Den faldne engel

Den faldne engelDen faldne engel

Kenneth Bøgh Andersen
295 sider
Høst & Søn 2015

 

 

 

 

Det var en overraskelse, da Kenneth Bøgh Andersen sidste år varslede et femte bind i serien Den store Djævlekrig. Det har været ventetiden værd, for Den faldne engel er djævelsk god. Filip bliver endnu engang kaldet til Helvede. Denne gang er det Gud, der har sendt efter ham.

Bogen begynder lidt langsomt. Den ændres til endnu en uhyggelig, spændende og humoristisk fortælling om et univers, hvor begreber som det gode og det onde ikke rigtigt giver mening. Den væsentligste dagsorden er opretholdelse af den balance, der er mellem de forskellige dele af universet.

Netop denne balance er truet i Den faldne engel, og Filip må finde ud af, hvem der står bag. Om han når at stoppe kaos er ikke klart, når man er færdig med bogen. Som i mange andre af seriens bøger er der meget stof til eftertanke. Om Filip står der, at ”Der var mange ting, han ville ønske, han ikke vidste.” Han har fået indsigt i ting, som truer med at gøre ham sindssyg. I et tidligere bind har han reddet sin mors liv. Nu må han leve med (!), at hun har fundet en ny kæreste og dermed truer muligheden for, at hun kan genforenes med Filips afdøde far, når den tid kommer.

Der er mange humoristiske referencer til historiske personer. Hvis læseren ikke fanger dem alle, ødelægger det ikke historien, men de lægger et ekstra lag til fortællingen. Vi møder f.eks. H.C. Andersen og Søren Kierkegaard i et skænderi i Himlen. Skænderi er tilladt også i Himlen, for ”retfærdighed er en af kardinaldyderne.” Churchill og Einstein spiller skak. Og Einstein vinder naturligvis…

Filips tro bliver endnu en gang sat på prøve. Jahve har flere mørke sider, og stærkest udtrykker Abraham det. Han blev pålagt at slå sin søn ihjel, og Jahve havde glemt alt om det. Isak blev kun reddet, fordi en engel trådte imellem. ”Når man har en gud som Jahve, så behøver man ingen djævel,” siger han.

Abraham tager fejl. Både Djævelen (ham med stort) og djævlene spiller en væsentlig rolle i kampen for at opretholde balance, kosmos, orden. Derfor skal Filip finde og nedkæmpe det, som truer balancen. Normalt ville jeg ikke have problemer med at afsløre slutningen, for denne anmeldelse er skrevet til professionelle, som skal vejlede unge læsere. I dette tilfælde ved jeg, at den voksne læser kan være lige så spændt, så jeg vil blot fortælle, at historien får et uventet tvist i de to sidste kapitler.

Hvis man ikke kender serien i forvejen, skal man læse de enkelte bind i rækkefølge. I bind 1 forlader Filip Engel livet som underdog på en skole, hvor Orla Frøsnapper-typen Søren er efter ham. Filip kommer i Helvedet, hvor Djævelen har besluttet at få en lærling. Ved en fejl bliver det dydsmønsteret Filip, som får opgaven i stedet for Søren, som ellers var den udvalgte.

Den store djævlekrig er på en måde tro mod Bibelens univers og den kristne kirkes udlægning: Jahve er den store skaber og mange af de bibelske fortællinger indgår i Kenneth Bøgh Andersens univers. Det er bare ikke alt, som står i Bibelen, nogle af hullerne udfylder Den store djævlekrig for os. Særligt genialt skrevet er et kapitel midt i Ondskabens engel (bind 4), som genfortæller syndefaldsmyten, hvor de to ærkeengle Mikael og Lucifer vælger forskelligt med et evigt fjendskab til følge.

På den anden side er det en hel anden verden, Kenneth Bøgh Andersen udfolder. Et multivers, hvor de forskellige religioners myter og dødsriger indgår. De ligger i indbyrdes konkurrence men har også respekt for hinandens forskellige opgaver.

(Anmeldelsen bringes også på JAGOO og i LæringsCenteret – side 22 eller klik her.)

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.