Kategoriarkiv: Litteratur

Børnelitteraturen lige nu

Skriv et svar

Børnelitteraturen lige nuBørnelitteraturen lige nu

Der udgives meget god børne- og ungdomslitteratur i disse år. Så meget, at det kan være svært at følge med. Jeg har spurgt (dansk)lærere, hvor de er mest udfordrede i valg af litteratur. Denne artikel vil give forslag til titler, som kan erstatte eller give et supplement til Bjarne Reuters 7.a, Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd og Astrid Lindgrens samlede værker. Hovedvægten i artiklen er bøger skrevet af danske forfattere og udgivet de seneste to-tre år.

(Artiklen er oprindeligt trykt i Skolen nr. 2-2017. Se artiklen i sit oprindelige layout her eller hele bladet her.)

Den gode historie er en væsentlig drivkraft for læsningen. En god bog er én, hvor man bare skal lige skal have næste side med. Når læreren siger: ”I slutter, når I har læst til det næste afsnit,” må der gerne lyde et højt suk fra klassen! Det er sværere at sige, hvad ”den gode historie” er. Nogle vil have humor, andre vil have gys.

Eksempler på den gode historie

De yngste læsere vil synes godt om Gustav og Raketbroderskabet, som er en serie med korte gennemillustrerede bøger om en lille gruppe børn, der interesserer sig for rumfart. De bliver indblandet i et intergalaktisk drama, da bl.a. en grøn rumpige, hendes familie og nogle fæle forfølgere lander i den lille Grødby. Der er udkommet seks bind. Muligvis syv, når denne artikel udkommer.

Det har mange kvaliteter at læse serier. Selv relativt store persongallerier som i Gustav og Raketbroderskabet introduceres overskueligt bind for bind. Læseren skal ikke sætte sig ind i et nyt univers, en ny hovedperson eller en ny handling for hver bog. Og så er det så let lige at læse et bind. Og et bind mere. Og et til. Og pludselig har man læst, hvad der svarer til en stor bog!

Serien om Dragepasseren er endnu lettere at gå til: Hvert kapitel består af en email fra drengen Edvard til onkel Oluf (og i sjældnere tilfælde den anden vej), med en illustration vedhæftet. Onkel Oluf er ikke helt så ansvarlig, som man kunne ønske, så Edvard må tage sig af alle de ulykker, onklens drager laver. Vi nævner bare et nedbrændt slot som eksempel. Der er kommet fire bøger, og der er flere på vej. Bøgerne kan bruges som højtlæsning fra dag 1 i skolen.

I Victoria Roses to liv opstår der mange sjove situationer, når Victoria sammen med sin ven flytter ud i bedstefars kolonihave, så det er deleforældrene, som skal skifte adresse hver uge og prøve på at få en hverdag til at fungere sammen med nogen, de ikke selv har valgt. Den vil være velegnet til højtlæsning for klassen fra 3. klasse og kan bruges til selvlæsning et par år senere.

Mig og Dylan Walker har den samme skæve humor som Victoria Roses to liv. Malthes sidste år inden efterskolen er ved at rinde ud, og han tager en chance for at lære det der med at score: Han fortælle, at han er bøsse for på den måde at blive lukket ind i en verden, hvor drenge ellers ingen adgang har. Det lykkes… mere, end han havde forestillet sig, for han ændrer sin opfattelse af mange ting.

Hjertet er 1 organ er en meget stærk fortælling om den 17-årig Lucca, som skærer sig selv og har sex med tilfældige mænd fra forældrenes hotel. Hun styrer sit liv med tal, for ”tal er pålidelige”, som Lucca siger det. Der er ikke meget andet i Luccas liv, hun tør stole på. Heller ikke den jævnaldrende Xu, som tænder en ild i Lucca men måske alligevel ikke er den rette. Hjertet er 1 organ er til udskolingen og skal anbefales med omtanke. Det er stærk kost.

Børnebogen under forandring

En børnebog er ikke bare en bog. Der er en tendens til at eksperimentere med selve det fysiske produkt. Flere af bøgerne har tilhørende hjemmesider, hvor man kan læse mere eller endda få forslag til gør-det-selv-aktiviteter. Igen er Gustav og Raketbroderskabet et godt eksempel.

Her vil jeg også fremhæve Ella er mit navn vil du købe det?, selv om den er fra 2014. Det er er en papæske med løse ark. På arkene har hovedpersonen Ella skrevet med skrivemaskine. Alene det koncept vil være ”nyt land” for flere elever. Ella bor i sin mors antikvarboghandel og hader bøger. Hun bruger en hulmaskine på bøgerne og laver derved det ”poetsne”, som er med i æsken.

Æskerne med Ella er mit navn vil du købe det? kan næppe skaffes som klassesæt, men den findes også som mere traditionel bog, hvor man må undvære poetsne, løsark og den ”Ella-stik”, som holder sammen på papæskeudgaven. Man kan evt. supplere med et enkelt eksemplar af æsken og samtale om forskellene i de to medier.

Billedbogen skal også nævnes. Eller graphic novels, som det kaldes for at vise, at det er nyt. Og nyt er det! Graphic novels er for både børn, unge og voksne. Bare en ond drøm er lavet af far og datter og er både en bog om drømme og viser vej til, hvor man kan lære om drømmetydning. Samtidig er Bare en ond drøm et eksempel på, hvordan også børns billeder kan bruges i en professionel sammenhæng.

En anden oversat billedbog handler (måske) også om drømme. Stakkels monstre er til skolens yngste elever. Den handler om venskab, om at kunne stole på hinanden og om at overvinde sin frygt. Billedsiden er meget anderledes, end vi kender det fra de fleste billedbøger. Alene det er en grund til at tage den ind i undervisningen.

Norske Stian Hole (ham med Garmann-bøgerne) er på det seneste kommet med to bøger i Danmark: Morkels alfabet er fortsættelsen på Annas sommer fra 2013. Morkel er den spændende og mærkelige kammerat til Anna. Da han helt forsvinder, må Anna ud og lede. Hun finder meget mere end Morkel. Den anden billedbog er Den gamle mand og hvalen: historien om Cornelius, som ikke har talt med sin bror siden en uenighed om en kæreste i deres ungdom. Da en hval strander hos Cornelius, ved han, hvor han skal bede om hjælp. Stian Holes bøger har noget til både de yngste og de ældste klassetrin, og hans næsten pertentlige collager er meget rige på detaljer.

Fuglen er også en bog, man kan grave sig ned i. Et poetisk sprog spiller godt op til fine, sarte illustrationer, som tilsættes en knivspids gru, når det er påkrævet. En fugl bliver Albas bedste ven, indtil hun skubber den væk for at få en anden ven. Da hun indser sin fejltagelse, må hun ud på søgen efter fuglen. Her er både tale om litteratur, kunst og en god historie.

Der er også mere traditionelle billedbøger blandt mine nyeste favoritter. Til skolebrug vil jeg især fremhæve Ørnbøls ABC, som giver et udmærket bud på en afløser eller et supplement til Halfdans ABC, som i år fejrer 50 års jubilæum. De to ABC’er har tematikker, rytme og ordvalg til fælles.

Skolens yngste klasser er også målgruppe for Den store ordsprogsbog, hvor 90 danske tegnere har valgt hver sit ordsprog og illustreret det mere eller mindre tekstnært. Ud over at være en rigtig dejlig bog både at røre ved og gå på opdagelse i rummer den et enormt potentiale til at lære om kendte og mindre kendte danske ordsprog. Der er endda forslag til aktiviteter og en kort tekst om, hvad ordsprog er.

Hvad er udfordringen som (dansk)lærer?

Sådan spurgte jeg under researchen til denne artikel. Især drenge synes at have svært ved at finde motivationen. De vil gerne læser noget spændende… Her er mit råd at spørge dem, hvad de har læst tidligere, som var spændende. Og så finde noget lignende. Hvis det er bøger om sport, og man gerne vil have dem til at læse fiktive tekster, så er bøger med en fodboldspillende hovedperson nok et godt sted at starte.

Enkelte lærere vil give de gode læsere på mellemtrinnet et alternativ til ungdomsbøgerne (eller young adults, som det også betegnes). Man kan søge i tween-litteraturen, og jeg vil foreslå Mig og Dylan Walker, som tidligere er nævnt. Der er også kommet fire bøger med Shakespeare for børn: Julius Cæsar, Romeo og Julie, Macbeth og Hamlet. De giver læseren et indblik i de helt store klassikere på en tilgængelig måde. Samtidig er nogle af de gamle formuleringer bevaret som faktabokse rundt om på siderne, hvis man ønsker at nørde lidt.

To uhyggelige bøger for gruppen over tween-litteraturen skal også næves: Natulv på beskedne 112 sider har et relativt omfattende persongalleri, som kan give udfordring til den gode læser. En ung barnepige på en herregård må tage kampen op med den mystiske ”Den Grå”, som muligvis står bag dødsfald på gården. Varsleren foregår i vores tid. Nikita har evnen til at forudse, at folk dør. Hun kan endda nå at ændre fremtiden og dermed redde dem. Det bliver en forbandelse, især da hun ser en af sine veninder dø på den ene voldsomme måde efter den anden. Både Natulv og Varsleren ender med et lille tvist, hvis man lige troede, man havde regnet det hele ud.

Et sidste ønske var bøger til 6.-7. årgang om død, sygdom, skilsmisse, homoseksualitet, ensomhed, anderledeshed… listen var lang. Fagudtrykket for en del af temaerne er sick-litt. Tendensen er, at man skriver uden om temaerne, så det ikke handler om f.eks. sygdom. Sygdommen er en præmis, og så tager handlingen afsæt inden for den ramme.

En antologi som Jeg vælger uden filter er en gave til enhver dansklærer, fordi den indeholder noveller, digte, matrix, knækprosa og mange andre korttekst-genrer. Persongalleriet vrimler med skæve typer: Specialskoleeleven, som ikke behandles ordentligt på sin fars grillbar. En morder, hvor læseren selv deltager aktivt i jagten (“Lars Peter bryder sammen og tilstår mordet: Gå til stykke 6” eller “Lars Peter nægter alt: Gå til stykke 20.”). En navnløs hovedperson, som brænder sine papirer og har to typer gift i baghånden. En 75-årig, hvis store og måske eneste fornøjelse er at køre en ny rute på sin Vespa hver dag.

Hvis det er en vedholdende læser, så er Den store djævlekrig-serien et godt forslag. Gennem seks bøger gennemgår Filip Engell en udvikling og må sande, at man ikke kan dele verden op i ”godt” og ”ondt”. Ved en fejl udvælges Filip til at være Djævelens lærling for at kunne overtage, når den døende mesteren ikke kan mere. I sin læretid får han øjnene op for den rolle, Helvede, Djævelen og alle djævlene spiller for at opretholde balancen. Djævelen lærer også et par ting af den gode dreng.

Litteraturliste

Aldersangivelserne er absolut vejledende. Kend dine egne elever.

Xenia

Gustav og Raketbroderskabet (serie):
Den grønne pige
Fluen
Robotter
Beriah
Plan B
Xenia
Tvekamp (planlagt april 2017)
Frank Madsen
Illustrator: Susi Bech
8-12 år
64 sider
Eudor 2014-2017

Dragepasseren 1-4Dragepasseren (serie):
Dragepasseren
Dragepasseren tager på tur
Dragepasserens ø
Dragepasserens slot
Josh Lacey
Illustrator: Garry Parsons
Oversat af Fanny Bruun
5-11 år
62-68 sider
Bolden 2016

Victoria Roses to livVictoria Roses to liv
Gitte Løkkegaard
Illustrator: Jan Solheim
9-13 år
195 sider
Carlsen 2015

 

Mig og Dylan WalkerMig og Dylan Walker
Anne Sofie Hammer
10-15 år
206 sider
Høst & Søn 2016

 

Hjertet er 1 organHjertet er 1 organ
Sarah Engell
16-17 år
408 sider
Carlsen 2016

 

Ella er mit navn vil du købe detElla er mit navn vil du købe det?
Mette Hegnhøj
5-13 år
139 sider
Jensen & Dalgaard 2014

 

Bare en ond drømBare en ond drøm
Aino og Ville Tietäväinen
Oversat af: Siri Nordborg Møller
5-11 år
47 sider
Høst & Søn 2016

 

Stakkels monstreStakkels monstre
Ivar Da Coll
Oversat af Vagn Plenge
4-8 år
48 sider
Hjulet 2016

 

Morkels alfabetMorkels alfabet
Stian Hole
Oversat af Naja Marie Aidt
15-17 år
48 sider
Høst & Søn 2016

 

Den gamle mand og hvalenDen gamle mand og hvalen
Stian Hole
Oversat af Naja Maria Aidt
4-11 år
48 sider
Høst & Søn 2015

 

FuglenFuglen
Marianne Iben Hansen
Illustrator: Tea Bendix
6-10 år
69 sider
Gyldendal 2015

 

Ørnbøls ABCØrnbøls ABC
Brian Ørnbøl
Illustrator: Rune Johansen
4-11 år
66 sider
DreamLitt 2016

 

Den store ordsprogsbogDen store ordsprogsbog
90 danske tegnere
Redigeret af Tove Krebs Lange
3-11 år
217 sider
Gyldendal 2016

 

ShakespeareShakespeare for børn:
Julius Cæsar
Hamlet
Macbeth
Romeo og Julie
Genfortalt på engelsk af Timoty Knapman og C.A. Plaisted
Illustrator: Yaniv Shimony
Oversat af Allan Poulsen, Vibeke Arildsen og Fanny Bruun
10-15 år
47-48 sider
Bolden 2016.

NatulvNatulv
Cecilie Eken
112 sider
10-15
Høst & Søn 2015

 

VarslerenVarsleren
Kit A. Rasmussen
13-17 år
192 sider
Høst & Søn 2015

 

Jeg vælger uden filterJeg vælger uden filter
25 danske forfattere
14-17 år
152 sider
Høst & Søn 2015

 

Den Store Djævlekrig kompletDen store djævlekrig (serie):
Djævelens lærling
Dødens terning
Den forkerte død
Ondskabens engel
Den faldne engel
Den faldne djævel
Kenneth Bøgh Andersen
10-17 år
295-321 sider
Høst & Søn 2005-2016

Hvor er børnebogen i dag?

Skriv et svar

Hvor er børnebogen i dag?

Hvor står børnebogen i dag? Deltagerne på Statusseminar 2017 fik fire veloplagte foredrag med gode bud på tendenser i børnelitteraturen og mange konkrete eksempler på titler, som er værd at holde øje med.

 

Artiklen er oprindeligt bragt i Klods Hans nr. 1/2017 og kan læses i sin oprindelige opsætning her.

En komplet litteraturliste og andet bonusmateriale findes her.

Tre typer børnebøger

Betina Falsing delte billedbøgerne op i tre kategorier: Kunstneriske, pædagogiske og markedsorienterede bøger. Hun havde spurgt en gruppe børn om, hvilken bog de bedst kunne lide.

Stod valget mellem Lili laver cirkus, Hvad og De bedste historier (om Thomas Tog), valgte langt de fleste Hvad, som er en repræsentant for de pædagogiske bøger. Ingen valgte De bedste historier, hvilket undrede Betina Falsing, for som markedsorienteret bog burde den netop appellere til en stor målgruppe.

I anden spørgerunde valgte hun andre titler, og her var det den markedsorienterede De bedste historier (et andet bind), som var favoritten. Forskellen på de to Thomas Tog-titler var sproget. I den første var sproget svært, i den anden flød det.

Dommedagsstemning

Vand til Blod og Frøers Mængde,
Myg dernæst Egypten trængte.
Utøj, Pest og Bylders Nød,
Hagel, Græshop, Mørke, Død.

Bodil Christensens lune indlæg om tween-litteraturen blev rammesat af Jeppe Tangs dystre digt fra 1865, ”for så er vi ligesom i gang!” Hun ved, at man alligevel kun kan høre efter i 12 minutter, så hun dem brugte hun på at anbefale Hjertestorm – Stormhjerte. Der er mange genrer på billedsiden, og billeder betyder meget i tween-litteraturen.

Tween-litteratur kan også være god læsning for forældre: ”Nå, er det godt nok så svært?” Mange af bøgerne har referencer til litterære citater, klassikere og filosoffer. ”Det er dejligt at være dansklærer,” kan man sige.

Young Adults er ikke nyt

Erik Blichfeldt og Nanna Foss kunne fortælle, at YA slet ikke er nyt. Begrebet er fra 1802, men blev først en genre med Susan Hintons Outsideren fra 1967 (i USA med titlen The Outsiders, red.). Det store gennembrud for YA kom i 2005 med Twilight-serien.

Der er forskellige opfattelser af, hvad YA er. Nogle genretræk, som går igen, er: Letfordøjelig/fast food (især i avisanmelderes øjne), omhandler emner som LGBT, uden at det dog nødvendigvis er hovedtemaet. Især omkring seksualitet er der en forskel på amerikanske og danske YA-bøger: Herhjemme er vi ikke så bange for eksplicit beskrivelse af sex.

Andre kendetegn er genreblanding, mytologi, nyfortolkning og nye perspektiver (andre folkeslag, religioner, racisme osv.). Den såkaldte sick-litt står også stærkt: Selvskade, handicap, stalking, omsorgssvigt, sygdomme og død. ”En bog som Hjertet er 1 organ var sådan en type bog, jeg (Emil Blichfeldt) hadede som barn.” Nu er der fokus på personerne, mens samfundet træder tilbage, så det ikke bliver socialrealisme.

50 år med faglitteratur

Hans-Christian Uth fortalte om faglitteraturen til børn, som også gennemgik en revolution omkring 1967.

(Fag)bogen kan ikke sige alt om sit emne, men den kan give læseren alle de relevante tilgange til emnet, han/hun har brug for. ”Det er godt at have, inden man begynder at google.”

Med engelskundervisning fra 1. klasse stiger behovet for engelsksprogede bøger til den målgruppe. Også fagbøger. En dansk produktion af bøger på engelsk giver andre bøger end engelske bøger tilpasset det danske marked.

Hans-Christian Uth rundede af med en betragtning om, at drenge ikke elsker at læse bøger. De elsker at læse i bøger, altså springe lidt rundt i bogen, og det kan man netop med fagbøger.

Se mere om Statusseminaret, hvor oplæggene om børnelitteraturen i dag blev holdt.

Festtale: Arven fra 1967

Skriv et svar

Festtale: Arven fra 1967

I anledning af jubilæumsåret holdt Torben Weinreich en festtale over temaet ”Arven fra 1967”. Torben Weinreich er professor i børnelitteratur – Danmarks eneste. Her gengives hovedpunkter i festtalen. Klods Hans har stillet Torben Weinreich nogle opfølgende spørgsmål.

(Artiklen har været bragt i tidsskriftet Klods Hans 1/2017 og kan læses i sin oprindelige opsætning her.)

I tiden op til 1967 var børnelitteraturen degenereret. Der skete ikke meget nyt. Men så fik fem forfattere banebrydende ideer til nye børnebøger, som ikke alene udkom det samme år. De kom alle i en femugers periode omkring oktober til november 1967. Det er forfattere, som stort set ikke havde skrevet for børn før. Med undtagelse af Silas og den sorte hoppe er de alle illustrerede og kan med lidt god vilje kategoriseres som billedbøger.

Det nye er både indhold og sprog. På indholdssiden er det både miljøet og persongalleriet, hvor f.eks. en Silas og en lille Virgil ikke var set før. Sproget var nyt og kraftigt: ”I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået lov at bo der – lige til det en dag faldt sammen. For bageren var en rar mand, som bagte brød, kager og æbletærter hele dagen, og det selv om folk i byen næsten aldrig køber noget. Folk i byen købte kun to eller tre brød om dagen. Alle kagerne, æbletærterne og rosinbrødene spiste bageren selv…” Sådan var der ikke nogen, der havde begyndt en dansk børnebog før.

Silas var opsigtsvækkende ved, at han søgte konfrontationen med de voksne, og det gjorde dem usikre og bange. Lidt højtravende kan man sige, at Silas er det første individ i dansk børnelitteratur.

Ikke alle bøger holder

Tre af bøgerne vil også fortsat stå distancen. Lille Virgil er allerede nævnt. Cykelmyggen Egon bliver omtalt senere på Statusseminaret af forfatteren. Halfdans ABC vil være en af de bøger, som også læses om 20, ja om 50 år. Både ordvalg og miljø er tidløst. ”Bennys bukser brændte…” er et af de bedste digte, som er skrevet på dansk. Det gælder dog ikke Snøvsen og Eigil og katten i sækken. De sproglige formuleringer, Benny Andersen har gjort morsomme, er ikke kendt af børnene i dag. Silas og den sorte hoppe overholder klassiske træk for romaner, men sådan skrives romaner til børn ikke i dag.

KH: Dumrian, levertran og havegærde kender min mobils stavekontrol ikke. Børn anno 2017 ved næppe, hvad et gæstebud er, og hvor ligger Trekroner? Kan man ikke forestille sig, at også Halfdans ABC vil blive fortrængt af nyere ABC’er – og i så fald hvilke?

TW: Det at børn ikke kender alle ord og begreber, betyder ikke noget, når det kun er en endog ganske begrænset del af det samlede ordforråd i teksten. Der er jo kommet en del ABC’er siden Halfdan Rasmussens, og der vil komme yderligere en del. Flere af de udkomne er både gode og originale. Så selve genren lever og har det godt. Det betyder blot, at mængden af tekster indenfor genren udvides hele tiden, også gode tekster. Men Halfdans ABC vil stadig være der – det er jeg sikker på. Den er så original i sin leg med sproget og dettes kobling til indholdet, at den ikke forsvinder i mængden.

Store oplag årene inden 1967

Når man læser børnelitteraturen fra 1950’erne og 1960’erne er det som om, den bare bliver dårligere og dårligere for hvert år, der går. Det bliver kedeligere og kedeligere. Andre har kaldt det ”nøjsomhedsprosa” og ”uden poesi”.

Men det solgte godt: Jan-bøgerne og Puk-bøgerne er alle skrevet af Knud Meister og Carlo Andersen. Ordet ”alle” skal tages helt bogstaveligt. Fra 1943 til 1964 udkom i alt 139 titler i de to serier. Det vil sige, at der i gennemsnit er skrevet en bog hver anden måned. De er alle på 78 sider. Hvis I finder en, som er fire sider længere, så gi’r jeg en omgang (latter blandt publikum). Hvis I finder en, som er fire sider kortere, så gi’r jeg også en omgang (mere latter). Der blev solgt 700.000 Jan-bøger i de kun otte måneder, der gik, fra nr. 1 til nr. 7 udkom.

1976 og 2017

Hvis man skal trække linjer frem i tiden fra 1967, så sker der noget ca. ti år senere. Det er ikke lige så stort, men her kom Bjarne B. Reuter og Bent Haller med hhv. Kidnapning (den første af bøgerne om Bertram, 1975) og Katamaranen (1976).

I dag vil man nok pege på Jakob Martin Striid og Kim Fupz Aakeson som arvtagere, og en forfatter som Mette Hegnhøj har med Ella er mit navn – vil du købe det vist, at man stadig kan lege med børnebogens form på nye måder. I Kim Leines Skovpigen Skærv diskuterer forfatteren med en tænkt læser.

Man kan derfor sige, at 1967 ikke er der længere, men den er der alligevel.

Der er tre væsentlige aktører, som gør en bog mulig: Forfatteren, forlæggeren og formidleren. Og de skal sige det samme: ”Det her nye vil vi!” Det kunne være spændende at vide, om der er sendt bøger til forlag, som er blevet afvist, hvor vi er gået glip af ”det nye skelsættende”. Jeg tror det næppe, forlagsverdenen er så mangfoldig og forfatterne har også muligheden for at selvudgive.

KH: Har du noget bud på, hvordan karaktererne, miljøet og sproget (de tre faktorer, du nævnte i indledningen) bevæger sig hen?

TW: Jeg har ikke noget bud på, i hvilken retning dansk børnelitteratur bevæger sig. Men jeg kan konstatere, at der hele tiden sker noget, også noget nyt, og endda yderst originalt.

Det er Hegnhøj og Leines to bøger gode eksempler på. Det er endog meget originale og anderledes nye bøger, udkommet inden for et års tid.

Læs også om Statusseminaret, hvor Torben Weinreich holdt sin tale.

Fotos fra statusseminar 2017

Skriv et svar

Fotos fra statusseminar 2017

20. januar 2017 holdt Selskabet for Børnelitteratur sit andet statusseminar om børne- og ungdomslitteratur. Nu kan vi med sikkerhed slå fast, at det bliver en årligt tilbagevendende tradition. Statusseminaret blev holdt på Kulturstationen Vanløse.

I Selskabets medlemsblad Klods Hans nr. 1/2017 vil der være en fyldig reportage fra statusseminaret. Indtil da kan man glædes over billederne.

 

 

Kent Poulsen fra bestyrelsen og Lise Jæger (tidligere bestyrelsesmedlem) sorterer navneskiltene.

 

 

 

Bent Rasmussen, Lise Jæger og Kent Poulsen tager imod deltagerne.

 

 

 

Betina Falsing (bestyrelsen) og Merete Flensted Laustsen (tidl. bestyrelsesmedlem) tjekker teknikken inden Betinas oplæg.

 

 

 

Kent Poulsen og Bent Rasmussen hjælper Tove Krebs Lange ved indskrivningen.

 

 

 

Uden mad og drikke…

 

 

 

 

På gangen var billederne fra Den store ordsprogsbog udstillet, og reproduktioner i postkortstørrelse lå til fri afhentning. Det var meget populært, de blev alle fordelt blandt deltagerne.

 

 

Eline Mørch Jensen byder velkommen på vegne af Selskabet for Børnelitteratur.

 

 

 

Torben Weinreich fortæller om “Arven fra 1067”. Her læser han op af Lille Virgil.

 

 

 

Læs min artikel om Torben Weinreichs festtale og mit interview med ham.

 

 

 

Opmærksomme deltagere.

 

 

 

 

Læs om alle oplæggene her.

 

 

 

 

Betina Falsing fortæller om billedbøger.

 

 

 

 

Alle de medbragte eksemplarer af Den store ordsprogsbog blev solgt.

 

 

 

Kulturstationen Vanløse havde udstillet de bøger, som blev omtalt i oplæggene. Plus mange andre fra 2016.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bodil Christensen fortæller om tween-litteratur.

 

 

 

Nanna Foss og Emil Blichfeldt fortæller om YA-litteratur.

 

 

 

Hans Christian Uth fortæller om faglitteratur for børn og unge.

 

 

 

 

Flemming Quist Møller spiller.

 

 

 

 

 

 

Carl Quist Møller og Flemming Quist Møller gav en koncert som afslutning på Statusseminar 2017.

 

 

 

Carl Quist Møller skaber lydeffekter til Flemming Quist Møllers fortælling om, hvordan Cykelmyggen Egon kom til verden.

 

 

 

Flemming Quist Møller viser, hvordan man med små ændringer kan skabe forskellige udtryk.

 

 

Carl Quist Møller og Flemming Quist Møller fortæller anekdoter.

 

 

 

 

Carl Quist Møller tegner Jungledyret Hugo, mens Flemming Quist Møller fortæller om, hvordan figuren og filmen blev til.

 

 

Søn & far runder af med et nummer på trommerne.

 

 

 

Vagn Plenge (formand) siger farvel og tak til alle, som var med til at gøre Statusseminar 2017 til en informativ, spændende og god oplevelse. Desuden bød han velkommen til de mange nye medlemmer af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Den faldne djævel er stærk kost

Skriv et svar


Den Store Djævlekrig kompletDen faldne djævel er stærk kost

Kenneth Bøgh Andersen lægger hårdt ud i sidste bind af serien om Den Store Djævlekrig: Filip møder afskårne øjenlåg, udødelighed i Helvede og han ser sin elskede Satina får halsen skåret over. Det viser sig at være en drøm, og det er ikke sidste gang, læseren kommer i tvivl om, hvad der er virkelighed. Både Filip og læseren får svært ved at tro, for ”det er farligt, når tro bliver til viden,” som Jahve fortæller Filip.

(Artiklen har også været bragt i LæringsCenteret nr. 6/2016. Læs artiklen i sit oprindelige layout her eller læse hele tidsskriftet her.)

Det er en meget dyster bog, både i tematikker og i fortællingen. For at tage fortællingens gru først: Aziel er vendt tilbage og sætter det norrøne Ragnarok i gang for at få fat i Thors hammer og styrkebælte. Desuden skal han bruge Fenrisulvens lænke til at binde Jahve. Aziel tager selve tiden til hjælp og inddrager Døden i sine planer. Døden er den eneste, som er større end både Jahve og Djævelen.

Det lykkes Aziel at skabe en så magtfuld illusion, at Filip dræber en af sine allerkæreste. Jeg har altid ment, at det største offer, man kan bringe i en kamp, ikke er hverken at dø selv eller at miste. Begge dele er et vilkår i alles liv(!), men Filip må leve videre med mindet om at have dræbt.

Kenneth Bøgh Andersen er en mester i at fortælle disse grusomme historier. Tag bare dette eksempel om Filips prøvelser: ”Han prøver at vende sig om, men hans ben vil ikke som han. Ikke det mindste flytter de sig, og da han kigger ned, ser han, at begge hans fødder er forsvundet. De er sunket ned i det klippestykke, han står på, som om det ikke er lavet af sten, men af mudder. I den tid, det tager ham at begribe, hvad der er sket, synker han i til knæene (…) Han prøver at skrige, men kan ikke mønstre luft til mere end et halvkvalt gisp. Sorte bobler springer for hans blik, og midt i rædslen spekulerer han på, om der også er en verden efter denne…”

Jahve er afhængig af, at mennesker vælger at tro på ham. Derfor greb han ikke ind ved korsfæstelsen, for så havde det ikke længere været menneskets frie vilje. Også andre historier fra Bibelen bliver nyfortalt. Jesus genopstod ikke, og Jobs opgør med Jahve var resultatet af et væddemål mellem Jahve og Djævelen. I en sekvens i Den faldne engel tilbyder Djævelen Filip alt. Som da han fristede Jesus i ørkenen, hvis man kan sine skriftsteder. Filip ønsker sig en dag i Paradis med sin far og sin mor, nok ikke lige den gave, Djævelen havde i tankerne.

Dystre temaer

Den faldne djævel handler i endnu højere grad end sine forgængere om døden. Ikke blot om Mortimer, som er ham med leen, eller om det, som følger efter livet. Karaktererne – og med dem læseren – tvinges til at overveje, om døden er et gode, hvis den betyder en genforening med ens kære. Eller hvis den samler familier. Det er ikke en bog, som opfordrer til selvmord, men den viser både lyse og mørke sider af døden.

På et filosofisk/teologisk plan slås det flere gange fast, at Jahve – og Djævelen – kun kan dræbes ved at miste sin udødelighed. De bliver dødelige, når ingen længere tror på dem. Derfor er Den faldne djævel fuld af døende guder, bl.a. fra nordisk mytologi.

Aziels plan er, at kun han skal være tilbage, og så vil mennesket tro på ham og gøre ham udødelig. Han vil blive ”en djævelsk gud og en guddommelig djævel! Den Eneste Ene i al evighed!”, som han i al ubeskedenhed udtrykker det.

De små humoristiske ordspil, vi kender fra tidligere bind, iblander lysere toner i den mørke fortælling. F.eks. nævnes bogen Bibelen – som Fanden læser den flere gange.

Fakta:

Kenneth Bøgh Andersen: Den faldne djævel. Den Store Djævlekrig del 6.
304 sider. Høst & Søn. ISBN: 978-87-638-4640-0.

Fyraftensmøde og reception om Mouritsens metode

Skriv et svar

Mouritsens metodeFyraftensmøde og reception om Mouritsens metode

BUPL Århus holdt et spændende arrangement i forbindelse med udgivelsen af Mouritsens metode redigeret af Herdis Toft og Karin Esmann Knudsen. Flemming Mouritsens studerende, kollegaer, familie m.fl. var mødt op til en blanding af fyraftensmøde med debat, reception med præsentation og gravøl med anekdoter.

Jeg har ikke selv kendt Flemming Mouritsen (1942-2015), men blev alligevel rørt af de mange taler.

“Man har ikke forstået det, bare fordi man har fået sat det på begreb” har Flemming Mouritsen sagt. Det kan godt udfordre den mere akademiske tilgang til pædagogik, som i disse år har førertrøjen. Det er ikke den eneste gang, Mouritsen har gået imod sin samtid – og ikke det eneste, han har at sige i 2016 og årene frem.

Bøgerne – for der er to – dækker 40 års arbejde, hvor han bl.a. underviste i pædagogik på det, som dengang hed Socialpædagogisk Seminarium i Aarhus. De Mouritsen i 1970’erne begyndte at undervise i dansk, var det et fag med fokus på (voksne) dannelsesbegreber og litteratur for voksne. Han indførte børnelitteratur i pensum. Tænk, det havde man ikke før. Og tænk, med den seneste ændring af pædagoguddannelsen er børnelitteraturen sat udenfor døren igen!

Da jeg havde såkaldt AK-fag i 1999, var det selvfølge, at undervisningen havde tæt tilknytning til børnekultur og det pædagogiske arbejde. Det var Niels Mors, der underviste mig, ham vender jeg tilbage til.

Selv om Mouritsens havde det meget dobbelt med teoretisering, begreber og metoder, udviklede han en del af sine egne. Hans virke forsøgte hele tiden at finde en balance mellem tre “poler”, som blev illustreret med denne slide:

Mouritsens metode, slideSom eksempler nævnte Karin Esmann Knudsen de tre forfattere Ole Lund Kirkegaard, Egon Mathiesen og Cecil Bødker, hvis budskab er det modsatte af Rødhættes: De opfordrer barnet til at forlade stien, gå ved siden af den udpegede vej. Det er her, eventyret findes.

I det hele taget udfordrede Mouritsen synet på børnelitteraturen. Er det pædagogik eller kunst? Et spørgsmål, som stadig debatteres i faglige kredse – og sikkert også i de små hjem. Mouritsens eget forsøg på et svar lød: “Børnelitteraturen har en social funktion samtidig med, at den er formet i æstetiske mønstre.” Det var et pudsigt sammenfald, at på dagen for fyraftensmødet/receptionen havde Center for Børnelitteratur skiftet navn til Center for Børns Litteratur og Medier, endnu et forsøg på at placere børnekulturen, selv om den er så svært at fastholde.

I øvrigt mente Mouritsen, at legetøjskataloger er de vigtigste bøger i børns liv. Man kan så tænke over, hvad den vigtigste læsning i børns liv i dag er. Computer og de digitalt bårne spil er mit bud. Computerspil fik anerkendende ord med på vejen, for man kan tænke over, hvilke kompetencer man bruger ved skærmen.

Lidt langhåret mente man tidligere, at legen er, når
nogen gør noget ved nogen med noget.

I dag ser man på leg som noget, hvor
noget gør noget ved nogen med noget.

Det er her, computerspillet kommer ind.

Et andet Moritsensk begreb er den gennemøvede spontanitet, som dækker over, at spontanitet, det skal man øve sig på. Kun sådan bliver man bedre og bedre. Den er lige værd at tænke over.

Tilbage til min egen seminarietid

Arrangementet gav mig nye tilgange til, hvad der skete med mig, da jeg med en fuld læreruddannelse, lærerpraksis og SFO-praksis kom på pædagoguddannelsen i slutningen af 1990’erne… og i den grad begyndte at lære noget. Førnævnte Niels Mors gav mig en øjenåbner, da han som den første konfronterede mig med, at her brugte man ikke “du er mit objekt”. Med Mouritsens ord var mantraet “Vi lærer af hinanden, vi støtter hinanden.”

Niels Mors huskede mig fra studietiden, da jeg præsenterede mig til arrangementet. Godt gået, når man tænker på de hundredevis (hvis ikke tusindvis?) af studerende, han har haft gennem hænderne. Vi havde ikke mange timer sammen, men jeg husker også udmærket pointerne i de nye måder at betragte læring på, som jeg fik der.

Min (dengang) veludviklede evne til udenadslære og til at gengive lærebøgerne gav ikke de store fordele. På pædagoguddannelsen blev vi hørt i problemforståelse, kreative interventionsforsøg og en nysgerrig og åben tilgang. På den måde er jeg sikkert blevet undervist i Mouritsens metode uden nogensinde at have mødt Flemming Mouritsen hamselv.

BogForum 2016

Skriv et svar

IBBY og Don RosaIBBYs standBibiana på BogForum Sarah EngellBrian ØrnbølBogForum 2016

BogForum er årets ubestridte højdepunkt for bognørder.

I år havde jeg ekstra travlt, fordi jeg stod i den stand, Selskabet for Børnelitteratur havde i det børneområde, som var en rigtigt god nyskabelse. Vi stod sammen med forlaget Hjulet ved siden af Disney-tegneren Don Rosa, som jeg fik hilst på allerede dagen inden den officielle åbning.

Forlaget Hjulet har specialiseret sig i at oversætte bøger “fra de varme lande”, som Vagn Plenge fra forlaget siger. Vagn Plenge er desuden formand for Selskabet for Børnelitteratur. Læs om Malala – pigen som kæmper med ord og Stakkels monstre og Amigo.

Overfor os holdt M/S Bibiana til. De havde mange aktiviteter for børn. På den måde fik de mange til at se den fine udstilling af illustrationer fra alverdens børnebøger. Årets nyhed var muligheden for at tegne i 3D og gå rundt inde i sin tegning.

Jeg havde ikke tidligere mødt Sarah Engell, så jeg hørte et foredrag og tog en snak med hende bagefter. Jeg er især imponeret over Hjertet er 1 organ, som jeg i en artikel har kaldt Velskrevet forfærdelig og forfærdeligt velskrevet. Hun har desuden skrevet bl.a. Benny Beton. Sarah Engell fortalte bl.a., at litteraturen giver os mulighed for at behandle svære emner på en nuanceret og omsorgsfuld måde.

Brian Ørnbøl har jeg fulgt i flere år, og i år debuterede han som børnebøgsforfatter med Mekano Max. På BogForum udkom også Ørnbøls ABC, som jeg har været betalæser på. Brian Ørnbøl havde et langt program med mange oplæsninger og et interview. Her læser han Mekano Max op for en gruppe børn.

Cecilie EkenCecilie Eken havde et udmærket foredrag på Lille Scene, som desværre var svær at finde, så det var et begrænset publikum. Hun fortalte om serien Max Vero, som hun laver sammen med sin mand, Peter Heydenreich. Sidstnævnte er vild med at tegne maskiner, så de er der mange af.

Cecilie Eken har også skrevet Natulv.

Anne Sofie Hammer og Dina GellertDer var til gengæld ingen problemer med at finde den workshop, Anne Sofie Hammer og Dina Gellert havde. Her kunne børn tegne og male Villads fra Villads fra Valby, og der var fine lodtrækningspræmier.

Anne Sofie Hammer har også skrevet Mig og Dylan Walker, og Dina Gellert har skrevet og tegnet Leopold-bøgerne.

Patrick NessPatrick Ness har skrevet Monster, så jeg måtte hen og høre interviewet med ham. Desværre fik jeg kun hørt en smule, men jeg måtte da tænke, hvordan den pæne mand kan skrive så skræmmende en historie. Måske ligger noget af forklaringen i, at Monster er skrevet over Siobhan Dowds ide. Syv minutter over midnat. , som er bogens filmatisering, kan ses i danske biografer fra 8. december 2016.

Anette PrehnAnette Prehn, som har skrevet Hjernesmart pædagogik, har senere skrevet om ledelse. Det var i den anledning, hun blev interviewet. Hun fortalte som altid medrivende om sine bøger og kan bl.a. afsløre, at flere af hendes bøger er i spil til en oversættelse til tysk. Bøgerne findes i forvejen både på tryk og som e-bog.

Anne Sofie Hammer og Lisa Gardum AndersenAnne Sofie Hammer blev interviet af Lisa Gardum Andersen og fortalte bl.a. om vigtigheden af at give børn gode læseoplevelser. Hun skriver sine Villads fra Valby-bøger både til højtlæsning og begynderlæsning, så begynderlæseren får oplevelsen af at læse en “rigtig” bog, fordi han/hun jo kender den i forvejen som en bog også for større børn.

Christoffer Boserup SkovEndnu en bog fra den produktive filosof Christoffer Boserup Skov, som er en af mine anmeldere på JAGOO. Denne gang har han skrevet en lille “filosofisk arbejdesbog”, Bliv til!, som jeg glæder mig meget til at læse.

Christoffer Boserup Skov har også skrevet serien om Sebastian. Derudover har han bl.a. skrevet Grundbog i filosofi til gymnasiet.

Kenneth Bøgh AndersenSidste år havde jeg æren af at overrække Klods Hans-prisen, som gives til “en person, der har gjort noget særligt for at formidle børne- og ungdomslitteratur”. I år kunne jeg slappe af og se på.

Inden overrækkelsen kunne vi nyde Kenneth Bøgh Andersens oplæsning af eventyret. “K.B. Andersen læser H.C. Andersen.”

Betina Falsing og Merete Flensted Laustsen

Prisen gik i år til Merete Flensted Laustsen (t.h.). Betina Falsing fra bestyrelsen i Selskabet for børnelitteratur begrundede prisen i en tale, som gjorde prismodtageren både rørt stolt.

Talen kan høres her og kan desuden læses i Selskabets medlemsblad, Klods Hans nr. 4/2016.

Miki Therkildsen og Vagn PlengeSelskabet for Børnelitteratur er en afdeling af det internationale IBBY, som hvert år har en såkaldt honour list. I år blev den ære bl.a. givet til Niviaq Korneliussen for Homo sapienne. På vegne af forlaget Milik modtog ejerens søn, Miki Therkildsen et fint diplom fra Vagn Plenge, som er formand for Selskabet for Børnelitteratur og desuden har siddet i IBBYs Executive Committee.

Tekla Canger og Lone Bæk BrønstedKøn interesserer mig meget. I øjeblikket kommer der en del litteratur og køn i pædagogik, det har også været en mangelvare. Jeg kan desværre ikke nå at læse det hele, så jeg tog en genvej ved at høre Tekla Canger og Lone Bæk Brønsted fortælle om Køn – pædagogiske perspektiver. De havde en god pointe om, at køn blot er én måde at kategorisere på. Andre kategorier kan være lige så stigmatiserende.

Thorstein Thomsen og Jan IrhøjDet er ikke bøger det hele. Den sidste dag (søndag) gav jeg mig selv “bogfri” en halv times tid, hvor jeg hørte Thorstein Thomsen og Jan Irhøj synge sange fra deres nye album Der er ingen rynker på mit hjerte om livet efter de 60.

Hvis det er lige så morsomt og indsigtsfuldt som d’herrers koncert, så er der ikke noget at være bange for.

Hans Reitzels Forlag og Forlaget Frydenlund havde støttet mig med fribilletter. Tak for det.

 

Nye læreplaner i dagtilbud

Skriv et svar

Nye læreplaner i dagtilbudConcrit lørdagsskole 2016

En konference tog pulsen på velfærdsarbejdet i Danmark og udland. Det var årets udgave af Concrit, som er et græsrodstræf, denne gang holdt i Aarhus. Deltagerne organiserede selv workshops, spisning og indkvartering. Det kom der mange gode møder mellem mennesker ud af.

Concrit har været afholdt i en række europæiske byer. Jeg ser valget af Aarhus som en fornuftig konsekvens af, at de fleste deltagere (og ikke mindst arrangører) kommer fra Danmark. Kun to deltagere kom rejsende til landet: To spanske deltagere, som brugte en lokal simultantolk. Det fungerede godt, selv om man lige skulle vænne sig til, at nogen sad og talte lavmælt under oplæg og debatter.

Workshops

Deltagerne kom selv med temaerne for de to omgange workshops, som var lagt ind i programmet. De handlede om:

  • Muligheden for en opfølger af det sociale opråb Modild.
  • Hvordan fremmer man en mere aktiv deltagelse på eksempelvis tillidsrepræsentant-møder?
  • Fremtidige aktiviteter i Concrit-regi.
  • Forældresamarbejde: Gøres hjemmet til den skolificerede børnehaves forlængede arm?
  • Revner og sprækker: Hvor finder vi rum til den pædagogiske dagsorden i en forvaltningsdagsorden?
  • Praksis og teori: Praksis ind på uddannelserne, forskerne ud i daginstitutionerne.
  • Hvordan sætter man ord på pædagogiske ballader i modsætning til forvaltningssprog?
  • Hvad forstår uddannelserne ved pædagogik, når der er så mange (andre) faggrupper, som uddanner pædagoger?
  • Ord er våben – lad os lave kritisk pædagogisk litteratur.

Undervejs blev nogle workshops slået sammen, andre ændrede retning, og et par stykker gik i sig selv. Jeg var meget optaget af revner og sprækker. F.eks. bruger jeg gerne muligheden for at flette lidt pædagogisk faglighed ind i de fora, jeg er med i, også når de ikke har en pædagogisk overskrift. F.eks. kan jeg ikke tale børnelitteratur uden at tænke pædagogisk.

Om eftermiddagen var jeg i en workshop, som tog livtag på pædagogik i teori og praksis, hvor vi bl.a. debatterede pædagoguddannelsens vilkår og pædagogikkens vilkår på læreruddannelsen. Det kom der mange gode vinkler på forskellen mellem pædagoger og lærere ud af. Forskelle, som både kunne ses i uddannelse, i praksis og i professionsudøvernes egne forståelser.

Oplæg

Ud over workshops var dagen krydret med oplæg, som enten kunne bruges i dagens øvrige aktiviteter eller tages med hjem. Jens Krause Nielsen fortalte om en (muligvis meget smitsom) hjernelidelse, som medfører, at ledelse og pædagogik er begyndt at tale samme sprog! Han gav flere eksempler fra aktuelle virksomhedsplaner. Det er primær narcissisme, når man hævder, at “mine ord skaber min virkelighed”. Det var ellers en forståelse af virkeligheden, som ofte sås på daginstitutionernes hjemmesider.

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen talte under overskriften “Der er faglighed bag”, som også er titlen på en kampagne fra BUPL. Se f.eks. denne video. De talte for, at man i højere grad tænker selvopdragelse i opdragelse. Opdragelse sker også i pædagogisk praksis. Pædagoger i praksis resonerer pædagogisk. Det er ifølge de to oplægsholdere forskellen på pædagoger og andre faggrupper. Det sætter sit aftryk i handlinger og fortællinger. De kom dog ikke ind på mere præcist, hvordan det kan ses og høres.

De to catalanske pædagoger fra Rosa Sensat  fortalte om deres vilkår for pædagogikken. Bl.a. skelnes der ikke mellem pædagoger og lærere. Rosa Sensat er ikke en fagforening og kan mere sammenlignes med Unge Pædagoger eller Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Rosa Sensat er for pædagoger/lærere samt forældre/familier i 0-18 års området.

Jimmy Krab holdt oplæg om, når forældre bliver en resurse for deres børns læring. Han har undersøgt et projekt med familieklasser, hvor forældrene deltog i børnenes skolegang. Det er børn, som undervises meget målstyret og f.eks. får point efter, hvor godt de lever op til:

  • Jeg kan arbejde med en opgave i 15 minutter.
  • Jeg afbryder ikke læreren.

Oplægget afstedkom en del undren og afstandstagen, ikke mindst fordi børnene også skal samle point derhjemme.

Dagens sidste oplæg blev leveret af trioen Jytte Hare, Jytte Mølgaard og Lars Søgaard. De havde især fokus på sprogarbejdet. Jytte Hare refererede en undersøgelse for, at “alle børn, som udsættes for intensivt sprogarbejde, rykker sprogligt. Og især de børn, hvor pædagogerne selv har tilrettelagt forløbet.” Jytte Mølgaard kunne supplere, at en forsker havde undersøgt, hvad der sker med børns sprog, når der er mange ABC’er og sprogplakater i deres miljø. Han fandt ud af, “at det hjælper især, når man taler meget med børnene!”

Lars Søgaard sidder i Rådet for børns læring. Han viste os Lær mig noget. Hver dag, som Rådet for børns læring har lavet. En deltager fra salen kommenterede, at kvalitet ikke lader sig måle. Kun kvantitet. Derfor skal vi holde op med at tale om højkvalitetesinstitutioner og i stedet kalde dem højkvantitetsinstitutioner.

Nye pædagogiske læreplaner på vej?

Der er nedsat en gruppe, som arbejder med en revidering af de pædagogiske læreplaner. Deres arbejde kan man læse mere om her. I linket kan man også komme videre til muligheden for at kommentere på gruppens arbejde og komme med input. Postkassen er åben indtil 1. september.

Jeg har allerede skrevet en mail, da jeg er bekymret for, hvilket fokus en revision af de pædagogiske læreplaner vil få. De nuværende pædagogiske læreplaner skal beskrive, hvilke rammer institutionerne tilbyder. Det er altså pædagogernes arbejde, som planerne handler om. Det skal det blive ved med at være, men jeg frygter, at man vender blikket mod krav til barnet. Barnet skal kunne så-og-så mange ord, barnet skal kunne slå en kolbøtte osv. Fortsæt selv listen.

Jeg har sat mig for at genlæse Kanon for syvårige af Donata Elschenbroich. Læs evt. artiklen fra Børn&Unge. I bogen giver en lang række forskellige mennesker deres bud på, hvad der har værdi i et barneliv. Forfatteren nævner f.eks.:

  • have oplevet sin egen tilstedeværelse som et positivt bidrag. “Hvis du ikke havde været til…” “Vi savnede dig…”
  • ville vinde og kunne tabe
  • kunne gynge: Hvad gør min krop ved gyngen, hvad gør gyngen ved min krop”
  • have gjort den erfaring, at dets eget forslag til forbedring er blevet omsat til virkelighed. En erindring: mig som forbedrer verden
  • have delt et uløseligt spørgsmål med en voksen (“det her er der ingen, der ved”)
  • være faldet i en å.

De mange andre bidragsydere har ikke givet deres bud i punktform med undtagelse af Amos Comenius, som i 1658 bl.a. havde dette bud indenfor geografi: kende sin hjemby og elementære geografiske betegnelser som mark, bjerg, flod, og ærkebiskop Johannes Dyba, som bl.a. havde dette punkt: kende forskel på godt og ondt, sandhed og løgn.

Det er nogle år siden, jeg har læst den, men jeg tror, den kan give stof til eftertanke i et arbejde med nye pædagogiske læreplaner.

Til gengæld genlæser jeg jævnligt den lille billedbog Spørg mig af Antje Dam. Her spørges barnelæseren f.eks. om:

  • Har du prøvet at være alene?
  • Har du et ønske, som aldrig går i opfyldelse?
  • Hvad kunne du tænke dig at gemme til dit eget barn?

Det er spørgsmål, som bør optage barnet i vuggestuen og børnehaven langt mere end definitioner af skoleparathed, at kunne stave sit eget navn og at kunne nævne ugernes navne.

Cafe-foredrag om højt begavede børns læsning

Skriv et svar

Foredrag på Casa CaroloCafe-foredrag om højt begavede børns læsning

Hvis du ikke kunne komme til foredraget på Casa Carola om højt begavede børns læsning, finder du her et resume af foredraget, mine “håndholdte powerpoints” og en litteraturliste.

(Foto: Hanne Matthiesen)

Jeg har arbejdet med børn i over 20 år. Det har slået mig, at højt begavede børn ikke har det så let, som man umiddelbart skulle tro. Jeg har arbejdet med højt begavede børn, især de seneste år i Folkeskolen, hvor jeg er støttepædagog.

Først kommer der baggrundsviden om højt begavede børn, derefter præsenterer jeg bøger, som jeg vil anbefale til dem. Til sidst er der mulighed for at gå på opdagelse i mine medbragte bøger samt stille spørgsmål til mig og til forældre fra foreningen Gifted Children, som har sagt ja til at stille op. Vi kan også nyde en kage med te/kaffe.

Det er sjældent, at højt begavede børn skiller sig ud i vuggestuen, de opdages i børnehaven (hvis kompetente pædagoger), slår igennem i skolen. Det skyldes den asynkrone udvikling: Børn udvikler sig motorisk, sprogligt, socialt osv. Ved asynkron udvikling sker det med meget forskellig hastighed. Der er ikke nogen, som undrer sig over, at voksne f.eks. ikke kan synge en ren tone eller får alle planterne til at dø. Derimod er der åbenbart en forventning om, at et barn er nået lige langt i sin udvikling på alle områder.

Hvordan genkender man så højt begavede børn? Jeg har lavet en stak håndholdte, unplugged og analoge Powerpoints hentet fra Ole Kyeds De intelligente børn og professor Shirley J. Kokot. De viser nogle tegn, man kan kigge efter, selv om de højt begavede børn også er meget forskellige:

Velbegavede børn: Kender svarene
Højt begavede børn: Stiller spørgsmålene

Velbegavede børn: Er interesserede
Højt begavede børn: Er ekstremt nysgerrige

Velbegavede børn: Har gode ideer
Højt begavede børn: Har vilde, skøre ideer

Velbegavede børn: Arbejder hårdt
Højt begavede børn: Beskæftiger sig med andre ting, men klarer sig godt

Velbegavede børn: Svarer på spørgsmål
Højt begavede børn: Diskuterer i detaljer og er omstændige

Velbegavede børn: Befinder sig i toppen af klassen
Højt begavede børn: Er forud for klassen

Velbegavede børn: Lytter med interesse
Højt begavede børn: Viser stærke holdninger og synspunkter

Velbegavede børn: Lærer let
Højt begavede børn: Ved det allerede

Velbegavede børn: Har det godt med kammeraterne
Højt begavede børn: Foretrækker voksne

Velbegavede børn: Er modtagelige
Højt begavede børn: Er intense

Velbegavede børn: Kopierer nøjagtigt
Højt begavede børn: Skaber nyt

Velbegavede børn: Modtager information
Højt begavede børn: Bearbejder information

