Sommerlæsning for de yngste

Bjarne i gyngestolSommerlæsning for de yngste

Rikke Winckler fra Forældresparring har spurgt mig om ideer til højtlæsningbøger for børn indtil seks år. Her kommer en liste med gode læseoplevelser fra de seneste par år med bøger til den aldersgruppe.

For overskuelighedens skyld er de mest populære (og dermed kendte) titler udeladt.


Min dag i vuggestueMin dag i vuggestue

Vers, tegning, aktivitetsforslag og stof til eftertanke går op i en højere enhed i denne bog for de mindste.

Bogen består blot af 12 opslag, alligevel kommer den omkring hverdagen i en vuggestue med bleskift, garderobe, middagslur osv.

Min dag i vuggestue.


 Niller Pilfinger får en flyvetur 2. udgaveNiller Pilfinger får en flyvetur

Serien om Niller Pilfinger er ikke helt ny, men sidste år kom der Niller Pilfinger får en flyvetur i en andenudgave, som er lidt mere handy.

Niller Pilfinger har to mødre og er i øvrigt en dreng som alle andre. Selv om han tit kommer i vanskeligheder, fordi han ikke kan lade være med at pille ved alting.

Niller Pilfinger får en flyvetur.


Hvor er søstjernen?Hvor er søstjernen?

Vi kender det fra Find Holger, men her er et godt alternativ.

Det bliver det lettere og lettere, for havet bliver forurenet, så der er færre og færre dyr. Søstjernen, vandmanden og klovnefisken får til sidst hjælp af hvalen, som skubber affaldet tilbage på landjorden og til menneskene, hvor det kommer fra.

Hvor er søstjernen?


Viola og veninderneViola og veninderne

En historie om en helt almindelig hverdagskonflikt i børnehaven: Venskaber og uvenskaber. Viola vil så gerne være med i Annas og Idas leg, men de vil styre legen mere, end Viola og Siri bryder sig om.

Når man er så hårdt presset, kan man godt komme til at skubbe til nogen …

Viola og veninderne.


Mekano MaxMekano Max

Sproget er rapt i Mekano Max. Man kommer til at tænke på Aksel elsker biler.

Om et billøb gennem Afrika, hvor dyrene hjælper Max med at indhente den unfair kører, som har taget en væsentlig del fra Volvoen. Et billøb, hvor man vinder ved at bruge mindst brændstof

Mekano Max.


De 2 dovne ulvebrødreDe 2 dovne ulvebrødre

Her kan man selv farvelægge billederne. Den egner sig rigtigt godt til højtlæsning, hvis den voksne ellers kan lade være med at grine for højt undervejs i historien om de to ulve, som er trætte af dåsemad. De søger derfor efter en madmor, og der er ansøgere nok. De prøver dere dyre-naboers livretter, men de kræsne ulve kan ikke lide noget af det. Indtil der kommer et får forbi …

De 2 dovne ulvebrødre.


Min mormor og SkovkrokodillenMin mormor og Skovkrokodillen

Ved første øjekast en naiv og lidt banal historie, hvor Marius og Mormor bliver smækket ude og skal redde Lillesøster fra Komfurmonstret, “som kunne blive varmere end selve solen”.

Mormor klæder sig som ninja og går til angreb. Marius ser ikke, hvad der sker, men han kan tydeligt høre den voldsomme kamp.

Min mormor og Skovkrokodillen.


Mig og ulvenMig og ulven

En morsom fortælling om, hvordan det er at have en ulv skjult på sit værelse. Fortællestilen er en slags “Radiserne  møder Steen og Stoffer“. Ulven er en bangebuks og vil hellere spise chokolade end øve sig på at være skræmmende.

Ideel til alle de børn, som har en ulv på værelset og ikke er helt trygge endnu!

Mig og ulven.


En helt hvid bogEn helt hvid bog

Her er der ikke brug for ord. Med sin malerrulle får drengen forskellige dyr frem på væggen. Han bliver først glad, da der kommer en hund, som springer ham i møde.

Det er en bog, som let kan blive favoritten hos mange små børn.

En helt hvid bog.


Tilly som troede at …

Verden er større end din egen. Det er budskabet, som Tilly lærer ved at besøge sine venner. De bor i mange forskellig hjem, som alle er med til at åbne Tillys øjne for mangfoldigheden.

Der er ingen løftede pegefingre eller grå socialrealisme. Blot et indblik i en stor verden.

Tilly som troede at …


Find os fra NørrebroFind os fra Nørrebro

En findebog, som kan bruges også udenfor den københavnske Nørrebro, som titlen henviser til. Bogens myldrende opslag er lavet med collager af fotos. Den teknik giver en afveksling fra de mange tegnede findebøger, som er på markedet.

Gennem bogen møder vi den kulturelle mangfoldighed, som Nørrebro rummer.

Find os fra Nørrebro.


Ørnbøls ABCØrnbøls ABC

Hvis du leder efter et moderne alternativ til Halfdans ABC, så stopper din søgen her. Temaer, rytme og ordvalg ligger tæt op ad den 50 år gamle klassiker, samtidig er der en friskhed, som fanger børnene.

Der er kyssende kaniner, Rikke Rimsmed og Dorte, som blev borte. Der er kællinger, fisk og jordbærplanter. Og så er der både bussemænd og en kæmpelort, så der også er appeal til det, som altid får grinet frem hos børn.

Hvert opslag har et bogstav, som er vist både som stort og lille bogstav. Derudover er der et vers og en stor farveillustration, som er letaflæselig og med klare farver. Illustrationerne hjælper nogle gange til forståelsen af teksten, andre gange føjer de nyt til.

Ørnbøls ABC.


Den morgen vi var hyrderDen morgen vi alle var hyrder

Jeg vil godt advare om, at ikke alle børn vil blive fanget af denne skæve og uregelmæssige perle. Andre vil til gengæld tage den til sig med stor kærlighed.

En hyrde kommer ind til hoffet, som inspireres til at lege hyrder. Handlingen er hensat til barokken, og illustrationerne er ikke helt ligetil. Men alle børn skulle have lov at få oplevelsen.

Den morgen vi alle var hyrder.


Morkels alfabetMorkels alfabet

Fortsættelsen af Annas himmel, hvor Anna leder efter den mystiske ven Morkel.  En lidt dyster historie, som giver meget at tænke over – og tale om.

Jeg vil egentlig anbefale bogen til langt ældre børn, men i den rette ramme og med de rette børn kan den også bruges i børnehaven.

Morkels alfabet.


 

Boganmeldelser: MålgruppeVil du have flere gode forslag?

Gå ind på barnets alder i listen til højre på min hjemmeside. Der er stor forskel på, hvornår børn kan læse en bog, også selv om de er lige gamle. Nogle børn er modigere, mens andre let bliver skræmt. Nogle børn kan overskue en længere fortælling, mens andre skal have enkle handlingsforløb.

Børnelitteraturen lige nuHvad med de lidt større børns læsning?

Jeg har skrevet en artikel til Århus Lærerforenings medlemsblad Skolen med forslag til læsning for skolebørn.

Artiklen kan læses her.

Hvor kan man hente gratis børnebøger?

Syv danske forfattere stiller gratis en stor del af deres tilsammen ca. 400 titler til rådighed til download som ebog eller lydbog.

Begynd her.

Desuden vil jeg absolut anbefale bibliotekerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.