Den store bog om Peter Pedal
(Samling af Peter Nysgerrig, Peter Pedal, Peter Pedal hænger i, Peter Pedal på himmelfærd, Peter Pedal sætter drage op og Peter Pedal på hospital)
Margret og H.A. Rey
Oversat af Vibeke Willumsen, Jørgen Årup Hansen, Tom Havemann og Poul Steenstrup
320 sider
Gyldendal 2014
75 år. Så længe er det siden, Peter Pedal blev opdaget af manden med den gule hat i Afrika. Den nysgerrige abe kom ned fra træet for at undersøge hatten. Det fører til, at han bliver fanget, og det skal ikke blive sidste gang, hans nysgerrighed bringer ham i ulykker.
I anledning af jubilæet genlæste jeg historierne, som jeg husker både fra min egen barndom og fra højtlæsning for mine børn. Historierne fremstår stadig hyggelige og sjove uden at være hysterisk morsomme.
Jeg vil godt fremhæve et par gode detaljer: I Peter Pedal er der en side med en vejledning i at folde papirskibe. Når man har læst historien (eller som pause undervejs) kan man derfor folde sit eget skib på samme måde som Peter Pedal. Læseren inddrages også på anden måde: “Så begyndte Peter-Pedal at lave flere skibe. Og han lavede skibe og skibe og skibe, lige så mange som der var aviser, så mange at han slet ikke kunne tælle dem. Kan du?” Det er skrevet, længe inden dialogisk læsning var blevet formuleret!
Det ligger også lige for at stoppe op i Peter Pedal sætter drage op for at finde de ting på tegningen, som teksten opremser: “Peter-Pedal kunne se Max på sin cykel og et skib ude i søen. Peter kunne se et stort hus i en lille have og et lille hus i en stor have.”
Desværre er der en række steder, hvor handlingen ikke hænger sammen. Peter Nysgerrig slutter med, at han bliver kørt ud til Zoologisk Have. “Her havde Peter det godt!” Peter Pedal begynder med, at han bor hos sin ven med den gule hat. Hvad skete der lige der? I Peter Pedal hænger i er han kommet i pleje i Zoologisk Have.
Allerede i den første historie forvandles han fra et vildt dyr, en naturlig abe, til et lille barn i abeskikkelse. Det fungerer nu meget godt, og det er netop de menneskelige træk, læseren kan identificere sig med. Det kan være meget svært at sætte alder på dette imaginære barn, for Peter Pedal kan f.eks. godt være alene hjemme, mens manden med den gule hat er på arbejde, men han er nysgerrig og tankeløs i en grad, som ikke berettiger den tillid til ham. Det er så heldigvis det, der driver historien, for der var jo ikke meget sjov ved det, hvis han var låst inde i et bur…
Der er lidt Emil fra Lønneberg over ham (Emil er altså forfattet efter Peter), og også Peter Pedal laver mange ulykker, men redder også dagen. F.eks. redder han en bjørneunge, som er kommet for højt op i et træ.
Den store bog om Peter Pedal har en del ord, som børn ikke umiddelbart kender – i hvert fald ikke i dag. Et pudsigt billede i Peter Pedal hænger i viser et bybillede med en bus med et “optaget”-skilt og butiksfacader, hvor skiltene annoncerer forretningernes navne: snurretoppe, indianerhuer, sodavandsis og børnebibliotek. Butikken “Piber” er sjovt nok det mest realistiske islæt.
Andre steder hører man om undergrundsbanen og om skyskrabere. Det kan blive afsæt for en samtale med barnet om, hvorfor man kaldte tingene sådan i gamle dage. Skyskraberen har i øvrigt svimlende “syv og tyve etager”. Peter Pedal bruger fyldepen og blæk, hvilket naturligvis fremkalder et stort svineri. I sin godhed henter han sæbe, vand og en vandpumpe, som kun gør sagen værre.
Kigger man godt efter, er der også små sjove detaljer i tegningerne. F.eks. har bilen fra Videnskabernes Museum et skilt med “påkørsel frabedes”. Illustrationerne er ellers let aflæsbare og følger teksten; rolige tegninger til rolig tekst – action-mættede tegninger, når teksten lægger op til det.
Et billede viser en lang lige vej ned til søen, hvor Peter Pedal er placeret centralt og med ryggen til. Han er meget lille. Både i forhold til vejen og i forhold til den moppe, han har lavet om til en fiskestang, og som han nu bærer over skulderen. I billedets forgrund er teksten indsat:
Med krog
på snor
og snor
på stang
og kagen
i kassen
og kassen
i hånden
gik Peter ned til søen.
Peter Pedal holder stadig efter 75 år. I hvert fald holder den til en genlæsning for mig. Børnehavebørn (+/-) vil helt sikkert elske den. De vil om ikke andet elske den entusiasme, de fleste voksne vil kunne lægge for dagen med nostalgien som brændstof.