Kunsten at udsætte tingene

KunsKunsten at udsætte tingeneten at udsætte tingene

John Perry
Illustrator: Graham Roumeiu
Oversat af Annette Rosenberg
126 sider
Forlag: L&R Business 2013

 

Bogen har undertitlen ”En guide til effektive overspringshandlinger og andet smøleri – eller hvordan man får tingene gjort ved at udsætte dem”. Det er en bog, som får læseren til at have det meget bedre med at foretage overspringshandlinger. De er en del af vores naturlige adfærd, og når vi nu alligevel gør noget, kan vi lige så godt gøre det ordentligt. Ordentligt er i denne sammenhæng at erstatte 7 kabalen med såkaldte strukturerede overspringshandlinger.

Læseren bliver altså ikke bedre til at undgå overspringshandlinger, i hvert fald ikke i første omgang. I stedet lærer vi, at vi skal acceptere det og kanaliserer trangen hen til noget, som er nyttigt. Det er fortalt på en sjov og samtidig oplysende måde med eksempler fra forfatterens eget liv og fra de mails, han har fået som reaktion på tidligere tekster.

Overspringshandlinger er også handlinger. Derfor er det nølende menneske ofte en meget handlende person, som har brug for hjælp til at afslutte nogle af sine opgaver. Det kan man f.eks. gøre ved (i perioder) at fokusere på opgaver, som er mindre langvarige og mere umiddelbart tilfredsstillende end f.eks. at skrive en større tekst eller sætte sig ind i et nyt stort stofområde.

Det er lidt misvisende at påstå, at tingene bliver gjort ved at udsætte dem. De bliver i hvert fald ikke gjort af dig! Til gengæld kan det være, at opgaven bliver ligegyldig; eller at en anden simpelthen gør det for dig. Ikke lige en måde at køre en strømlinet virksomhed på, og så alligevel… budskabet er nemlig, at du får det bedre med dig selv og dermed får mere energi.

Kunsten at udsætte tingene kommer også ind på læringsstile. Nogle får meget ud af at ordne igangværende opgaver i ringbind mm. Andre (som forfatteren) taber enhver kontakt med en opgave, når den først står på en reol. I stedet hylder han det horisontalt orienterede, hvor alt ideelt skulle ligge bredt ud på et bord på størrelse med hans kontor.

Forfatteren giver ikke meget for selvhjælpsbøger, som skulle hjælpe nølere til at komme på afvænning. Han mener, at det blot medfører selvhad og fortæller dig, hvor dårligt et menneske du er. I stedet skulle man udnytte imod ”overentusiastiske personers indsats”. De vil kunne hjælpe meget mere.

Denne anmelder tvivler på, at der i de fleste pædagogers arbejdsdag er tid og rum til ret mange overspringshandlinger, men ikke mindst studerende kender det jo godt – lad os nu bare være ærlige, ikke? Den eftermiddag, som var afsat til at sætte sig ind i Vygotskys nærmeste udviklingszone, er pludselig gået med at lave lange kæder af papirklips – eller pille kæderne fra i går fra hinanden igen. Så havde det måske været bedre at dreje indsatsen hen imod en renskrift af semesterets noter eller andet, som umiddelbart kan virke mere overskueligt (og dermed mere attraktivt) end den store opgave, man er ved at skrive.

John Perry får det sidste ord med et afsnit, som også afslutter bogen: ”Selve det at søge efter materialer, der vænner dig af med at udsætte ting, indebærer selvfølgelig en risiko. Du kan spilde en masse tid på at surfe fra site til site uden at gøre nogen af de ting, du i virkeligheden burde gøre. Måske skal du simpelthen i en periode acceptere, at du er en struktureret overspringer, før du kaster dig ud i en søgen efter det perfekte værktøj, der kan få dig til helt at opgive dine overspringshandlinger.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *