Kategoriarkiv: Arrangementer

Fotos fra statusseminar 2017

Fotos fra statusseminar 2017

20. januar 2017 holdt Selskabet for Børnelitteratur sit andet statusseminar om børne- og ungdomslitteratur. Nu kan vi med sikkerhed slå fast, at det bliver en årligt tilbagevendende tradition. Statusseminaret blev holdt på Kulturstationen Vanløse.

I Selskabets medlemsblad Klods Hans nr. 1/2017 vil der være en fyldig reportage fra statusseminaret. Indtil da kan man glædes over billederne.

 

 

Kent Poulsen fra bestyrelsen og Lise Jæger (tidligere bestyrelsesmedlem) sorterer navneskiltene.

 

 

 

Bent Rasmussen, Lise Jæger og Kent Poulsen tager imod deltagerne.

 

 

 

Betina Falsing (bestyrelsen) og Merete Flensted Laustsen (tidl. bestyrelsesmedlem) tjekker teknikken inden Betinas oplæg.

 

 

 

Kent Poulsen og Bent Rasmussen hjælper Tove Krebs Lange ved indskrivningen.

 

 

 

Uden mad og drikke…

 

 

 

 

På gangen var billederne fra Den store ordsprogsbog udstillet, og reproduktioner i postkortstørrelse lå til fri afhentning. Det var meget populært, de blev alle fordelt blandt deltagerne.

 

 

Eline Mørch Jensen byder velkommen på vegne af Selskabet for Børnelitteratur.

 

 

 

Torben Weinreich fortæller om “Arven fra 1067”. Her læser han op af Lille Virgil.

 

 

 

Læs min artikel om Torben Weinreichs festtale og mit interview med ham.

 

 

 

Opmærksomme deltagere.

 

 

 

 

Læs om alle oplæggene her.

 

 

 

 

Betina Falsing fortæller om billedbøger.

 

 

 

 

Alle de medbragte eksemplarer af Den store ordsprogsbog blev solgt.

 

 

 

Kulturstationen Vanløse havde udstillet de bøger, som blev omtalt i oplæggene. Plus mange andre fra 2016.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bodil Christensen fortæller om tween-litteratur.

 

 

 

Nanna Foss og Emil Blichfeldt fortæller om YA-litteratur.

 

 

 

Hans Christian Uth fortæller om faglitteratur for børn og unge.

 

 

 

 

Flemming Quist Møller spiller.

 

 

 

 

 

 

Carl Quist Møller og Flemming Quist Møller gav en koncert som afslutning på Statusseminar 2017.

 

 

 

Carl Quist Møller skaber lydeffekter til Flemming Quist Møllers fortælling om, hvordan Cykelmyggen Egon kom til verden.

 

 

 

Flemming Quist Møller viser, hvordan man med små ændringer kan skabe forskellige udtryk.

 

 

Carl Quist Møller og Flemming Quist Møller fortæller anekdoter.

 

 

 

 

Carl Quist Møller tegner Jungledyret Hugo, mens Flemming Quist Møller fortæller om, hvordan figuren og filmen blev til.

 

 

Søn & far runder af med et nummer på trommerne.

 

 

 

Vagn Plenge (formand) siger farvel og tak til alle, som var med til at gøre Statusseminar 2017 til en informativ, spændende og god oplevelse. Desuden bød han velkommen til de mange nye medlemmer af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Fyraftensmøde og reception om Mouritsens metode

Mouritsens metodeFyraftensmøde og reception om Mouritsens metode

BUPL Århus holdt et spændende arrangement i forbindelse med udgivelsen af Mouritsens metode redigeret af Herdis Toft og Karin Esmann Knudsen. Flemming Mouritsens studerende, kollegaer, familie m.fl. var mødt op til en blanding af fyraftensmøde med debat, reception med præsentation og gravøl med anekdoter.

Jeg har ikke selv kendt Flemming Mouritsen (1942-2015), men blev alligevel rørt af de mange taler.

“Man har ikke forstået det, bare fordi man har fået sat det på begreb” har Flemming Mouritsen sagt. Det kan godt udfordre den mere akademiske tilgang til pædagogik, som i disse år har førertrøjen. Det er ikke den eneste gang, Mouritsen har gået imod sin samtid – og ikke det eneste, han har at sige i 2016 og årene frem.

Bøgerne – for der er to – dækker 40 års arbejde, hvor han bl.a. underviste i pædagogik på det, som dengang hed Socialpædagogisk Seminarium i Aarhus. De Mouritsen i 1970’erne begyndte at undervise i dansk, var det et fag med fokus på (voksne) dannelsesbegreber og litteratur for voksne. Han indførte børnelitteratur i pensum. Tænk, det havde man ikke før. Og tænk, med den seneste ændring af pædagoguddannelsen er børnelitteraturen sat udenfor døren igen!

Da jeg havde såkaldt AK-fag i 1999, var det selvfølge, at undervisningen havde tæt tilknytning til børnekultur og det pædagogiske arbejde. Det var Niels Mors, der underviste mig, ham vender jeg tilbage til.

Selv om Mouritsens havde det meget dobbelt med teoretisering, begreber og metoder, udviklede han en del af sine egne. Hans virke forsøgte hele tiden at finde en balance mellem tre “poler”, som blev illustreret med denne slide:

Mouritsens metode, slideSom eksempler nævnte Karin Esmann Knudsen de tre forfattere Ole Lund Kirkegaard, Egon Mathiesen og Cecil Bødker, hvis budskab er det modsatte af Rødhættes: De opfordrer barnet til at forlade stien, gå ved siden af den udpegede vej. Det er her, eventyret findes.

I det hele taget udfordrede Mouritsen synet på børnelitteraturen. Er det pædagogik eller kunst? Et spørgsmål, som stadig debatteres i faglige kredse – og sikkert også i de små hjem. Mouritsens eget forsøg på et svar lød: “Børnelitteraturen har en social funktion samtidig med, at den er formet i æstetiske mønstre.” Det var et pudsigt sammenfald, at på dagen for fyraftensmødet/receptionen havde Center for Børnelitteratur skiftet navn til Center for Børns Litteratur og Medier, endnu et forsøg på at placere børnekulturen, selv om den er så svært at fastholde.

I øvrigt mente Mouritsen, at legetøjskataloger er de vigtigste bøger i børns liv. Man kan så tænke over, hvad den vigtigste læsning i børns liv i dag er. Computer og de digitalt bårne spil er mit bud. Computerspil fik anerkendende ord med på vejen, for man kan tænke over, hvilke kompetencer man bruger ved skærmen.

Lidt langhåret mente man tidligere, at legen er, når
nogen gør noget ved nogen med noget.

I dag ser man på leg som noget, hvor
noget gør noget ved nogen med noget.

Det er her, computerspillet kommer ind.

Et andet Moritsensk begreb er den gennemøvede spontanitet, som dækker over, at spontanitet, det skal man øve sig på. Kun sådan bliver man bedre og bedre. Den er lige værd at tænke over.

Tilbage til min egen seminarietid

Arrangementet gav mig nye tilgange til, hvad der skete med mig, da jeg med en fuld læreruddannelse, lærerpraksis og SFO-praksis kom på pædagoguddannelsen i slutningen af 1990’erne… og i den grad begyndte at lære noget. Førnævnte Niels Mors gav mig en øjenåbner, da han som den første konfronterede mig med, at her brugte man ikke “du er mit objekt”. Med Mouritsens ord var mantraet “Vi lærer af hinanden, vi støtter hinanden.”

Niels Mors huskede mig fra studietiden, da jeg præsenterede mig til arrangementet. Godt gået, når man tænker på de hundredevis (hvis ikke tusindvis?) af studerende, han har haft gennem hænderne. Vi havde ikke mange timer sammen, men jeg husker også udmærket pointerne i de nye måder at betragte læring på, som jeg fik der.

Min (dengang) veludviklede evne til udenadslære og til at gengive lærebøgerne gav ikke de store fordele. På pædagoguddannelsen blev vi hørt i problemforståelse, kreative interventionsforsøg og en nysgerrig og åben tilgang. På den måde er jeg sikkert blevet undervist i Mouritsens metode uden nogensinde at have mødt Flemming Mouritsen hamselv.

Nye læreplaner i dagtilbud

Nye læreplaner i dagtilbudConcrit lørdagsskole 2016

En konference tog pulsen på velfærdsarbejdet i Danmark og udland. Det var årets udgave af Concrit, som er et græsrodstræf, denne gang holdt i Aarhus. Deltagerne organiserede selv workshops, spisning og indkvartering. Det kom der mange gode møder mellem mennesker ud af.

Concrit har været afholdt i en række europæiske byer. Jeg ser valget af Aarhus som en fornuftig konsekvens af, at de fleste deltagere (og ikke mindst arrangører) kommer fra Danmark. Kun to deltagere kom rejsende til landet: To spanske deltagere, som brugte en lokal simultantolk. Det fungerede godt, selv om man lige skulle vænne sig til, at nogen sad og talte lavmælt under oplæg og debatter.

Workshops

Deltagerne kom selv med temaerne for de to omgange workshops, som var lagt ind i programmet. De handlede om:

  • Muligheden for en opfølger af det sociale opråb Modild.
  • Hvordan fremmer man en mere aktiv deltagelse på eksempelvis tillidsrepræsentant-møder?
  • Fremtidige aktiviteter i Concrit-regi.
  • Forældresamarbejde: Gøres hjemmet til den skolificerede børnehaves forlængede arm?
  • Revner og sprækker: Hvor finder vi rum til den pædagogiske dagsorden i en forvaltningsdagsorden?
  • Praksis og teori: Praksis ind på uddannelserne, forskerne ud i daginstitutionerne.
  • Hvordan sætter man ord på pædagogiske ballader i modsætning til forvaltningssprog?
  • Hvad forstår uddannelserne ved pædagogik, når der er så mange (andre) faggrupper, som uddanner pædagoger?
  • Ord er våben – lad os lave kritisk pædagogisk litteratur.

Undervejs blev nogle workshops slået sammen, andre ændrede retning, og et par stykker gik i sig selv. Jeg var meget optaget af revner og sprækker. F.eks. bruger jeg gerne muligheden for at flette lidt pædagogisk faglighed ind i de fora, jeg er med i, også når de ikke har en pædagogisk overskrift. F.eks. kan jeg ikke tale børnelitteratur uden at tænke pædagogisk.

Om eftermiddagen var jeg i en workshop, som tog livtag på pædagogik i teori og praksis, hvor vi bl.a. debatterede pædagoguddannelsens vilkår og pædagogikkens vilkår på læreruddannelsen. Det kom der mange gode vinkler på forskellen mellem pædagoger og lærere ud af. Forskelle, som både kunne ses i uddannelse, i praksis og i professionsudøvernes egne forståelser.

Oplæg

Ud over workshops var dagen krydret med oplæg, som enten kunne bruges i dagens øvrige aktiviteter eller tages med hjem. Jens Krause Nielsen fortalte om en (muligvis meget smitsom) hjernelidelse, som medfører, at ledelse og pædagogik er begyndt at tale samme sprog! Han gav flere eksempler fra aktuelle virksomhedsplaner. Det er primær narcissisme, når man hævder, at “mine ord skaber min virkelighed”. Det var ellers en forståelse af virkeligheden, som ofte sås på daginstitutionernes hjemmesider.

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen talte under overskriften “Der er faglighed bag”, som også er titlen på en kampagne fra BUPL. Se f.eks. denne video. De talte for, at man i højere grad tænker selvopdragelse i opdragelse. Opdragelse sker også i pædagogisk praksis. Pædagoger i praksis resonerer pædagogisk. Det er ifølge de to oplægsholdere forskellen på pædagoger og andre faggrupper. Det sætter sit aftryk i handlinger og fortællinger. De kom dog ikke ind på mere præcist, hvordan det kan ses og høres.

De to catalanske pædagoger fra Rosa Sensat  fortalte om deres vilkår for pædagogikken. Bl.a. skelnes der ikke mellem pædagoger og lærere. Rosa Sensat er ikke en fagforening og kan mere sammenlignes med Unge Pædagoger eller Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Rosa Sensat er for pædagoger/lærere samt forældre/familier i 0-18 års området.

Jimmy Krab holdt oplæg om, når forældre bliver en resurse for deres børns læring. Han har undersøgt et projekt med familieklasser, hvor forældrene deltog i børnenes skolegang. Det er børn, som undervises meget målstyret og f.eks. får point efter, hvor godt de lever op til:

  • Jeg kan arbejde med en opgave i 15 minutter.
  • Jeg afbryder ikke læreren.

Oplægget afstedkom en del undren og afstandstagen, ikke mindst fordi børnene også skal samle point derhjemme.

Dagens sidste oplæg blev leveret af trioen Jytte Hare, Jytte Mølgaard og Lars Søgaard. De havde især fokus på sprogarbejdet. Jytte Hare refererede en undersøgelse for, at “alle børn, som udsættes for intensivt sprogarbejde, rykker sprogligt. Og især de børn, hvor pædagogerne selv har tilrettelagt forløbet.” Jytte Mølgaard kunne supplere, at en forsker havde undersøgt, hvad der sker med børns sprog, når der er mange ABC’er og sprogplakater i deres miljø. Han fandt ud af, “at det hjælper især, når man taler meget med børnene!”

Lars Søgaard sidder i Rådet for børns læring. Han viste os Lær mig noget. Hver dag, som Rådet for børns læring har lavet. En deltager fra salen kommenterede, at kvalitet ikke lader sig måle. Kun kvantitet. Derfor skal vi holde op med at tale om højkvalitetesinstitutioner og i stedet kalde dem højkvantitetsinstitutioner.

Nye pædagogiske læreplaner på vej?

Der er nedsat en gruppe, som arbejder med en revidering af de pædagogiske læreplaner. Deres arbejde kan man læse mere om her. I linket kan man også komme videre til muligheden for at kommentere på gruppens arbejde og komme med input. Postkassen er åben indtil 1. september.

Jeg har allerede skrevet en mail, da jeg er bekymret for, hvilket fokus en revision af de pædagogiske læreplaner vil få. De nuværende pædagogiske læreplaner skal beskrive, hvilke rammer institutionerne tilbyder. Det er altså pædagogernes arbejde, som planerne handler om. Det skal det blive ved med at være, men jeg frygter, at man vender blikket mod krav til barnet. Barnet skal kunne så-og-så mange ord, barnet skal kunne slå en kolbøtte osv. Fortsæt selv listen.

Jeg har sat mig for at genlæse Kanon for syvårige af Donata Elschenbroich. Læs evt. artiklen fra Børn&Unge. I bogen giver en lang række forskellige mennesker deres bud på, hvad der har værdi i et barneliv. Forfatteren nævner f.eks.:

  • have oplevet sin egen tilstedeværelse som et positivt bidrag. “Hvis du ikke havde været til…” “Vi savnede dig…”
  • ville vinde og kunne tabe
  • kunne gynge: Hvad gør min krop ved gyngen, hvad gør gyngen ved min krop”
  • have gjort den erfaring, at dets eget forslag til forbedring er blevet omsat til virkelighed. En erindring: mig som forbedrer verden
  • have delt et uløseligt spørgsmål med en voksen (“det her er der ingen, der ved”)
  • være faldet i en å.

De mange andre bidragsydere har ikke givet deres bud i punktform med undtagelse af Amos Comenius, som i 1658 bl.a. havde dette bud indenfor geografi: kende sin hjemby og elementære geografiske betegnelser som mark, bjerg, flod, og ærkebiskop Johannes Dyba, som bl.a. havde dette punkt: kende forskel på godt og ondt, sandhed og løgn.

Det er nogle år siden, jeg har læst den, men jeg tror, den kan give stof til eftertanke i et arbejde med nye pædagogiske læreplaner.

Til gengæld genlæser jeg jævnligt den lille billedbog Spørg mig af Antje Dam. Her spørges barnelæseren f.eks. om:

  • Har du prøvet at være alene?
  • Har du et ønske, som aldrig går i opfyldelse?
  • Hvad kunne du tænke dig at gemme til dit eget barn?

Det er spørgsmål, som bør optage barnet i vuggestuen og børnehaven langt mere end definitioner af skoleparathed, at kunne stave sit eget navn og at kunne nævne ugernes navne.

Cafe-foredrag om højt begavede børns læsning

Foredrag på Casa CaroloCafe-foredrag om højt begavede børns læsning

Hvis du ikke kunne komme til foredraget på Casa Carola om højt begavede børns læsning, finder du her et resume af foredraget, mine “håndholdte powerpoints” og en litteraturliste.

(Foto: Hanne Matthiesen)

Jeg har arbejdet med børn i over 20 år. Det har slået mig, at højt begavede børn ikke har det så let, som man umiddelbart skulle tro. Jeg har arbejdet med højt begavede børn, især de seneste år i Folkeskolen, hvor jeg er støttepædagog.

Først kommer der baggrundsviden om højt begavede børn, derefter præsenterer jeg bøger, som jeg vil anbefale til dem. Til sidst er der mulighed for at gå på opdagelse i mine medbragte bøger samt stille spørgsmål til mig og til forældre fra foreningen Gifted Children, som har sagt ja til at stille op. Vi kan også nyde en kage med te/kaffe.

Det er sjældent, at højt begavede børn skiller sig ud i vuggestuen, de opdages i børnehaven (hvis kompetente pædagoger), slår igennem i skolen. Det skyldes den asynkrone udvikling: Børn udvikler sig motorisk, sprogligt, socialt osv. Ved asynkron udvikling sker det med meget forskellig hastighed. Der er ikke nogen, som undrer sig over, at voksne f.eks. ikke kan synge en ren tone eller får alle planterne til at dø. Derimod er der åbenbart en forventning om, at et barn er nået lige langt i sin udvikling på alle områder.

Hvordan genkender man så højt begavede børn? Jeg har lavet en stak håndholdte, unplugged og analoge Powerpoints hentet fra Ole Kyeds De intelligente børn og professor Shirley J. Kokot. De viser nogle tegn, man kan kigge efter, selv om de højt begavede børn også er meget forskellige:

Velbegavede børn: Kender svarene
Højt begavede børn: Stiller spørgsmålene

Velbegavede børn: Er interesserede
Højt begavede børn: Er ekstremt nysgerrige

Velbegavede børn: Har gode ideer
Højt begavede børn: Har vilde, skøre ideer

Velbegavede børn: Arbejder hårdt
Højt begavede børn: Beskæftiger sig med andre ting, men klarer sig godt

Velbegavede børn: Svarer på spørgsmål
Højt begavede børn: Diskuterer i detaljer og er omstændige

Velbegavede børn: Befinder sig i toppen af klassen
Højt begavede børn: Er forud for klassen

Velbegavede børn: Lytter med interesse
Højt begavede børn: Viser stærke holdninger og synspunkter

Velbegavede børn: Lærer let
Højt begavede børn: Ved det allerede

Velbegavede børn: Har det godt med kammeraterne
Højt begavede børn: Foretrækker voksne

Velbegavede børn: Er modtagelige
Højt begavede børn: Er intense

Velbegavede børn: Kopierer nøjagtigt
Højt begavede børn: Skaber nyt

Velbegavede børn: Modtager information
Højt begavede børn: Bearbejder information

Velbegavede børn: Teknikere
Højt begavede børn: Opfindere

Velbegavede børn: Husker godt
Højt begavede børn: Gætter godt

Velbegavede børn: Holder af logisk opbygget læring
Højt begavede børn: Trives med kompleksitet

Velbegavede børn: Er bevidste
Højt begavede børn: Er ivrigt observerende

Velbegavede børn: Er tilfreds med egen læring
Højt begavede børn: Er meget selvkritiske

Velbegavede børn: Holder af at gå i skole
Højt begavede børn: Holder af at lære

Alle børn har brug for bøger, som støtter udviklingen. Sproglig udvikling, forståelse for andres liv. Asynkron udvikling nødvendiggør asynkrone bøger. Som 14-årige Amalie skrev i en Facebook-besked til Josefine Ottesen:

Jeg elsker at læse, fordi det er et andet liv, som man kan opleve igen og igen. Der er mange mennesker, der siger at man kun har et liv, men hvis man læser bøger, kan man have tusinde forskellige liv, hvor man får fantastiske oplevelser, som man aldrig havde oplevet, hvis man kun havde et liv.

Forskellige typer bøger, som kan udfordre højt begavede børn:

Titlerne er hentet fra min egen bogsamling. De skal tages som eksempler på bøger og kan suppleres ad libitum af tilsvarende titler.

Samtalebøger til de yngste

  • Antje Damm: Spørg mig
  • Ulla Rose Andersen: Kan en hund grine?

Bøger om følelser og venskaber

Faktuelle bøger

Kig gerne i souvenir-butikken, når I er på museer, udstillinger, eksperimentarier og lign.

Verden vendt på hovedet

Angst

Med høj begavelse kommer indsigt i (og interesse for) emner, som barnet ikke følelsesmæssigt er parat til at bearbejde.

  • Eckhard Tolle: Miltons hemmelighed
  • Monster

Fantasy

For bognørder

–  man kan også bruge den samme bog i flere udgave og lave sammenligninger

Fiktion med faktuelle afsnit

Bøger til voksne

Selv om bøgerne er skrevet til voksne, kan mange højt begavede børn med fordel gå på opdagelse i dem – blot der ikke er børne-uegnede emner.

  • Dalai Lama: Kunsten at leve lykkeligt
  • Tor Nørretranders: Frem i tiden
  • Jesper Hoffmeyer: Shorts
  • Det man husker
  • Gregers Gjersø & Kristian Joos: På ski til Sydpolen

Bøger, som kan læses af de voksne, som vil vide mere

Dem, jeg bare skal have med

… Kig også på min download-side, her er både mit formidlingsprojekt fra masteruddannelsen og en artikel.

Hvor står børnelitteraturen?

20160319 Brian P. Ørnbøl, Gunvor Ganer Krejbjerg, Louis JensenHvor står børnelitteraturen?

Til et arrangement med højtlæsning af Brian P. Ørnbøl, Gunvor Ganer Krejberg og Louis Jensen var jeg blevet inviteret med som moderator. Jeg blev bedt om at sige nogle ord om børnelitteraturens vilkår i dag.

Her er mine ord:

Tak for at få lov til at komme i dag. Jeg blev meget glad, da jeg fik invitationen. Da jeg havde lagt røret på, tænkte jeg: “Hvad var det lige, jeg sagde ja til?” I januar holdt Selskabet for Børnelitteratur et statusseminar hvor ni mennesker med hver sit specialområde havde en hel dag til at fortælle. Det skal jeg så klare på ti minutter!

Børnelitteraturen går i mange retninger, og jeg vil bare trække nogle stykker frem.

En retning er, at forlagene satser på det, som sælger stort

Mange køber bøger i supermarkeder eller andre steder, som ikke har specialbutikkens vejledning. Og specialbutikken er boghandlen, hvis man skulle være i tvivl.

Bibliotekerne er oftere og oftere uden personale, og det får samme virkning.

Det giver en fordel til de forfattere, som i forvejen er kendte fra tv, uanset om de er forfattere eller kokke, musikere eller skuespillere. De har også lavet gode bøger, men deres bøger får et forspring uanset kvalitet.

Det betyder også, at forfatteren bliver vigtigere. I min barndom vidste jeg ikke, hvordan forfatterne så ud. I dag har de lagt klip ud på Youtube, og har deres egen profil på Facebook, Instagram osv. Den tendens betyder flere arrangementer som dette, hvor læserne kan møde deres forfattere – og forfattere kan møde deres læsere. Dette arrangement er heldigvis en lejlighed til at møde forfatterne live.

Nogle bøger bliver der gjort særligt meget ud af

Det stikker også i en anden retning. Nogle bøger bliver der kræset rigtigt meget om. Følesansen spiller ind. Nogle ”bøger” er ikke bøger. Det kan være æsker, harmonikaer osv.

Det er bøger, som kan – og skal – læses langsomt. Bøger til eftertanke. Lyrisk tekst og et anderledes billedsprog sænker læsetempoet.

Børn og voksne vælger forskellige bøger

Der er forskel på, hvad forældrene køber til børn, og hvad de selv ville købe. Lyt derfor til børnene og lyt til de, som har med aktuel børnelitteratur at gøre til daglig.

Det skal være bøger, som læser sig selv. Hvor man ikke kan slippe. De skal bide sig fast. Side 1! Og 2!

Jeg kan fortælle, at en forfatter som Mette Finderup som ny og ukendt forfatter solgte oplag tre gange det, hendes bøger sælger i dag.

Andre medier end bogen

Bogen som medie bliver også udfordret af e-bøger, lydbøger osv. Teksten behøver ikke være i en bog, ligesom bogen ikke behøver indeholde tekst. I øvrigt har billedbøgernes formsprog bredt sig til voksenlæseren.

Indholdet

Emnemæssigt er der igen kommet fokus på hverdagslivet, især til de yngste aldersgrupper.

Handicap og mobning er ved at blive afløst af spændende familieformer og eksperimenter med identitet og roller.

Til min egen store glæde er bøger med en blanding af fiktion og fakta også i vækst. Det kan være naturvidenskab, geografi og opfindelser.

Til sidst en lille reklame for et foredrag om højt begavede børns læsning 30. marts på Casa Carola hvor åen møder Kystvejen. Jeg har lagt visitkort med oplysninger på bagsiden på bordet, hvor forfatterne signerer bøger efter oplæsningerne.

Præsentation af forfatterne:

Louis Jensen

Har skrevet en imponerende række bøger. For sit forfatterskab er han indstillet til Hans Christian Andersens Awards, som er noget af det fineste, der kan overgå en børnebogsforfatter. Han er endda kommet på shortlisten, som er de fem, som er kommet med i noget, vi med X-faktor-sprog kan kalde finalen. 4. marts bliver det afsløret, og vi er spændte.

Gunvor Ganer Krejberg

En af de halvkendte forfattere i dag. Det kan jeg roligt sige, for det kalder hun sig selv i Halfdanske digte af halvkendte forfattere, som hun bidrog til sidste år i anledning af 100-året for Halfdan Rasmussens fødsel.

Gunvor Ganer Krejberg har et alsidigt forfatterskab bag sig: Gendigtning af folkeeventyr, fantasy, filosofisk bog om tiden. Og så den hun vil læse i dag, som hun selv skal have lov at præsentere.

Brian P. Ørnbøl

Debuterede som børnebogsforfatter for en uges tid siden. Han er dog på ingen måde ny i litteraturkredse. Brian P. Ørnbøl har en række korttekster for voksne i bagkataloget. Jeg ved, han arbejder på nye titler, som jeg afventer med spænding.

Brian P. Ørnbøl er ikke uvant med oplæsninger som denne, men med Mekano Max har han kastet sig over en ny lytterkreds.

 

Rapport fra Statusseminariet

StatusseminarRapport fra Statusseminariet

22. januar holdt Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark et stort seminar om året 2015’s børnelitteratur. Jeg skrev denne artikel, som blev bragt i Selskabets medlemsblad, Klods Hans.

”Kig dig ikke tilbage” lyder et gammelt ordsprog. Det råd fulgte Selskabet for Børnelitteratur ikke, da vi sammen med Københavns Hovedbibliotek inviterede til statusseminar om årets udgivelser 2015. De ca. 150 deltagere fik en række bud på tendenser i tiden og eksempler på de bedste bøger. Trine May sørgede for, at vi holdt tiden, samtidig med at hun leverede bonusinfo, som bandt oplæggene sammen.

Eline Mørch Jensen fra bestyrelsen bød særligt velkommen til de mange nye medlemmer af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, og fortalte om det internationale IBBY, som nu har 77 medlemslande.

Caroline SehestedDe yngste talte for alle

Caroline Sehested lagde ud med bøger til de to- til seksårige: ”Der er filosofi for børn, der er en leg med sproget, og der er en leg med fortælling og illustrationer, som gør læsningen af billedbogen til en litterær oplevelse både for børn og voksne.”

Præsentationen af bøger blev suppleret med viden om, hvordan børn læser. Det toårige barn er f.eks. mest optaget af at kigge på den voksne læser.”Den litterære kvalitet findes der, hvor forfatteren tager barnet alvorligt og udfordrer barnet, men hvor forfatteren samtidig formidler i et indhold, i en form og i et sprog, der møder barnet i børnehøjde.”

Caroline Sehested gav disse bud på tendenser, som viste sig at dække alle aldersgrupper.

  • Bøger med filosofi for børn.
  • Det lyriske er i centrum.
  • Bekymringsbøger synes mest at være skrevet til de bekymrede forældre.
  • Mødet på tværs af generationer.
  • Hverdagslivet og forholdet mellem forældre og børn.
  • Naturvidenskab, opfindelser og rejser.
  • Farvevalget: især douche og sarte farver samt brune, grå og grønne nuancer.

Der er rigtig meget interessant på spil i billedbøger fra 2015, men stadigvæk skrives mange bøger af voksne, der synes, at der skal være en meget eksplicit morale i billedbøger for børn. Det borger ikke altid for den litterære kvalitet.

Da Gud var dreng

Bodil Christensen læste Da Gud var dreng højt, ledsaget af illustrationerne og kommentarer. Hvis man kun skulle læse én bog fra 2015, Bodil Christensenville hun pege på netop den bog. Der er mange intertekstuelle referencer. ”Så man kan føle sig rigtigt, rigtigt klog, når nu man kan gennemskue, at det er dér, der bliver refereret”, som Bodil Christensen spøgefuldt kommenterede. I det hele taget blev der grinet meget på grund af den morsomme bog og på grund af Bodil Christensens nordjyske lune.

Bodil Christensen deler bøger op i tre grupper. Bøger kan godt spænde over flere grupper. Der er bøger, man får viden af. Der er bøger, som giver erkendelse. Der er bøger, som giver underholdning og oplevelser.

I det hele taget går Bodil Christensen ikke så meget op i bogens litterære kvalitet. Det er lige så vigtigt, at læseren får lyst til at læse videre, at læse mere og i det hele taget at læse. I skolen er der brug for mange af de sjove bøger, for at begynderlæseren læser uden at være tvunget til det.

Baggrunden for sit oplæg har Bodil Christensen skrevet artiklen Tusinde forskellige liv om, som vi bringer her i bladet.

Lisa Gardum Andersen og Maria Louise Bjørn BjerrumHvad er YA-litteratur for noget?

Bøger til de såkaldte young adults er det, som tidligere blev kaldt ungdomsbøger, om end både form, sprog og temaer ligger langt fra den litteratur, Lisa Gardum Andersen og Maria Louise Bjørn Bjerrum selv læste som unge i 1980’erne. En væsentlig forskel ligger i, at læseren i dag udveksler meninger og bogtips, f.eks. på sociale medier og via blogs.

Bøgerne er realistiske i deres verdensbillede. Man bliver klogere på sig selv ved at læse et YA-værk. Både blandt hovedpersoner og bipersoner er runde karakterer. Bøgerne kan bruges i danskundervisningen i de ældste klasser og til den frie læsning.

Lisa Gardum Andersen og Maria Louise Bjørn Bjerrum læste udvalgte passager op fra flere af de bøger, de har på litteraturlisten. Oplæsningerne kan høres eller genhøres via podcast (se faktaboksen). Her hører man også, hvordan leg med sproget bidrager til bøgerne. Et sted skrives et kapitel uden de tre bogstaver v, i og c, som danner navnet på fortællestemmens kæreste. En anden bog bruger det greb at markere med kursiv, når fortælleren parafraserer over kendte eventyr. Tekstdele, som bruges til at samle trådene senere i bogen.

Marianne Eskebæk og Mads BluhmTegneserier på tværs af alder

Marianne Eskebæk og Mads Bluhm leverede formiddagens sidste oplæg. 1970’ernes marked med primært belgiske tegneserier er blevet afløst af en ny eksperimenterende bølge med f.eks. grafiske romaner over tidligere udgivne (bog)titler. Hvor det dengang var all age-udgivelser, findes der nu en del tegneserier henvendt primært til voksne.

I morgen bliver alting bedre er slået stærkt igennem især blandt de kvindelige læsere blandt børn. Det er en historisk tegneserie om Caroline Mathilde og hendes forhold til Struense. Danmarkshistorien når et nyt publikum via dette medie. Det lover godt for de kommende bind i serien.

Marianne Eskebæk og Mads Bluhm spillede op til hinanden ved at afbryde hinanden og tænke højt undervejs. Det gjorde oplægget meget levende. De havde fået den utaknemlige opgave at komme på, lige før deltagerne kunne rejse sig og gå ud i workshops for at ”græsse” blandt de udstillede bøger og gå i dialog med oplægsholderne og med hinanden.

Mads Bluhm nåede at tage hul på året 2016 med Den her sommer, som han kaldte ”årets bedste læseoplevelse indtil videre, og jeg tror også, den vil stå stærkt sidst på året.”

Workshops

Inden frokostpausen havde deltagerne mulighed for at møde oplægsholderne og bladre i de mange udstillede bøger. De fleste benyttede lejligheden til at netværke, hvilket jo også er en stor del af Selskabet for Børnelitteraturs formål. Snakken fortsatte langt ind i frokostpausen. Vi kunne synke og fordøje både oplæg og mad samtidig!

Mette Hegnhøj, Eline Mørch Jensen og Trine MayInterview med Mette Hegnhøj

Kulturministeriets prisvinder 2015 Ella er mit navn, vil du købe det? kom først som papæske med løsblade og poetsne, senere som bog. Eline Mørch Jensen tog udgangspunkt i den i sit interview med Mette Hegnhøj. Med en baggrund som pædagog og elev fra Forfatterskolen for børnelitteratur skriver Mette Hegnhøj skæve bøger om skæve personer.

Hun fortalte, at hun fik den første spirende ide, da hun omkring årtusindskiftet talte med en indehaver i et antikvariat. Indehaveren fortalte om at vokse op i et antikvariat. Skrivemaskinen kom ind i billedet, fordi Mette Hegnhøj selv skrev på skrivemaskine, da hun var på Ellas alder. Desuden var skrivemaskinen det værktøj, hun greb til, da hun gik i stå på computeren. Hun afslørede også, at hun skriver meget, som er dårligt. ”Altså virkeligt dårligt,” som hun udtrykte det til publikums store morskab. ”Så jeg tænkte, at hvis jeg skriver hurtigt, så går det hurtigere med at komme fra det ene gode til næste gang, der kommer noget, som dur.”

Mette Hegnhøj er ikke maskinstormer. Skrivemaskinen er blot et værktøj på linje med andre skriveredskaber. Det handler om at finde det rigtige værktøj i værktøjskassen til den opgave, man er i gang med. Ella er mit navn, vil du købe det? kunne f.eks. ikke være skrevet på andet.

Hvad beskæftiger forskningen sig med?

Nina ChristensenNina Christensen lagde ud med et tilbageblik på, hvad forskningen tidligere har beskæftiget sig med. Først fra 00’erne bredte forskningen sig til faglitteratur og det visuelle. Børnelitteratur er ikke længere kun de tekster, voksne producerer. I dag må man sige, at børnelitteratur ikke kun er bøger.

Nina Christensen brugte et citat af Niels Brügger, professor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Medievidenskab, til at vise forholdet mellem litteratur og bog: ”Imidlertid har relationen medie/litteratur i mange år været selvfølgelig og uproblematisk, idet litteraturens mest anvendte medie var den trykte bog – vi har så at sige ikke set mediet (bogen) for bare litteratur.” Hvis det er en bog, er det litteratur. Og hvis det er litteratur, er det også i en bog. Det har f.eks. iPads vendt op og ned på, og det må påvirke forskningen.

Både den digitale og den fysiske bog optager forskerne.”Bogen er også et medie,” slog Nina Christensen fast. Den skal undersøges på samme måde som tekst, der også er lyd, bevægelse og musik. I dag arbejder børnelitteraturforskeren sammen med forskere indenfor en lang række andre områder.

Nina Christensen talte om, at man kan kigge på ligheder mellem barn og voksen i højere grad end forskelle. I stedet for at se barn og voksen som to forskellige kasser, man kan sætte mennesker i, så kan man se det som et kontinuum. Interesserede kan få en gennemgang af de få forskere, som i Danmark forsker i børnelitteratur, via podcast (se faktaboksen).

Billedbøger er håStian Holendværk

Sidst på dagen fik vi besøg af Stian Hole, som begyndte med at læse op fra sin nyeste billedbog Morkels alfabet og rose Naja Marie Aidts oversættelse, som han kaldte bedre end den norske originaltekst.

Mens Stian Hole fortalte, kørte billedsporet på væggen bag ham med eksempler på hans omfangsrige produktion, som bl.a. omfatter syv billedbøger med illustrationer af Stian Hole, heraf er de seks skrevet af ham selv.

Stian Hole beskrev det at lave billedbøger som et håndværk. Han arbejder med digitale collager i Photoshop. Her manipulerer han med fotos og illustrationer, som han bygger op lag på lag. Han laver også selv layout, for ”så har jeg fuld kontrol. Jeg er kontrolfreak”, sagde han med et smil.

”Hvad skal vi med billedbøger i dag?” spurgte Stian Hole. ”Vi lever i en tid med 1000 måder at modtage fortællingen på,” fortsatte han og nævnte som eksempel et bibliotek fra Norge, som bliver lejet ud for at få økonomien til at hænge sammen.

Heldigvis havde han også gode svar på, hvad vi skal med bøger. Blandt andet kan litteraturen være et spejl, hvor man ser sig selv, og det kan være en dør til en anden verden.

”Jeg skriver om mig, og du læser om dig,” sagde Stian Hole.

Faktaboks:

Hvem var på scenen?

  • Bodil Christensen, lektor i dansk på Læreruddannelsen i Aalborg, Master i Børnelitteratur og medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturprisudvalg.
  • Caroline Sehested, lektor i dansk, Campus Nordsjælland, og Master i Børnelitteratur.
  • Eline Mørch Jensen, cand.mag og Master i Børnelitteratur.
  • Lisa Gardum Andersen, folkeskolelærer, skolebibliotekar og blogger på www.bogertilborn.dk.
  • Mads Bluhm, bibliotekar og Master i børne- og ungdomskultur.
  • Maria Louise Bjørn Bjerrum, folkeskolelærer, skolebibliotekar og blogger på www.bogertilborn.dk.
  • Marianne Eskebæk, lektor i UCC, tegneserieaktivist og freelanceanmelder på Information.
  • Mette Hegnhøj, forfatter og vinder af Kulturstyrelsens forfatterpris.
  • Nina Christensen, lektor og leder af Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet.
  • Stian Hole, prisbelønnet norsk børnebogsforfatter og –illustrator, som bl.a. har skabt Garmann-trilogien.
  • Trine May, lærebogsforfatter og kursusinstruktør (som konferencier).

Gå ind på www.ibby.dk under fanebladet ”Statusseminar” og hør podcast fra dagens oplæg. Nærværende artikel giver kun et kort indblik i en hel dags oplevelser.

Under samme faneblad findes også litteraturlister med de bedste bøger fra 2015 og meget andet spændende.

Gratis foredrag 30. marts 2016

Gratis foredrag 30. marts 2016

Bjarne W. AndresenHøjt begavede børn læser også

Foredragsaften med master i børnelitteratur Bjarne W. Andresen på Casa Carola i samarbejde med Gifted Children og Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Læs mere ved at klikke på billedet.

Denne aften vil Bjarne W. Andresen fortælle om bøger, som giver udfordring til de højt begavede børn. Foredraget tager udgangspunkt i Bjarne W. Andresens formidlingsprojektet med emnet Højt begavede børn har også brug for børnelitterære udfordringer.

Ved tilmelding på dette link kan man modtage litteraturliste, oplysning om evt. ændringer mm.