, oplæser af erotiske noveller, hun har arbejdet med søgemaskineoptimering, været aktiveringskoordinator på et plejehjem, undervist på ungdomsskole og meget, meget mere.

Sideløbende med sine øvrige jobs har hun i flere år arbejdet som danser samt som drømmetyder. Og så har hun skrevet artikler til magasiner såsom Psykologi og Q samt klummer til ungdomsmagasinet Tjeck.

Infobox: Redaktionen på Århus Pædagoger er gået på jagt efter pædagoger i kunsten. I denne artikel har vi talt med en forfatter, der selv er pædagog. Sarah Engells skriver bredt om livskriser og i hendes næste bog er der en pædagog med.

Børnelitteraturen er en mulighed for at forstå verden

Ny international børnelitteraturfestival skal afholdes i Aarhus hvert andet år med start i november i år. Interview med Rolf Hapel, en af fødselshjælperne bag projektet, om ideen bag.

 

I 2017 kom den internationale festival Hay til Danmark, hvor den som noget helt unikt var en børnelitteraturfestival.

Artiklen har været bragt i LæringsCentret nr. 1/2018.

(Læs hele bladet her. Læs artiklen i sit oprindelige layout her.)

Normalt afholdes festivalen i England med aflæggere i andre lande, og denne gang har den efterladt spiren til et nyt træ i skoven af litteraturbegivenheder i Danmark. Fremover skal der afholdes en international børnelitteraturfestival i Aarhus hvert andet år med start i 2018. LæringsCentret har talt med forvaltningschef i Aarhus Kommune Rolf Hapel, en af fødselshjælperne for Festivalen, som endnu er så ung at den ikke har fået navn.

Rolf Hapel tager imod på sit kontor på Dokk1. Han går straks til det emne, som i sidste ende kommer til at afgøre, hvor langt et liv festivalen vil få: Økonomien. ”Partnere er vigtige, for Aarhus Kommune kan ikke være ene om finansieringen. Gyldendal og DR har allerede meldt sig som interesserede, magistratafdelingen for Børn og Unge er med, og der er kontakt til en række fonde Der må gerne komme mange forlag, for de trækker forfattere med sig, som publikum kommer efter.”

Partnerskaber betyder, at andre aktører leverer indhold til alt det, som sker på Dokk1. ”Vi kan slet ikke uden”, som forvaltningschefen udtrykker det. Som et eksempel fortæller han om ”Kommune forfra”, som er lavet sammen med Mandag Morgen. ”Vi vil ikke være ’dem inde på kommunen’, for kommunen er dig og mig.” Det er partnerskaber gode eksempler på. På den måde kommer borgerne, foreningerne og andre dele af civilsamfundet med. ”De frivillige er også et vigtigt led. Vi har fået et rigtigt godt startskud med Hay festivalen i 2017. Det er folkene fra Europæisk Kulturhovedstad 2017 og de frivillige, som skal have æren for det.”

Hvor meget kan man trække på navnet Hay?

Hay festival er et godt koncept, men er brandet kendt nok? Rolf Hapel vil gerne være med til at udvikle noget med større inddragelse af børnene. Spørgsmålet er, om det kan gøres inden for rammerne af Hay. Den internationale messe i Bologna har slået sit navn an, men den er mere præget af bogbranchen som fagmesse, end det er tænkt med den danske festival. Det er de professionelle formidlere – og ikke mindst læserne – som skal være i centrum.

Det er relativt nemt at fortælle, hvad en international børnelitteraturfestival er. Hay er internationalt kendt som litteraturfestival, men for det danske publikum (ikke mindst børnene) er det ikke afgørende, om nye festival fortsætter under Hay’s ”hat”. Rolf Hapel vil dog give en kæmpe cadeau til både Hay og Europæisk Kulturhovedstad 2017 for den festival, som har været. ”Vi har ikke de samme ressourcer i 2018, men vi bygger stille og roligt op. Vi skal ikke være bange for at løbe den i gang.” Han peger på Krimimesse Horsens som forbillede for den måde at lade en festival vokse i sit eget tempo.

Er der behov for endnu en festival?

”Vi tror, der er et hul også internationalt. Det, vi kan i Skandinavien, er at se børnene som aktører. Her tager vi fat i et særligt skandinavisk DNA. Vi ser en ressource, når borgeren kommer ind ad døren,” mener Rolf Hapel.

Hvad sker der så nu?

Få timer efter mit interview med Rolf Hapel skulle der være ansættelsessamtale for en projektleder, som skal tiltræde stillingen 1. februar 2018. Dokk1 har gode erfaringer med at få ting til at fungere, og festivalen må meget gerne brede sig ud i regionen, så det ikke kun bliver en Aarhus-festival. Bibliotekerne i Horsens, Silkeborg, Herning og Viborg vil gerne være med, og der kommer stadig flere interesserede til. Den er tænkt som en tredages festival, men udenlandske forfattere og illustratorer kan benytte lejligheden og tage på turné før eller efter.

Hvad får Aarhus, Danmark og børnelitteraturen ud af det?

Her kan man høre, at Rolf Hapel har fået talt sig varm. Med glød i stemmen fortæller han om litteraturens potentiale: ”Man får sat sit eget liv i perspektiv med litteraturen, og måske især med børnelitteraturen. Personligt tror jeg ikke, man kan overvurdere litteraturens bidrag til ens udvikling.”

Rolf Hapel tilføjer at han lige har hørt, at læsetests vender den tunge ende nedad. ”For mig er børnelitteraturen noget af det vigtigste. Det er selvforståelse, sprogudvikling og meget mere.” Han peger på den amerikanske økonom og Nobelpris-modtager James Heckmann, som har vist, at jo før man investerer i børnene, jo større bliver udbyttet. Altså: Det er bedre at forebygge end at helbrede.

Kunst har værdi i sig selv

Når man prioriterer litteratur og læsning, øger man instrumentelle effekter og får bedre læsekompetencer hos børnene, dannelse, sociale evner og dermed også bedre mennesker. Som Rolf Hapel formulerer det: ”Men litteraturen har også en værdi i sig selv, ligesom leg, oplevelse, kunst. Den instrumentelle effekt kan være svær at måle, men den anden, den sker.”

Det er en interessant betragtning i en tid, hvor det ellers er det instrumentelle, der måles og vejes – og tillægges værdi. Her er forvaltningschefen ikke enig med tidens strømning: ”Kunst har værdi, fordi kunst er vigtig. Punktum. Vi går ikke til koncert for at lære at spille et instrument eller for at vide mere om Bach. Vi går til koncert for at få en oplevelse. Sådan skal det også være med læsning.”

Dokk1 er langt fremme, når man taler Smart City. F.eks. snakker deres nye medarbejder, robotten Norma Pepper, med en børnehavegruppe. De glemmer helt, at det ikke er et menneske, og robottens hurtige adgang til hele det digitale arkiv gør den til en meget vidende samtalepartner. Men der er ikke kun plusser; Rolf Hapel taler længe om de udfordringer, digitaliseringen bringer med sig. F.eks. er der problemer med fordelingen af goder i Verden. Og hvem er det der tjener på digitaliseringen? Men det er vist en anden artikel …

Fakta:

Der er årligt 1,4 mio. besøgende på Dokk1, Skandinaviens største offentlige bibliotek. I de fire dage i oktober 2017, der var Hay festival, kom der i alt 20.000 besøgende, dvs. 6-7.000 flere end normalt.

Den næste internationale børnelitteraturfestival på Dokk1 finder sted 1. – 4. november, i uge 44.

Sommerlæsning for de yngste

Rikke Winckler fra Forældresparring har spurgt mig om ideer til højtlæsningbøger for børn indtil seks år. Her kommer en liste med gode læseoplevelser fra de seneste par år med bøger til den aldersgruppe.

For overskuelighedens skyld er de mest populære (og dermed kendte) titler udeladt.

---

Min dag i vuggestue

Vers, tegning, aktivitetsforslag og stof til eftertanke går op i en højere enhed i denne bog for de mindste.

Bogen består blot af 12 opslag, alligevel kommer den omkring hverdagen i en vuggestue med bleskift, garderobe, middagslur osv.

Min dag i vuggestue.

---

 Niller Pilfinger får en flyvetur

Serien om Niller Pilfinger er ikke helt ny, men sidste år kom der Niller Pilfinger får en flyvetur i en andenudgave, som er lidt mere handy.

Niller Pilfinger har to mødre og er i øvrigt en dreng som alle andre. Selv om han tit kommer i vanskeligheder, fordi han ikke kan lade være med at pille ved alting.

Niller Pilfinger får en flyvetur.

---

Hvor er søstjernen?

Vi kender det fra Find Holger, men her er et godt alternativ.

Det bliver det lettere og lettere, for havet bliver forurenet, så der er færre og færre dyr. Søstjernen, vandmanden og klovnefisken får til sidst hjælp af hvalen, som skubber affaldet tilbage på landjorden og til menneskene, hvor det kommer fra.

Hvor er søstjernen?

---

Viola og veninderne

En historie om en helt almindelig hverdagskonflikt i børnehaven: Venskaber og uvenskaber. Viola vil så gerne være med i Annas og Idas leg, men de vil styre legen mere, end Viola og Siri bryder sig om.

Når man er så hårdt presset, kan man godt komme til at skubbe til nogen …

Viola og veninderne.

---

Mekano Max

Sproget er rapt i Mekano Max. Man kommer til at tænke på Aksel elsker biler.

Om et billøb gennem Afrika, hvor dyrene hjælper Max med at indhente den unfair kører, som har taget en væsentlig del fra Volvoen. Et billøb, hvor man vinder ved at bruge mindst brændstof

Mekano Max.

---

De 2 dovne ulvebrødre

Her kan man selv farvelægge billederne. Den egner sig rigtigt godt til højtlæsning, hvis den voksne ellers kan lade være med at grine for højt undervejs i historien om de to ulve, som er trætte af dåsemad. De søger derfor efter en madmor, og der er ansøgere nok. De prøver dere dyre-naboers livretter, men de kræsne ulve kan ikke lide noget af det. Indtil der kommer et får forbi …

De 2 dovne ulvebrødre.

---

Min mormor og Skovkrokodillen

Ved første øjekast en naiv og lidt banal historie, hvor Marius og Mormor bliver smækket ude og skal redde Lillesøster fra Komfurmonstret, “som kunne blive varmere end selve solen”.

Mormor klæder sig som ninja og går til angreb. Marius ser ikke, hvad der sker, men han kan tydeligt høre den voldsomme kamp.

Min mormor og Skovkrokodillen.

---

Mig og ulven

En morsom fortælling om, hvordan det er at have en ulv skjult på sit værelse. Fortællestilen er en slags “Radiserne  møder Steen og Stoffer“. Ulven er en bangebuks og vil hellere spise chokolade end øve sig på at være skræmmende.

Ideel til alle de børn, som har en ulv på værelset og ikke er helt trygge endnu!

Mig og ulven.

---

En helt hvid bog

Her er der ikke brug for ord. Med sin malerrulle får drengen forskellige dyr frem på væggen. Han bliver først glad, da der kommer en hund, som springer ham i møde.

Det er en bog, som let kan blive favoritten hos mange små børn.

En helt hvid bog.

---

Tilly som troede at …

Verden er større end din egen. Det er budskabet, som Tilly lærer ved at besøge sine venner. De bor i mange forskellig hjem, som alle er med til at åbne Tillys øjne for mangfoldigheden.

Der er ingen løftede pegefingre eller grå socialrealisme. Blot et indblik i en stor verden.

Tilly som troede at …

---

Find os fra Nørrebro

En findebog, som kan bruges også udenfor den københavnske Nørrebro, som titlen henviser til. Bogens myldrende opslag er lavet med collager af fotos. Den teknik giver en afveksling fra de mange tegnede findebøger, som er på markedet.

Gennem bogen møder vi den kulturelle mangfoldighed, som Nørrebro rummer.

Find os fra Nørrebro.

---

Ørnbøls ABC

Hvis du leder efter et moderne alternativ til Halfdans ABC, så stopper din søgen her. Temaer, rytme og ordvalg ligger tæt op ad den 50 år gamle klassiker, samtidig er der en friskhed, som fanger børnene.

Der er kyssende kaniner, Rikke Rimsmed og Dorte, som blev borte. Der er kællinger, fisk og jordbærplanter. Og så er der både bussemænd og en kæmpelort, så der også er appeal til det, som altid får grinet frem hos børn.

Hvert opslag har et bogstav, som er vist både som stort og lille bogstav. Derudover er der et vers og en stor farveillustration, som er letaflæselig og med klare farver. Illustrationerne hjælper nogle gange til forståelsen af teksten, andre gange føjer de nyt til.

Ørnbøls ABC.

---

Den morgen vi alle var hyrder

Jeg vil godt advare om, at ikke alle børn vil blive fanget af denne skæve og uregelmæssige perle. Andre vil til gengæld tage den til sig med stor kærlighed.

En hyrde kommer ind til hoffet, som inspireres til at lege hyrder. Handlingen er hensat til barokken, og illustrationerne er ikke helt ligetil. Men alle børn skulle have lov at få oplevelsen.

Den morgen vi alle var hyrder.

---

Morkels alfabet

Fortsættelsen af Annas himmel, hvor Anna leder efter den mystiske ven Morkel.  En lidt dyster historie, som giver meget at tænke over – og tale om.

Jeg vil egentlig anbefale bogen til langt ældre børn, men i den rette ramme og med de rette børn kan den også bruges i børnehaven.

Morkels alfabet.

---

 

Vil du have flere gode forslag?

Gå ind på barnets alder i listen til højre på min hjemmeside. Der er stor forskel på, hvornår børn kan læse en bog, også selv om de er lige gamle. Nogle børn er modigere, mens andre let bliver skræmt. Nogle børn kan overskue en længere fortælling, mens andre skal have enkle handlingsforløb.

Hvad med de lidt større børns læsning?

Jeg har skrevet en artikel til Århus Lærerforenings medlemsblad Skolen med forslag til læsning for skolebørn.

Artiklen kan læses her.

Hvor kan man hente gratis børnebøger?

Syv danske forfattere stiller gratis en stor del af deres tilsammen ca. 400 titler til rådighed til download som ebog eller lydbog.

Begynd her.

Desuden vil jeg absolut anbefale bibliotekerne.