Kategoriarkiv: Selvudvikling

Er du skyldig?

Skriv et svar

StåstederEr du skyldig?

Når vi har gjort noget forkert, kan vi føle os skyldige. Det er faktisk helt ok, for hvordan skulle vi ellers vide, at det var forkert? Skylden hjælper os til at ændre vores adfærd. I modsætning til skammen, som fortæller, at vi er dårlige mennesker. Og at vi ikke kan lave om på det.

Svend Brinkmann spørger i sin bog Ståsteder, hvad den gode pædagog er. Han får hjælp fra Aristoteles. I kapitlet Det gode slår han Brinkmann fast, at man er pædagog, når man gør det, som pædagoger gør. Altså når man udfører sin opgave godt.

Så kan man naturligvis spørge, hvad pædagogens opgave er. Og nej, det er ikke nødvendigvis (kun) det, som står i Dagtilbudsloven, Serviceloven og i de pædagogiske læreplaner. Brinkmann er ikke selv pædagog, men han skal have tak for at bruge pædagogen som eksempel på en fagperson, som udøver det gode. I et senere kapitel, Løftet, kredser han om begrebet skyld. Det er nemlig vigtigt, at vi kan føle skyld. Uden skyld, ingen ansvarsfølelse. “For mange af os andre er problemet (…) at vi ikke følger skyld, selv om vi har gjort noget forkert. I en sådan situation opdager vi måske ikke engang, at vi har gjort noget forkert, fordi det netop var skyldfølelsen, der kunne have informeret os om det.”

Han kalder skyldfølelsen en moralsk radar, og derfor skal børn lære at føle skyld. “Selvfølgelig ikke når de ikke er skyldige” tilføjer han for en sikkerheds skyld. Vi kender godt situationen, hvor to børn er i konflikt og fastholder, at det er den andens skyld. Vi kender også karikaturen, hvor den voksne (forælder, lærer, pædagog) forlanger, at børnene siger undskyld, altså tager skylden på sig. Det giver ingen mening, hvis de ikke føler sig skyldige.

Hvis vi for et øjeblik skifter ordet skyld ud med ordet ansvar, så handler det om at føle ansvar. Ok, det var nok også mit ansvar… lidt… Så kunne jeg nok også have gjort tingene anderledes. Det var altså (også) mit ansvar, at tingene udviklede sig. Det var også min skyld.

Der kan sagtens være gode grunde til, at et barn handler uhensigtsmæssigt, også selv om det har en del af ansvaret/skylden. Barnet kan være bange og handle i affekt. Barnet kan handle i vrede. Fortsæt selv… Ved at anerkende de grunde, barnet har til at handle uhensigtsmæssigt, fjerner vi al skam. For skam handler om, at vi ikke er rigtige. Skam hører ikke hjemme i pædagogisk praksis, men det gør skyld ifølge Brinkmann.

Det første skridt til at ændre adfærden er, at barnet forstår, at det har del i ansvaret og dermed del i skylden. Det næste skridt er at undersøge, hvad barnet kunne gøre anderledes, næste gang det står med en del af ansvaret/skylden.

Tilbage til Ståsteder, som jeg i øvrigt fik af to gode eks-kolleger. Pædagogen gør det godt, når han/hun bedriver pædagogik godt. Det kræver f.eks. at kunne skelne mellem skam og skyld. Det kræver også at kunne handle mest hensigtsmæssigt. Lige som vi forventer det af barnet. Både barnet og vi plumper i, men lige der er vi heller ikke den gode pædagog. Vi er bare mennesker, og det er også ok.

“Fra sætningen ‘han er pædagog’ eller ‘hun er læge’, kan man slutte, at ‘han bør gøre det, en pædagog bør gøre’, og ‘hun bør gøre det, en læge bør gøre’, netop fordi der er tale om, at funktionen (pædagog og læge) er defineret ved sit formål. Vi kan kun forstå, hvad en pædagog eller læge i grunden er, hvis vi forstår hvad pædagoger og læger gør, når de udfører deres aktiviteter godt (altså når vi har det ‘bør’ for øje, som definerer deres aktiviteter). Vi kan også kun forstå, hvad et hjerte er, når vi forstår, hvad det bør gøre for at udføre sin funktion adækvat (pumpe blodet rundt).”

Det gælder både for pædagogen og for lægen. Og for barnet eller hvem vi ellers holder i hånden.

 

Et trygt gys i teateret

Skriv et svar

Et trygt gys i teateretEt trygt gys i teateret

Bodil Alling modtager mig i det hyggelige åbne kontorlandskab oppe under taget i huset i Mejlgade.

(Artiklen er trykt i Dansk 3/2016 og Klods Hans 3/2016. Se den i sin oprindelige opsætning her eller læs hele bladet her.)

Her holder teatret Gruppe 38 til. I hvert fald noget tid endnu, for næste år rykker de ud på havnefronten i det nye Aarhus Ø. Jeg bliver vist ind i et mødelokale med et råt træbord, som kunne være hentet ud af en af børneteaterets forestillinger: Hjemmelavet, unikt, upoleret og samtidig rummeligt og trygt.

 Ud over at være leder af teateret er Bodil Alling eneste fastansatte skuespiller. I 35 år har hun været med til at skabe forestillinger for børn og voksne. Forestillinger, som med deres særpræg er genkendelige Gruppe 38-forestillinger, og som har vundet adskillige priser i ind- og udland. I 2011 modtog de som det første danske teater Assitej International’s Honorary President’s Award for Artistic Excellence, en af verdens mest prestigefyldte teaterpriser.

En del af forestillingerne bygger på kendte eventyr. Men selvom publikum mener at kende eventyret både forfra og bagfra, før de går i teatret, så kan man være sikker på, at både form, indhold og fortolkning rummer overraskelser, som forstærker både gyset og ideen i de klassiske historier. Teatret arbejder minimalistisk med løsninger, som tilsyneladende er ganske enkle, men som er så rummelige, at de giver både barnet og den voksne mulighed for at danne billeder på den indre nethinde, så de evner at forestille sig meget mere end det, de faktisk ser og hører på scenen. Teatret Gruppe 38 er et lille teater, som turnerer i både ind– og udland og har gjort det i 35 år. De mange forskellige spillesteder, ofte med små forhold, har tvunget teatret til at tænke enkelt med meget kreative løsninger. Der er hverken drejescene, faldlemme eller røgmaskiner, men et meget rigt billedsprog og en fortælleform, som er så særegent og fantasiskabende, at ingen sidder og savner de store teatralske effekter.

”En historie skal præsenteres så farlig og sorgfuld, den er. Ingen formildende omstændigheder selvom den skal møde børnepublikummet. At skåne dem for det farlige og ulykkelige er at tale ned til dem. Til gengæld er det afgørende at føre børnene trygt og sikkert igennem de farefulde rejser, vi tager dem med på. Når Hans og Grete bliver forladt af far og mor i en stor, mørk skov og ikke kan finde hjem, så er det nok noget af det værste og farligste, et barn kan forestille sig. Og når der dukker en heks op, som snyder og lokker børnene med slik og kager for derefter at ville stege og æde dem – jamen, så kan det ikke blive grusommere. Men fryden er desto større, når vi sammen når igennem alle farerne og kan styrte ind i fars hus med lommerne fulde af guld og hjerterne fulde af kærlighed – frydefuldt, fordi vi faktisk er gået igennem alle rædslerne og har overlevet dem, sammen. Fordi teatret her er den voksne, som holder børnene i hånden hele vejen,” fortæller Bodil Alling.

Publikum er medskabere af forestillingen

Et besøg i Gruppe 38 er mere end selve forestillingen. Nogle gange kan publikum deltage i en filosofisk samtale bagefter, og udvalgte forestillinger er såkaldt ”suppeteater”, hvor man efter forestillingen spiser varm suppe sammen. Inden forestillingerne venter man i teatercafeen, og man bliver ofte inviteret indenfor af én af karaktererne fra forestillingen. ”Vi er sammen om det her, ” signalerer det. ”Vi leger med, hvad der er teater, og hvad der er virkelighed,” fortæller Bodil Alling. ”Jeg kan lide det miks. At vi kan tale direkte til publikum. Her og nu. At vi kan kommentere historien og selv blive overrasket over dens konsekvenser. Det opløser så skønt bevidstheden om, at der er forskel på teater og virkelighed. De to ting bæres af hinanden. Vi er i et fælles rum. Vi følges ad. Derfor er vi sjældent klædt ud i gængs teaterforstand. Men vi ved, hvad vi vil, og hvor vi skal hen. Vi tager hele ansvaret for, hvad der skal ske. Så I kan roligt følge med.”

Bodil Alling taler om ”den vidunderlige uventede faktor,” når hun taler om publikum. ”Vi ved ikke, hvad den enkelte gæst har med sig af erfaringer, baggrund og livssyn, så vi kan ikke bestemme, hvad publikum skal tænke, erfare, eller hvordan de reagerer på dét, de ser. Og det er da en herlig udfordring for os at have mod og overskud til at tage imod det uventede.

Besøg Teatret Gruppe 38 her eller på Facebook her.

Velskrevet forfærdelig og forfærdeligt velskrevet

Skriv et svar

 

Velskrevet forfærdelig og forfærdeligt velskrevetVelskrevet forfærdelig og forfærdeligt velskrevet

Ungdomsbøger er ikke det, de har været. I dag hedder de YA-litteratur (Young Adults literature) og tager meget ofte tabu-belagte emner op. Selvskadende adfærd er et tungvejende tema i Sarah Engells Hjertet er 1 organ.

Bogen giver ikke en fyldestgørende forklaring på, at nogen kan finde på at skære i sig selv, men den giver nogle bud. En modbydelig, men væsentlig, læsning for pædagoger, som arbejder med unge eller andre, som har ondt i selvfølelsen.

(Artiklen er bragt i Århus Pædagoger nr. 4-2016, som kan læses i sin helhed her. Artiklen kan også læses separat her. Desværre er to ord blevet byttet om i overskriften i Århus Pædagoger, men meningen fremgår vist klar(t) nok.)

Det må være en individuel vurdering, om man vil anbefale bogen til unge. Som litterat er jeg udelt begejstret. Som pædagog må jeg advare om, at den kan være en meget grum oplevelse. I bedste fald kan den måske redde livet for en, som tror sig alene i sit selvhad.

Om råheden i sine bøger har Sarah Engell udtalt: “Det er min ambition at give mine læsere noget – ud over en forhåbentlig god historie. Jeg har altid et budskab i mine bøger, noget jeg gerne vil give videre. Og netop når man tør at skrive råt, tror jeg, at man nemmere kan vinde sig vej til de unges hjerter. På den måde kan ungdomsbøgerne medvirke til at forvandle smerten, grusomheden og det meningsløse i tilværelsen, så det er nemmere at håndtere.”

Den selvdestruktive Lucca

Hovedpersonen er Lucca på 17 år. Hun er bange for sine følelser og søger at erstatte dem med to ting: Sandsynlighed og smerte. Smerten vender vi tilbage til. Sandsynligheden hjælper hende til at træffe beslutninger. ”Tal er pålidelige” har Lucca besluttet og bruger derfor spillekort, S-tog og andre tilfældigheder for at eliminere sin egen andel i at vælge.

Lucca har dårlige erfaringer med selv at træffe beslutninger. Især, når der er følelser indblandet. F.eks. ledte følelserne hende en gang til at kysse med en veninde. De blev afsløret af Luccas mor, og nu frygter Lucca, at moren siger det videre til faren. Måske vil faren afbryde forbindelsen til hende, lige som han gjorde det med sin egen bror, Frank. Frank sprang ud som bøsse, og siden har de to brødre ikke talt sammen.

De havde ellers gang i et stort fælles familieprojekt: Opførelsen af et hotel. I stedet solgte Luccas forældre deres hus og flyttede i campingvogn, mens byggeriet stod på. Nu står hotellet færdigt, og familien er flyttet ind i det. Lucca har et værelse på hotellet, men hun har det ikke i fred, for rengøringen kommer og fjerner hendes mulighed for at gøre det sit eget. ”1 hotel er ikke noget hjem” er Luccas mantra. Den konfliktssky mor kommenterer ikke på, at hendes datter er i forfald. Dog får hun en aktiv rolle i slutningen af bogen.

Lucca vil have kontrol

Når Lucca er alene med sig selv, mener hun sig fri for at træffe dumme (altså følelsesbaserede) beslutninger. Hun kan bare ikke slukke for tankerne. Det er her, smerten kommer ind. Hun har en omfattende selvskadende adfærd. I hotellets bar lader hun spillekort bestemme, hvilke fremmede mænd hun skal gå i seng med. Hun snitter i sig selv. ”Jeg strammer nittebæltet ind, til det skærer i maveskindet. I min rygsæk ligger 9 engangsskrabere, og jeg forestiller mig, hvordan de trænger ind i tankerne og hakker dem i småstykker, så jeg kan slappe af.”

Forudsigelighed er vigtig. Overblik og regler skaber sin egen syge form for orden for Lucca. Hendes mange regler frigiver hende fra følelserne, men de skaber et andet fængsel, som hun ikke selv kan flygte fra, for tremmerne er inde i hende. Pludselig dukker Xu op. Xu er Luccas modsætning. Hun lever i nuet, tager tilsyneladende ikke noget alvorligt, og så nyder hun sig selv og sin krop. Hun danser burlesque i natklubben Pussy. En erotisk, ironisk og performativ dans, som på samme tid frastøder og fascinerer Lucca.

Snart må Lucca indse, at hun ikke bare er fascineret af Xu. Først forsøger hun at holde sin forelskelse skjult for sig selv, derefter for Xu. Hele tiden må Luccas far ikke vide noget.

Modbydeligt er et æresmærke

Hjertet er 1 organ er ikke behagelig læsning. Klaus Rothstein har i Skønlitteratur på P1 sagt, at ”modbydeligt er et æresmærke for litteraturen. I så fald er Hjertet er 1 organ stor litteratur. En jaloux Lucca vender Xu ryggen og går til natklubben Pussys følelseskolde og sadistiske indehaver, White Snake, som misbruger hende. Vi spares for de værste detaljer. Det gør vi derimod ikke, når Lucca første gang stikker en nål gennem sin brystvorte for at tilføje sig smerter ud over, hvad engangsskraberne kan gøre. Fire sider varer det, og personligt kunne jeg godt have klaret mig med mindre. Det er meget ubehagelig læsning, men man kan heller ikke lægge bogen fra sig.

YA-litteratur benytter sig også ofte af grafiske greb. I Hjertet er 1 organ bliver alle tal skrevet, også tallet 1. Sms’er skrives med fed. Et sted er teksten endda streget ud for at markere, at fortælleren Lucca retter på sig selv. Når der skal være tryk på et ord, tilføjes et potenstegn: varm2 og svider2.

Andre temaer

Cutting er ikke det eneste tema i Hjertet er 1 organ. Der er meget vold; vold mod sig selv og vold mod andre. Sex med forskellige motiver: Som flugt, som dominans, som leg… og Lucca får også lov at opleve den erotiske sex, som udspringer af kærlighed og forelskelse.

Det ligger lige for at sammenligne bogen f.eks. med Bent Hallers Katamaranen og med I morgen er det slut af Christiane F. Selv om Hjertet er 1 organ ikke vil provokere så meget i dag, som de to andre bøger gjorde det i hhv. 1976 og 1979, har de meget tilfælles. Temaerne er beskrevet meget eksplicit, uden at det er gået ud over den litterære kvalitet. I morgen er det slut afholdt sikkert en del af sin generation fra at ryge på sprøjten. Jeg kan tro, at Hjertet er 1 organ kan have en lignende effekt på sine læsere. Derfor er det en nødvendig bog, også selv om man får kvalme undervejs.

Selvskadende adfærd kan tales ihjel.

Derfor har flere unge, som har skåret sig selv, brudt tavsheden i radioudsendelsen Flere unge skærer i sig selv – hvorfor?

Læs også min boganmeldelse af Hjertet er 1 organ.

Historien om de to munke

Skriv et svar

How people treat youHistorien om de to munke

En måde at rumme andres frustrationer: Der var travlhed på arbejdet. Mange syge, og så oven i købet første dag i en emneuge. Alle prøver at få enderne til at nå sammen. Nogen ved at gøre sin egen opgave bedst muligt og andre ved at se på helheden og ændre på aftaler.

De to ting går ikke altid op i en højere enhed, og undervejs får en kollega sagt nogle ret skarpe ting til sine omgivelser.

Jeg bliver først stødt og skal til at tage til genmæle. Indser, at det ikke vil hjælpe situationen. I stedet tager jeg hendes frustration som det, det er: et velment ønske om at gøre sit eget arbejde bedst muligt. I stedet for at gå og irritere mig over det resten af dagen, tænker jeg på den gamle kinesiske historie om to munke:

Der var engang to munke, der var ude at rejse. De befandt sig langt ude på landet og det havde regnet meget. De kom til et sted, hvor vejen var så leret og mudret, at den næsten var umulig at færdes på. På den anden side af vejen stod en smuk kvinde i fint tøj og med sko, der slet ikke var egnet til disse forhold. Den ene munk henvendte sig til hende og tilbød at bære hende over til den anden side. Han løftede hende op og bragte hende sikkert over til den anden side. Munkene vandrede derefter fredeligt videre. Senere samme aften sagde den anden munk: ”Jeg tror du gjorde noget i dag, du ikke skulle have gjort. Du ved, at vi ikke skal have noget med kvinder at gøre, og du bar alligevel en så tæt ind til dig. Det skulle du ikke have gjort!” ”Det er underligt”, svarede den anden munk. ”Jeg bar hende kun over vejen. Du bærer på hende endnu.”

Historien findes i mange versioner, her taget fra Danske tale-, høre og synsinstitutioner.

I løbet af dagen faldt der ro over hele arrangementet og den nævnte kollega slappede af, da hun kunne se, at det nok gik alt sammen. Vi talte om, hvordan det var gået og glædede os sammen til de kommende dages spændende aktiviteter.

Personlig karma

Skriv et svar

Personlig karmaPersonlig karma

Sofia Manning og Christian N. Stadil
203 sider
Gyldendal 2011

 

 

Sammen har de to forfattere skrevet en god oversigt over en række centrale begreber i selvudvikling. Det er en personlig beretning og giver derfor nye ord til ret velkendt stof. På enkelte steder taber man overblikket over, hvem det skiftende “jeg” er, men man kommer hurtigt på rette vej igen.

Hvert kapitel beskriver et begreb, f.eks. skyggeafdækning, flow og lykke. Læseren bliver inviteret med til forandring gennem øvelser, som er overskuelige og kan passes ind i en almindelig hverdag. De barrierer, man har for selvudvikling, bliver taget alvorligt. Kun på den måde kan man gøre op med dem. Selvkritik og storsind skal vige for storsind og nye rammer.

Hvis man ikke kender til at arbejde med sine skygger, kan man begynde her. Personlig karma gør det muligt at udpege sine egne rollemodeller og gøre dem til læremestre. Man finder ud af, at både de mørke og de lyse sider af én selv fortæller noget om dig selv.

Flow, lykke og lidenskab behandles i tre kapitler i forlængelse af hinanden. Alle tre findes i at leve i nuet, og det kan gøres uden at fortabe sig så meget, at det går ud over fremtiden. Tværtimod får man øget fokus på det, som har værdi. Hvis man vil gå i dybden med f.eks. meditation, er Personlig karma en åbning.

Hverken Sofie Manning eller Christian N. Stadil har levet et liv uden forhindringer. Det gør dem i stand til at skrive om, hvordan man kan bruge sine livskriser og kan overvinde, når passionen fordufter for en tid. Forventninger kan gå fra med- til modspiller, så må man vende det om igen.

Sidst i bogen er der en kort ordliste, hvis man har brug for det.

Møde med barnet

Skriv et svar

Møde med barnet

Frede Frøs fantastiske taleSom støttepædagog på en folkeskole har jeg sparringsmøder med det enkelte barn. Det giver mulighed for at gå i dybden. Vi bruger ofte bøger til at støtte samtalen, og jeg har udviklet ”Mød dig selv”-metoden. I artiklen forklares metoden og der gives forslag til bøger som udgangspunkt for en sparringssamtale.

Artiklen er trykt i Århus Pædagoger (udgivet af BUPL Århus) nr. 3, juni 2015.

En sparringssamtale giver tid til fordybelse. Det er barnets egne emner, der er på dagsordenen. Jeg overraskes over, hvad der foregår i hovedet på det barn, jeg troede at kende så godt. Ved at stille åbne spørgsmål og udvise mere tålmodighed, end en undervisningssituation normalt tillader, kommer der tanker frem, som ellers ville have været gemt af vejen. Det kan være forklaringer på, hvorfor barnet gjorde sådan-og-sådan. Det kan også være tanker om verdenssituationen eller om, hvordan en regnbue ser ud, hvis man kigger på den fra den anden side.

Det er barnets sparringssamtale, og barnet er medansvarlig for at byde ind. Det fritager ikke pædagogen for ansvaret for, at samtalen forløber godt. En god samtale er kendetegnet ved en god tone, at barnet udfordres og at vi tager emner op, som barnet ikke selv har tænkt på. Med til den gode tone hører, at man sidder godt, er uforstyrret og at barnet først og fremmest føler sig tryg. Min erfaring siger, at man kan rykke langt på tryghedsbarometeret med en kop kakao eller andre faste ritualer.

”Mød dig selv”-metoden

Gennem ti år har jeg udviklet en metode, jeg kalder ”Mød dig selv”-metoden. I sin korteste udgave består metoden af fire spørgsmål. Hvis jeg starter bagfra, spørger man sig selv om, hvad man glæder sig til. Det er en god måde at afslutte mødet på. Før det beskriver man, hvornår man var lykkeligst siden sidste møde. Det behøver ikke at være vild lykke. Det er det øjeblik (eller to), hvor man var nærmest lykkelig. Især her får jeg et godt indblik i, hvad der rør sig i et barneliv.

Til hvert sparringsmøde er spørgsmål nummer to ”Hvad er den kommende udfordring?” Det kan være noget med skolen, med kammeraterne, med familien eller en helt personlig udfordring. Alle sparringsmøder starter med spørgsmålet om, hvordan det er gået med forventningerne fra sidst; altså udfordringer og det, barnet glæder sig til.

En e-bog om ”Mød dig selv”-metoden kan gratis downloades fra www.bjarnewandresen.dk.

Bøger

Du kan finde inspiration i gode bøger, jeg har brugt i mit arbejde og som stadig kan købes.

Følelsernes ABC

Allerede i børnehaven kan man bruge dele af Følelsernes ABC, som hedder sådan, fordi en begivenhed (A) medfører en tanke (B), som igen udløser en følelse (C). F.eks. får lyden af en gøende hund os til at tænke på farlige hunde, som gør os bange. Vi kan ikke ændre begivenheden, men vi kan ændre på vore tankemønstre og dermed på følelserne. Bogen er rigt illustreret og fuld af gode øvelser og spørgsmål, man kan gennemgå sammen med børn. Jeg har brugt bogen i længere forløb, hvor vi kun sprang enkelte sider over, så der er inspiration til mange gode samtaler.

Mario di Pietro og Ditte Munk-Osmundsen. Frydenlund.

Følelsernes ABC kan kun købes gennem Pædagogisk Bogklub.

Frede Frøs fantastiske tale

Jeg har brugt Frede Frøs fantastiske tale flere gange med børn på 10-13 år. Ved hjælp af en historie om en frø bliver læseren præsenteret for lette øvelser, som kan hjælpe mod nervøsitet og angst. Frede Frø er nervøs, fordi han skal holde et foredrag på frøskolen dagen efter. Han får hjælp af en krokodille, en humlebi, Hr. Kløvert (som hugger brænde) og en løve. Ved hjælp af åndedrætsøvelser har de fået styr på deres uro, hovedpine og vrede og har fået modet til at tale højere. De lærer Frede Frø deres teknikker, og imens lærer læseren dem også. Bogen vil nemt også kunne bruges i børnehaver.

Michael Chissick og Sarah Peacock. Dansk Psykologisk Forlag.

Højtbegavede børn i skolen

Som titlen fortæller, er denne bog målrettet arbejdet med en bestemt gruppe børn i skolen: de højt begavede. Selv om den er skrevet til fagpersonen, vil højtbegavede børn kunne læse med og øge deres selvindsigt. Jeg har især brugt en række Google-fri spørgsmål fra bogen. De hedder sådan, fordi man ikke kan google sig til svaret. Det er spørgsmål som ”Hvis man låner en million, er man så millionær?” og ”Hvad kan man bruge fem meter ståltråd til?”

Mette Welling, Rasmus Welling og Lene Kobbernagel. GeGe.

Min styrkebog

Materialet er lavet til brug i undervisningen og kan også bruges i SFO. Der er 25 øvelser, som skærper barnets opmærksomhed på egne og andres kvaliteter og dermed guider barnet til at se mere positivt på sig selv om kammeraterne. Jeg vil anbefale, at man vælger nogle enkelte øvelser ud og arbejder med enkelte sider i arbejdshæftet, for det er et stort materiale. Der er en bog med øvelser, en lærervejledning, en elevbog og en arbejdsbog.

Louise Tidmand og Ivan Jakobsen. Glæde & Børn.

Min glade bog

Det omfattende materiale tager udgangspunkt i barnets styrkesider for at fremme trivsel og inklusion. Der er en lærervejledning og en elevbog til tre aldersgrupper 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Mange af teksterne går igen i de tre aldersgrupper, så man behøver ikke anskaffe alle sæt. Af ekstramateriale har jeg brugt styrkekortene. Det er en æske kort med hver en styrke, som er beskrevet på bagsiden. F.eks. er styrken ”nysgerrig” forklaret: ”Du er interesseret i mange ting og har mange interesser. Du er nysgerrig i forhold til verden omkring dig. Du synes, nye ting og emner er spændende. Du elsker at udforske og opdage nye ting.” Man kan f.eks. bruge det til at finde sinde egne topstyrker. Nogle af øvelserne kender en del af børnene allerede fra andre sammenhænge, f.eks. Quiz-og-byt, som er en populær metode på skolerne.

Louise Tidmand. Glæde & Børn.

Hvor tidligt kan man begynde?

Mine erfaringer med sparringsmøder stammer fra skolebørn og voksne. Jeg er ikke i tvivl om, at også børnehavebørn kan have stort udbytte af alenetid med pædagoger, hvor det ikke er sprogtest eller motoriske øvelser, der er på dagsordenen. I forvejen tilpasser man emne og niveau efter det enkelte barn.

Følelsernes ABC

Følelsernes ABCFølelsernes ABC

Mario di Pietro
Oversat af Nadia Borgato
170 sider
Frydenlund 2008

 

 

Følelsernes ABC er en arbejds-, opgave- og øvelsesbog for børn mellem ca. otte og femten år. Barnet kan ikke arbejde alene med bogen, men skal have en voksen til at guide sig igennem. De fleste tekster kan dog læses selv af gode begynderlæsere. Nogle af øvelserne skal barnet lave alene, andre kræver en ven eller en voksen til at hjælpe. “Metoden henvender sig til børn uden særlige kognitive vanskeligheder. I tilfælde af sådanne vanskeligheder skal man søge hjælp fra en ekspert”, slår di Pietro fast.

Teorien bag ABC-metoden beskrives i et grundigt afsnit til den voksne bagerst i bogen. A er en hændelse eller en situation. Det fremkalder B, som er de tanker, som er forbundet med hændelsen eller situationen. Tankerne fører derefter til C, som er en følelsesmæssig eller adfærdsmæssig reaktion. Det er således ikke A, som medfører C. Følelsernes ABC sætter fokus på de tanker, som medfører reaktionen. F.eks. kan irrationelle tanker skabe problemer, hvorimod rationelle tanker bevirker, at reaktionerne bliver afpasset hændelsen eller situationen, “får den rette dimension”, som det udtrykkes i bogen.

Eksempler på irrationelle tanker er absolutistisk tænkning, katastrofetænkning, sårbarhed, global devaluering, nødvendighed/absolut behov og generalisering, som alle gennemgås i afsnittet for voksne. Begrebet indre dialog er centralt, og di Pietro mener, at man kan introducere indre dialog til børn allerede fra 5-6 års alderen.

Ved at genkende irrationelle tanker kan man lave om på dem, gøre dem svagere eller erstatte dem med konstruktive tanker. Sådan er budskabet i Følelsernes ABC uden at der loves mirakler. Det pointeres tydeligt, at man ikke bør lære et barn at arbejde med sine følelser, uden at man har arbejdet med sine egne. Man skal altså starte med sig selv.

Følelsernes ABC tager fat der, hvor barnet selv kan gøre en indsats, uden at hele ansvaret placeres et sted. Det formuleres sådan, at “et barn ikke bare er en passiv beholder af skjulte impulser, men at det tværtimod har en aktiv rolle i opbygningen af sin egen virkelighed.”

Og hvad er det så for opgaver, barnet kan lave i bogen? Det er en bog, hvor barnet udfylder opgaverne. Der er altså lagt op til, at hvert barn har sin egen bog. Med lidt omstændighed til følge kan man også lave (en del af) opgaverne på et papir ved siden af. Der er en bred vifte af opgaver. En stor del handler om at lave lister over kendte følelser, sætte streger mellem modsatte følelser og at sætte kryds ved rigtigt eller forkert til udsagn som “Jeg giver hurtigt op, når noget bliver svært.” Det er meget firkantet og konkret. Stærkere står Følelsernes ABC, når barnet skal være opmærksom på, hvilke handlinger, det foretager bevidst, hhv. ubevidst, i løbet af dagen. Eller når barnet skal huske og beskrive situationer, hvor en hændelse igangsatte en tanke, som igen medførte en følelse. Denne opgave ligger naturligvis efter, at barnet er blevet introduceret til ABC-metoden. Sidst i barnets del af bogen er der gode råd til, hvordan man kan få – og beholde – venner. For nogle vil det være indlysende, at man selv kan tage initiativ i stedet for at vente på, at andre inviterer; eller at man skal respektere reglerne, når man leger med andre børn. Modsat kender vi sikkert alle til børn, som ikke har fået det ind på rygmarven.

Fire øvelser er af meditativ karakter. “Iagttag din vejrtrækning”, “Lydbevidsthed”, “Sansebevidsthed” og “Meditationstræning” varer mellem 2 og 10 minutter. Det vil kræve en hel del gentagelser at lave øvelserne i en større gruppe otteårige børn, men de er også tænkt som et dagligt ritual i fire uger. Ældre børn og mindre børnegrupper vil umiddelbart kunne bruge øvelserne.

Om børnene vil synes, at opgaver og øvelser er spændende, sjove, lærerige, kedelige eller ligegyldige er naturligvis individuelt. Følelsernes ABC er nok den bog, jeg har brugt mest sammen med børn i flest timer i mit arbejde, primært på folkeskoler. De fleste børn  er gået med stor interesse ind i både det mere boglige/skriftlige og meditationsøvelserne. Som pædagog kan man nemt sortere ud fra det kendtskab, man har til sin aktuelle børnegruppes ønsker, muligheder og ikke mindst behov. Det skal dog ske uden at miste den vekselvirkning mellem teori (tekst) og praksis (øvelser og opgaver), som di Pietro har givet i Følelserne ABC.

Der er ingen garantier for, at Følelserne ABC medfører en forandring. Jeg vil dog anbefale bogen, især til brug i SFO’er og til arbejdet med børn med særlige behov. Det kan få en meget positiv effekt at italesætte nogle af de psykologisk mekanismer, som har så stor indflydelse på børns sammenspil. Voksenafsnittet sidst i bogen har ganske vist titlen “Introduktion til forældre og lærere”, men jeg vurderer, at ABC-metoden er meget mere anvendelig i SFO end i undervisningen. Pædagogen har i forvejen erfaring med at arbejde med den dynamik, der er børnene imellem, og Følelserne ABC kan give et rigtigt godt input til det arbejde.