Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955

Carla Hansen og Vilhelm Hansen
Redigeret af Per Sandehage
367 sider
Zoom 2015

Rasmus Klump-historierne blev oprindeligt trykt som avisserier. Det er de originale serier, som nu udkommer i to bind. Serierne er bedst kendt fra de blå hæfter, som er skåret til, forkortet, og ændret i rækkefølge. Nu har man for første gang mulighed for at læse alle historierne samlet.

“En tyk bog med Rasmus Klump i sort/hvid. Inklusiv de sekvenser, som blev sorteret fra, da de kendte blå hæfter udkom. Det lyder som et skidt udgangspunkt, men når man har læst Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955, ved man, at der er kommet en helt fantastisk bog ud af det,” skrev jeg på JAGOO. Det indrammer vist meget det indtryk, jeg fik ved at læse Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955.

Selv om Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955 er opfyldelsen af en våd drøm for enhver Rasmus Klump-fan, afslører den også, hvor godt de blå hæfter er lavet. Når man læser dem, opdager man slet ikke, at der er skåret noget ud eller at to historier er klippet sammen til en, som det er sket enkelte gange. Derfor får man også en oplevelse af at læse helt nye historier, når man sidder med Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955.

Det Rasmus Klumpske univers er en gengivelse af den måde, det lille barn ser verden på. Rasmus Klump drager verden rundt sammen med sine bedste venner, Pingo, Pelle og Skæg. Enkelte bipersoner følger dem kortere eller længere tid. De har selv bygget et skib til formålet og opkaldt det efter Klumps mor, Mary.

Undervejs møder de en lang række personer (i dyreskikkelser), som udmærket ved, hvem Rasmus Klump er, og hvad han laver. I Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955 bliver det meget tydeligt, hvordan serien refererede til sig selv, da den blev læst i avisen. Det er nemlig gennem avisen, at personerne rundt om i verden kender Klump og hans venner. “Goddag, er det ikke Klump fra avisen?” spørger en kanin, og Kong Ursus har læst i avisen, at Klump mangler benzin til skibet.

Selvreference bruges som komisk element flere gange.  F.eks. sejler Mary forbi en struds, som står sammen med en brilleslange og råber til Frømand og Pildskadden: “Hvad vi leger? Vi leger ikke. Jeg ta’r fodbad, og Brille tager halebad. Det fremgår da ellers tydeligt af billedet.”

Det mest ekstreme eksempel er en sekvens, hvor en løve er så optaget af sin avis, at han ikke opdager, at han går hen over en giraf og op på Mary. Klump forhindrer ham i at fortsætte ud i vandet og siger:  “Kan du se, jeg står og ler på billedet, og du står og læser. Det er da vældig sjovt.” Samtidig står Klump og ler, mens løven står og læser. I avisen kan løven endda læse, at Gøjen og Pildskadden bruger hans hale som svamp og kommenterer på det uden at kigge op en eneste gang.

For at forstå den succes, serien om Rasmus Klump har fået, må man dvæle lidt længere ved den barnlige naivitet, som serien afspejler. Når Klump har brug for noget, er der altid nogen, som kan undvære en motor, nogle brædder, mad eller endda gummistøvler. Skæg kan fange en torsk ved at stikke foden ned i vandet. Han kan bagefter smide den på en pande, og straks har de stegt torsk.

Renlighed er også nemt klaret. Hvis man er beskidt, skal man bare dyppes kortvarigt i vand. Så bliver både tøj, krop og hænder rene. Futkarl udtaler forfatternes forståelse af børns forhold til at blive vasket på denne måde: ”Jeg troede det ikke, men der er altså børn, der kan lide vand.”

Fra små børns leg kender man, at de laver billetter til forestillinger mm. Billetterne deles gratis ud, eller man skal betale med blade, når man køber sandkager på legepladsen. I Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955 genbruges ideen ved en tunnel på vej til Mount Everest. “Jeg uddeler billetter til hullet. Næh, det koster ikke noget. Jeg synes bare, det er så sjov at uddele billetter,” siger aben, som ejer hullet.

Legeskrivning er en fase i udviklingen af børns tegning og skrivning. Rasmus Klump og hans venner finder et skilt, som har nogle kruseduller. “Det er mig, der har skrevet det, og da jeg hverken kan læse eller skrive, er jeg den eneste, der ved, hvad de tegn betyder,” forklarer skiltemageren.

Der er nogle detaljer, som har mere litteraturhistorisk interesse end egentlig pædagogisk kvalitet. F.eks. ser man Skæg dele sin pibetobak med Klump, Pingo og Pildskadden, som hoster og harker. Et andet sted optræder en topløs havfrue, dog uden brystvorter, hvor de ellers burde være. Disse to detaljer er ikke med i de blå hæfter. Om de er redigeret ud for at være mere socialt acceptable, er uvist.

Et par replikker er mest til de voksne. Pingo siger f.eks.: “Hvis du er færdig med at gøre dig lækker for lille Lamseben, må du se at få ankeret ned, Pelle.” I de blå hæfter er det kortet ned til “Henter du ankeret, Pelle? Så går Klump ned og starter motoren.” Når man ved, at Vilhelm og Carla Hansen kom i store problemer på grund af en skattegæld, er det komisk at læse, at Pelle siger til Klump: “Nu arbejder Pingo, og så risikerer du at få skatten i hovedet, og skatter er vist altid tunge byrder.”

Det sidste samlebind forventes at udkomme i 2016.