Den faldne djævel er stærk kost


Den Store Djævlekrig komplet
Den faldne djævel
 er stærk kost

Kenneth Bøgh Andersen lægger hårdt ud i sidste bind af serien om Den Store Djævlekrig: Filip møder afskårne øjenlåg, udødelighed i Helvede og han ser sin elskede Satina får halsen skåret over. Det viser sig at være en drøm, og det er ikke sidste gang, læseren kommer i tvivl om, hvad der er virkelighed. Både Filip og læseren får svært ved at tro, for ”det er farligt, når tro bliver til viden,” som Jahve fortæller Filip.

(Artiklen har også været bragt i LæringsCenteret nr. 6/2016. Læs artiklen i sit oprindelige layout her eller læse hele tidsskriftet her.)

Det er en meget dyster bog, både i tematikker og i fortællingen. For at tage fortællingens gru først: Aziel er vendt tilbage og sætter det norrøne Ragnarok i gang for at få fat i Thors hammer og styrkebælte. Desuden skal han bruge Fenrisulvens lænke til at binde Jahve. Aziel tager selve tiden til hjælp og inddrager Døden i sine planer. Døden er den eneste, som er større end både Jahve og Djævelen.

Det lykkes Aziel at skabe en så magtfuld illusion, at Filip dræber en af sine allerkæreste. Jeg har altid ment, at det største offer, man kan bringe i en kamp, ikke er hverken at dø selv eller at miste. Begge dele er et vilkår i alles liv(!), men Filip må leve videre med mindet om at have dræbt.

Kenneth Bøgh Andersen er en mester i at fortælle disse grusomme historier. Tag bare dette eksempel om Filips prøvelser: ”Han prøver at vende sig om, men hans ben vil ikke som han. Ikke det mindste flytter de sig, og da han kigger ned, ser han, at begge hans fødder er forsvundet. De er sunket ned i det klippestykke, han står på, som om det ikke er lavet af sten, men af mudder. I den tid, det tager ham at begribe, hvad der er sket, synker han i til knæene (…) Han prøver at skrige, men kan ikke mønstre luft til mere end et halvkvalt gisp. Sorte bobler springer for hans blik, og midt i rædslen spekulerer han på, om der også er en verden efter denne…”

Jahve er afhængig af, at mennesker vælger at tro på ham. Derfor greb han ikke ind ved korsfæstelsen, for så havde det ikke længere været menneskets frie vilje. Også andre historier fra Bibelen bliver nyfortalt. Jesus genopstod ikke, og Jobs opgør med Jahve var resultatet af et væddemål mellem Jahve og Djævelen. I en sekvens i Den faldne engel tilbyder Djævelen Filip alt. Som da han fristede Jesus i ørkenen, hvis man kan sine skriftsteder. Filip ønsker sig en dag i Paradis med sin far og sin mor, nok ikke lige den gave, Djævelen havde i tankerne.

Dystre temaer

Den faldne djævel handler i endnu højere grad end sine forgængere om døden. Ikke blot om Mortimer, som er ham med leen, eller om det, som følger efter livet. Karaktererne – og med dem læseren – tvinges til at overveje, om døden er et gode, hvis den betyder en genforening med ens kære. Eller hvis den samler familier. Det er ikke en bog, som opfordrer til selvmord, men den viser både lyse og mørke sider af døden.

På et filosofisk/teologisk plan slås det flere gange fast, at Jahve – og Djævelen – kun kan dræbes ved at miste sin udødelighed. De bliver dødelige, når ingen længere tror på dem. Derfor er Den faldne djævel fuld af døende guder, bl.a. fra nordisk mytologi.

Aziels plan er, at kun han skal være tilbage, og så vil mennesket tro på ham og gøre ham udødelig. Han vil blive ”en djævelsk gud og en guddommelig djævel! Den Eneste Ene i al evighed!”, som han i al ubeskedenhed udtrykker det.

De små humoristiske ordspil, vi kender fra tidligere bind, iblander lysere toner i den mørke fortælling. F.eks. nævnes bogen Bibelen – som Fanden læser den flere gange.

Fakta:

Kenneth Bøgh Andersen: Den faldne djævel. Den Store Djævlekrig del 6.
304 sider. Høst & Søn. ISBN: 978-87-638-4640-0.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *