De 2 dovne ulvebrødre

Mia Sinding Jespersen
72 sider
dstrands.dk 2015

En bog, som opfordrer sine læsere til selv at farvelægge tegningerne. To ulve, som er for dovne til at lave andet end dåsemad og som derfor annoncerer efter en madmor. Stift kardus og en spiralryg. Ingen angivelse af forlag. Ingen oplysninger om, hvordan man køber bogen.

Det var en meget mærkelig gave, jeg fik i taknemlighed til et foredrag, jeg holdt om børnelitteratur for højt begavede børn. Spændende og anderledes. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en velfortalt historie om to dovne, men kloge ulvebrødre. De får besøg af skovens dyr, som har smagsprøver med i form af livretter.

Livretterne falder ikke i ulvenes smag. Musens ost, pindsvinets regnorme eller uglens skelletsuppe er ikke ulvemad, og det er harens gulerodsmos, kyllingens risret (som skulle spises med pinde) og myrens bladspyd heller ikke. Bjørnen håber på, at honninglagkage klarer sig bedre, men “ulvene blev hurtigt enige om, at bjørnen ville være et farligt dyr sådan at have boende i hulen.Derfor fandt de på at sig, at de rent faktisk var megaallergiske overfor honning.”

Det er to trætte, sultne og noget kede ulve, som lukker døren efter gæsterne, da et stort hvidt får banker på. Hun kunne lave lækker mad i store portioner, og ulvene ansætter fåret. På den måde får de både god mad selv og endda så meget, at de kan sælge den i de mange tomme dåser, de har til overs fra deres dåsemadsdage.

På JAGOO skrev jeg bl.a.: “Man kommer til at tænke på Rune T. Kidde ved at læse De 2 dovne ulvebrødre. Han tegnede også skøre dyr, som gør skøre ting. Tanke- og talebobler er ikke hverdagskost i en billedbog, og lydmalende ord bliver sjældent brugt så bevidst som her (…) (Højt)læseren vil grine undervejs og vende tilbage til bogen.”

Bogen slutter med en en lille labyrintopgave og med opfordringen om at farvelægge tegningerne. En tilgang uden meget æresfrygt for bogen. En tilgang, som er lige i børnehøjde.