Forfatterarkiv: Bjarne W. Andresen

Julen står i bøgerne

December er en tid, hvor der læses ekstra mange bøger. Gerne bøger, som handler om vinter og jul. I år er der udkommet mange gode julebøger. Her omtaler vi en række af årets bøger, som egner sig til at læse i tiden op til jul. Både i dagtilbud og i hjemmet.

Det er slet ikke så enkelt at vælge den rigtige bog til oplæsning i børnegruppen. Der er en lang række hensyn, man skal tage:

Passer sproget, handlingen, temaet og eventuelle illustrationer til aldersgruppen?
Har kapitlerne en tilpas længde, så det er realistisk at læse ét pr. dag?
Hvor mange kapitler er der? Mange julehistorier har 24 kapitler.

Hvor 24 kapitler lyder som det helt rigtige i en julehistorie, så giver det udfordringer i et dagtilbud. I år har december fx kun 15 hverdage inden jul, hvis man ikke tæller den 23. og 24. december med, hvor mange af børnene er gået på ferie.

Frit efter klassikeren

Engelske Michael Morpurgo har netop 15 kapitler i sin højtlæsningsbog, Snemanden, som tager afsæt i Raymond Briggs’ billedbog af samme navn fra 1978 (og tegnefilmen fra 1982). I højtlæsningsbogen bliver Jacob inspireret af sin yndlingsbilledbog og laver en snemand, som er ”fantastisk; den største og bedste snemand, Jacob nogensinde har set!”

Også danske Kasper Hoff har taget fat på en klassiker. I 1977 var tv-julekalenderen på monopolet DR Ole Lund Kirkegaards Kikkebakke Boligby (genudsendt 1985). Hvor tv-udgaven ikke levede op til Jullerup Færgeby og Vinterbyøster, som er lavet i samme karakteristiske stil, har bogen nogle kvaliteter, som nok skal sikre en ”genudsendelse” flere år frem. Et vanvittigt persongalleri og mange, mange gentagelser både af replikker og handling gør bogen både sjov og til at følge også for børnehavens yngste. Mette-Kirstine Baks hundredvis af illustrationer vil vække jubel hos børnene, om end det nok skal irritere en del højtlæsere, når ”Vi vil se tegningen!” lyder midt i den spændende historie.

Der er ikke så meget jul i Kikkebakke Boligby. Moster Esmaralda skriver ganske vist i sine hyppige postkort, at hun kommer til jul, men vi skal helt frem til kapitel 21, inden sneen kommer. Og inden moster Esmaralda kommer.

I 2012 sendte DR1 Wikke & Rasmussens Julestjerner, og den bliver genudsendt i år. Om den også får klassikerstatus, kan man kun spå om, men det er med god timing, at den nu udgives som bog til højtlæsning, genfortalt af Kim Langer. Så kan man jo sammenligne de to fortolkninger af historien om Sus, som venter en lillebror til jul. Mor (med det passende navn Maria) har en ”kuglerund” mave, og hele familien kører til ”Udkantsdanmark”, fordi far (John) har arvet Blomsterland af sin grandonkel (Julius). Som man kan høre, er Julestjerner ikke ligefrem politisk korrekt og ordblomsterne står i kø. Fx kører Den store gravedyst på kanal 24. Der dog også plads til at liste lidt seriøs viden ind om bl.a. Santa Lucia og Geminiderne.

Disney classic

Det er svært at komme uden om Disney, når man siger jul. Carlsen har udgivet Fra alle os til alle jer med ”alle klassikerne fra Disneys Juleshow”. Det vil sige Peter Pan, Bambi, Pinocchio, Aristocats, Askepot, Snehvide og de syv dværge og Lady & Vagabonden. Det er tegnefilm fra Disneys første guldalder, som er omsat til billedbog. Snehvide blev filmatiseret af Disney i 1937, og den nyeste historie er Aristocats fra 1970. Det bærer historierne også præg af. Kønsroller og andre værdier holder ikke til en nærmere pædagogfaglig undersøgelse i 2019, men så meget større er skæret af gamle dage og bedstemorhygge.

Hvis man vil have lidt nyere historier fra Disney, kan man vælge 5 minutter i jul, hvor historierne modsat i Fra alle os til alle jer handler om jul. Her kan vi også møde Peter Pan, Lady & Vagabonden, Pinocchio og Askepot, men ikke i de originale, klassiske, historier. Og der er også kapitler med nyere Disney-figurer som WALL-E og Bumle (fra Biler).

Filmen støtter læsningen af bogen

Ligesom Disneys Juleshow er fast indslag i julens tv-program, er en eller flere film i Alene hjemme-tetralogien det også. Endnu en ”baseret på”-billedbog er Alene hjemme, illustreret af Kim Smith. Kevin efterlades, da familien tager på juleferie. Da den Palle alene i verden-agtige eufori har lagt sig, må han tage kampen op med de to indbrudstyve, Marv og Harry.

Bogen står ikke så godt alene. Der er lidt for mange løse ender og ubesvarede spørgsmål. Men har man set filmen, er bogen et godt supplement og kan give anledning til at genopfriske højdepunkterne.

Seriefigurer holder også jul

Sallys far er kendt fra seks tidligere bøger, og nu har vi også Sallys far kringler julen. Den pinlige og kiksede far handler ofte, før han når at tænke. Juletræet er for højt, så han saver næsten halvdelen af, da han kommer hjem. Vel at mærke er det toppen af juletræet, der ryger ud igen. Da farmor og farfar og mormor og morfar kommer med masser af gaver, bliver det alligevel jul. Så betyder det ikke noget, at der kom sovsekulør i risalamanden, at Sallys far har glemt mandlen (mandelgaven går bare til den, der har mest ondt i maven), og at der går ild i juletræet.

Dina Gellerts serie om Ella og Ollie har også fået en 7’er: I Ollies julegave følger vi juleforberedelserne, som de ser ud for et børnehavebarn. Julekalender, kalenderlys, juleklip, julebagning, julepynt. Man kan roligt sige, at der er lidt mere styr på det end hjemme hos Sally! Ollie får også besøg af familien, og hos ham er risalamanden hvid. Der er ovenikøbet en mandel både i hans og i lillesøster Ellas portion ”ligesom sidste år”. Og da Julemanden har været der, har mor og far endda en ekstra gave til Ollie. Han har allerede smugkigget gennem nøglehullet og set far pakke en papkasse med et billede af en kaffemaskine ind, men den forventede skuffelse bliver afløst af jubel, da der er noget helt andet i papkassen.

Nyillustreret og revideret

Hanne Hundiges jul fra 2002 er kommet i år med Thomas Hjorthaabs illustrationer. Nu er vi tilbage ved højtlæsningsbøger med 24 kapitler. Rigtigt genialt lavet, at hvert kapitel begynder med et billede af et kalenderlys, som naturligvis bliver kortere for hvert kapitel, der går. Hanne Hundiges jul er sjov både for børn og voksne. Hannes to hunde hedder Frederik og Mary og bliver kaldt kronprinsparret. Hendes onkel Bobby Brun fra Slagelse Syds Lokalcirkus er en nisse. Og Hanne kan slet ikke vente på, at det bliver jul. ”Er det jul?” lyder indledningsreplikken til kapitel 1, hvor der stadig er 162 spændende sider til juleaften.

Bøger nævnt i artiklen:

5 minutter i jul af adskillige forfatter og illustratorer. Carlsen 2019.
Alene hjemme, illustreret af Kim Smith. Carlsen 2019.
Fra alle os til alle jer. Carlsen 2019.
Hanne Hundiges jul af Thomas Lagermand Lundme og Thomas Hjorthaab. Carlsen 2019.
Julestjerner af Kim Langer og Thorbjørn Christoffersen. Carlsen 2019.
Kikkebakke Boligby af Kasper Hoff og Mette-Kirstine Bak. Gyldendal 2019.
Ollies julegave af Dina Gellert. Carlsen 2019.
Sallys far kringler julen af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen. Carlsen 2019.
Snemanden af Michael Morpurgo og Robin Shaw. Carlsen 2019.

Om forfatteren:

Bjarne W. Andresen er pædagog og master i børnelitteratur. Litteraturredaktør og boganmelder på paedagogen.dk og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

To særlige børnebøger fra 2019

Mester Ester
Den mystiske sag om hunden i natten

I år er der kommet to børne- og ungdomsbøger, som i særlig grad giver læseren et indblik i, hvordan livet med en diagnose kan opleves. Bøgerne er meget forskellige, ligesom livet for deres hovedpersoner også er det.

Artiklen har været bragt i Specialpædagogisk Månedsblad nr. 196, november 2019 og kan læses i sit oprindelige layout her.

Kathrine Assels’ bøger er ofte skrevet med en skæv vinkel, gerne med et strøg af eventyrlig magi. I Mester Ester er det ikke noget eventyr at være hverken Ester eller hendes forældre. Nogen vil sige, at Ester har en livlig fantasi. Men det har hun ikke. Det er tværtimod sådan, at Esters fantasi har Ester. Trods elementer af OCD, psykose og/eller autisme forsøger hun efter bedste evne at leve op til de forventninger, især hendes mor har. Bare sådan noget som at komme op om morgenen og af sted til tandlægen. Der er mange forhindringer: Ester ser fx ”blodspor i snavset sne”, fordi blåbærrene bliver mast i havregrøden.

Krigsknappen

Første del af bogen beskriver tiden fra kl. 7.15, hvor Ester bliver vækket, til kl. 7.46, hvor hun stiger ud af bilen i et kryds, uden at hendes mor opdager det. Det er nemlig meget vigtigt for Ester at lede efter den knap, hendes mor har smidt ud. Knappen har Ester fundet dagen inden og døbt ”krigsknappen”, fordi hun forestiller sig de to sider af knappen som to parter i en krig. Når hun har genfundet knappen, kan hun hjælpe knapfolket om på stofsiden af knappen, hvor der er fred og ro.

Esters søgen leder hende til genbrugspladsen, hvor anden del af bogen udspiller sig. Her møder hun en hjemløs mand, og han får en god relation til hende, fordi han modsat moren giver sig tid til at høre på Esters historier. Det lykkedes endda at ændre hendes foretagende til at finde en fredsknap i stedet.

Den fremadskridende fortælling i første del af Mester Ester bliver afbrudt af kapitler, som fortæller læseren, hvad der foregår inde i hovedet på Ester. Alt det, som moren ikke ser. Vi får fx at vide, at tabet af knappen åbner et hul i Esters mave. ”En bundløs brønd, en nedadvendt hvirvelvind, et uendeligt mørke. Sådan kan man bedst beskrive hullet. Nogle gange forsøger Ester at fylde det op ved at spise efterladte madrester, hun finder på gaden. Ikke så meget fordi hun har lyst, men mere fordi noget i hende siger, at hun skal. At hun på én eller anden måde kun kan fylde hullet op sådan. Måske også lidt fordi hun ved, at det ville være noget af det værste, hendes mor kunne forestille sig, ud over at komme for sent.”

Den døde hund

Også Christoffer i Den mystiske sag om hunden i natten må ud og lede. Inden da finder han naboens hund med en havegreb gennem maven. Hvor Ester ikke har nogen klar diagnose, har Christopher Aspergers syndrom og går på en specialskole. Hans lærer, Siobhan, er en stor hjælp, især da Christopher beslutter at nedskrive sin efterforskning for at finde ud af, hvem der slog hunden ihjel. ”Det her er en krimiroman,” fortæller han både Siobhan og læseren.

I det hele taget henvender han sig ofte direkte til læseren i lange (men relevante for læserens forståelse af Christopher) sidespor om, hvordan stjernebilleder er opstået, eller hvorfor man skal vælge en ny dør for at vinde en bil i det såkaldte Monty Hall-problem. ”Siobhan sagde at bogen skulle begynde med noget der fangede ens opmærksomhed. Det er derfor jeg begyndte med hunden. Jeg begyndte også med hunden fordi det var noget jeg havde oplevet, og jeg har svært ved at forestille mig noget jeg ikke har oplevet.”

Christophers efterforskning leder ham til en kasse med breve fra den mor, som han ellers havde fået at vide døde to år tidligere. Nu drager han til London for at finde ud af sandheden om sin mors skæbne. Det er en vanskelig rejse, når man som Christopher har det svært med høje lyde og forsøger at undgå alt, der er gult.

Detaljerne gør forskellen

For både Mester Ester og Den mystiske sag om hunden i natten gælder, at de har mange detaljer med, som jeg genkender fra mit arbejde som støttepædagog. Ester og Christopher har hver deres særheder, som gør dem både elskelige og til tider uudholdelige at være sammen med. Det fine ved de to bøger er, at de fortæller om det fra hovedpersonernes synspunkt. Det kan godt være, at logikken er skæv og næsten umulig for andre at få øje på; men den er der.

Mester Ester kan bruges i Folkeskolens yngste klasser (til oplæsning). Man må vente nogle år mere med at bruge Den mystiske sag om hunden i natten, som har både mere skræmmende og tankevækkende elementer. Jeg ville gerne gøre begge bøger til obligatorisk læsning for professionelle, familier og andre, som omgås børn (og voksne) med Esters og/eller Christophers særlige tænkemåde. Det ville være dejligt, hvis alle børn med særlige behov var lige så velovervejede og velformulerede som Christopher (Mester Ester er fortalt i tredjeperson). Det ville gøre livet meget lettere for børnene, deres familier og de professionelle omkring dem. Indtil da er det en stor hjælp, at der skrives bøger som Mester Ester og Den mystiske sag om hunden i natten.

Mester Ester
Katrine Assels
76 sider
Jensen & Dalgaard 2019

Den mystiske sag om hunden i natten
Mark Haddon
288 sider
Høst & Søn 2019

Bjarne W. Andresen er pædagog, lærer og master i børnelitteratur. Han er støttepædagog på en folkeskole, formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, samt litteraturredaktør og boganmelder på www.paedagogen.dk.

Børns Hverdag 2019-5

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Næste nummer kommer december 2019.

Indhold (bl.a.):

4 Spring ind i det 21. århundrede
Gode bud på det 21. århundredes kompetencer i relation til den styrkede pædagogiske læreplan.

7 Vi skal gøre politikerne klogere
DLO har mødt den nye børne- og undervisningsminister.

8 Pædagogisk arbejde mellem datadrømme og hverdagstrylleri
Om at bygge bro mellem den forvaltningsmæssige og den praktiske verden og deres kulturer.

12 Børnebøger om naturen og naturglæde
Hvilken børnelitteratur kan man anvende i sit arbejde med naturpædagogik? Mulighederne er mange.

16 Konsulentnyt
Brush over af vedtægterne. Valg til bestyrelsen. Lov om webtilgængelighed.

20 Legekunst
Et projekt, hvor kunst og kultur møder børns leg, kreativitet og dannelse.

22 Lederens rolle for personalets udvikling og læring
Det vigtigste sted at begynde er at skabe et fælles mindset, en fælles kultur i institutionen.

24 Kreativitet i en digital hverdag
Et nyt filmisk værktøj vil koble sanselighed og teknologi.

27 DLO spørger: Hvad betyder vi for jer?
Brug 10 minutter på at udfylde et spørgeskema, og vær med til at skabe et bedre DLO.

28 Hvad skal der ske, når institutionen skal have ny leder?
Få DLOs konsulent Thinne Nielsens gode råd om lederskifte.

Børns Hverdag 2019-4

Indhold:

4 Det bevidste valg ind i et risikofyldt legeunivers

Hvorfor er det vigtigt og hvordan kan vi gøre?

8 Børns perspektiver gør pædagoger bedre

Hvordan laver I børneinterview og hvordan forbedrer det praksis?

10 Udviklende øjeblikke er truede

Hvorfor lave normeringer og digitalisering er problematisk – og hvad du kan gøre.

12 Billedbogen tager barnets perspektiv

Forslag til gode billedbøger til vuggestue og børnehave. Læs også artiklen her.

14 Det ”gode” børneliv

Ole Henrik Hansen udfordrer vores forståelse af “det gode”.

16 Fra børnemiljø til læringsmiljø

Læs om ændringer i lovens begreber.

18 Tryg tilknytning afgørende for børn i daginstitutioner

Barnet skal mødes af voksne med faglig viden, som er følelsesmæssigt velfungerende og evner tilknytning.

22 Giver dokumentation af dagtilbud bedre kvalitet?

Debat på Folkemødet om tretten fokusområder og syv pejlemærker.

24 Børn trives, når de har indflydelse på deres hverdag

Der er kommet en ny antologi om trivsel i daginstitutionen.

26 Vi har så mange blinde vinkler

– når vi bliver fanget i svære situationer.

29 DLO tilbyder

Derfor er et medlemskab af DLO vigtigt for dit dagtilbud.

Billedbogen tager barnets perspektiv

God børnelitteratur giver barnet mulighed for at blive klogere på sin egen hverdag. Den tager afsæt i den forståelse, barnet har af sig selv og andre. Den løfter barnet en lille smule og bidrager dermed til udvikling, læring og dannelse. Vi giver her nogle eksempler på billedbøger, som gør netop det.

(Artiklen er udgivet i Børns Hverdag nr. 4-2019. Den kan læses i sit oprindelige layout her.)

Der er mange billedbøger, som beskriver 0- til 6-åriges hverdag. Kunsten er at gøre det i børnehøjde. Historisk set var de første børnebøger i Danmark opdragende, moraliserende og skrevet for at gøre børn så voksne som muligt. Hvis børnene i bøgerne ikke gjorde, som forældrene sagde, gik det dem ilde. Den meget kendte Den store Bastian var en parodi på den type bøger og ikke (som de fleste tror) endnu et eksempel på bøger til skræk og advarsel, de såkaldte børnespejle.

Frede vil ikke være med til mandag

Mandag kan være svær både for forældre og børn. Hverken Fredes far eller mor har stor succes med at få ham i børnehave, og de større søskendes velmenende trøst om, at det er værre at gå i skole, hjælper heller ikke. Han vil bare ligge på sofaen, se film og spise noget lækkert. Indtil han bliver mindet om legekammeraten i børnehaven. Så skynder han sig af sted, for ”ellers er det synd for Selma!”

Alberte i børnehave – jeg vil kun lege med Sofie

I denne bog er vi kommet hen i børnehaven. Konflikten er det klassiske trekantsdrama, at Alberte vil lege med Sofie, men Sofie vil hellere lege med en anden. I dette tilfælde endda flere andre. Og Alberte vil helst have Sofie for sig selv. Formiddagen giver ikke nogen løsning, og pædagogens velmenende forsøg hjælper ikke. Indtil Sofie bliver hentet, og Alberte kommer i leg med nogle andre. Så åbner Albertes verden sig og bliver større end kun at dreje sig om hende og Sofie. Om aftenen er der fest. Nu kommer Sofie også med ”Vi kan lege alle sammen!”, som et af barnet udtrykker det.

Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And

De fleste bøger om børns hverdag har børn i (hoved)rollerne. En del bøger benytter sig dog af antropomorfe dyr, altså dyr med menneskelige egenskaber. Det kan børnene som regel sagtens håndtere. De kender det fra store dele af Disney-universet. Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And er især til de ældste i børnehaven på grund af sine detaljerede tegninger og lidt mere komplekse handling. Også her er det er trekantsdrama, hvor den gennemblødte And invaderer Mis og Mus’ hus og vinder Mis’ hjerte – til stor irritation for Mus. Mus får And af vejen, men hjemsøges af dårlig samvittighed og må selv en tur ud i det dårlige vejr for at finde And.

Ka’ selv – ka’ du?

Her kan vuggestuebørn også være med. Med vers, en ledsagende opfordring til aktivitet og farverige illustrationer fortæller bogen om en række hverdagssituationer, hvor børn møder udfordringer: Hælde mælk op, tage tøj på, vinke farvel, gå på række, klatre osv. osv. Der er forslag til, hvordan man arbejder pædagogisk med bøgerne, fx: ”Leg, at I vasker jer. Find evt. en vask og prøv at åbne for hanen, og vask hænder og ansigt. Tal om, hvad I gør om morgenen. Kan børnene selv nå op til vasken?”

Litteraturliste:

Alberte i børnehave – jeg vil kun lege med Sofia. Line Kyed Knudsen (tekst) og Jan Solheim (illustration). Carlsen 2018.

Frede vil ikke være med til mandag. Trine Bundgaard (tekst) og Charlotte Pardi (illustration). Gyldendal 2018.

Ka’ selv – ka’ du? Lotte Salling (tekst) og Mette-Kirstine Bak. Carlsen 2018.

Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And. Rasmus Bregnhøi (tekst og illustration). Gyldendal 2019.

Alle bøger er i handlen og kan lånes på biblioteket. Med undtagelse af Ka’ selv – ka’ du? indgår de i en serie, hvilket gør læsningen lettere for børnene, da de allerede kender nogle af karaktererne.

Børns Hverdag 2019-3

Indhold:

4 Hvor skal jeg rette mine frustrationer hen?

Selv om man gør alt, hvad man kan, er det svært at få enderne til at mødes.

7 Valgkampen – en unik mulighed for at styrke fokus på daginstitutionerne

DLO giver dig mulighed for at deltage aktivt i valgkampen.

8 Gode daginstitutioner har vi glæde af hele livet

Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fortæller, hvad forskningen siger om normeringers betydning for kvalitet.

10 Makerspace og 3D-print møder hammer og søm

To institutionsledere mødes i samtale om deres vidt forskellige pædagogiske udgangspunkter – og finder til enighed.

14 Udviklingsprojekt styrker faglighed og inklusion

Anvendt adfærdsanalyse i almene dagtilbud.

16 Konsulentnyt

Daginstitutionens rolle, når mor og far er skilt.

Dokumentationsmateriale fra EMU.

18 Det handler om børnenes fremtid

Københavns Kommunes børne- og ungeborgmester besøger en børnehave.

21 Det gode forældresamarbejde

Successer fra fire års eksperimenter med at inddrage forældrene på nye måder.

22 Rooftop – growing with af view

– hvordan man starter en institution på toppen af Danmarks største indkøbscenter.

24 Faglig ledelse af pædagogisk udviklingsarbejde

Hvad kendetegner høj kvalitet i dagtilbud?

26 Selveje sikrer indflydelse og frihed!

Der er mange kvaliteter ved at være selvejende. Både for børn, personale og forældre.

Den mystiske sag om hunden i natten

Mark Haddon
Oversat af: Christian Bondegaard
288 sider
Høst & Søn 2019

Christopher på 15 år, 3 måneder og 2 dage har Aspergers syndrom og er meget hårdt ramt af det. Hans hverdag på specialskolen og sammen med sin far rives ud af sine faste rammer, da han finder naboens hund, som ligger på græsset med en havegreb gennem sig. Han nedskriver sine oplevelser med at opklare den mystiske sag, og det er denne tekst, læseren sidder med.

”Det her er en krimiroman.” Sådan opfatter Christopher selv sin bog. Specialskolelæreren Siobhan vejleder ham i at skrive den bog, som prætenderet bliver til Den mystiske sag om hunden i natten. Hun hjælper ham også med stavefejl og grammatik, men åbenbart ikke med kommasætning, som citat måske viser: ”Siobhan sagde at bogen skulle begynde med noget der fangede ens opmærksomhed. Det er derfor jeg begyndte med hunden. Jeg begyndte også med hunden fordi det var noget jeg havde oplevet, og jeg har svært ved at forestille mig noget jeg ikke har oplevet.” Lige på det punkt er Christopher dog unødigt beskeden, for hans forestillingsevne overvinder de begrænsninger, Aspergers syndrom giver ham.

Fx kan Christopher ikke lide brune ting. Gule biler betyder dårlige dage (og røde biler bringer godt med sig). Han regulerer sit liv med en lang række regler og rutiner, som gør det svært for ham at komme rundt. Og komme rundt – det gør han i Den mystiske sag om hunden i natten. Først i nabolaget, hvor han efterforsker drabet på hunden. Og da han finder en kasse med breve, som hans mor har sendt fra London, tager han på den lange rejse dertil. Han mistede sin mor to år tidligere, hvor han fik at vide, at hun pludselig kom på hospitalet og døde kort efter.

De mange detaljer om Christophers måder at opleve verden på gør Den mystiske sag om hunden i natten til obligatorisk læsning for alle, som omgås børn (og voksne) med Aspergers syndrom og andre former for autisme. Som støttepædagog har jeg oplevet flere børn i de samme vanskeligheder som Christopher. Jeg kan ikke lade være med at ønske, at alle var lige så velovervejede og velformulerede som ham. Det ville gøre livet meget lettere for børnene, deres familier og de professionelle omkring dem.

Jeg-fortælleren Christopher stopper af og til sin historie for at forklare læseren om, hvordan stjernebilleder er opstået, eller hvorfor man skal vælge en ny dør for at vinde en bil i det såkaldte Monty Hall-problem. En del af disse forklaringer har han fra føromtalte Siobhan.

Generelt er forholdet mellem Christopher og naboer, familie og andre bipersoner beskrevet meget stærkt. Især – eller netop – fordi de er beskrevet gennem Christophers oplevelse af relationerne. Det er fx op til læserne at fortolke, hvad der helt præcis skete den aften, hvor Far bliver vred over, at Christopher mod farens ønske stadig taler med naboerne om drabet af hunden: ”Far havde aldrig taget mig i armen på den måde. Mor havde sommetider slået mig for hun havde et meget hidsigt temperament, hvilket vil sige at hun lettere blev hidsig end andre mennesker og oftere råbte højt. Far var mere afbalanceret hvilket vil sige at han ikke så let blev vred og ikke så ofte råbte højt. Så jeg blev meget overrasket da han greb fat i mig. Jeg kan ikke lide når folk tager fat i mig. Og jeg kan heller ikke lide at blive overrasket. Så jeg slog ham ligesom jeg havde slået politimanden da han havde grebet mig i armen og løftet mig på benene. Men Far slap mig ikke og han råbte. Og jeg slog ham igen. Og så vidste jeg ikke længere hvad jeg gjorde. Der er et kort stykke tid som jeg ikke har nogen erindring om. Jeg ved at det kun var et kort stykke tid for jeg så på mit ur bagefter. Det var som om nogen havde slukket for mig og tændt igen.”

Den mystiske sag om hunden i natten er en genudgivelse, hvor teksten er uændret. Da jeg læste den første gang i 2014, skrev jeg ”Det er den bog, der har rystet mig mest i år.” Jeg kan konstatere, at den er lige så vidunderligt rystende ved genlæsning. Den mystiske sag om hunden i natten ændrer for altid Christophers liv. Ligesom bogen om sagen vil ændre mange læseres.

