Blå bog

Alice Stenrøjl Sandholm: Du har en særlig form over for børn, hvor du på samme tid kan bruge humor og få fortalt, hvordan du ønsker det. Jeg beundrer din måde at bruge dine kreative evner, så også børnene får mulighed for og mod på at bruge deres. Jeg har især været glad for vore samtaler de første år på Sølystskolen.

Anne Marie Marquardsen: Ud over dine altid venlige og opmuntrende ord vil jeg nævnte, at du kontaktede mig og bad mig skrive et kapitel til en af dine bøger. Jeg sagde også først “ja”, men måtte så indrømme, at det var på et tidspunkt, hvor jeg ikke havde overskuddet til at levere noget, jeg kunne være bekendt. Jeg hørte aldrig et negativt ord for at have trukket mig. Alene det, at du tænkte på mig i den sammenhæng, betyder meget for mig.

Anne Nauntofte: Du var en af de første, som tog imod mig på Sølystskolen, hvor jeg nu har været i 7 år. Selv om vi ikke “havde” børn sammen, var du altid åben for en samtale om, hvad der foregik i mit eller dit hoved. Der sker mange ændringer i vort arbejde, og du ville gerne udveksle meninger om, hvordan vi kunne tackle det.

Anne Petersen: Uden at kende mig tog du dig tid til at lave lidt udvidet uddannelsesvejledning, da jeg var klar over, at jeg havde brug for større udfordringer end at være fuldtidsstøttepædagog. Du fortalte om masteruddannelsen i børnelitteratur, som jeg på det tidspunkt aldrig havde hørt om.

Anne-Marie Donslund: Du var den første, som bød mig velkommen til den Vallekilde Højskole, som kom til at betyde så meget for mig. Du havde fundet frem til en roommate til mig, som var helt perfekt. Det har været skønt, at også du bidrog med tekster til de kunstprojekter, vi har lavet til Aarhus Festuge: “Når vi er to, der ikke laver billedkunst, så tør jeg godt!”

Ayuna Pedersen: Vi søgte begge ly for regnen på en campingplads for nogle år siden. Fandt ud af, at vore fag har fælles områder. Først noget tid efter fik vi mere kontakt og fik gang i cafemøder. Da du arbejdede med en familie, som skulle bruge en pædagog som supplement til din psykoterapeutiske tilgang, tænkte du på mig. Det blev et kort, men meget spændende fælles forløb, som giver håb om flere lignende projekter. Samarbejdet med dig tager ulempen ved at skulle arbejde med kunder i København.

Berit Nielsen: Jeg kiggede og lyttede, da du var min kollega i vuggestuen Næringen. På et tidspunkt sagde du endda ja til at være medpædagog på ”min” gruppe. Jeg ved, vi havde forskellige fagligt funderede holdninger om flere ting, men du har håndteret forskelligheden med en respekt, jeg tog med mig til efterfølgelse, da jeg forlod vuggestuen.

Bettina Kamper: Det har betydet meget at kunne komme ud i din kolonihave og ryste bystøvet af mig for en tid. Møde din dejlige familie og få en samtale uden så meget udenomssnak. Genkende mig i dig og dig i mig. Et venskab, som begyndte med et højskolekursus. Det blev til meget mere.

Birger Thomsen: Jeg har altid nydt dit selskab og dit bidrag i Pædagogisk Netværk. Ikke på trods af – men på grund af – forskellige synspunkter politisk og fagligt har jeg fået værdifulde vinkler, som jeg næppe selv var nået frem til. Al debat har været i en respektfuld, åben og interesseret ånd.

Bo Rasmussen: På lærerseminariet gjorde du stort indtryk på mig, bl.a. med citatet “I min verden går I mere op i problembevidsthed end i viden.” Sådan var din undervisning også. Jeg husker mere stemningen og de oplevelser, vi delte, end jeg er bevidst om, hvad jeg lærte af faktuel viden – selv om jeg sikkert gjorde det mere, end jeg aner.

Claus Jensen: Du ringede til mig for at spørge, om jeg ville være med i redaktionen af Århus Pædagoger. Lige på det tidspunkt kunne jeg ikke, men da muligheden var der nogle år senere, tog du pænt imod mig og gør også fortsat et stort arbejde for at inddrage mig i produktion af bladet. Det er vigtigt for mig, at mange får lejlighed til at læse, hvad jeg skriver, og det får jeg opfyldt gennem Århus Pædagoger.

Ea Bøhm Jepsen: Du har opnået noget, ingen andre har gjort. Du har holdt mig ud i 19 år. Du har boet med mig i næsten lige så lang tid. Du har givet mig to dejlige børn. Vi har tilbragt et utal af timer på cykelferie i hede, regn, blæst osv. Med og uden cykelanhænger, med og uden halvcykel, med og uden barn/børn på egne cykler. Vi har også kunnet tale sammen og mødes, da vi ikke skulle være par mere.

Erik Foged: Da jeg arbejdede i Børnehuset Klokkervej, brugte du “mine” børn og mig som pilotpublikum for forestillinger og udstillinger i Børnekulissen, og du var meget lydhør for, hvad jeg havde af tilbagemeldinger. Senere blev jeg inviteret ind i et formelt arbejde som medlem af en fokusgruppe for Børnekulissen. Det tværprofessionelle samarbejde i fokusgruppen var spændende, og jeg bidrog med den pædagogfaglige vinkel. I de senere år har vi samarbejdet om Århus Pædagoger, hvor du som layouter har været åben for mine kommentarer.

Gerd Overgaard Wejdemann: I vuggestuen Næringen har du nok mange gange set på med undren, når jeg fik andre ideer end dig – og det har trukket på din tålmodighed, ved jeg. Jeg tænker nu mest tilbage på den gode kontakt, du havde til børn og forældre, som er helt nødvendigt for at bidrage til et godt vuggestueliv.

Hanne Matthiesen: Vi mødte hinanden på Vallekilde Højskole for syv år siden. Jeg tror ikke, jeg gjorde det store indtryk på dig, men nok til, at du kontaktede mig bagefter – endda et par gange, indtil jeg endelig fik øjnene op! Du har åbnet dørene for en verden, som ligger meget fjernt fra min egen. Uden din opbakning havde jeg næppe turdet udstille i Aarhus Festuge flere år i træk. Udfordring, forundring og forstyrrelse tilføjet en stor mængde kærlighed.

Helle Hedegaard Hein: Du satte ord på mine strøtanker, da jeg læste Primadonnaledelse, men det sluttede heldigvis ikke der. Sporadisk mailkontakt blev til flere ord, og for et par år siden blev jeg inviteret med til et eksklusivt arrangement med dig for bordenden, som har givet inspiration til de fire arrangementer, jeg holder dette efterår. Her oplevede jeg en lydhørhed og interesse, det som giver motivation til at sige mere.

Henriette Korch: Du har været en væsentlig del af Pædagogisk Netværk, hvor jeg har tanket op med energi, viden og ikke mindst inspiration. Dine input har været værdifulde for mig, og det er dejligt, at du har holdt fast trods skiftende arbejde og andre forhindringer.

Henrik Ditlevsen: Du er mit første minde om mødet med Pædagogisk Netværk. En reflekteret vuggestuepædagog, som oven i købet spillede guitar. Jeg har sat stor pris på dine bidrag til netværkets møder og for at åbne din dør for mig utallige gange, når jeg har været i København.

Ib Skafte: Du var den første, som ansatte mig – på Lysabild Bibliotek. Bøgerne har ikke sluppet mig siden. Det gav mig en indgang både til bogens verden og til arbejdslivet på et tidspunkt, hvor der nok ikke var så meget andet i Lysabild, som var relevant for mig.

Jakob Munksgaard: Du gjorde mig først til boganmelder på JAGOO, siden til redaktør. Det har været en døråbner uden lige. Dels har det givet adgang til mange, mange timers læseoplevelser, dels har det givet indblik i forlags-, forfatter-, illustrator- og oversætterverdenen, som igen har givet nye opgaver og mange venskaber. Du har lyttet til mig, både når du spurgte, og når jeg selv henvendte mig.

Jane Hyldborg:  Vi fik et meget tæt samarbejde fra første dag på Sølystskolen. Jeg lyttede med store ører, når du fortalte om skolens rutiner og om de enkelte børn. Især børn med særlige forhold står dit hjerte nær – som mit. Jeg er fuld af beundring over din balance mellem omsorg for og behovet for udvikling hos de børn, vi arbejder med. Selv om vi ikke har meget samarbejde mere, er du stadig en, jeg kan og vil gå til med spørgsmål.

Jeanette Ringgaard Svendsen: Efter endt uddannelse til pædagog gav du mig en chance, da jeg blev ansat i vuggestuen. Jeg ved, du måtte lægge nogle principielle forbehold til side. Da jeg mange år senere skulle finde et medie at udgive min formidlingsopgave på masterstudiet i, tænkte jeg på dig som redaktør af Pædagogisk Extrakt. En halv time senere kontaktede du mig for at høre, om jeg var interesseret i at skrive en boganmeldelse. På det tidspunkt havde vi ikke været i kontakt i årevis. I den sidste tid har du lyttet, når jeg har haft holdninger til “dit” tidsskrift.

Jes Søe Pedersen: Fra de første år som deltager på de samme lejre og kurser i Natur og Ungdom. Over fælles arrangering (eller mangel på samme) af den famøse Samsølejr, hvor vi tog alt på rutinen (og heldet). Til mange års tradition med fælles nytårsaften sammen med koner og børn. Vi har mange af de samme interesser, men der er forskel på, hvordan vi udlever interesserne. Derfor kan jeg altid hente en anden synsvinkel ved at spørge dig.

Johnny Bo Nielsen: Du gav mig husly, da jeg havde rigtigt meget brug for det. Måske var det ikke det store for dig (det håber jeg næsten ikke), men det er uvurderligt for mig at blive budt velkommen. Jeg håber, vi ser meget mere til hinanden fremover.

Karen Loft: Alle de gange, vi har besøgt hinanden. Rundt om i landet og i Svejts, hvor jeg fik meddelesen om at være blevet husejer, efter jeg havde parkeret den lejede bil ordentligt og sikkert. Vi har tilbragt utallige nytårsaftener i hinandens køkkener og stuer. Lange gåture i sne, eller hvad vejret ellers har budt på.

Katrine Helman: Du har støttet mig langt ud over at lægge gæsteværelse til flere af mine ophold i København. Også, når vi var gået fejl af hinanden, og det kom som en overraskelse, da jeg ringede på din dør. Du lagde øre – og råd – til, når jeg ikke kunne se enden på masteruddannelsen. Du viste mig sider af København og Christianshavn, som ikke står øverst i turistguiden.

Kjeld Rasmussen: Du var i sin tid med til oprettelsen af Pædagogisk Netværk som en forening. Gennem årene har du flere gange givet mig mulighed for at skrive artikler til tidsskriftet O-14 (nul til fjorten), hvor jeg kan nå et større publikum. Undervejs har vi også haft samtaler, hvor du har inviteret mig indenfor i projekter under Dansk Pædagogisk Forum.

Kjersti Røhnebæk: Det begyndte med et år i kollektiv på Klostermølle. Vi kendte ikke hinanden på forhånd, men rykkede teltpælene op og talte først gebrokken engelsk sammen, indtil du vel lærte et sprog, som lå et sted mellem norsk og dansk. Nogle år efterfølgende holdt vi kontakten sporadisk, indtil det også blev til besøg i hinandens nye hjem. Fantastisk at måtte opleve, at vi på mange områder har bevæget os i præcis samme retning, om end i helt forskellige rammer.

Kristian Ellegaard Hansen: Du gav mig indblik i, at bøger var andet end de Rasmus Klump’er og Pixibøger, som prægede min barndom. Bjarne (B.) Reuter og Ole Lund Kierkegaard husker jeg især. Min interesse for fotografiet har du også sået de første korn til, fordi jeg opdagede, at man kunne arbejde med foto.

Lene Lind: Fra dag 1 til en stor konference i det, som senere skulle blive Pædagogisk Netværk, har du behandlet mig med lige stå stor respekt som langt mere erfarne pædagoger. Jeg har aldrig oplevet, at mine tanker skulle være mindre interessante af den grund. Sammen lavede vi først foreningen Pædagogisk Netværk for senere at føre den tilbage til sit udgangspunkt: Et sammenrend af pædagoger og ligesindede. Du har både lagt hus til møder og til private besøg i forbindelse med ferier mm.

Leon Møllgaard: Det begyndte med, at vi delte værelse en uge på Vallekilde Højskole. Du havde været der før og ledte mig ind i den verden uden at være for påtrængende. Jeg fandt hurtigt ud af, at vi ikke kun havde pædagogikken og litteraturen som fælles interesse. Det lykkedes at holde kontakten ved lige, og da jeg begyndte at komme mere regelmæssigt til København, kunne vi ses mere. Du lytter gerne interesseret og giver dine egne vinkler på vore samtaleemner.

Lotte Rod: Jeg var sammen med andre fra Pædagogisk Netværk inviteret til et møde med dig på Christiansborg, hvor vi debatterede ideer til at fremme kvalitet i dagtilbud. Senere samme år holdt Folketingets børne- og undervisningsudvalg en høring om kvalitetsudvikling i dagtilbud. Her var du, Rosa Lund og Mai Mercado (dengang Mai Henriksen) blevet enige om at invitere mig med som paneldeltager og workshoptovholder. Det var en stor oplevelse og en stor ære, måske den største i mit professionelle virke. For et par år siden fik jeg sammen med din familie et blik bag kulisserne på Christiansborg på Kulturnatten med efterfølgende snak på vinbar.

Marianne Gilbert Nielsen: Jeg husker de gode samtaler, vi har haft til generalforsamlinger og andre lejligheder. Det begyndte, inden du blev formand for BUPL Århus, og de senere år har samarbejdet også omfattet redaktionsarbejde og gode samtaler om akademiseringens fordele og ulemper og om professionens etik, som er et emne, der står os begge nær. Når du har haft tid, har du også haft lyst til at vende store og små emner med mig.

Maya Rabjerg Meltofte: På masteruddannelsen var du min læsemakker den tid, vi læste sammen. Du gav væsentlig sparring både på det rent faglige og på det at være studerende. Din egen arbejdsindsats gav mig motivation til selv at fortsætte. Senere var jeg så heldig at få dig som kollega på Sølystskolen, hvor vi stadig kan vende både børnelitteraturen og mange andre emner.

Mette Fabricius: Jeg har været meget glad for de samtaler, vi har haft om både fag og resten af livet. Du har budt mig velkommen utallige gange i dit hjem, og du har sagt “nej” på en måde, så jeg ikke var bange for at spørge igen. Jeg har aldrig følt mig til besvær, snarere som en del af familien.

Mette Mechlaoui: Da jeg var pædagogstuderende, tog du mig med ind i dit forsøgs- og udviklingsprojekt, og du holdt fast også efter endt studietid. Senere inviterede du mig ind i dit hjem til faglige og personlige samtaler, som jeg har sat stor pris på. Jeg føler mig velkommen, også når du siger “nej tak” til et besøg, fordi det ikke passer. Det er dejligt, for så tør jeg spørge en anden gang.

Mette Weber: Din energi og livsglæde er en stor inspiration for mig. Vore samtaler over en god middag en aften eller et koldt glas i sommervarmen gør mig godt. At der ikke er kommet konkrete produkter ud af samarbejdet, tager ikke glæden fra mig. Jeg beriges af din vejledning og er beæret over, at du også har taget dig tid til mig og mine projekter i en travl hverdag som din.

Nethe Johansen: Dit syn på pædagogfaglige spørgsmål er vigtigt for mig. Din gæstfrihed er dejlig. Og din parathed til at lytte, da det hele brændte på har virkelig reddet mig. Nogle gange bliver et mere eller mindre tilfældigt møde til et stærkt venskab.

Pernille Gunvad: Da jeg begyndte som støttepædagog var det med dig som makker. Der var så meget nyt, men du kunne hjælpe ved enten at opklare det uforståelige eller ved at tilføre en god portion humor. Især det sidste var der brug for. Du gav mig også gennem dit eget engagement i musikken mod på at arbejde både på skolen og en hel del ved siden af.

Pernille Hansen: Som min første langvarige kæreste var du med, da jeg flyttede hjemmefra og da vi hver især etablerede egne hjem. Jeg kom en del i København den gang, og mange gange har jeg taget cykelturen fra skolehjemmet i Bispebjerg til kollegieværelset i Tingbjerg. Som det ofte går, forsvandt kontakten. Indtil du fandt mig på Facebook og skrev, så vi igen kunne ses.

Søren Fanø: Da jeg var gået i stå på masteruddannelsen, tog du godt imod mit ønske om sparring. Dine råd har jeg selv givet videre til andre, for jeg kunne bruge dem. Også i andre sammenhænge har jeg oplevet dig som et varmt, rummeligt og roligt menneske – karakteregenskaber, jeg selv sætter pris på og forsøger at udvikle hos mig selv. Jeg er glad for, at du er en af dem, jeg stadig har fælles projekter med.

Søren Aage Nørmølle: Du tog chancen og boede sammen med mig et helt langt år på Klostermølle uden at kende mig ret meget på forhånd. Uden nogen særlig stram struktur og med masser af guitarspil og sur rødvin. Tænk, at man kan lave arbejdskollektiv med deleøkonomi på så lavpraktisk et plan. Samtidig kunne jeg jo se, at din verden var forskellig fra min, og det gjorde min verden større.

Ulla Qvist Engholm: Hvad der begyndte som et rent fagligt samarbejde i Pædagogisk Netværk udviklede sig til et hjerteligt venskab. Utallige gange har jeg besøgt dig og din familie – jeg har endda været velkommen til at låne huset, når I ikke har været hjemme. Det er nu bedst, når du også er der. Din velvilje er stor. Du har kørt mig til maraton-løb, vi har været på kunstudstillinger og så har vi haft lange, lange samtaler om fag og uddannelse.

Vibeke Sørensen: Det første, jeg husker om dig, var den gode måde, du modtog mine små reportager fra en arbejdskonflikt på, som var med i en konfliktavis, du redigerede. Senere er samarbejdet blevet væsentligt mere omfattende. Da der skulle findes en vikar-redaktør til Århus Pædagoger, ringede du til mig og spurgte forsigtigt, om jeg var interesseret. Det var jeg! Det har givet mig en erfaring med at redigere tidsskrifter, som langt overstiger min ungdoms foreningsblade, lavet hjemme på loftsværelset.