Skadedyrsbekæmperne

Sofie Boysen
Illustrator: Lasse Bekker Weinreich
94 sider
Blæs 2015

Det to brødre Bert og Ronnie havde ikke nogen mor. Jo, det havde de, men hun var faldet for en kakaoplantageejer og var taget til Honduras med ham. I et forsøg på at skaffe penge til husleje og mad – og dermed holde fru Jørgensen fra kommunen i ro – tilbød de sig som skadedyrsbekæmpere. Ikke med helt fine midler, f.eks. gjorde de deres for at holde luseplagen ved lige på den skole, hvor de mod betaling aflusede børnene.

Et tidligere forsøg som “Hunnefrisør” (som de skrev på skiltet) fik et brat endeligt, da den første interesserede mødte op med en rottweiler. Det så ud, som om de havde mere held i sprøjten, da en meget lille gammel dame mødte op og præsenterede sig som Elvira Madigan. Hun havde et problem med papegøjer i sit hus.

De anede hurtigt, at ikke alt var, som det så ud til at være. Elvira Madigan var hverken gammel dame eller dværg, og huset var heller ikke noget normalt hus. På JAGOO skrev jeg bl.a.: “Da de hyredes af den dværglignende pulit Elvira Madigan fra planeten Tteh-Coc og gik gennem en tidsportal, ændrede de ikke bare deres eget liv, men hele verdenshistorien.”

Gennem portalen kom de til Honduras for mange hundrede år siden. Her blev de to brødre fanget af en indianerstamme, som ville ofre dem til guderne. Et flugtforsøg slog i første omgang fejl, og på side 79 er læseren tilbage til det spændende anslag, hvor Ronnie prøvede at redde Bert fra at falde ned i en dyb, dyb kløft.

På JAGOO skrev jeg videre: “Forfatteren kan sit håndværk (…) Der er tempo på og morsomme betragtninger fra den 11 årige Bert. Elvira Madigan dukkede op og reddede de to drenge fra at falde i kløften. Hjemme igen så fru Jørgensen ikke en grøn alien dværg men drengenes mor, fordi en pulit kan ændre udseende (…) Skadedyrsbekæmperne er lavet af det stof, som får børn til at læse. Eller til at blive ved med at læse, for bogen er for svær til begynderlæsere. Stor litteratur er det ikke, men den har så mange andre kvaliteter.”