Hvor er børnebogen i dag?

Hvor er børnebogen i dag?

Hvor står børnebogen i dag? Deltagerne på Statusseminar 2017 fik fire veloplagte foredrag med gode bud på tendenser i børnelitteraturen og mange konkrete eksempler på titler, som er værd at holde øje med.

 

Artiklen er oprindeligt bragt i Klods Hans nr. 1/2017 og kan læses i sin oprindelige opsætning her.

En komplet litteraturliste og andet bonusmateriale findes her.

Tre typer børnebøger

Betina Falsing delte billedbøgerne op i tre kategorier: Kunstneriske, pædagogiske og markedsorienterede bøger. Hun havde spurgt en gruppe børn om, hvilken bog de bedst kunne lide.

Stod valget mellem Lili laver cirkus, Hvad og De bedste historier (om Thomas Tog), valgte langt de fleste Hvad, som er en repræsentant for de pædagogiske bøger. Ingen valgte De bedste historier, hvilket undrede Betina Falsing, for som markedsorienteret bog burde den netop appellere til en stor målgruppe.

I anden spørgerunde valgte hun andre titler, og her var det den markedsorienterede De bedste historier (et andet bind), som var favoritten. Forskellen på de to Thomas Tog-titler var sproget. I den første var sproget svært, i den anden flød det.

Dommedagsstemning

Vand til Blod og Frøers Mængde,
Myg dernæst Egypten trængte.
Utøj, Pest og Bylders Nød,
Hagel, Græshop, Mørke, Død.

Bodil Christensens lune indlæg om tween-litteraturen blev rammesat af Jeppe Tangs dystre digt fra 1865, ”for så er vi ligesom i gang!” Hun ved, at man alligevel kun kan høre efter i 12 minutter, så hun dem brugte hun på at anbefale Hjertestorm – Stormhjerte. Der er mange genrer på billedsiden, og billeder betyder meget i tween-litteraturen.

Tween-litteratur kan også være god læsning for forældre: ”Nå, er det godt nok så svært?” Mange af bøgerne har referencer til litterære citater, klassikere og filosoffer. ”Det er dejligt at være dansklærer,” kan man sige.

Young Adults er ikke nyt

Erik Blichfeldt og Nanna Foss kunne fortælle, at YA slet ikke er nyt. Begrebet er fra 1802, men blev først en genre med Susan Hintons Outsideren fra 1967 (i USA med titlen The Outsiders, red.). Det store gennembrud for YA kom i 2005 med Twilight-serien.

Der er forskellige opfattelser af, hvad YA er. Nogle genretræk, som går igen, er: Letfordøjelig/fast food (især i avisanmelderes øjne), omhandler emner som LGBT, uden at det dog nødvendigvis er hovedtemaet. Især omkring seksualitet er der en forskel på amerikanske og danske YA-bøger: Herhjemme er vi ikke så bange for eksplicit beskrivelse af sex.

Andre kendetegn er genreblanding, mytologi, nyfortolkning og nye perspektiver (andre folkeslag, religioner, racisme osv.). Den såkaldte sick-litt står også stærkt: Selvskade, handicap, stalking, omsorgssvigt, sygdomme og død. ”En bog som Hjertet er 1 organ var sådan en type bog, jeg (Emil Blichfeldt) hadede som barn.” Nu er der fokus på personerne, mens samfundet træder tilbage, så det ikke bliver socialrealisme.

50 år med faglitteratur

Hans-Christian Uth fortalte om faglitteraturen til børn, som også gennemgik en revolution omkring 1967.

(Fag)bogen kan ikke sige alt om sit emne, men den kan give læseren alle de relevante tilgange til emnet, han/hun har brug for. ”Det er godt at have, inden man begynder at google.”

Med engelskundervisning fra 1. klasse stiger behovet for engelsksprogede bøger til den målgruppe. Også fagbøger. En dansk produktion af bøger på engelsk giver andre bøger end engelske bøger tilpasset det danske marked.

Hans-Christian Uth rundede af med en betragtning om, at drenge ikke elsker at læse bøger. De elsker at læse i bøger, altså springe lidt rundt i bogen, og det kan man netop med fagbøger.

Se mere om Statusseminaret, hvor oplæggene om børnelitteraturen i dag blev holdt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *