Kategoriarkiv: Faglitteratur

Følelser er det nye sort

Bogforum, der hvert år finder sted i Københavns Bella Center er en enestående mulighed for at komme tæt på forfattere og illustratorer, se nye og kommende udgivelser og købe bøger til rabatpris. Vi rapporterer fra det seneste Bogforum om trends og tendenser for bøger til og om børn.

Marianne Iben Hansen sætter gang i publikum i alle aldre.

Af Bjarne W. Andresen

(Artiklen er bragt i Børns Hverdag 1-2020, og kan læses i sit oprindelige layout her.)

Med over 220 udstillere og et besøgstal, som nærmer sig de 40.000, var der mange måder at gå på Bogforum 2019 på. I denne artikel vil vi se på nyheder og på, hvilke trends der kan spores blandt nye og kommende bøger.

Her er også plads til de små udgivere

Det første, der mødte de besøgende, var selvudgiverområdet. På grund af ombygning (som også vil præge næste Bogforum ) var der en anden indgang, end Bella Center hidtil har haft. Det kom de mange enkeltmandsforlag m.m. til gode, for alle skulle gennem området med vækstlaget.

Det var her, man mødte Witt Publishing, som har udgivet Walter den glade hval – Der er altid en grund til at smile. Til billedbogen hører et såkaldt pædagogisk faghæfte, som er nyskabende ved at henvende sig til dagtilbud. De fleste bøger med tilhørende læsevejledninger/litteraturguides er lavet til skoler. Det pædagogiske faghæfte tager afsæt i natur, udeliv og science. Ud over at give forslag til læsning af Walter den glade hval… giver faghæftet ideer til at bage ”hval-boller”, lave akvarier i pap og lave hvaler af skoovertræk. Ud over billedbogen og det pædagogiske faghæfte er der lavet plakater og træfigurer, som passer til bogen. Der findes også en tekst og noder til sangen om Walter den glade hval. Sangen kan findes på Youtube. Forlaget har også udgivet Hajen Hannibal – Da Hannibal fik sin første ven.

Bøger skal læses med følesansen

Det få år gamle forlag Mais og Co. er stiftet af Merete Schäffer. Hun har tidligere startet Gyldendals Babybogklub, som siden er lagt ind under Gyldendals Børnebogklub. Hos Mais og Co. fandt vi bøger, som i høj grad appellerer til følesansen. Deres pegebøger er værd at holde øje med, og serien om Buller, som ”er vred”, ”har en fin krop” og lærer at gå på potten er spot on. Se, rør og føl er en solid og hårdfør bog til de allermindste, og vi faldt især for Rør aldrig en dinosaur og Rør aldrig et monster, som naturligvis inviterer til at gøre lige netop det: Røre! 

Billedbøger på en ny måde

Helt modsat de taktile føle- og røre-bøger tilbyder Piboco et digitalt produkt. Som noget helt nyt kan man abonnere på digitale billedbøger. På samme måde som diverse film-, serie- og musiktjenester kommer der nye til hver måned, og man har fri adgang til alle tidligere udgivelser, når man abonnerer. Udvalget imponerer (endnu) ikke, men der er (få) rigtigt gode bøger imellem, fx Ib hjælper en and af Rasmus Bregnhøi og Peter Nordahl og Wuwu og Co. af Kamila Slocinska og Merete Pryds Helle, som vandt den prestigefyldte Bologna Ragazzi Digital Award for ”bedste digitale fiktion” i 2016. Piboco er en måde at give mulighed for at læse billedbøger fra helt andre kulturer med andre traditioner og især et anderledes grafisk/visuelt udtryk. Børnene kan få adgang til bøger, som ellers ikke har en chance for at blive udgivet på dansk.

Sig ordet: Kamishibai

Bogen Farver og følelser fra forlaget Bolden findes i flere udgaver: Den desværre udsolgte pop op-bog og en mere almindelig ”flad” bog. Uanset medie er det en god introduktion til de forskellige følelser, børn møder i deres hverdag. Nu er der kommet endnu et medie til: et kamishibai, og hvad der så det? Kamishibai er japansk og betyder direkte oversat ”papirteater”.

På Bogforum 2019 fik gæsterne mulighed for at overvære en kamishibai-forestilling, som i al sin enkelthed består af en ramme i pap, hvor man kan skyde forskellige billeder ind. En kasse med teater og billeder kan købes til under 300 kr. Det kan en god billedbog også løbe op i, og med et kamishibai er det meget nemmere at vise historien til mange børn på én gang.

Følelser er det nye sort

Også blandt fagbøger kunne man spore et øget fokus på følelser. Vi talte med cand. pæd. Peter Rod, som sammen med Frederik Blichfeldt har skrevet Læreplanstræet – visuel pædagogisk tilrettelæggelse, refleksion og evaluering. Peter fortalte, at han oplever, at flere forlagsætter bøger om børn og følelser på deres udstillingshylder: ”For mig hænger det godt sammen med dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplans fokus på venskaber, børnefællesskaber og læringsmiljøer, der understøtter, at alle børn udfolder, udforsker, erfarer sig selv og skaber kompetencer til deltagelse i fællesskaber.”. Han finder det positivt, at forlagene prioriterer at bidrage til den dialogiske læring i dagtilbuddene.

Et eksempel på det er Følelsesstorme af Predrag Petrović (Akademisk Forlag), som bl.a. beskriver biologien bag følelser, hvordan hjernen er formet og ikke mindst det mere aktuelle spørgsmål om, hvordan man begrænser at lade sig styre af følelser. Samme forlag udgiver Følelsernes kompas af Pia Skytte O’Toole, som også handler om ”at kunne navigere i sit følelsesliv”. Den går mere i dybden med de enkelte følelser, og ligesom Følelsesstorme tager den afsat i en biologisk og evolutionær forståelse af hjernens funktioner.

I Giv sorgen ord – sorgkultur i forandring giver 26 forfattere med forskellig faglig baggrund hver deres vinkel på sorg. Her er det i højere grad et kulturhistorisk udgangspunkt, som går gennem bogen. Selv om pædagoger ikke er nævnt som målgruppe, kan de tre overordnede temaer (Kulturelle sorgforståelser, Sorgforståelser i faggrupper og Sorgforståelser baseret på fagligt, fænomenologisk og personligt sorgarbejde) have stor relevans for pædagoger.

Mød forfatteren

Monica Lyloff har på eget forlag udgivet Seje mor, og her blev jeg rørt. Bogen beskriver livet som mor til tre børn med handicap. Deres individuelle historie og kampen for at blive hørt og forstået. Både som forældre og som pædagogisk personale er der meget at hente i bogen, som slutter af med ti jordnære råd. Fx er klicheen om at passe på sig selv konkretiseret til: ”Få hjælp af en psykolog eller terapeut til at bearbejde følelser og tanker. Det har du brug for.” Jeg har ikke læst bogen i sin helhed endnu, det både frygter og glæder jeg mig til. Forfatteren og hendes mand (den seje far) havde egen stand på Bogforum.

Hvor barnlige sjæle i voksenkrop måske især fik et kick af at møde Anders And-tegneren Don Rosa, var der også mange gode oplevelser til de ”rigtige” børn. Dina Gellert læste blandt andet op fra Den dag Leopold blev misundelig (forlaget Bolden) på udgivelsesdagen, som samtidig markerede 25-årsdagen for serien om den lille gris. Marianne Iben Hansen præsenterede både Axels fødselsdag (Gyldendal) og Guds ABC (Bibelselskabet), den sidste både i et interview med Eiler Jensen på forlagets stand og på Den lille scene med Søren Riis-Vestergaard på guitar. Endelig skal også Anne Sofie Hammer nævnes. Hun fortalte og læste op fra Villads fra Valby har fødselsdag (Høst & Søn). Det var meget passende, for Villads havde netop ti års jubilæum på Bogforum.

Få mere at vide:

www.designbywitt.dk
www.maisogco.dk
www.piboco.com
www.forlagetbolden.dk
www.akademisk.dk
www.munksgaard.dk
www.monicalylloff.dk
www.bibelselskabet.dk
www.rosinante-co.dk/forlag/host-og-son

Bjarne W. Andresen er pædagog, lærer og master i børnelitteratur. Han er litteraturredaktør og boganmelder på paedagogen.dk, formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark og medlem af redaktionen af Børns Hverdag.

Årets bedste bøger 2019

Kun 8 bøger har opnået seks stjerner af Bjarne W. Andresen i 2019. Her kan du læse, hvilke bøger det drejer sig om.

Hent skemaet som pdf her, lige til at printe.

De otte bøger er:

Den mystiske sag om hunden i natten: Christopher på 15 år, 3 måneder og 2 dage har Aspergers syndrom og er meget hårdt ramt af det. Hans hverdag på specialskolen og sammen med sin far rives ud af sine faste rammer, da han finder naboens hund, som ligger på græsset med en havegreb gennem sig. Han nedskriver sine oplevelser med at opklare den mystiske sag, og det er denne tekst, læseren sidder med.

Det vi har mistet: ”Jeg begyndte at lukke øjnene, når jeg hørte de høje plask. Jeg vidste, hvad de betød. Jeg havde været så bange for at drukne. Træbådens hæse knirken og lyden af vandet så tæt på. Med det er ikke havet, der slår ihjel. Det er den brændende sol, sulten og vanviddet.”

Mester Ester: Hjemme hos Ester er morgenerne hektiske. Ikke bare hektiske som i enhver anden børnefamilie. Ester er nemlig ikke som enhver anden. Nogen vil sige, at hun har en livlig fantasi. Men det har hun ikke. Det er nærmere sådan, at Esters fantasi har Ester. Esters fantasi driver Ester til at gøre ting, som meget få andre børn gør. Og Esters fantasi er ved at drive Esters mor til vanvid.

Skovens gåder: Serien om alfepigen Mirja er nået til tredje bind. Hvor de to første bind var stærkest på historien og sproget, har persongalleriet denne gang fået et gevaldigt løft. Det er meget glædeligt, at karaktererne er blevet rundere og mere realistiske: Mirja får også lov at være ondskabsfuld, plageånden Lissa viser en sårbar side, og Lissas mor spiller en større rolle. Mere forudsigeligt er det, at Mirjas bonusfar viser sig som en vigtig forbundsfælle til Mirja, om end det ikke er helt så tydeligt for Mirja selv, som det er for læseren.

Snemanden: I første omgang kan man tro, at det er Raymond Briggs’ historie om Snemanden (kendt fra billedbog og film), som er udgivet som oplæsningsbog. Men tag ikke fejl. Med stor respekt for den originale historie har Michael Morpurgo forfattet fortællingen om Jacob, som bor på en gård med sin mor, sin far og sin hund Bjæf. Jacob giver sin stammen skylden for, at han ingen venner har. Allerhelst vil han være venner med Peter, og det tror han vil lykkes, hvis han får en knaldgrøn mountainbike med store, brede dæk til jul.

Spor af liv: Da Julians søster forsvinder en aften, opdager han sider af både sig selv og sin familie, han ikke tidligere havde kendskab til. Han slår sig sammen med søsterens veninde, som han er lidt lun på. De kan bedre forstå, hvordan det er at være ung og have hemmeligheder for forældrene. Måske hemmeligheder, som har noget med hendes forsvinden at gøre?

Udviklende øjeblikke: Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” Og de øjeblikke får læseren mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. I forhold til førsteudgaven er der tilføjet samtalekort (som kan købes separat) og et meget vigtigt kapitel om trusler mod udviklende øjeblikke. Desuden er grafikken på skemaerne strammet op.

Venus fluefanger: Som mange andre unge er Alex i tvivl om sig selv. ”Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Vil jeg være en del af fællesskabet eller vil jeg være mig selv? Og kan jeg være begge dele samtidig?” For Alex er spørgsmålene nok lidt vanskeligere end for de fleste, men heldigvis er der Isa, som er forstående, rummelig og tålmodig.

Bjarne W. Andresen er master i børnelitteratur, litteraturredaktør og boganmelder på Pædagogen og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Børns Hverdag 6-2019

om overgange og julebøger

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. En del numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Dette nummer er det sidste med mig som redaktør. Jeg fortsætter dog i redaktionen.

Indhold (bl.a.):

4 Overgange og sammenhænge i børns liv
Den styrkede pædagogiske læreplan har sammenhænge som kerneværdi.

7 Klumme: Som medlem bidrager du til bedre daginstitutioner
DLOs medlemsundersøgelse viser, at det politiske arbejde har højeste prioritet.

8 Klar til skole
Et nyt værktøj giver overblik over, om barnet er skoleparat.

12 Store kommunale forskelle på, om børn har stor skolestart
Tænketanken DEA har lavet en analyse blandt 630.000 børn. Læs om konklusionerne af analysen.

15 Katalog
Midtersiderne er lige til at tage ud og hænge op. Se DLOs spændende tilbud.

19 Børnebøger om overgange
Vi bringer en liste over bøger, som er relevante til børn i overgange.

20 Konsulentnyt
Afskedigelse på baggrund af økonomi.
Netværk; sammen er vi stærkere.

22 Det gode børneliv handler også om gode overgange
Et værket på tværs af institutioner har udviklet et konkret sprogmateriale.

24 Julen står i bøgerne
I år er der kommet mange gode bøger til højtlæsning i december.

28 Hjælp os med danmarkskortet
DLO har et danmarkskort over private dagtilbud. Tjek, om din institution er med.

29 Fra maskinrummet
Hjælp os med at lave et godt blad.
Aktuelle og forbedrede kurser i 2020.

Udviklende øjeblikke er under hårdt pres

Artiklen er udgivet i Århus Pædagoger nr. 5-2019. Den kan læses i sit oprindelige layout her.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og boganmelder på paedagogen.dk

Rikke Yde Tordrup er psykolog og har oplevet, at mulighederne for udviklende øjeblikke i dagtilbud er blevet færre. Derfor har hun tilføjet et kapitel i andenudgaven af Udviklende øjeblikke, hvor hun beskriver de trusler, der er mod et godt børneliv.

Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” De øjeblikke giver Rikke Yde Tordrup mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. Nu også med et kapitel om truslerne mod udviklende øjeblikke, samtalekort (som kan købes separat) og en bedre grafik på skemaerne.

Praksis og teori står stærkt sammen

Da jeg læste førsteudgaven af Udviklende øjeblikke for fire år siden, bemærkede jeg især det lettilgængelige sprog og de genkendelige cases suppleret med praksisnære aktivitetsforslag. Alle disse dele er bevaret, ligesom eksempler på udviklingsplaner for forskellige børn.

Udviklende øjeblikke står på skuldrene af begreber som spejlneuroner og navne som John Bowlby og især Daniel Stern. Sterns oprindelige betegnelser er ændret, men det essentielle er, at de enkelte relationsdomæner ganske vist kommer i en bestemt rækkefølge, men de lægger sig oven på hinanden i modsætning til traditionel faseteori, hvor de enkelte faser ligger i forlængelse af hinanden som afsluttede perioder af (barnets) liv. Efter en grundig beskrivelse af hver enkelt relationsdomæne er der en liste med opmærksomhedspunkter, som ikke skal bruges som en simpel tjekliste. Man må vægte sine observationer, måske skal der reageres på en uligevægt på ét af punkterne, måske kan en række flueben på listen være ubetydelige.

Der er et sandt overflødighedshorn af cases. Jeg hæfter mig særligt ved en meget genkendelig beskrivelse af en indkøring i en vuggestue. Jeg ville ønske, jeg havde haft Udviklende øjeblikke, da jeg i sin tid arbejdede i vuggestue som nyuddannet pædagog. Det er sjældent, at vuggestuealderen får så meget plads. Og det er især sjældent, at det sker uden at give mindre plads til børnehaver og indskoling, som er det aldersspænd, bogen har.

Arbejdsspørgsmål får læseren med

De realistiske cases er suppleret med arbejdsspørgsmål til selvrefleksion. Et eksempel på en case er: ”Anders på 4 år kommer løbende og siger, at Søren har slået ham. Jeg spørger hvor, og Anders peger på sin kind. Jeg spørger Anders, hvordan han har det indeni, når Søren slår ham på kinden. Anders siger, at han bliver ked af det og vred. Jeg siger til Anders, at jeg vil hente Søren, og så kan Anders fortælle Søren, hvordan han har det, når Søren slår. Da jeg kommer sammen med en brødebetynget Søren, fortæller Anders med stor alvor, at han bliver ked af det og vred når Søren slår. Anders tilføjer: ’Og så får jeg lyst til ikke at lege med Søren mere.’ Søren begynder at græde og undskylder, at han slog. Jeg spørger Søren, om han kan forstå, hvordan Anders har det, og det kan Søren godt. Søren tørrer øjnene og fortæller, at sådan har han det også, når nogen slår ham.”

”Invitationer” er et begreb, som går igennem hele bogen, når pædagogen opfordrer barnet til at gøre noget. Det kan være deltagelse i en aktivitet, men det kan også være et spørgsmål om at etablere en relation. Børn har forskellige tilknytningsstile, og ”det er vigtigt at huske, at det er en invitation fra den voksen – ikke et krav, at barnet skal søge kontakt.”

Dion Sommer kalder bogen ”samfundskritisk”

Pædagoger ikke er overmennesker, og bogen har også forståelse for, at det ambivalent tilknyttede barn med sin skiftende afvisning og omklamring kan skabe irritation hos selv den mest professionelle pædagog. Der er også et eksempel, hvor pædagogen og børnene taler så længe om brikkerne i et vendespil, at et af børnene taber lysten til spillet. Praksis er fuld af dilemmaer.

Rikke Yde Tordrups tidligere underviser, Dion Sommer, har skrevet forordet til Udviklende øjeblikke og har kun lovord til bogen, som han bl.a. kalder ”mere samfundskritisk” end førsteudgaven. I det nyskrevne afsluttende kapitel udpeges ”normeringer i institutionerne, læreplaner, tempoet og usikkerheden i børnefamilierne samt den stigende digitalisering” som de største trusler. Teknologien begrænser øjenkontakt og dermed forbundethed, som er forudsætninger for, at udviklende øjeblikke kan opstå.

Her er truslerne

Udviklende øjeblikke anerkender de gode hensigter med læreplanerne, men tvivler på, at det er muligt at føre dem ud i praksis under de vilkår, som er i øjeblikket. Så selv om der er en mere positiv omtale af den styrkede pædagogiske læreplan (som trådte i kraft i 2018) end den oprindelige dagtilbudslov med seks læreplanstemaer (fra 2004), er der plads til store forbedringer.

Normeringer bliver der gjort noget ved med det nylige regeringsskifte. Rikke Yde Tordrup peger ligesom BUPL på Grethe Kragh-Müller og Dion Sommer, som har 1:3 og 1:6 som forslag til en minimumsnormering. ”Uanset tilknytningsstil har alle børnene brug for, at der er en tilgængelig voksen, der kan møde barnets søgen efter et voksent blik eller aktivt tilbyde tilbagemeldinger til de børn, der ikke søger kontakten på eget initiativ.” Ved for lave normeringer vil børn søge at regulere sig efter de andre børn i stedet for efter en voksen, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Der er brug for udviklende øjeblikke

Rikke Yde Tordrup argumenterer overbevisende for, hvorfor børn har brug for udviklende øjeblikke. Det er i de øjeblikke, at udviklingen får et løft. Man kan også sige, at der er brug for Udviklende øjeblikke, altså for bogen. Den udmærker sig ved at være både en fagbog om børns udvikling og en debatbog, som sætter fingeren på det ømme punkt: At børn behøver tilstrækkeligt med veluddannede og personligt velfungerende pædagoger.

Truslen mod udviklende øjeblikke er vokset, siden Udviklende øjeblikke udkom første gang for fire år siden. Derfor er det både rigtigt og vigtigt at tilføje et kapitel om, hvor man skal sætte ind for fortsat at kunne tilgodese børns udvikling også på dette felt.

Udviklende øjeblikke
Rikke Yde Tordrup
Akademisk Forlag 2019
272 sider

Børns Hverdag 2019-5

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Næste nummer kommer december 2019.

Indhold (bl.a.):

4 Spring ind i det 21. århundrede
Gode bud på det 21. århundredes kompetencer i relation til den styrkede pædagogiske læreplan.

7 Vi skal gøre politikerne klogere
DLO har mødt den nye børne- og undervisningsminister.

8 Pædagogisk arbejde mellem datadrømme og hverdagstrylleri
Om at bygge bro mellem den forvaltningsmæssige og den praktiske verden og deres kulturer.

12 Børnebøger om naturen og naturglæde
Hvilken børnelitteratur kan man anvende i sit arbejde med naturpædagogik? Mulighederne er mange.

16 Konsulentnyt
Brush over af vedtægterne. Valg til bestyrelsen. Lov om webtilgængelighed.

20 Legekunst
Et projekt, hvor kunst og kultur møder børns leg, kreativitet og dannelse.

22 Lederens rolle for personalets udvikling og læring
Det vigtigste sted at begynde er at skabe et fælles mindset, en fælles kultur i institutionen.

24 Kreativitet i en digital hverdag
Et nyt filmisk værktøj vil koble sanselighed og teknologi.

27 DLO spørger: Hvad betyder vi for jer?
Brug 10 minutter på at udfylde et spørgeskema, og vær med til at skabe et bedre DLO.

28 Hvad skal der ske, når institutionen skal have ny leder?
Få DLOs konsulent Thinne Nielsens gode råd om lederskifte.

Børns Hverdag 2019-3

Børns Hverdag 2019-3

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold:

4 Hvor skal jeg rette mine frustrationer hen?

Selv om man gør alt, hvad man kan, er det svært at få enderne til at mødes.

7 Valgkampen – en unik mulighed for at styrke fokus på daginstitutionerne

DLO giver dig mulighed for at deltage aktivt i valgkampen.

8 Gode daginstitutioner har vi glæde af hele livet

Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fortæller, hvad forskningen siger om normeringers betydning for kvalitet.

10 Makerspace og 3D-print møder hammer og søm

To institutionsledere mødes i samtale om deres vidt forskellige pædagogiske udgangspunkter – og finder til enighed.

14 Udviklingsprojekt styrker faglighed og inklusion

Anvendt adfærdsanalyse i almene dagtilbud.

16 Konsulentnyt

Daginstitutionens rolle, når mor og far er skilt.

Dokumentationsmateriale fra EMU.

18 Det handler om børnenes fremtid

Københavns Kommunes børne- og ungeborgmester besøger en børnehave.

21 Det gode forældresamarbejde

Successer fra fire års eksperimenter med at inddrage forældrene på nye måder.

22 Rooftop – growing with af view

 – hvordan man starter en institution på toppen af Danmarks største indkøbscenter.

24 Faglig ledelse af pædagogisk udviklingsarbejde

Hvad kendetegner høj kvalitet i dagtilbud?

26 Selveje sikrer indflydelse og frihed!

Der er mange kvaliteter ved at være selvejende. Både for børn, personale og forældre.

Læreplanstræet

Læreplanstræet.

Peter Rod og Frederik Blichfeldt
155 sider
Dafolo 2018

Peter Rod og Frederik Blichfeldt præsenterer det materiale, de selv har udviklet. Materialet består især af læreplanstræet og refleksionsbladet. Det er visuelle redskaber til at få overblik over arbejdet i dagtilbud. Samtidig kan materialet guide planlægnings- og evalueringsarbejdet.

Bogen har undertitlen Visuel pædagogiske tilrettelæggelse, refleksion og evaluering, og det er lige, hvad hovedafsnittene giver vejledning til. Den første fjerdedel er dog forord, indledning og grundlæggende teori om spejlneuroner, relationen mellem sansning og associationer og en præsentation af Pearce og Cronens kommunikationsmodel, den såkaldte CMM-rulletrappe.

Om læreplanstræet hedder det: ”Selve stammen symboliserer det samlede læringsmiljø, som de seks grene, de seks læreplanstemaer, udspringer fra. På hver gren er der et antal kviste med de fokusområder, der er inden for det pædagogiske læreplanstema. På grenene er der blade, som symboliserer de pædagogiske aktiviteter i hverdagens mange timer, der kan tilrettelægges af de pædagogiske personale i forbindelse med et valgt læringsmiljø.”

Læreplanstræet er tænkt helt konkret som en plakat, hvor man i en brainstorm kan skrive aktivitetsforslag på små lapper papir og anbringe dem relevante steder på træet. Man kan så efterfølgende plukke ”dagens buket”, når man forbereder den aktuelle hverdag.

Materialet omfatter også et refleksionsblad, som man kan arbejde med en gang om ugen. Her er plads til praksisfortællinger (gerne med billeder), faglig refleksion, evaluering og næste praksis. Fire punkter, som nærmere beskrives i Læreplanstræet. Som eksempler bruger bogen hverdagssituationer som at vande blomster sammen med børnene i en vuggestue.

Er læseren lidt famlende overfor at skrive praksisfortællinger, giver Læreplanstræet forskellige indgange til det. Til hjælp for den faglige refleksion anbefales det at forestille sig læreplanstemaerne symboliseret gennem seks briller med hver sin farve. Ved at anskue en aktivitet med skiftende briller, kan man reflektere med alle seks synsvinkler.

Forfatterne har lavet nogle ”evaluerende mirakelspørgsmål”, som leder fra den faglige refleksion til punktet om næste praksis: ”Hvis du nu kom på arbejde i morgen, og der var sket et mirakel i løbet af natten, som gjorde, at de ideer, vi fik i refleksionen, er blevet til noget, hvordan ville du så opdage det? Hvad ville være ændret? Hvordan ville I mærke det i jeres arbejde? Hvordan ville I opføre jer anderledes? Hvordan vil børnene opleve det? Osv.”

En pædagogisk portfolio er også en del af materialet. Læreplanstræet anbefaler, at det bruges sammen med forældrene, og at man i øvrigt udelader oplysninger om personer af hensyn til lovgivning om persondata.

8 sider er afsat til en opsummering. ”Bogens pointer – kort fortalt” er overskriften, og det er måske lidt overkill, når hovedafsnittene kun breder sig over godt 91 sider. Derudover er der både forord, indledning og efterord. Som appendix er hele bekendtgørelsen om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer (med bilag) trykt. Bogen har tilføjet relevante og oplysende praksisfortællinger til bekendtgørelsens bilag om læreplanstemaer.

Børns Hverdag nr. 1-2019

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold

2 Det sker lige om lidt i DLO

Kurser for bestyrelser, ledere, souschefer og personale.

2 Møder politikerne børnene med et skuldertræk?

DLOs landsformand, Peter Grevsen, har seks ønsker til lokalpolitikerne.

4 Mod fejlmodighed fremfor perfekthed

De voksne er rollemodeller, selv om børnene fra fødslen godt tør at fejle.

7 Valgkampen skal bruges til at sætte fokus på daginstitutionerne

DLO har blikket rettet mod den nationale valgkamp, og sekretariatschef Tanja Krabbe stiller skarpt på at få folketingskandidaterne i tale.

8 Bevar roen!

Vi har talt med en børneyogalærer om, hvad yoga kan gøre for børn – og for voksne – i daginstitutionerne.

12 Læreplanstræet – en konkret og visuel tilgang til arbejdet med Den styrkede læreplan

Læreplanstræet er en visuel pædagogisk metode til at få overblik på. Vi anmelder en ny bog om læreplanstræet.

14 DLO anbefaler podcasts

BUPLs podcast fra konferencen ”Børns leg” er et godt sted at begynde. Faglig viden direkte ind i øret.

15 Inspirationskatalog

Læs om alle DLOs tilbud om kurser og konferencer i 2019. Midtersiderne er lige til at hive ud og hænge op på personalestuen.

19 Digitalt forløb – når forældre skal skilles

Der er sket en reform af proceduren ved skilsmisse. Forældre kan få hjælp med et digitalt forløb.

20 Konsulentnyt

Har du de bestyrelsesmedlemmer, du har brug for?

Mulighedserklæringen – hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvad betyder de nye regler om 30% børn fra udsatte boligområder for os?

Rådgivning om printer- og kopimaskinekøb

22 Mobning handler ikke om onde mennesker, men om onde mønstre

Hvordan forebygger man mobning på arbejdspladsen? Hvordan opdager man mobningen, når den sker? Og hvordan kan man begrænse skaden?

26 Pædagogens klumme

Fra fejlfinder og enkeltpræstationer til dannelse og fællesskab. Nye vinde blæser og kan betyde en ændring i kulturen for børn og unge.

30 Fra maskinrummet

DLO har fået ny konsulent, og det blad, du sidder med, har fået nyt design.

BØRNS hverdag nr. 8-2018

BØRNS hverdag nr. 8-2018

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke på forsiden eller her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold

  • Børns rettigheder
    Leder
  • Drenge og piger bør lege mere sammen
    En mangfoldighedspædagogik
  • Arbejdsskader og smerter forebygges
    Når børn selv kan
  • Børn og unge skal være en investering
  • Kan man være venner med en løve?
    Anmeldelse af Rum for undren – et filosofimateriale
  • Anne Galán – når du har brug for hjælp
    En beretning om et coachingforløb for hele personalet
  • Lavere driftsgaranti
    Politisk klumme
  • Autosvar om persondata
  • Sikker mail
  • Landsmøde 2019
    DLO har vedtaget ny strategi og genvalgt formand
  • DLO’s mission, vision og strategi
    Frem mod DLO’s 100 års jubilæum i 2026
  • Kursus 2019
    Få en forsmag på næste års kurser
  • Codan-aftale
    Attraktive forsikringer med DLO-rabat
  • Portræt af en leder
    Rikke Skovgaard Andersen fra Trygge Institutioner, Børnehuset Arken
  • Ny digital værktøjskasse
    Til børn og pædagoger
  • DLO uddeler små tilskud
    Få støtte til sociale formål
  • Tak for nu
    Fra maskinrummet

Sæt spor. Natur, udeliv og science i børnehøjde

Sæt spor. Natur, udeliv og science i børnehøjde.

Sanni Maria P. Korsgaard
132 sider
Dafolo 2018

Med vedtagelsen af den styrkede pædagogiske læreplan i år er der kommet et behov for ny litteratur om læreplanstemaerne. Dafolo har udgivet seks bøger om hver sit læreplanstema. Vi har kigget nærmere på den titel, som forholder sig til læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science.

Sæt spor. Natur, udeliv og science i børnehøjde er skrevet af Sanni Maria P. Korsgaard, som bl.a. er naturpædagog og konsulent hos DLO, Daginstitutionernes Landsorganisation. Hun var en del af mastergruppen, som udarbejdede den styrkede pædagogiske læreplan, og hun sad i arbejdsgruppen for læreplanstemaet ”Natur, udeliv og science”. Det fremgår tydeligt af bogen, at forfatteren er inde i sit stof.

Gang på gang pointerer Sæt spor. Natur, udeliv og science i børnehøjde vigtigheden af at have en legende, nysgerrig og undersøgende tilgang til naturen. Det kaldes også en sciencetilgang. ”Det handler altså ikke om at terpe plusstykker, skrive tal på lige rækker eller lave førskole for de 2-5-årige,” som det udtrykkes.

Naturoplevelser er vigtige for børns udvikling. Det gælder indenfor kreativitet, motorik, sociale færdigheder, trivsel og meget mere. F.eks. udløser hudens kontakt med bakterien mycobacterium i jord hormonet serotonin, som giver en lykkefølelse. Men bevidstløst ophold i naturen er ikke nok. Pædagogen skal have viden og handling, som udfordrer børnene. Blandt mange andre kilder henviser forfatteren flere gange til Niels Ejbye-Ernst, som er kendt blandt pædagoger og pædagogstuderende ifølge mine erfaringer som censor på valgmodulet Natur og udeliv.

Undervejs er der plads til, at læseren stopper op og forholder sig til børnenes deltagelse, de voksnes rolle, børnefællesskabet og inklusionen med spørgsmål som f.eks. ”Hvordan kom børnene til orde?” og ”Var der plads til børnegruppens forskellige deltagelsesmuligheder? Hvordan kom det til udtryk?”

Forholdet mellem leg og læring har måske altid været et spørgsmål i den pædagogiske debat. Med den styrkede pædagogiske læreplan er det fastslået, at ”leg skal være styrende i det pædagogiske arbejde”, og at ”legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.” Sæt spor. Natur, udeliv og science i børnehøjde pointerer pædagogens rolle i forhold til leg og stiller spørgsmål til, i hvor høj grad legen skal være vokseninitieret. For at kunne vurdere det, skal han/hun have indfølingsevne og viden. Et kernebegreb er hentet fra Lone Svinth: Voksenstyring med fleksibel rammesætning.

Her følger en gennemgang af, hvordan det 2 til 5-årige barn lærer. Det er primært kroppen og sanserne, som styrer læringen hos den aldersgruppe. Derfor er leg og bevægelse så betydningsfuldt. Barnet lærer af og med andre – børn såvel som voksne. Derfor er (børne)fællesskabet så betydningsfuldt. Andre betydningsfulde faktorer for børns læring er flow, rollemodeller og gentagelser.

Thorleif Frøkjær og Stig Broström har beskrevet fem sciencepædagogiske principper. Ifølge dem tager god sciencepædagogisk praksis ”afsæt i et børneperspektiv og undren [og] giver plads til, at børn kan være aktive deltagere og udfolde deres eksperimenter med andre børn og voksen.” Sciencelæring ”opstår gennem social interaktion, og her indtager pædagogen en aktiv rolle, hvor den professionelle pædagog aktivt anvender sin sciencekompetence. Børn lærer i hverdagslivet gennem spontant opståede aktiviteter, men også med plads til på forhånd planlagte aktiviteter.”

I kapitel 3 introduceres begrebet ”sustained shared thinking”, som oversættes til “vedvarende fælles tænkning”. Der er større fokus på processen og måden, vi gør tingene på, end på resultatet. Der gives eksempler på, hvordan lukkede spørgsmål begrænser barnets nysgerrighed og undren, mens åbne spørgsmål er på en god måde mere krævende og udfordrende.

En case fortæller om et dagplejebarn, som blev utryg på en tur i skoven. Han brød helt sammen, fordi han ikke kunne finde stien. Det viste sig, at han ikke forbandt skovstien med en sti, fordi han var vant til at færdes på fliser og asfalt. Med en målrettet indsats blev drengen efter en uge fortrolig med at færdes i skoven.

Et helt kapitel er afsat til beskrivelser af gode pædagogiske forløb. Mindfulde sansninger af naturen, insekthoteller og regnormedans suppleres med link til, hvor man kan finde yderligere inspiration. Senere følger et beskrivelsen af et forløb om biodiversitet. Forløbet stammer fra en friskole, men beskrivelsen er tilpasset børnehavebørn. Andre forløb fokuserer på at forberede på skolestart ved at lave naturaktiviteter på tværs af institutionerne og på vands tre grundformer (is, damp og flydende vand).

Der er også plads til en kærlig kritik i Sæt spor. Natur, udeliv og science i børnehøjde. Med føromtalte Niels Ejby-Ernst i ryggen problematiserer forfatteren, når pædagogen ”formidler natur ud fra samme perspektiv som børnene”, hvilket bl.a. omfatter antropomorfe udtryk som, at skyen græder eller at den store bille er de små bænkebideres mor. Det beskrives som at ”der tales ureflekteret ind i og med mindre børns antropocentriske [med mennesket som centrum, red.], antropomorfe [hvor dyr og ting har menneskelige egenskaber, red.] og konkrete forestillinger.” Det behøver ikke altid at være strengt naturvidenskabeligt, bogen giver også eksempler på en mere legende og narrativ tilgang til forløb, men pointen er, at pædagogen bør være bevidst om, hvilke greb der anvendes og hvorfor.

Med til pædagogens bevidste arbejde med science hører også en viden om, hvilket niveau der er relevant. Læseren får en retningsgiver på, hvilke begreber og færdigheder, børn sandsynligvis vil kunne i specifikke aldre. Risikopædagogik introduceres som en vej til at begrænse en evt. medfødt skræk, måske endda fobi. Risikofyldt leg er medvirkende til at skabe robuste og resiliente børn.

Sidst præsenteres en model til at arbejde med natur, udeliv og science i børnehøjde, udviklet af Birgitte Damgaard og Karen Bollingberg. Den består af seks faser: Observationsfasen, beslutningsfasen, undersøgelsesfasen, den narrative fase, den æstetiske fase og delingsfasen. Et uddrag af bekendtgørelsen med beskrivelsen af læreplanstemaet natur, udeliv og science runder bogen af.