Tag-arkiv: 17 år

Kopierne

KopierneKopierne

Jesper Wung-Sung
Illustrator: Søren Jessen
114 sider
Høst & Søn 2015

 

 

 

 

Jesper Wung-Sungs prisbelønnede ungdomsroman er kommet som grafisk roman. Fortælleren Jonas havde en god dag: Succes på fodboldbanen og opmærksomhed fra Maria. Idyllen blev imidlertid brudt, da han kom hjem: Forældrene ville ikke lukke ham ind og hans plads i familien var overtaget af en dreng, der lignede ham til forveksling. Da to mænd dukkede op og forsøgte at fange ham, tog han flugten. Her mødte han Ian, som hjalp ham med både flugt og forklaring.

“Jeg ville have svar. Flere svar. Mange svar. De rigtige svar,” bad Jonas, og hans bønner blev hørt i en grad, som han ikke havde forestillet sig. Det viste sig, at han ikke var den originale Jonas. Han var en kopi. Den originale Jonas havde fået en virus og var sat på standby. Nu var originalen vendt tilbage, og Jonas (kopien) var blevet overflødig.

Kopierne Jonas og Ian måtte nu flygte fra Kopi-Befrierne. Disse KB’ere opsøger uønskede kopier og “deaktiverer” dem. En kopi har forsøgt at slå en original ihjel, og der er derfor en fed bonus at hente, også for selvbestaltede dusørjægere.

Jonas og Ian slog sig sammen med en tredje kopi, Ronnie. Deres tid var talt, kopiernes skæbne er tab af hukommelse, sanser og til sidst forstand. Det ramte Ian og Ronnie først, og på de sidste sider af Kopierne kæmper Jonas sin håbløse kamp mod det uundgøelige, visuelt fortalt med tiltagende udflydende tegninger og tekst.

“Forsiden er et studie for sig. Titlen bliver mere og mere utydelig i læseretningen. Jonas ses i to udgaver: En i farve og en ”skygge” i hvidt. Under ham et vildsvin og i baggrunden ses Jonas, Ian og en tredje kopi, Ronnie.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Kopierne er en dystopi, som spiller på målgruppens ambivalente forhold til forældrene: Løsrivelse og afhængighed. Det overskygges af frygten for ikke at være ønsket. Samtidig er Kopierne en kommentar til debatten om genteknologi. Kan vi være sikre på, at det ikke er en nær fremtid, som skildres? Kan genteknologiens muligheder ikke både bruges og misbruges med de resultater, vi ser her?

“Forlaget kalder Kopierne en grafisk roman. Der er mere fortællestemme end i gængse graphic novels og illustrationerne fylder ofte en hel side eller et helt opslag. Tekst og illustration følger hinanden og støtter afkodningen af fortællingen. Illustrationerne er ligesom teksten holdt i en realistisk tone, dog fletter de to typer forfølgere, Kopi-Befrierne og vildsvinene, sig ind i hinanden et enkelt sted, hvor illustrationen er et vildsvin i jakkesæt.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

 

En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD

En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHDEn overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD

Marius Potgieter
Oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen
141 sider
Frydenlund 2015

 

 

 

Indholdsfortegnelsen fortæller om alt det gode, der er at hente i En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD. Der er et afsnit til teenageren, et til overgangen fra teenager til voksen og et til den unge voksne. Læseren kan få hjælp til bl.a. følelser, venskaber og økonomi. Anne Skov Jensen har oversat og bearbejdet flere andre bøger med lignende indhold, se f.eks. her.

En række tjeklister kan tjene som… ja netop tjeklister: Har jeg fået det hele med, huskede jeg det hele? Det er også nødvendigt, for En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD er ikke særligt helstøbt. De mange gode råd drukner i hinanden, og man savner en rød tråd at følge. Hvis man holder ud og evt. læser i små bidder, er budskabet at holde på det, som gør godt (f.eks. venner) og skille sig af med resten.

I min boganmeldelse på JAGOO skrev jeg bl.a.: “En samling gode råd, som kan gøre livet lettere for mennesker med ADHD – og for dem uden. Bogen kommer omkring mange vigtige emner og har sine gode øjeblikke. Det overskygges dog af, at der mangler en rød tråd til at give overblik. Man skal holde tungen lige i munden og håndplukke det, man kan bruge. I små bidder er det en rigtigt god bog.”

Hvis man vil bruge En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD i en formidlingssammenhæng, må man nødvendigvis først sortere og finde en måde at præsentere bogens indhold på, som passer til målgruppen.

Dø om så det gælder & Aldrig ræd for mørkets magt

Dø om så det gælder - aldrig ræd for mørkets magtDø om så det gælder
Aldrig ræd for mørkets magt

Jørgen Hartung Nielsen
Illustreret af Patrick Leis
172 + 160 sider
Cadeau 2015

 

I to bøger følger vi den ugen modstandsmand Tom, fra han lander med faldskærm i Danmark en mørk nat. Han organiserer attentater mod bygninger og jernbane, og han går heller ikke af vejen for at likvidere nazisterne eller deres hjælpere. Historien bygger på virkelige begivenheder.

Synsvinklen er ensidigt Toms. Det gør fortællingen lidt flad, især fordi der ikke gives plads til bipersoner med andre mål end hovedpersonens. Læseren er derfor henvist til at supplere med anden litteratur for at forstå, hvorfor der f.eks. var danskere, som hjalp besættelsesmagten. Tom har ikke megen forståelse for det. Den snævre synsvinkel øger på den anden side spændingen, fordi Toms motiver bliver så meget grundigere belyst.

Ud over modstandskampen beskrives et spirende, men meget ærbart, kærlighedsforhold mellem Tom og en ung kvinde.

Bøgernes lix-tal er angivet til hhv. 25 og 27. Sværhedsgraden øges af uhensigtsmæssige orddelinger og en del ord, som ikke er så udbredte længere. Nedkastningssted, indskyder og boligkompleks f.eks. Ordene er samtidig med til at skabe en autentisk stemning.

De to bøger beskriver leveforholdene under anden verdenskrig grundigt og giver derfor læseren en spændende – om end lidt ensidig – fortælling, samtidig med, at de leverer historiske fakta.

Ondskabens engel

Ondskabens engelOndskabens engel

Kenneth Bøgh Andersen
315 sider
Høst & Søn 2010

 

 

I fjerde og sidste del af Den store djævlekrig samles (næsten) alle de løse ender fra de tidligere bind. Filip Engel forvandler sig til djævel og drager ud for at finde sin kære Satina blandt den hær af djævle, som har sat sig op mod Djævelen (ham med stort D), fordi han var for eftergivende og mild! Så forstår vi, hvad der er på spil.

Med hjælp af rekvisitter fra jødisk, kristen, græsk og nordisk mytologi samler de to parter kræfter til det store slag, som sådan en fortælling naturligvis må indeholde.

Ondskabens engel har klare referencer til eventyrgenren. Filip drager ud i (under)verden for at finde sin skæbne, endda med den obligatoriske madpakke, som (mad)mor har lavet til ham. Her hører sammenligning til gengæld op, for Filip må endnu en gang bruge både sin lyse og sin mørke side i kampen mod den ekstreme ondskab.

Den store djævlekrig er på en måde tro mod Bibelens univers og den kristne kirkes udlægning: Jahve er den store skaber og mange af de bibelske fortællinger indgår i Kenneth Bøgh Andersens univers. Det er bare ikke alt, som står i Bibelen, nogle af hullerne udfylder “Den store djævlekrig” for os. Særligt genialt skrevet er et kapitel midt i Ondskabens engel, som genfortæller syndefaldsmyten, som Djævlens kogekone fortæller den til Filip. Hvordan de to ærkeengle Mikael og Lucifer vælger hver sin side med et evigt fjendskab til følge.

På den anden side er det en hel anden verden, Kenneth Bøgh Andersen udfolder. Et multivers, hvor de forskellige religioners myter og dødsriger indgår. I indbyrdes konkurrence, men også med respekt for hinandens forskellige opgaver. En respekt, som tager skade, da oprørernes leder overskrider de usynlige grænser og bryder de uskrevne regler.

En meget værdig afslutning på serien om Den store djævlekrig.