Velbegavede børn: Teknikere
Højt begavede børn: Opfindere

Velbegavede børn: Husker godt
Højt begavede børn: Gætter godt

Velbegavede børn: Holder af logisk opbygget læring
Højt begavede børn: Trives med kompleksitet

Velbegavede børn: Er bevidste
Højt begavede børn: Er ivrigt observerende

Velbegavede børn: Er tilfreds med egen læring
Højt begavede børn: Er meget selvkritiske

Velbegavede børn: Holder af at gå i skole
Højt begavede børn: Holder af at lære

Alle børn har brug for bøger, som støtter udviklingen. Sproglig udvikling, forståelse for andres liv. Asynkron udvikling nødvendiggør asynkrone bøger. Som 14-årige Amalie skrev i en Facebook-besked til Josefine Ottesen:

Jeg elsker at læse, fordi det er et andet liv, som man kan opleve igen og igen. Der er mange mennesker, der siger at man kun har et liv, men hvis man læser bøger, kan man have tusinde forskellige liv, hvor man får fantastiske oplevelser, som man aldrig havde oplevet, hvis man kun havde et liv.

Forskellige typer bøger, som kan udfordre højt begavede børn:

Titlerne er hentet fra min egen bogsamling. De skal tages som eksempler på bøger og kan suppleres ad libitum af tilsvarende titler.

Samtalebøger til de yngste

  • Antje Damm: Spørg mig
  • Ulla Rose Andersen: Kan en hund grine?

Bøger om følelser og venskaber

Faktuelle bøger

Kig gerne i souvenir-butikken, når I er på museer, udstillinger, eksperimentarier og lign.

Verden vendt på hovedet

Angst

Med høj begavelse kommer indsigt i (og interesse for) emner, som barnet ikke følelsesmæssigt er parat til at bearbejde.

  • Eckhard Tolle: Miltons hemmelighed
  • Monster

Fantasy

For bognørder

–  man kan også bruge den samme bog i flere udgave og lave sammenligninger

Fiktion med faktuelle afsnit

Bøger til voksne

Selv om bøgerne er skrevet til voksne, kan mange højt begavede børn med fordel gå på opdagelse i dem – blot der ikke er børne-uegnede emner.

  • Dalai Lama: Kunsten at leve lykkeligt
  • Tor Nørretranders: Frem i tiden
  • Jesper Hoffmeyer: Shorts
  • Det man husker
  • Gregers Gjersø & Kristian Joos: På ski til Sydpolen

Bøger, som kan læses af de voksne, som vil vide mere

Dem, jeg bare skal have med

… Kig også på min download-side, her er både mit formidlingsprojekt fra masteruddannelsen og en artikel.

Hvor står børnelitteraturen?

Skriv et svar

20160319 Brian P. Ørnbøl, Gunvor Ganer Krejbjerg, Louis JensenHvor står børnelitteraturen?

Til et arrangement med højtlæsning af Brian P. Ørnbøl, Gunvor Ganer Krejberg og Louis Jensen var jeg blevet inviteret med som moderator. Jeg blev bedt om at sige nogle ord om børnelitteraturens vilkår i dag.

Her er mine ord:

Tak for at få lov til at komme i dag. Jeg blev meget glad, da jeg fik invitationen. Da jeg havde lagt røret på, tænkte jeg: “Hvad var det lige, jeg sagde ja til?” I januar holdt Selskabet for Børnelitteratur et statusseminar hvor ni mennesker med hver sit specialområde havde en hel dag til at fortælle. Det skal jeg så klare på ti minutter!

Børnelitteraturen går i mange retninger, og jeg vil bare trække nogle stykker frem.

En retning er, at forlagene satser på det, som sælger stort

Mange køber bøger i supermarkeder eller andre steder, som ikke har specialbutikkens vejledning. Og specialbutikken er boghandlen, hvis man skulle være i tvivl.

Bibliotekerne er oftere og oftere uden personale, og det får samme virkning.

Det giver en fordel til de forfattere, som i forvejen er kendte fra tv, uanset om de er forfattere eller kokke, musikere eller skuespillere. De har også lavet gode bøger, men deres bøger får et forspring uanset kvalitet.

Det betyder også, at forfatteren bliver vigtigere. I min barndom vidste jeg ikke, hvordan forfatterne så ud. I dag har de lagt klip ud på Youtube, og har deres egen profil på Facebook, Instagram osv. Den tendens betyder flere arrangementer som dette, hvor læserne kan møde deres forfattere – og forfattere kan møde deres læsere. Dette arrangement er heldigvis en lejlighed til at møde forfatterne live.

Nogle bøger bliver der gjort særligt meget ud af

Det stikker også i en anden retning. Nogle bøger bliver der kræset rigtigt meget om. Følesansen spiller ind. Nogle ”bøger” er ikke bøger. Det kan være æsker, harmonikaer osv.

Det er bøger, som kan – og skal – læses langsomt. Bøger til eftertanke. Lyrisk tekst og et anderledes billedsprog sænker læsetempoet.

Børn og voksne vælger forskellige bøger

Der er forskel på, hvad forældrene køber til børn, og hvad de selv ville købe. Lyt derfor til børnene og lyt til de, som har med aktuel børnelitteratur at gøre til daglig.

Det skal være bøger, som læser sig selv. Hvor man ikke kan slippe. De skal bide sig fast. Side 1! Og 2!

Jeg kan fortælle, at en forfatter som Mette Finderup som ny og ukendt forfatter solgte oplag tre gange det, hendes bøger sælger i dag.

Andre medier end bogen

Bogen som medie bliver også udfordret af e-bøger, lydbøger osv. Teksten behøver ikke være i en bog, ligesom bogen ikke behøver indeholde tekst. I øvrigt har billedbøgernes formsprog bredt sig til voksenlæseren.

Indholdet

Emnemæssigt er der igen kommet fokus på hverdagslivet, især til de yngste aldersgrupper.

Handicap og mobning er ved at blive afløst af spændende familieformer og eksperimenter med identitet og roller.

Til min egen store glæde er bøger med en blanding af fiktion og fakta også i vækst. Det kan være naturvidenskab, geografi og opfindelser.

Til sidst en lille reklame for et foredrag om højt begavede børns læsning 30. marts på Casa Carola hvor åen møder Kystvejen. Jeg har lagt visitkort med oplysninger på bagsiden på bordet, hvor forfatterne signerer bøger efter oplæsningerne.

Præsentation af forfatterne:

Louis Jensen

Har skrevet en imponerende række bøger. For sit forfatterskab er han indstillet til Hans Christian Andersens Awards, som er noget af det fineste, der kan overgå en børnebogsforfatter. Han er endda kommet på shortlisten, som er de fem, som er kommet med i noget, vi med X-faktor-sprog kan kalde finalen. 4. marts bliver det afsløret, og vi er spændte.

Gunvor Ganer Krejberg

En af de halvkendte forfattere i dag. Det kan jeg roligt sige, for det kalder hun sig selv i Halfdanske digte af halvkendte forfattere, som hun bidrog til sidste år i anledning af 100-året for Halfdan Rasmussens fødsel.

Gunvor Ganer Krejberg har et alsidigt forfatterskab bag sig: Gendigtning af folkeeventyr, fantasy, filosofisk bog om tiden. Og så den hun vil læse i dag, som hun selv skal have lov at præsentere.

Brian P. Ørnbøl

Debuterede som børnebogsforfatter for en uges tid siden. Han er dog på ingen måde ny i litteraturkredse. Brian P. Ørnbøl har en række korttekster for voksne i bagkataloget. Jeg ved, han arbejder på nye titler, som jeg afventer med spænding.

Brian P. Ørnbøl er ikke uvant med oplæsninger som denne, men med Mekano Max har han kastet sig over en ny lytterkreds.