Etik i pædagogisk arbejde
Det handler om valg. Som pædagoger træffer vi hele tiden valg, og der er ingen lette genveje. Vore valg berører ikke bare os selv, men i høj grad også de mennesker, vi har ansvar for i vort arbejde.
Artiklen har været trykt i Århus Pædagoger. 2/2015 side 14-15, som kan læses her.
BUPL har lavet et etisk grundlag for pædagoger som hjælp til at kvalificere de valg vi træffer. Det giver mening at tale om dilemmaer i stedet for opgaver (eller det meget populære udfordringer), for dilemmaer kan modsat opgaver ikke løses. Når man træffer et valg i et dilemma, er man bevidst om, at det både har positive og negative konsekvenser.
Et af pædagogernes faglige mål er at arbejde for det gode liv. ”Og hvad er så det?” kan man spørge. Jørgen Husted giver et godt bud i sin bog Etik og værdier i pædagogers arbejde. ”Et godt liv er et liv, der er godt for den, hvis liv det er, hverken mere eller mindre.” Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad der har værdi for det barn eller den unge, vi arbejder med. Det er altså ikke godt nok at tage udgangspunkt i egne interesser, egen glæde og egne værdier.
Værdier i pædagogisk arbejde
I Etik og værdier i pædagogers arbejde læser man også om en række værdier: Respekt og omsorg, selvbestemmelse, autonomi, selvstyre, selvansvarlighed og selvudvikling. I pædagogisk arbejde er det mere kompliceret end som så. F.eks. kan omsorg og autonomi komme i konflikt med hinanden, hvis et barn ønsker noget, som ikke er sundt. Hvad gør vi f.eks., når barnet vil løbe ude i solen uden solcreme på eller gang på gang opsøger lege(makkere), som giver barnet frustrerende nederlag?
Dilemmaer
Carsten Pedersen viser i sin bog Praksisfilosofi, hvordan forskellige værdier kan føre til gensidige dilemmaer. I figuren ser vi, hvordan værdierne handlekraft og omtanke hver især er gode, men kommer der for meget handlekraft, går det ud over omtanken. For meget omtanke går på samme måde ud over handlekraften.
Pædagogen må indsamle mest mulig viden for at træffe det bedst mulige valg. Det kan f.eks. være, at barnet uden solcreme gerne vil lege inde i legehuset, eller at det andet barn vil lege de gode lege sammen med andre børn (eller de samme børn kan lege en mindre udfordrende leg). I mange tilfælde kan vi ikke finde sådanne kompromisser og må leve med, at vi begrænser omsorgen af hensyn til autonomi – og omvendt. Det er ikke et enten/eller, det er et både/og.
Det etiske hjul
Når pædagogen indsamler mest mulig viden, kan hun benytte ”Det etiske hjul”, som Jørgen Husted har lavet. Der er tre hovedområder: Pligter (som tager sit tankegods fra pligtetikken), Konsekvenser (konsekvensetikken/nytteetikken) og Idealer (dydsetikken). Hvert hovedområde har tre underpunkter.
I sine bøger giver Jørgen Husted mange eksempler på, hvordan hjulet bruges i forbindelse med cases, som er tæt knyttet til pædagogiske praksis. Institutionen har f.eks. en slikpolitik, men er det en almengældende regel eller er det en hensigtserklæring, man som pædagog har frihed til at afvige fra?
Jørgen Husted skriver om at arbejde på den måde, at ”ved stillingstagen til et etisk problem skal pædagogen dreje hjulet hele vejen rundt. I hver enkelt dimension skal hun overveje princippernes grunde for og imod valgmulighederne.” Det er også grunden til, at BUPLs professionsetiske dokument, Etisk grundlag for pædagoger forholder sig til alle tre hovedområder og ikke kun til et af de tre, selv om de filosofihistorisk har været i opposition til hinanden. Det samme gælder i øvrigt det professionsetiske dokument hos det andet store pædagogiske fagforbund, Socialpædagogerne (SL).
Målet er altså ikke at træffe valg, som 100 procent lever op til alle punkterne. Kunsten er at (nå at) tænke punkterne igennem og på det grundlag at træffe en etisk beslutning. Det er en proces, og de første gange vil det føles omstændeligt og tidskrævende. Med tiden vil det sidde på rygmarven.
Et eksempel fra hverdagen
Et klassisk eksempel er køen til rutsjebanen, gyngerne eller andre attraktive legeredskaber. Her kommer begreberne lighed og retfærdighed i spil. F.eks. er det lighed at holde på først-til-mølle-princippet. Det er ikke altid det samme som retfærdighed. Man kan også argumentere for en tidsbegrænsning pr. barn. Eller for at barnet med forstuvet fod kan komme foran i køen, selv om han/hun altid når sidst ud på legepladsen. Eller at det nye barn kan få lov at prøve de spændende ting. Eller fødselsdagsbarnet. Eller…
For at pædagogen får mulighed for at udvikle og udfordre sin professionsetik, har hun ifølge John Stuart Mill behov for tre idealer for udvikling. Det kan godt være et personalemøde værd at tale om, hvordan det er muligt på arbejdspladsen. Der er det sociale ideal; man skal være omgivet af forskellige værdisæt for at kunne udvikle sit eget. Der er det politiske ideal; dialog, ytrings- og diskussionsfrihed og mulighed for at eksperimentere er nødvendige i individets etiske udvikling. Der er det personlige, etiske ideal; det er personlig medbestemmelse.
Fortrolighed
Som pædagog kommer man ikke uden om begrebet fortrolighed. Det er andet og mere end privatlivets fred, og grænserne går ikke (kun) ved vores tavshedspligt. Børnene deler fortrolighed med os. Hvor meget fortæller vi videre til forældrene? At barnet/den unge har en kæreste? At barnet unge ikke vil bebyrde forældrene med bekymringen om den døende bedstefar? At barnet har snydt i skolen og skrevet matematikopgaven af fra sidekammeraten?
Her kan du læse mere:
- Jørgen Husted: Etik og værdier i pædagogers arbejde. Hans Reitzels Forlag 2015.
- Jørgen Husted: Etik, moral & værdier. Philosophia 2005.
- Carsten Pedersen: Praksisfilosofi. Akademisk Forlag 2011.
- Gå ind på www.bupl.dk. Søg på ”Professionsetik”. Der er blandt andet Etisk grundlag for pædagoger. Søg på ”Etik i pædagogisk praksis”. Der er blandt andet to hæfter med cases og debat med fællestitlen Etik i pædagogisk praksis.