Møde med barnet

Møde med barnet

Frede Frøs fantastiske taleSom støttepædagog på en folkeskole har jeg sparringsmøder med det enkelte barn. Det giver mulighed for at gå i dybden. Vi bruger ofte bøger til at støtte samtalen, og jeg har udviklet ”Mød dig selv”-metoden. I artiklen forklares metoden og der gives forslag til bøger som udgangspunkt for en sparringssamtale.

Artiklen er trykt i Århus Pædagoger (udgivet af BUPL Århus) nr. 3, juni 2015.

En sparringssamtale giver tid til fordybelse. Det er barnets egne emner, der er på dagsordenen. Jeg overraskes over, hvad der foregår i hovedet på det barn, jeg troede at kende så godt. Ved at stille åbne spørgsmål og udvise mere tålmodighed, end en undervisningssituation normalt tillader, kommer der tanker frem, som ellers ville have været gemt af vejen. Det kan være forklaringer på, hvorfor barnet gjorde sådan-og-sådan. Det kan også være tanker om verdenssituationen eller om, hvordan en regnbue ser ud, hvis man kigger på den fra den anden side.

Det er barnets sparringssamtale, og barnet er medansvarlig for at byde ind. Det fritager ikke pædagogen for ansvaret for, at samtalen forløber godt. En god samtale er kendetegnet ved en god tone, at barnet udfordres og at vi tager emner op, som barnet ikke selv har tænkt på. Med til den gode tone hører, at man sidder godt, er uforstyrret og at barnet først og fremmest føler sig tryg. Min erfaring siger, at man kan rykke langt på tryghedsbarometeret med en kop kakao eller andre faste ritualer.

Mød dig selv”-metoden

Gennem ti år har jeg udviklet en metode, jeg kalder ”Mød dig selv”-metoden. I sin korteste udgave består metoden af fire spørgsmål. Hvis jeg starter bagfra, spørger man sig selv om, hvad man glæder sig til. Det er en god måde at afslutte mødet på. Før det beskriver man, hvornår man var lykkeligst siden sidste møde. Det behøver ikke at være vild lykke. Det er det øjeblik (eller to), hvor man var nærmest lykkelig. Især her får jeg et godt indblik i, hvad der rør sig i et barneliv.

Til hvert sparringsmøde er spørgsmål nummer to ”Hvad er den kommende udfordring?” Det kan være noget med skolen, med kammeraterne, med familien eller en helt personlig udfordring. Alle sparringsmøder starter med spørgsmålet om, hvordan det er gået med forventningerne fra sidst; altså udfordringer og det, barnet glæder sig til.

En e-bog om ”Mød dig selv”-metoden kan gratis downloades fra www.bjarnewandresen.dk.

Bøger

Du kan finde inspiration i gode bøger, jeg har brugt i mit arbejde og som stadig kan købes.

Følelsernes ABC

Allerede i børnehaven kan man bruge dele af Følelsernes ABC, som hedder sådan, fordi en begivenhed (A) medfører en tanke (B), som igen udløser en følelse (C). F.eks. får lyden af en gøende hund os til at tænke på farlige hunde, som gør os bange. Vi kan ikke ændre begivenheden, men vi kan ændre på vore tankemønstre og dermed på følelserne. Bogen er rigt illustreret og fuld af gode øvelser og spørgsmål, man kan gennemgå sammen med børn. Jeg har brugt bogen i længere forløb, hvor vi kun sprang enkelte sider over, så der er inspiration til mange gode samtaler.

Mario di Pietro og Ditte Munk-Osmundsen. Frydenlund.

Følelsernes ABC kan kun købes gennem Pædagogisk Bogklub.

Frede Frøs fantastiske tale

Jeg har brugt Frede Frøs fantastiske tale flere gange med børn på 10-13 år. Ved hjælp af en historie om en frø bliver læseren præsenteret for lette øvelser, som kan hjælpe mod nervøsitet og angst. Frede Frø er nervøs, fordi han skal holde et foredrag på frøskolen dagen efter. Han får hjælp af en krokodille, en humlebi, Hr. Kløvert (som hugger brænde) og en løve. Ved hjælp af åndedrætsøvelser har de fået styr på deres uro, hovedpine og vrede og har fået modet til at tale højere. De lærer Frede Frø deres teknikker, og imens lærer læseren dem også. Bogen vil nemt også kunne bruges i børnehaver.

Michael Chissick og Sarah Peacock. Dansk Psykologisk Forlag.

Højtbegavede børn i skolen

Som titlen fortæller, er denne bog målrettet arbejdet med en bestemt gruppe børn i skolen: de højt begavede. Selv om den er skrevet til fagpersonen, vil højtbegavede børn kunne læse med og øge deres selvindsigt. Jeg har især brugt en række Google-fri spørgsmål fra bogen. De hedder sådan, fordi man ikke kan google sig til svaret. Det er spørgsmål som ”Hvis man låner en million, er man så millionær?” og ”Hvad kan man bruge fem meter ståltråd til?”

Mette Welling, Rasmus Welling og Lene Kobbernagel. GeGe.

Min styrkebog

Materialet er lavet til brug i undervisningen og kan også bruges i SFO. Der er 25 øvelser, som skærper barnets opmærksomhed på egne og andres kvaliteter og dermed guider barnet til at se mere positivt på sig selv om kammeraterne. Jeg vil anbefale, at man vælger nogle enkelte øvelser ud og arbejder med enkelte sider i arbejdshæftet, for det er et stort materiale. Der er en bog med øvelser, en lærervejledning, en elevbog og en arbejdsbog.

Louise Tidmand og Ivan Jakobsen. Glæde & Børn.

Min glade bog

Det omfattende materiale tager udgangspunkt i barnets styrkesider for at fremme trivsel og inklusion. Der er en lærervejledning og en elevbog til tre aldersgrupper 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Mange af teksterne går igen i de tre aldersgrupper, så man behøver ikke anskaffe alle sæt. Af ekstramateriale har jeg brugt styrkekortene. Det er en æske kort med hver en styrke, som er beskrevet på bagsiden. F.eks. er styrken ”nysgerrig” forklaret: ”Du er interesseret i mange ting og har mange interesser. Du er nysgerrig i forhold til verden omkring dig. Du synes, nye ting og emner er spændende. Du elsker at udforske og opdage nye ting.” Man kan f.eks. bruge det til at finde sinde egne topstyrker. Nogle af øvelserne kender en del af børnene allerede fra andre sammenhænge, f.eks. Quiz-og-byt, som er en populær metode på skolerne.

Louise Tidmand. Glæde & Børn.

Hvor tidligt kan man begynde?

Mine erfaringer med sparringsmøder stammer fra skolebørn og voksne. Jeg er ikke i tvivl om, at også børnehavebørn kan have stort udbytte af alenetid med pædagoger, hvor det ikke er sprogtest eller motoriske øvelser, der er på dagsordenen. I forvejen tilpasser man emne og niveau efter det enkelte barn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *