De bedste ønsker for 2017

De bedste ønsker for 2017De bedste ønsker for 2017

2016 har været et travlt år for mig. Godt, men travlt. Jeg håber på, at 2017 bliver det samme. Jeg viderefører meget af mit arbejde, men der er også et par ting, jeg lægger bag mig. Så er der plads til nye arrangementer i kalenderen og i arbejdshukommelsen.

Det fortsætter jeg med

  • Støttepædagog på en folkeskole nord for Aarhus. Det er her, jeg har min basis og mit fundament. Uden kontakten til den levende pædagogiske praksis kunne jeg ikke lave det, jeg ellers laver. Jeg fortsætter tre dage om ugen.
  • Artikler til faglige tidsskrifter om børnelitteratur og om pædagogik. Jeg er fortsat tilknyttet en række tidsskrifter som tekstforfatter og i redaktionen.
  • Vejledning af studerende. Det er primært pædagogstuderende og studerende på universitetet, som har brugt mig som ekstern vejleder. Det er spændende, og de studerende vender tilbage og fortæller, at de er tilfredse.
  • Boganmeldelser af børnelitteratur og pædagogisk faglitteratur.
  • Til marts er jeg på valg til bestyrelsen i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Jeg håber at kunne blive genvalgt og fortsætte mit arbejde der.

Det opgraderer jeg

  • Foredrag og kurser. Det har ligget lidt stille, men i 2017 vil jeg sætte gang i foredragsvirksomheden igen. En samarbejdspartner, som før har lagt lokaler til foredrag og andre arrangemneter, flytter til nye og større rammer. Så håber jeg at kunne flytte med.
  • JAGOO er blevet solgt, og den nye ejer vil give et indholdsmæssigt og visuelt boost til siden. Det kommer jeg med mere nyt om i begyndelsen af det nye år. (Billedet forestiller de sidste bøger, som lå på JAGOOs lager, og som jeg har overtaget.)
  • Hjemmesiden her har længe haft brug for en opgradering. Det har ligget stille, da jeg afventede planerne med JAGOO. Nu må jeg se at komme i gang med det.

Det er nyt

  • Mit arbejde ud over at være støttepædagog havde i begyndelsen præg af at være hyggelig interesse for mig. Sådan er det ikke længere. Derfor vil jeg også tage det mere seriøst at videreuddanne mig. Networking, kundekontakt og ikke mindst udseendet af hjemmeside, facebookside og flyers skal have et alvorligt gennemsyn.
  • Det gælder også nyhedsbreve. Som noget konkret nyt vil jeg en af de første uger af 2017 undersøge, hvordan mine følgere foretrækker kontakten. Det kan få betydning for, hvor ofte jeg sender nyhedsbreve ud.
  • LinkedIn har hidtil blot været et socialt medie, hvor jeg havde en næsten ubrugt konto. Det bliver mere og mere tydeligt for mig, at her er der gode muligheder for at vidensdele. Det er endnu uklart for mig, hvordan jeg omsætter den viden til handling, men det kommer.

Det går jeg lægger jeg bag mig

  • 2016 benyttede jeg til at afholde en række taknmelighedsarrangementer. Jeg ser mig selv som mønsterbryder. Jeg er ikke blevet noget stort, men jeg har mange at takke for, at jeg er nået så langt, som jeg er. Det blev afsættet til at holde fire arrangementer for lærere, mentorer, kolleger, ledere og andre, som har støttet mig undervejs. Det var store arrangementer med et fælles oplæg i form af en koncert, en guidet stilletime i mindfulness eller et foredrag. Til gengæld har jeg fået udtrykt min tak, fået rigtigt mange gode oplevelser og har samlet erfaringer med at afholde den slags arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *