Vuggestuen som læringsmiljø
Ole Henrik Hansen
46 sider
Dafolo 2014
“Vuggestuen som læringsmiljø” lever ikke op til hverken titlen eller den foromtale, Ole Henrik Hansens ph.d. afhandling har haft. Bogen savner eksempler fra de observationer, afhandlingen bygger på. Der er heller ikke anvisninger på, hvordan pædagogisk praksis kan gøres bedre. På plussiden tæller, at der er fokus på relationen som det altafgørende for vuggestuebarnet. Det er primært relationen til de voksne, der spiller en rolle.
Serien “Det ved vi om…” kalder sig selv ”både vidensbaseret og praksisrettet.” Det er småt med det praksisrettede i “Vuggestuen som læringsmiljø”, og at være vidensbaseret er vel en forudsætning for overhovedet at lave en fagbog.
(…)
Denne bog bygger på Ole Henrik Hansens ph.d. afhandling “Stemmer i fælleskabet”. Afhandlingen havde nogle meget opsigtsvækkende observationer og analyser, som jeg gerne havde set noget til i “Vuggestuen som læringsmiljø”. Vi får en neutral gennemgang af anden litteratur og en meget lang historisk udvikling, som næppe bidrager til at kvalificere vuggestuen som læringsmiljø.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)