Den dag Leopold blev jaloux

Den dag Leopold blev jalouxDen dag Leopold blev jaloux

Dina Gellert
48 sider
Bolden 2015

 

 

Når man er vant til at have sin mor for sig selv, lurer jalousien lige om hjørnet, når hun inviterer en anden med hjem. Sådan sker det i Den dag Leopold blev jaloux, og Leopold planlægger derfor at gøre livet surt for Svein Pölse, som den (u)heldige gris hedder.

Det går ikke som planlagt. Pruttepuden under Svein Pölses stol fremkalder blot lidt rødmen hos de voksne grise, som bliver afløst af forståelse og fnisen, også selv om Leopold lader stanken fra rådne æg ledsage pruttelyden. De oversaltede kager har samme effekt, og nu har Mor og Svein et fællesskab om, at “det kan jo ske for enhver.”

Leopold får Svein Pölse med ud at spille fodbold og planter et velplaceret hårdt skud i trynen på Svein, som må ind og ligge på sofaen. Her spiller de Kaste Gris(!), og Leopold finder du af, at det nok ikke er så tosset at have Svein i huset. På slutbilledet spiller Leopold og Svein computerspil, mens Mor med himmelvendte øjne må sande, at det nu er hende, der er udenfor.

JAGOO skrev jeg: “Karikaturerne står skarpe i Den dag Leopold blev jaloux. Den husmoderlige mor, som lokker med kaffe og kage, og den lidt for Karl Smart’e bejler, som kommer med blomster og prøver at indsmigre sig hos barnet med fodbold, Kaste gris og computerspil, er hentet ud af en grundbog i fordomme. Her er det gjort med så stor humor, at man gerne tilgiver Dina Gellert og håber på flere bøger i serien.”

Det er en rigtigt god bog med humor og tempo. Det er set før, at børn håndterer jalousi ved at prøve at skræmme andre væk. Når det gøres med en gris som hovedperson og krydres med sjove detaljer som at “Svein Pölse lagde sine lange medisterarme om Leopolds mor”, så får klicheen et ekstra tvist.

Det er ikke seriens bedste bog. F.eks. er det ikke ramt helt plet at beskrive de fysiske symptomer på Leopold jalousi: Han blev varm om ørerne, det føltes, som om han havde glemt pungen derhjemme eller som om nogen havde trådt ham over grisetæerne eller vist ham et godt tilbud. Det er ellers de beskrivelser, som får mit helt op på de store lovprisninger ved andre af bøgerne, hvor Leopold bliver hhv. ond, forelsket, bange og sur.

Det er fem år siden, der sidst kom en Leopold-bog, og Dina Gellert har udviklet sin tegnestil i mellemtiden. Der er stadig umiskendeligt Leopold, og sproget ligner sig selv. Tak for det.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.