Primadonnaledelse
Helle Hedegaard Hein
341 sider
Gyldendal 2013
(Boganmeldelsen er også bragt som artikel i Århus Pædagoger nr. 2:2014 side 13 og kan læses her.)
Pædagogik er også ledelse
Hvorfor beskæftige sig med ledelse, når man som jeg ikke har haft en ledelsesstilling siden 2005? Fordi pædagogik også er ledelse. Ledelse af børn, af borgere, af brugere eller hvilke mennesker, man ellers arbejder med.
Primadonnaledelse er skrevet til ledere af højtuddannede og højtspecialiserede medarbejdere. Det afholder mig ikke fra at oversætte budskaberne til gulv-pædagogik. Der er rigtigt meget at hente både for ledere og for pædagoger i den daglige praksis. Desuden vil læseren kunne genkende træk hos sig selv og sine kolleger i de fire-fem motivationsprofiler, Helle Hedegaard Hein opererer med.
Det er med vilje, at Helle Hedegaard Hein har valgt at bruge ordet primadonna om den ene af hendes profiler. Primadonnaer har ofte fået negative kendetegn hæftet på sig, men her bliver det vendt 180 grader, så de positive sider ved primadonnaerne bliver fremhævet: Ønsket om den højeste standard og at gøre en forskel i den gode sags tjeneste.
Teoretikere som Maslow bliver lagt ind over de budskaber, Primadonnaledelse har: Bl.a. vigtigheden af at se (i dette tilfælde barnet) som et individ, der muligvis drives af helt andre motiver end én selv. Særligt vækstbehovene (f.eks. selvrealisering, modsat biologiske behov, f.eks. mad, søvn, varme) kommer til udtryk på forskellige måder.
Når Helle Hedegaard Hein bruger så meget plads på primadonnaerne, er det udtryk for, at det er DER, hendes fokus er. Det er ikke en rangordning. De øvrige motivationsprofiler har lige så stor værdi og får også et kapitel hver: Præstations-tripperen (som kan opdeles i den introverte og den ekstroverte), pragmatikeren og lønmodtageren.
Ultrakort kan det siges, at:
- Primadonnaen oplever arbejdet som et kald og motiveres af at gøre en forskel. Barne-primadonnaen kan være det hjælpsomme, sociale barn.
- Den ekstroverte præstations-tripper betragter arbejdet som en konkurrence og motiveres af at præstere i andres øjne. Den ekstroverte barne-præstations-tripper kan være den, som altid vil konkurrere – og som hader at tabe.
- Den introverte præstations-tripper betragter arbejdet som en søgen og motiveres af at præstere for sig selv (nysgerrighed). Den introverte barne-præstations-tripper kan være det stille barn, som leger selv henne i hjørnet.
- Pragmatikeren betragter arbejdet som et arbejde(!) og motiveres af at udføre godt arbejde. Barne-pragmatikeren kan være et barn med lav selvtillid, som er afhængigt af de voksnes ros.
- Lønmodtageren betragter arbejdet som en straf og motiveres af at få højest mulig løn med lavest mulig indsats. Der findes forhåbentlig ikke ret mange barne-lønmodtagere i de danske institutioner, men hvis der nu er noget, som bare SKAL gøres, kan barnet iklæde sig en lønmodtageradfærd for at komme videre til det sjove.
En stor del af Primadonnaledelse er afsat til beskrivelse af, hvordan vi bevæger os ud og ind af nærmeste udviklingszone (et centralt begreb hos Vygotsky). Det giver meget mening og her fandt jeg en forklaring på, hvorfor en del børn gang på gang kaster sig over opgaver, som skaber ugelange frustrationer for så at kulminere med en ny kunnen – for straks efter at kaste sig over en ny, enerverende læringsproces. Hvorfor de ikke bare vælger lettere, mere nærtliggende udviklingsområder, det forklares uden dog at bruge de ord. Til gengæld gennemgås flowteorien (fra Csikszentmihalyi) meget relevant i denne forbindelse.
Det er væsentligt at give relevant feedback. Nogle (børn) ønsker slet ikke ros. Det burde ikke være nyt for pædagoger, men at feedback kan rette sig både mod processen (jeg har set, at du gjorde forsøget) og mod resultatet (du gjorde Camilla glad, da du samlede hendes blyant op), det kan vi vist godt være skarpere på i en travl hverdag, ikke?
Helle Hedegaard Hein bruger udtrykket ”kick” rigtigt meget. Et kick er det sus, en succes giver. Bemærk her, at det er forskelligt, hvad en succes er. Primadonnaer får ikke mange kick, til gengæld kan de tage det frem igen og få et minikick. Man kan endda få et ”suttekick” ved at høre om andres successer. Det kan sagtens tænkes ind i samlingen i børnehaven. Tegninger og fotos på væggene og andre artefakter, som minder om den gode oplevelse, kan støtte genoplevelsen af kick.
Om man kan bruge ledelsesteori i sin daglige pædagogiske praksis? Personligt er jeg ikke i tvivl: Ja, man kan. Man skal naturligvis oversætte fra voksne til børn, fra arbejde til fritid osv. Der er meget relevant stof, og det ville være spild, hvis ikke vi lod os inspirere fra andre fagligheder. Jeg gør i hvert fald!