Børns Hverdag 2019-2

02 Det sker lige om lidt i DLO

Et udpluk af de næste måneders tilbud om udvikling for ledere, personale og bestyrelsesmedlemmer.

02 Forsvar for selvejet

Selvejet er truet fra flere kanter. Helt aktuelt er det fritidshjemmene, som presses.

04 At miste en forælder i barndommen har konsekvenser resten af livet

Hvad siger undersøgelser om temaet i dette blad: Børn i sorg?

07 Hvordan får vi politikerne til at prioritere daginstitutionerne?

DLO ønsker, at småbørnsområdet bliver ”high politics”. Vi vil råbe politikerne op

08 Plads til sorg i institutionen – eller er det kun et familieanliggende?

Vi går lidt længere ned i, hvad sorg er. Hvordan ser vi den, og hvordan arbejder vi med den?

11 Hvad er en kvalitetssalon?

DLO tilbyder sammen med EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, en række kvalitetssaloner i foråret.

11 Vind en supervision

DLO’s medlemsinstitutioner kan vinde et supervisionsforløb med Søren Fisker, som bl.a. har skrevet bogen Systematisk Refleksion i Pædagogisk Praksis.

11 Psykisk arbejdsmiljø

Præsentation af to aftenarrangementer om at få gladere medarbejdere, mindre sygefravær og højere trivsel for voksne og børn.

12 Med skilsmissen følger hverdagssavnet

Skilsmisse er blandt de hyppigste årsager til sorg hos børn. Det er så almindeligt, at vi kan overse barnets reaktion.

14 Når livet gør ondt

Vi har bedt en børnebibliotekar give forslag til gode børnebøger, man kan læse sammen med børn i sorg. Hun fortæller også om, hvad god børnelitteratur gør ved børn og andre mennesker.

16 Konsulentnyt

Nyt om DLO’s bestyrelseskurser og om at gå fra selvejende til privat.

18 Måske årets vigtigste bog om omsorg og vilkårene for den i vuggestuen

Vi anmelder Vuggestueliv, omsorg, følelser og relationer af Thomas Gitz-Johansen.

20 Barnets første 1000 dage

DLO har mødt eksperter blandt forskere og forældre på en konference om småbørnsfamilier.

23 30 år med børnekonventionen

Vi stiller spørgsmålet ”Har Danmarks børn fået det bedre?” på Børnesagens Fællesråds høring på Christiansborg. Det kom der flere svar ud af.

26 Det åbne dagtilbud og biblioteket

Artiklen om, hvad folkebibliotekerne kan tilbyde. Institutionerne skal selv række ud og spørge.

28 Børnebøger hjælper med at skabe fortrolige rum mellem børn og voksne

Vi anmelder de to børnebøger Hemmeligheder og Nanna på bjørnehjem. Bøger, som kan bruges som et pædagogisk værktøj.

29 Mød et bestyrelsesmedlem

Denne gang har vi talt med Ida Lichtenstein Jørgensen, som de seneste tre år har været formand i Børnehuset Lillekilde i Valby.

30 Folkemødet

Vi gør opmærksom på to spændende arrangementer på Folkemødet om hhv. inklusion og djøfisering.

30 Hvad kan du vente af Børns Hverdag?

Et kig i maskinrummet afslører, hvad de kommende numre af Børns Hverdag kommer til at indeholde.

Helikopter

Morten Walther Rasmussen
117 sider
Vild Maskine 2019

Kasper gør sig mange tanker om sit liv og sine omgivelser. Og er der mange ting at gøre sig tanker om. Ikke mindst, da Kaspers far kører galt og ændrer sig mentalt. Han var heller ikke rask inden ulykken, men nu slår depressionen fuldt igennem og påvirker farens adfærd i en voldsommere og voldsommere retning. Det ender fatalt.

Sjældent er så tunge emner beskrevet så smukt og poetisk. Depression, angst og selvmord er følsomt sat på ord ud fra barnets synsvinkel. Kasper er mellem 6 og 10 år, derfor opfatter og forstår han verden som et barn. Alligevel – eller netop derfor – har han så meget at sige, også til den unge eller voksne læser. Kapitlerne er på en enkelt side, en gang imellem på to. Det gør hvert kapitel til sin egen korttekst, som godt kunne stå alene og samtidig danner brikker i det store puslespil, som Kaspers verden udgør.

En af de stabile holdepunkter i Kaspers liv er læreren Else. Hun hjælper ham med at tumle med de store spørgsmål. Fx om, hvad det er at elske. Hun definerer det først på den måde, at man ved, man elsker nogen, når man ikke kan undvære dem og ikke kan leve uden dem. Men hun må se sig slået af den stærkere barnelogik, for hvordan kan far så forlade sit barn og ægtefælle? Kasper må også spørge sig selv om det omvendte, kan han leve uden sin far?

Kasper fører samtaler med den far, som ikke længere er der. Her kommer helikopteren ind i billedet. Når han sidder under et træ i sin hule, har han en mental port til sin far, som møder ham i en gul helikopter. ”Han ved godt, at han ikke må. Men i dag er det første september, det er snart et år siden, og Kasper er nødt til at kravle ind i træet igen. Bare én gang mere. Selv om Else siger, at han ikke skal gøre det. Og mor og psykologen.”

Der er også lyspunkter i Helikopter. Mennesker, som vil Kasper det godt. Det flytter dog først noget for ham, når han tager imod. Ud over Else er der vennen Jonas, og Silje vil godt holde hånd med Kasper – og et lille kys bliver det også til. Det viser læseren, at selv i de mørkeste tider er der lysbærere omkring én, men man skal selv være parat til at modtage lyset. For at kunne modtage lyset skal man være parat til at give slip på mørket. Og Kasper bliver klar. Til sidst.

Læreplanstræet

Peter Rod og Frederik Blichfeldt
155 sider
Dafolo 2018

Peter Rod og Frederik Blichfeldt præsenterer det materiale, de selv har udviklet. Materialet består især af læreplanstræet og refleksionsbladet. Det er visuelle redskaber til at få overblik over arbejdet i dagtilbud. Samtidig kan materialet guide planlægnings- og evalueringsarbejdet.

Bogen har undertitlen Visuel pædagogiske tilrettelæggelse, refleksion og evaluering, og det er lige, hvad hovedafsnittene giver vejledning til. Den første fjerdedel er dog forord, indledning og grundlæggende teori om spejlneuroner, relationen mellem sansning og associationer og en præsentation af Pearce og Cronens kommunikationsmodel, den såkaldte CMM-rulletrappe.

Om læreplanstræet hedder det: ”Selve stammen symboliserer det samlede læringsmiljø, som de seks grene, de seks læreplanstemaer, udspringer fra. På hver gren er der et antal kviste med de fokusområder, der er inden for det pædagogiske læreplanstema. På grenene er der blade, som symboliserer de pædagogiske aktiviteter i hverdagens mange timer, der kan tilrettelægges af de pædagogiske personale i forbindelse med et valgt læringsmiljø.”

Læreplanstræet er tænkt helt konkret som en plakat, hvor man i en brainstorm kan skrive aktivitetsforslag på små lapper papir og anbringe dem relevante steder på træet. Man kan så efterfølgende plukke ”dagens buket”, når man forbereder den aktuelle hverdag.

Materialet omfatter også et refleksionsblad, som man kan arbejde med en gang om ugen. Her er plads til praksisfortællinger (gerne med billeder), faglig refleksion, evaluering og næste praksis. Fire punkter, som nærmere beskrives i Læreplanstræet. Som eksempler bruger bogen hverdagssituationer som at vande blomster sammen med børnene i en vuggestue.

Er læseren lidt famlende overfor at skrive praksisfortællinger, giver Læreplanstræet forskellige indgange til det. Til hjælp for den faglige refleksion anbefales det at forestille sig læreplanstemaerne symboliseret gennem seks briller med hver sin farve. Ved at anskue en aktivitet med skiftende briller, kan man reflektere med alle seks synsvinkler.

Forfatterne har lavet nogle ”evaluerende mirakelspørgsmål”, som leder fra den faglige refleksion til punktet om næste praksis: ”Hvis du nu kom på arbejde i morgen, og der var sket et mirakel i løbet af natten, som gjorde, at de ideer, vi fik i refleksionen, er blevet til noget, hvordan ville du så opdage det? Hvad ville være ændret? Hvordan ville I mærke det i jeres arbejde? Hvordan ville I opføre jer anderledes? Hvordan vil børnene opleve det? Osv.”

En pædagogisk portfolio er også en del af materialet. Læreplanstræet anbefaler, at det bruges sammen med forældrene, og at man i øvrigt udelader oplysninger om personer af hensyn til lovgivning om persondata.

8 sider er afsat til en opsummering. ”Bogens pointer – kort fortalt” er overskriften, og det er måske lidt overkill, når hovedafsnittene kun breder sig over godt 91 sider. Derudover er der både forord, indledning og efterord. Som appendix er hele bekendtgørelsen om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer (med bilag) trykt. Bogen har tilføjet relevante og oplysende praksisfortællinger til bekendtgørelsens bilag om læreplanstemaer.