Bøgerne ud til børnene
2200 Godnathistorier er en sammenslutning af frivillige højtlæsere, som har taget litteraturformidlingen helt derud, hvor deres målgruppe er. Det vil sige udenfor på pladser og i parker, baggårde og folkekøkkener, hvor mange børn og unge færdes, også om aftenen.
Som navnet antyder, har 2200 Godnathistorier sine rødder på Nørrebro i København, nærmere bestemt de socialt belastede boligområder på ydre Nørrebro. Her er læsning ikke en del af mange familiers hverdag, fortæller Stine Josefine Dige, der har besøgt i hundredevis af hjem som bogstartsmedarbejder. Fællesskabet lider under bandekonflikter, terrorsagen, sproglige og sociale skel og deraf følgende utryghed. Bogudlånet og bogsalget er tilsvarende lavt. Det er ikke nok at slå et arrangement op på biblioteket og forvente, at publikum kommer. Til gengæld har det vist sig nemt at rekruttere frivillige, der ønsker at gøre en forskel.
Aktiviteterne foregår sjældent i de kommunale bygninger. Tværtimod er det et kendetegn for 2200 Godnathistorier, at de fleste aktiviteter foregår i badeanstalten, på plejehjemmet, i beboerforeningen og sportshallen. En sidegevinst har været at få de lokale aktører til at arbejde sammen på nye måder.
Kultur af og med børn
Eksempelvis afviklede 2200 Godnathistorier et stort arrangement i Nørrebroparken i 2015 i forbindelse med skabelsen af deres findebog med arbejdstitlen Find Finn & Fatima. Ud over oplæsning af bøger for børn i et telt med ægte tæpper på ”gulvet” blev deltagerne budt på en kinesisk drage, trommespil, vandkamp, dance hall og indisk dans. Sidst på dagen kom en kran, så der kunne tages et billede af alle deltagerne siddende i en hjerteform i parken. Billedet bliver forsiden på børnebogen, som udkommer til september 2016 og laves sammen med børn, familier og etniske foreninger på Nørrebro.
De utraditionelle arrangementer afstedkommer nogle ret specielle opfordringer. Forud for en Halloween-fest kunne man bl.a. læse: ”Kunstnere søges til at skære 100 græskar ud med børnene på lørdag”. En anden gang efterlyste de en kamel til en tredages oplæsning af 1001 nats eventyr i forbindelse med Nørrebro Kulturfestival, hvis der lige var en, som havde sådan en. ”Det lykkedes faktisk at skaffe hele to kameler,” fortæller Stine Josefine Dige.
Da Vitello bygger en monsterfælde blev læst op, kunne børnene bagefter selv være med til at bygge en monsterfælde og fange en af de frivillige forklædt som monster og give ham buksevand. Når Alfons og Mille binder sløjfer, skal børnene naturligvis selv i gang med snørebåndene. Kroppen lærer, og 2200 Godnathistorier bruger kroppen og byrummet, når børnelitteraturen formidles, og historierne bliver bragt til live med børnenes hjælp.
Små fælleskaber i fællesskabet
Frivilligheden bærer initiativet. Da 2200 Godnathistorier modtog Klods Hans-prisen af Selskabet for Børnelitteratur ved BogForum 2015, blev der lagt vægt på, at de med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomslitteraturen. I begrundelsen hed det bl.a., at det ”lykkedes at mobilisere både de læse- og fortællestemmer, vi ellers ikke hører, og kendte stemmer, som kan være med til at skabe opmærksomhed omkring projektet.” Det er ikke kultur for børn, det er kultur af og med børn.
Der er mange forskellige måder at gøre mennesker aktive omkring bøger og fortællinger på. Det er en form for formidling ud over det sædvanlige. På den måde ”fanger” man de læsere, som tilfældigt kommer forbi på en tur i parken. Aktive er også de, som har meldt sig til at læse for børn (og i øvrigt også voksne og ældre, som andre arrangementer retter sig mod). Ikke mindst er der den faste gruppe frivillige, som står med planlægningen.
2200 Godnathistorier modtog også Fællesskabsprisen i 2014. I begrundelsen hedder det bl.a., at ”2200 Godnathistorier skaber meget konkrete små fællesskaber i fællesskaberne. Det er helt forskellige mennesker, fra ældre på plejehjem til unge i baggårde og børn på lektiecaféer, der sidder og lytter til en god historie. Det er så dansk og det er så typisk for fællesskabet, at folk på tværs af alt, er sammen, og derfor modtager 2200 Godnathistorier Fællesskabsprisen 2014.”
Frivillige bærer
Tovholderen i 2200 Godnathistorier er ildsjælen Stine Josefine Dige, som læser på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har selv skrevet børnebøger om en marginaliseret gruppe børn: Hendes billedbøger om Niller Pilfinger giver et indblik i en hverdag for de børn, som lever i regnbuefamilier. Niller er en nysgerrig dreng, en Emil fra Lønneberg i en moderne kontekst. At han har to mødre er ikke noget hovedtema i bøgerne. Hans oplevelser kunne lige så godt beskrive et barn i en kernefamilie og normaliserer derfor det at være medlem af en regnbuefamilie. Bøgerne er oversat til engelsk, tysk, svensk og norsk, og den oversatte tekst kan gratis hentes på www.nillerpilfinger.dk, ligesom der er udarbejdet pædagogisk materiale til daginstitutioner.
Erfaringerne fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og sine tidligere udgivelser bruger Stine Josefine Dige også i 2200 Godnathistorier. Der er som sagt en farverig og mangfoldig billedbog på vej, som viser børn, der er blevet væk i rodet på deres værelser. I detaljefyldte fotocollager skal læseren finde ting på samme måde som i Holger-bøger og andre myldre-bøger. Teksten og opgaverne forfattes i samarbejde med elever fra den lokale folkeskole.
Ud over fotobogen ligger der mange gode ideer og venter på at blive til virkelighed, fortæller Stine Josefine Dige. Hun lægger stor vægt på, at uden de mange frivillige ville 2000 Godnathistorier ikke eksistere. Hun ser sig selv som blot en af mange. Stine Josefine Dige måtte modtage Klods Hans-prisen alene, selv om hun havde ønsket, at alle de frivillige kunne være med på scenen. Man kan så sige, at de heldigvis gør et stort arbejde ”i felten” med formidlingen af fortællingerne i stedet.
Læs mere om 2200 Godnathistorier på www.facebook.com/2200godnathistorier.
(Denne artikel er bragt i LæringsCenteret nr. 1:2016.)