Gys og maddiker

Gys og maddikerGys og maddiker

Henrik Einspor
130 sider
Løse Ænder 2015

 

 

Er man til helt usandsynlige personer, som havner i helt usandsynlige situationer, så er serien om Jack Stump et godt bud. Den lille grønne mand er sammen med sine to venner/hjælpere i en stadig søgen efter eventyr. Og dem får han så rigeligt i seriens tredje bog, Gys og maddiker.

Bogen består af to hovedhistorier med en tredje, mindre, historie som overgang. Der er ikke nogen egentlig sammenhæng mellem de tre historier. I den første historie skal Jack Stump og Dick begrave et marsvin. Marsvinet er omkommet ved et uheld, som sikkert er morsomt for den, som hører historien første gang. Desværre bygger den på en gammel og ofte gentaget forvekslingskomedie, som tager toppen af morskaben, i hvert fald for den voksne læser.

Det er en af de få gange, humoren rammer ved siden af. Med en god kombination af vanvid, tempo og gru møder Jack og Dick en monsterzombiehund på den kirkegård, hvor de vil begrave det uheldige marsvin.

“De to uheldige helte kludrer naturligvis i det, og “nu var vi to, som bogstaveligt stod med begge ben i graven”, indtil det lykkedes dem at komme op. “Et øjeblik efter befandt jeg mig på gravens rand, men det var trods alt et fremskridt i forhold til før.” Hvis man er til den form for humor, må man bare læse Gys og maddiker.” (Citat fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Undervejs i flugten befinder Jack Stump sig med en bombe i en bil, som sidder fast, mens toget nærmer sig på skinnerne. Udenfor er faren fra monsterhunden suppleret med lækkende benzin. Jack Stump kommenterer det med et: “fuldmånen steg op over byen, så man skulle tro, at det var en hel gyserroman.”

I den lille overgangshistorie, indvilger Jack Stump i at lufte en gammel dames hund. Den viser sig at være ganske anderledes fredelig end hunden i den tidligere historie. Denne hund er nemlig udstoppet og på hjul. Hunden ruller naturligvis fra den uheldige helt.

Den sidste hovedhistorie har ikke noget med hunde at gøre. Derimod spiller et andet dyr en (hoved!)rolle. En hjerneprofessor har fået en chimpansehjerne anbragt i sin krop, og nu er professorkroppen med chimpansehjernen stukket af. Mens professorhjernen ligger i et akvarium og ikke må erfare tingenes rette sammenhæng, leder Jack Stump efter chimpansen (eller professoren, om man vil).

De finder da også, hvad de leder efter, i en forlystelsespark og fuldfører missionen ved at forene professorhjerne med dittokrop. Den inkompetente professorassistent, Günter Grynt, får sin velfortjente straf ved at få sin hjerne transplanteret over i en abekrop.

Gys og maddiker er sjov og ballade. Man får sig et godt grin og et enkelt gys her og der. Man bliver måske ikke så meget klogere på sig selv, men værdien af at grine og gyse i fællesskab skal ikke undervurderes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *