Tag-arkiv: 7 år

Tokolosh

TokoloshTokolosh

Lise Bidstrup
Illustrator: Birde Poulsen
232 sider
Carlsen 2016

 

 

 

 

Sofies mor er forsvundet i Afrika, muligvis ædt af vilde dyr. Nu tager hun med Far dertil. Far vil Ikke lede efter Mor, han vil vise Sofie, hvorfor Mor elskede kontinentet så meget. Det har Sofie ikke meget forståelse for. Alt er fremmedartet og eksotisk: “alt havde været så anderledes. Den trykkende varme. De mange mennesker. Kun sorte. Ingen hvide. Gad vide, om det var sådan at være fremmed i Danmark. At man følte sig ved siden af på grund af sin hudfarve?”

Hurtigt kommer der et magisk element ind i historien. Sofie lokkes ud i natten og bliver bidt af en leopard. Det gør, at hun forvandles til en vildhund, sådan on/off. I begyndelsen kan hun ikke selv styre det, men hun lærer hurtigt. Det viser sig, at hun også kan forvandle sig til andre dyr: bavian, myresluger og meget andet.

Nu bliver det Sofies opgave at finde den Tokolosh, som er årsagen til hendes forvandlinger (og mange andre menneskers lignende skæbne, viser det sig). En tokolosh er et magisk væsen med stor magt.

Den mystiske Dingi Robinson hjælper Tokolosh, og han har også noget at gøre med krybskytterne, som ikke alene truer de vilde dyr men også Sofie og de mennesker, hun rejser med. Det gør Far utryg, og han ønsker at sende Sofie hjem i sikkerhed i Danmark. Nu har hans datter imidlertid fået en god grund til at blive i Afrika, og hun må bruge list (og løgn) for at slippe for hjemsendelse.

Fortællestemmen ændrer sig i den del af Tokolosh, hvor Sofie er forvandlet til en flue. Hun ser derfor tingene fra et andet perspektiv – helt bogstaveligt. En lille nørdet detalje, som giver afveksling i historien. Også på andre måder udfordrer sproget. Der er mange ord, som knytter sig til Afrika: game drive, safarijeepen, overraskelsesangreb, krybskytter og ranger. Nogle af dyrene kan også være fremmede for barnet (og den voksne læser), men så har man jo en anledning til at slå det op og bliver beriget.

Tokolosh er såkaldt magisk realisme, hvor en helt igennem realistisk verden er tilføjet nogle få magiske elementer. Der er mange lighedspunkter mellem Astrid Lindgrens Mio, min Mio. Sofie deler det lidt naive syn, som blandes med en klogskab, som ikke er tom viden, med Mio. Hendes afsluttende opgør med Tokolosh har også referencer til Mios kamp mod ridder Kato. Hvor ridder Kato har en jernklo, kan Tokolosh bl.a. kendes på en kæmpe tissemand(!), som ikke hjælper ham.

”På en eller anden måde havde han fået fat i en gren, som han slog løven [Sofie i forvandling, red.] over snuden med. Smerten jog gennem hele kroppen, og Sofie slap sit greb. Tokolosh var udmattet af hendes angreb i dyreskikkelse. Nu var det menneskets tur. Kun et menneske kunne dræbe Tokolosh. I samme bevægelse, som hun skiftede skikkelse, slyngede hun sin hånd fremad mod Tokolosh brystkasse. Forvandlingen til menneske var fuldført, da hendes hånd brød gennem hans papirtynde hud lige ved solar plexus. Han kiggede op med et forvirret blik (…) I det samme var det, som om Tokolosh faldt fra hinanden. Den krop, der var blevet holdt i live af sangomaens sorte magi, gik i tusinde stykker, der, da de ramte jorden, blev til en fint, rødligt pulver.”

På den måde har det gode endnu engang tilintetgjort det onde. Sofies liv bliver normalt og dermed godt igen. Tokolosh er en bog, man lægger fra sig med et dybt suk, som kommer af en tilfredshed med at have haft en dejlig oplevelse.

JAGOO skrev jeg bl.a.: “Citatet viser det smukke sprog, som Tokolosh er skrevet i. Det viser ikke de fine og udtrykfulde tegninger, som følger med, rundhåndet strøet ud over kapitlerne i et antal på ca. 50. Og så antyder det, at sproget også kan være vanskeligt af og til. Jeg lærte et par nye ord undervejs, og børn vil blive beriget med ord som bl.a. game drive, safarijeepen, overraskelsesangreb, krybskytter og rangerne. Desuden er der nok nogle af dyrenavnene, som lige kræver et opslag på nettet. Det er en fin anledning til at åbne en verden for læseren: Den afrikanske verden, som den er beskrevet her.

Tokolosh er fortalt gennem Sofies oplevelser, men et sted ændrer fortællestemmen sig, fordi Sofie forvandler sig til en flue og derfor får et andet perspektiv. Det er en lille detalje, som bryder fortællingen og forstyrrer tilpas.”

Lise Bidstrup og Birde PoulsenDet fine samspil mellem forfatter og illustrator er et stort plus ved Tokolosh. Lise Bidstrup og Birde Poulsen har været på en fælles rejse til Afrika for at researche. Her ses de ved et af de ca. 50 illustrationer marts 2016 ved et foredrag til Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmarks generalforsamling. Det er Lise Bidstrup til venstre og Birde Poulsen til højre.

Som både citater og tegningen antyder, er der ikke meget politisk korrekthed i Tokolosh. Det er fortalt gennem barnets undrende øjne og med de tanker, der falder Sofie ind for at beskrive det. Hun ser f.eks. ”et par dovne medarbejdere (…) en anden tullede rundt med en kost, der skubbede skidtet omkring til nogle andre hjørner, og damen ved skranken sad og læste i et magasin.”

 

Bring en ting

Bring en tingBring en ting

Karen Filskov
32 sider
Gyldendal 2016

 

 

 

 

Bring en ting er mere end en 2’er til Skoven fra oven fra året før. Karen Filskov har leget mere med farverne i trykket og givet sig friere rammer med de grafiske virkemidler. Til gengæld har hun videreført ideen med at lade skriften danne de emner, teksten beskriver i et poetisk og finurligt sprog.

Denne gang er det hverdagsting. Udvalget (og det visuelle udtryk) efterlader dog et lidt gammeldags indtryk, som inspirerer til at læse bogen langsomt. Det fortjener den også.

“Nogle eksempler på sjove detaljer: En side fortæller om solbriller. Teksten er skrevet med hvid skrift, som danner et par briller – og med sort skrift, som danner glassene. En anden side er om en lommeregner, hvor solcellerne er gulligtgrønne i den sorte lommeregner. Kontakter er hvide bortset fra on/c-knappen, som er orange. Meget godt tænkt.

Det lidt gammeldags udtryk ses både rent grafisk og i valget af f.eks. ”myren” som stol. Det kan være svært for et barn at se, at det er en stol, hvis der ikke lige står et eksemplar af Arne Jacobsens 1950’er-design i nærheden eller derhjemme. Pengekatten på en anden side kan også være svær at aflæse, men så har man jo mulighed for at tale med barnet om, hvad det er.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Et eksempel på resultatet af det detaljerede nørkleri er siden om cyklen. Den hvide tekst former to hjul, som bliver brudt af det sorte stel. I krydspunkterne optræder bogstaverne som i en krydsogtværs og indgår i flere ord på en gang.

Både Bring en ting og forgængeren kan fremkalde undren hos det bog(stav)fortrolige børnehavebarn. Ældre børn kan blive inspireret til selv at lave tekster, som danner former og figurer. De fleste vil næppe falde for bogens charme, men for enkelte børn kan det blive en absolut favorit.

Find os fra Nørrebro

Find os fra NørrebroFind os fra Nørrebro

Stine Josefine Dige
Illustrator: Lena Nicolajsen
31 sider
2200 Godnathistorier

(Billedet er fra receptionen på Nørrebro Bibliotek, da bogen udkom.)

Findebogen har relevans mange andre steder end på den københavnske Nørrebro, som har lagt navn til Find os fra Nørrebro. Udgangspunktet har været at vise den mangfoldighed af kultur, der findes i bydelen. Resultatet er derfor blevet både meget lokalt og meget alment på samme tid. Læseren går på opdagelse i børneværelser, på gader og ved torve. Nogle læsere vil genkende konkrete steder, andre vil se Den Røde Plads som blot en rød plads.

I modsætning til andre findebøger er Find os fra Nørrebro collager af fotos. Det giver et autentisk præg og skaber en anden mulighed for identifikation. “Mangfoldigheden i Find os fra Nørrebro er ikke blot kontrasten mellem regnbuefamilien og kvinder i burka. Der er unge og gamle mennesker. Der er endda blandet gamle sort/hvide fotos pladespillere og sporvogne ind i det nutidige børneliv.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Vi leder også efter matematik (tal og former) og efter kulturartefakter (pølsevogn og sporvogn), og så kan vi samtidig finde ud af, hvad en pullert er for noget.

Nogle af tingene er meget svære at finde, så det bliver en ægte udfordring. Naturligvis er det sværest første gang, men så kan man som voksen bare finde på nye ting at lede efter. Når man er færdig med at finde, kan man på sidste opslag tegne og farve sit eget værelse.

Bogen kan indtil videre kun købes i Bog & Ide Nørrebro og pr. postordre via stinejosefine@2200godnathistorier.dk.

Find os fra Nørrebro kreditering

 

 

Jeg er krediteret som højtlæser men har ikke haft noget med produktionen af bogen at gøre.

 

Ørnbøls ABC

Ørnbøls ABCØrnbøls ABC

Brian Ørnbøl
Illustrator: Rune Johansen
66 sider
DreamLitt 2016

 

 

 

 

Referencerne til Halfdans ABC ligger ikke kun i titlen. Flere af versene kunne være skrevet af Halfdan Rasmussen, både ud fra tematik, rytme og ordvalg. Ørnbøls ABC har et stort potentiale. Den kan læses af en bred aldersgruppe, og den voksne (højt)læser vil også trække på smilebåndet undervejs.

På hvert opslag er der to tegnede bogstaver (hhv. det lille og det store bogstav), et vers og en stor farveillustration. Motiverne i Rune Johansens illustrationer er både sjove og spændende, men jeg kunne godt ønske mig en stil med lidt mere kant.

Det er oplagt at fremhæve enkelte sider i alfabetisk rækkefølge:

B

Børge piller altid næse
med sin næsepillerfinger (…)
Bag ved Børges ene tand
lever nu en bussemand
.

Den skal nok vække jubel, og tegningen viser Børge siddende på sit scateboard med den ene næsepillerfinger godt oppe næsen og den anden beklædt med grøn bussemand.

F

Her bliver det endnu mere halfdansk, så vi tager hele verset:

Fisken Frode og hans søn
var på vej til Thyborøn
Så en fladfisk, der var spættet
Så dog ikke fiskenettet
De kom ej til Thyborøn
Fisken Frode og hans søn

Den fortjener at blive en klassiker. En kort fortælling med både anslag, midte og afslutning. Gode rim og lidt ordspil.

J

Ordspil er der også her, hvor jordbærplanten Baldrian møder isen Peter. Som Snemand Frost og frøken Tø ender de i hinandens arme som jordbæris.

K

Min personlige favorit, første gang jeg fik lov at læse teksterne, var den om kaninen, som kysser og kysser og kysser. Kameler og mænd med seler. Og moralen var, at kaninen håber på om mange dage / alle kysser ham tilbage. Tegningen er en sjov kanin omgivet af kyssemærkede dyr og mennesker. Lidt for sødt, lidt for meget læbestift, men det appellerer helt sikkert til de yngste læsere i målgruppen.

L

Læserappeal har historien om hunden og katten, som laver så meget lort på loftet, at lortebjerget bliver større end den største dværg.

N

… er fortællingen om nøglen til skuffen, som er inde i huset, mens nøglen til dørens hængelås er inde i skuffen. Logikken er ikke helt gennemført, for nøglen til skuffen kunne jo være hvor som helst, når man ikke kan komme ind og bruge den. Desuden kunne en lampe på kommoden med fordel have været erstattet af førnævnte hængelåsnøgle, så man faktisk kunne se den.

O

Dette vers adskiller sig fra de øvrige ved ikke at have noget rim. Til gengæld vrimler tegningen af O’er, og det er gOdt!

R

Vi kommer hurtigt tilbage til den vante form med Dorte (et yndet navn i Halfdans børnerim), som rimer på borte:

Rikke Rimsmed skrev et rim
med usynligt blæk
Da hun ville læse det
var det hele væk
Da hun viste det til Dorte
var og blev det ganske borte
Heldigvis var teksten noget
Rikke havde i sit hoved.

Det indeholder jo både lune og visdom.

S

Her viser illustratoren sit bedste: Teksten fortæller, at hvis “mange nok” små fisk spræller, plasker de som hvaler. Illustrationen er en masse fisk, som tilsammen danner formen af en hval. Ssssssuper.

V

Brian Ørnbøl vender den gamle kliche på hovedet og fortæller om vaskekonens mand, som ikke sorterer vasketøjet. I denne udgave bliver det hele hvidt som pudder.

Æ

Bennys bukser har ikke brændt forgæves. Her er det ælling og kælling, der indgår i en forvekslingskomedie:

Lille ælling gik til tælling
Fald i gulvet med det vons
da den sloges med en kælling
i et fint karatekluns
Ælling lå nu foran kælling
kælling væltede over ælling
Kælling var nu helt besvimet
Ælling vandt og lå og grinede.

Å

Det er et litterært greb at henvende sig direkte til læseren, og det sker på det sidsteBetalæser - Ørnbøls ABC opslag:

Hvis du er nået til denne side (…)
Så lærer du alt fra A til Å.

For god ordens skyld skal jeg fortælle, at jeg har været betalæser på Ørnbøls ABC og derfor ikke kan anmelde den helt uvildigt. Klik på billedet for at se forstørrelse.

Fililumbur – du er en stjerne

Fililumbur - du er en stjerneFililumbur – du er en stjerne

Carsten Sommerskov
Illustrator: Birde Poulsen
28 sider
People’s Press 2016

På forsiden kan man læse de to opmuntrende sætninger “Godnathistorier der virker” og “Styrk dit barns selvværd”. Det er også rigtigt, om end det samme kan siges om rigtigt mange andre børnebøger. Fililumbur – du er en stjerne er fortællingen om dragen Fililumbur, som møder MorgensurMenJegErSødAlligevel, JegErIkkeSåKlogMenJegErbareGodAtLegeMed, JegErIkkeSåKønMenJegErSuperSød og en hel masse andre drager på HokusPokusStjernen. Det er en harmonisk verden, men sagen er, at der er sket noget slemt: Stjernekasteren blev pludselig så sur, at han kastede en stjerne lige ned i Mælkevejen, så Mælkevejen gik i stykker, og al mælken løb ud.”

Fililumbur tager naturligvis affære og opsøger Stjernekasteren. Det indskrevne “du” er med, og I/de hjælper Stjernekasteren med at rydde op og fjerne stjernestøv, så han kan komme i godt humør igen. Det ender med en stor dragefest, hvor dragerne kommer med mælkebøtter og hælder mælk tilbage i mælkevejen. Ordspillene står i kø…

Der er lavet to bøger i Fililumbur-serien, og på JAGOO kaldte jeg dem “godt skrevet og rigtigt dejligt illustreret. Der er kun et kortvarigt kaos, inden Fililumbur og “du” tager affære og får genoprettet kosmos. Trods alt er det noget af en overdrivelse, at bøgerne i særlig grad skulle være velegnede til hhv. at få børn til at falde i søvn og styrke deres selvværd.”

Fililumbur – du er en stjerne viser, at samarbejde og hensynstagen er vejen til gode venskaber. De rigtigt gode illustrationer lægger sig fint op ad tekstens surrealistiske og fantastiske univers. Carsten Sommerskov har arbejdet med selvudvikling i ca. 30 år, og jeg havde selv fornøjelsen af et kursus med ham i 1990’erne. Med Fililumbur-serien har han givet sig i kast med børnelitteraturen, og det er ikke så dårligt. Birde Poulsen er en anerkendt og meget anvendt illustrator, som klæder bøgerne godt.

Til bøgerne hører hjemmesiden www.fililumbur.dk.

Fililumbur i drømmeland

Fililumbur i drømmelandFililumbur i drømmeland

Carsten Sommersted
Illustrator: Birde Poulsen
28 sider
People’s Press 2016

 

 

 

 

“Godnathistorier der virker” og “Fald glad i søvn – sovehjælp til børn” står det i den lille gule cirkel på forsiden. Derfor anbefaler forfatteren også, at børnene kun må se billeder om dagen, når de ikke skal falde i søvn. Både tekst og billeder appellerer til fantasien, og i Fililumbur i drømmeland er der indlagt en kropsscanning i begyndelsen.

Handlingen har jeg kort beskrevet på JAGOO: “Så bliver vi taget ud på en drømmerejse, hvor vi bl.a. møder godnattergalen, som bor i snorketræet. Sovedyret sørger for, at alle sover, men den er ked af, at godnattergalen skældte den ud. Derfor kan sovedyret ikke sove. Det indskrevne ”du” fortæller godnattergalen, at den skulle tage hen og sige undskyld. Det gør godnattergalen så, og kosmos er genoprettet.”

Fililumbur-serien tager os med til et surrealistisk univers, og i Fililumbur i drømmeland møder vi bl.a. elefanter, som kommer marcherende på et edderkoppespind. Der er skyer, som ligner dyr, og begge dele går man naturligvis glip af ved ikke at vise billederne. Jeg kan bestemt anbefale, at man kombinerer tekst og billede, også her.

Forordet giver nøglen til godnathistorien: “Læs bogen højt for dit barn og giv dig god tid, så barnet får alle de billeder med, der dannes inden i hovedet. Læs langsomt og roligt og sænk stemmen, når slutningen nærmer sig og gab jævnligt. Slut af de at hviske.” Det er altså ikke så meget historien som formidlingen, der giver sovehjælpen. I øvrigt er oplæsningsrådene også gældende ved mere almindelig oplæsning, hvor man ikke ønsker at tilhørerne falder i søvn!

Til bøgerne hører hjemmesiden www.fililumbur.dk.

 

Malala – pigen som kæmper med ord

Malala - pigen som kæmper med ordMalala – pigen som kæmper med ord

Karen Leggett Abouraya
Illustreret af L.C. Wheatley
Oversat af Vagn Plenge
40 sider
Hjulet 2014

 

 

 

Malala Yousafzai er et forbillede for mange børn i verden – især piger i områder, hvor piger ikke har ret til at “kæmpe med ord”, sådan som hun har gjort det. Denne smukke billedbog fortæller historien bag Malala, som modtog Nobels Fredspris i 2014. Hendes tidlige barndom i Swat-dalen i det nordlige Pakistan. Hendes debut som blogger som 11-årig. Talebanernes magtovertagelse og de konsekvenser, det fik for hendes påklædning, hendes sociale muligheder og ikke mindst hendes skolegang.

I 2009 betød de åbne kampe mellem Pakistans hær og talebanerne, at Malavis familie flygtede fra Swat. Da de vendte tilbage, var byen ødelagt. “Ødelæggelserne i byen fik dem til at græde. Alt var ét kaos. Hendes brødres kyllinger var døde. Men mirakuløst nok var bøgerne i hendes værelse urørt.”

JAGOO skrev jeg om Malala – pigen som kæmper med ord:  “De følsomme og alsidige papirklip viser kontrasten mellem den farvestrålende kultur og natur, som er Malalas, og den grå og triste verden, talebanerne skabte for hende. Særligt ansigterne er vellykkede, og på opslaget om talebanernes strenge regler er alle ansigter formummede. Et godt visuelt greb.”

Malala modtog i 2011 Pakistans nationale fredspris for unge, da den blev uddelt første gang. Året efter bliver hun skudt af en talibaner og bragt til England for at blive behandlet. 2014 modtager hun Nobels fredspris som den yngste nogensinde.

Børnehavebørn vil kunne begejstres over fortællingen om et barn, som gør så stor forskel. Men også ældre børn vil kunne bruge bogen. De sidste sider i Malala – pigen som kæmper med ord fortæller om Pakistans historie og andre fakta. Denne tekst er ikke egnet til børnehavebørn, men det gør ikke bogen ringere. Det springer man bare over ved højtlæsning. De ældste læsere vil her kunne få ekstra viden og henvisninger til, hvor de kan læse mere.

 

Den store bog om Peter Pedal

Den store bog om Peter PedalDen store bog om Peter Pedal

(Samling af Peter Nysgerrig, Peter Pedal, Peter Pedal hænger i, Peter Pedal på himmelfærd, Peter Pedal sætter drage op og Peter Pedal på hospital)
Margret og H.A. Rey
Oversat af Vibeke Willumsen, Jørgen Årup Hansen, Tom Havemann og Poul Steenstrup
320 sider
Gyldendal 2014

 

 

75 år. Så længe er det siden, Peter Pedal blev opdaget af manden med den gule hat i Afrika. Den nysgerrige abe kom ned fra træet for at undersøge hatten. Det fører til, at han bliver fanget, og det skal ikke blive sidste gang, hans nysgerrighed bringer ham i ulykker.

I anledning af jubilæet genlæste jeg historierne, som jeg husker både fra min egen barndom og fra højtlæsning for mine børn. Historierne fremstår stadig hyggelige og sjove uden at være hysterisk morsomme.

Jeg vil godt fremhæve et par gode detaljer: I Peter Pedal er der en side med en vejledning i at folde papirskibe. Når man har læst historien (eller som pause undervejs) kan man derfor folde sit eget skib på samme måde som Peter Pedal. Læseren inddrages også på anden måde: “Så begyndte Peter-Pedal at lave flere skibe. Og han lavede skibe og skibe og skibe, lige så mange som der var aviser, så mange at han slet ikke kunne tælle dem. Kan du?” Det er skrevet, længe inden dialogisk læsning var blevet formuleret!

Det ligger også lige for at stoppe op i Peter Pedal sætter drage op for at finde de ting på tegningen, som teksten opremser: “Peter-Pedal kunne se Max på sin cykel og et skib ude i søen. Peter kunne se et stort hus  i en lille have og et lille hus i en stor have.”

Desværre er der en række steder, hvor handlingen ikke hænger sammen. Peter Nysgerrig slutter med, at han bliver kørt ud til Zoologisk Have. “Her havde Peter det godt!” Peter Pedal begynder med, at han bor hos sin ven med den gule hat. Hvad skete der lige der? I Peter Pedal hænger i er han kommet i pleje i Zoologisk Have.

Allerede i den første historie forvandles han fra et vildt dyr, en naturlig abe, til et lille barn i abeskikkelse. Det fungerer nu meget godt, og det er netop de menneskelige træk, læseren kan identificere sig med. Det kan være meget svært at sætte alder på dette imaginære barn, for Peter Pedal kan f.eks. godt være alene hjemme, mens manden med den gule hat er på arbejde, men han er nysgerrig og tankeløs i en grad, som ikke berettiger den tillid til ham. Det er så heldigvis det, der driver historien, for der var jo ikke meget sjov ved det, hvis han var låst inde i et bur…

Der er lidt Emil fra Lønneberg over ham (Emil er altså forfattet efter Peter), og også Peter Pedal laver mange ulykker, men redder også dagen. F.eks. redder han en bjørneunge, som er kommet for højt op i et træ.

Den store bog om Peter Pedal har en del ord, som børn ikke umiddelbart kender – i hvert fald ikke i dag. Et pudsigt billede i Peter Pedal hænger i viser et bybillede med en bus med et “optaget”-skilt og butiksfacader, hvor skiltene annoncerer forretningernes navne: snurretoppe, indianerhuer, sodavandsis og børnebibliotek. Butikken “Piber” er sjovt nok det mest realistiske islæt.

Andre steder hører man om undergrundsbanen og om skyskrabere. Det kan blive afsæt for en samtale med barnet om, hvorfor man kaldte tingene sådan i gamle dage. Skyskraberen har i øvrigt svimlende “syv og tyve etager”. Peter Pedal bruger fyldepen og blæk, hvilket naturligvis fremkalder et stort svineri. I sin godhed henter han sæbe, vand og en vandpumpe, som kun gør sagen værre.

Kigger man godt efter, er der også små sjove detaljer i tegningerne. F.eks. har bilen fra Videnskabernes Museum et skilt med “påkørsel frabedes”. Illustrationerne er ellers let aflæsbare og følger teksten; rolige tegninger til rolig tekst – action-mættede tegninger, når teksten lægger op til det.

Et billede viser en lang lige vej ned til søen, hvor Peter Pedal er placeret centralt og med ryggen til. Han er meget lille. Både i forhold til vejen og i forhold til den moppe, han har lavet om til en fiskestang, og som han nu bærer over skulderen. I billedets forgrund er teksten indsat:

Med krog
på snor
og snor
på stang
og kagen
i kassen
og kassen
i hånden
gik Peter ned til søen.

Peter Pedal holder stadig efter 75 år. I hvert fald holder den til en genlæsning for mig. Børnehavebørn (+/-) vil helt sikkert elske den. De vil om ikke andet elske den entusiasme, de fleste voksne vil kunne lægge for dagen med nostalgien som brændstof.

 

Hvor er søstjernen?

Hvor er søstjernen?Hvor er søstjernen?

Barroux
Oversat af Karen Kristensen
28 sider
Arvid 2016

 

 

Efter i årevis at have gennempløjet billedbøger med myldrebilleder for at finde Holger, flunkerne og alle de andre, er turen nu kommet til søstjernen og dens venner vandmanden og klovnefisken. Hvorfor kan man spørge sig selv. Hvad har Hvor er søstjernen?, som de andre ikke har?

Der er to væsentlige forskelle fra andre bøger af “Find…”-typen. Den ene forskel er, at det bliver gradvist lettere og lettere at finde de tre dyr. Det hænger sammen med den anden forskel: Hvor er søstjernen? er historien om, hvordan havet forurenes mere og mere. Dermed forsvinder dyr og planter, indtil kun en hval ledsager de tre. Hvalen skubber affaldet tilbage, hvor det hører til: Op på menneskets domæne, landjorden. Historien får en lykkelig slutning, for på den rengjorte havbund spirer en lille vandplante, og livet vender tilbage.

Forfatteren og illustratoren Barroux forklarer i efterskriftet, “Det er vigtigt at beskytte de undersøiske kongeriger, hvor der lever fisk og andre levende væsner. Derfor skal vi alle huske at tage vores affald med os og lægge det i en affaldsspand.” Læseren efterlades altså ikke i afmagt. Anvisningen på handling er tydelig nok: Du skal rydde op efter dig. Og gerne efter andre, hvis du vil have rene omgivelser.

Om Hvor er søstjernen? skrev jeg på JAGOO: “Illustrationerne er tilpas detaljerede til børnehavebørn. Som før nævnt vil det tage længere tid at finde de tre dyr i begyndelsen end i slutningen af bogen. På den måde kan opgaven differentieres. Som alle andre bøger af den type falder spændingen, når man har fundet detaljerne nogle gange og kan deres placering udenad. I dette tilfælde står man så tilbage med en god historie, som kan læses igen og igen.”

Forlaget Arvid har tidligere udgivet Hvor er elefanten? af samme forfatter/illustrator.

Bare en ond drøm

Bare en ond drømBare en ond drøm

Aino og Ville Tietäväinen
Oversat af: Siri Nordborg Møller

47 sider
Høst & Søn 2016

 

 

Ville Tietäväinen har sammen med sin datter Aino Tietäväinen skabt en billedbog, som bygger på Ainos drømme, da hun var 3-6 år. Børnetegninger blander sig med voksentegninger og giver læseren indblik i både de onde drømme og en fars måde at håndtere datterens angst på.

“Fortæl nu bare. Når man snakker med sin far om den onde drøm lige med det samme, så behøver man ikke længere være bange for den.” Sådan siger faren. “Det hjælper ikke at fortælle. Man kommer bare i tanke om den igen og igen,” svarer datteren meget fornuftigt, men faren åbner for genfortællingen med den sætning, som også lægger ord til titlen: “Så ved du, at det bare er en ond drøm.”

Bare en ond drøm er en blanding af mange genre. Det er en billedbog for børn. Den kan også læses som en guide til at håndtere børns onde drømme. I kraft af de titler og angivelsen af barnets alder, børnetegningerne har fået, fungerer den også som et indblik i, hvordan børn tænker og tegner.

Ville Tietäväinen har tilføjet små tegneserier i grå nuancer om farens og datterens fællesskab. En smuk detalje.

JAGOO skrev jeg: “Ord og fragmenter af sætninger er brugt som virkemidler, bl.a. som skygger i baggrunden. Det pirrer nysgerrigheden, at de er bevaret på finsk, og de fleste læsere må lade sig trøste med, at det må være et bevidst valg – og i øvrigt leve med ikke at forstå ordene. Man får dog den oplysning, at det er finske drømmetydninger. Resten af teksten er oversat af Siri Nordborg Møller og rummer både den uhygge og den trøst, som illustrationerne også formidler.”

Hvis man undskylder ordspillet, kan man kalde Bare en ond drøm en våd drøm for en freudianer. Bogen myldrer med orme og slanger. Vand og ild. Nøgenheden er formidlet i en form, som ikke afskærer børn fra at læse med. Bare gå i gang med at tolke. Har man som læser brug for hjælp til det, kan man gå på opdagelse i kildeliste til drømmetydningerne (også noget af en sjældenhed i en billedbog. Nye drømmetyder kan begynde her!

I pædagogisk sammenhæng skal man naturligvis overveje, hvordan Bare en ond drøm bruges blandt børn. For de fleste vil det være en velkommen lejlighed til at bearbejde sine egne onde drømme, men for nogle kan det naturligvis give føde til fornyet angst.

Det vil være oplagt at pege på, at Bare en ond drøm giver et eksempel på, hvordan barnets tegninger kan bruges i en kontekts, hvor de tages alvorligt og bidrager til en bog, som slet ikke kunne være lavet uden. Man kan jo overveje at bruge ideen i sin egen praksis.