Pigen, der fik ordene galt i halsen

Johanne Søndergaard Poulsen
Illustrator: Susanne Ullidtz
31 sider
Blæs 2014

Når Nynne taler med sin far eller med dyr, er der ingen problemer. Derimod føles det, som om hun får en krumme i halsen, når hun vil tale til andre. Nogle gange føles det som et helt franskbrød. Hjælpen kommer i form af en operasanger, som ikke alene lærer Nynne at synge. Han lærer hende også at trække vejret.

På JAGOO skrev jeg: “Næste dag i skolen kan Nynne både nynne(!) og synge. Da de andre børn spørger hende, hvad det er for en sang, mærker hun franskbrødet igen. Hun husker, hvad operasangeren har lært hende, trækker vejret dybt og kan både tale med børnene og lære dem sangen.”

Den ikke overraskende fortsættelse beskrives i Pigen, der fik ordene galt i halsen sådan: ”Fra den dag nynnede Nynne hver eneste dag. Sommetider kom krummen igen og sommetider hele franskbrødet. Men nu vidste hun, hvad hun skulle gøre. Og da Nynne blev voksen, blev hun en stor og verdensberømt operasangerinde.”

Bogen er heller ikke på andre måder præget af nytænkning. Pointen med at møde et menneske, som betyder en afgørende ændring i ens liv er brugt før, men den virker. Det er en god pointe. Det kan undre noget, at Nynne må lide hos operasangeren, inden hun kommer så langt. Han hiver hende endda i håret!

Til gengæld er det mest voksen-mave-surhed, som underkender værdien af at tro på at blive verdensberømt. Det er målet for rigtigt mange børn i den alder. Bogen her rokker ikke ved deres forventninger, om de så kan indfries eller ej.

Mest spændende er illustrationerne. Jeg holder især af et opslag med en gammel dame med rødt hår, kæmpe røde briller, røde negle og gigantiske smykker. De mange pangfarver og de udtryksfulde ansigter gør Pigen, der fik ordene galt i halsen mere interessant. Det hjælper til at få moralen frem om, at generte piger også kan vokse og komme til orde. Det er en bog, som giver håb, og det skal man ikke undervurdere betydningen af.