(Kenneth Bøgh Andersen afslørede efteråret 2014, at der ville komme en 5’er i serien.)

Andre bøger i serien

Den forkerte død

Den forkerte dødDen forkerte død

Kenneth Bøgh Andersen
321 sider
Høst & Søn 2009

 

 

 

 

I tredje del af Den store djævlekrig er Filip skyld i, at drengen Søren kommer til Helvede før tid, og han beslutter at følge efter ved egen kraft. De to drenges for tidlige ankomst er kun en lille del af de forandringer, som truer balancen mellem det gode og det onde.

I sin søgen efter Søren kommer Filip både til det græske dødsrige Hades og til Paradis, hvor han endnu engang bliver skuffet i sit håb om at gense sin far, som døde, inden Filip blev født. Skuffelsen er så meget større, da det går op for ham, at faren ikke alene har været uvidende om, hvordan Filip har forsøgt at være en god søn for ham. Da tiden går anderledes i Paradis, ved faren ikke engang, hvor gammel Filip er. Han kender ikke Filips navn. Faktisk kender han ham slet ikke.

Læseren drages med ind i Filips forvandling fra… ja fra engel til djævel. Vi må gå med på den præmis, som Filip sætter op: At noget er så ondt, at kun ondt kan bekæmpe det. Som det også skete for Filip i de tidligere bind af serien, sænker vi langsomt paraderne, så moralen ikke står i vejen for et større mål.

Der er lagt op til en spændende afslutning i fjerde bind. Sidste ord i Den forkerte død er “Fortsættes…” Jeg kan knap vente.

(Kenneth Bøgh Andersen afslørede efteråret 2014, at der ville komme en 5’er i serien.)

Andre bøger i serien

Dødens terning

Dødens terningDødens terning

Kenneth Bøgh Andersen
316 sider

Høst & Søn 2007

 

 

 

 

Anden del af Den store Djævlekrig går lidt trægt i begyndelsen, men så kommer der ellers spænding på. Dødens terning er stjålet, og uden den kan Døden ikke spille om, hvor mange leveår mennesker har tilbage. En lige så stor trussel mod balancen mellem godt og ondt er, at det sandsynligvis er en djævel, der har stjålet terningen – og hvad vil en udødelig djævel med Dødens terning?

Imens kæmper Filip sin personlige kamp med tiden, for hans mor er syg og tæt på at dø. Uden Dødens terning har hun kun den tid tilbage, som hendes timeglas angiver.

Serien bliver mere uhyggelig her, og det er ikke for sarte sjæle (!), når vi læser om, hvordan mordere og andre ugerningsmænd straffes hårdt i al evighed.

Andre bøger i serien

Julemandens død

Julemandens dødJulemandens død

Kenneth Bøgh Andersen
367 sider
Høst & Søn 2013

 

 

Da Lejren udkom i 2011, blev det længe og heftigt diskuteret, om den er egnet for børn. Det samme spørgsmål kan man med rette stille til Julemandens død, som kan gå hen og blive det helt store debatemne i litteraturkredse dette efterår og denne vinter!

For Kenneth Bøgh Andersen er intet helligt i denne spændende og uhyggelige historie. Den er ikke for børn eller andre, som ønsker deres romantiskeforestilling om julen bevaret. Det er et orgie i blod, børns brutale mord på sovende forældre, korsfæstede nisser og Rudolfs hoved hængende på væggen. Der er de frygtelige kallikantzaroier, som kun ses i glimt, men beskrives som abelignende monstre med seks insektagtige ben og sort, sviende blod. Jeg har læst mange bøger af Stephen King, Hannibal-bøgerne og Alfabethuset (Jussi Adler-Olsens debutroman). De piller ikke på samme måde ved uskyld. Den uskyld, som julen har bevaret trods massive kommercielle, religiøse og kulturelle interesser. Den uskyld forsvinder godt og grundigt i Julemandens død. Det ved Kenneth Bøgh Andersen godt, og han tager hul på diskussionen om målgruppe i en selvrefererende passage, hvor en af hovedpersonerne siger: ”Jeg har det i hvert fald, som om jeg er havnet i en eller anden fuldkommen langt ude julekalender-historie. En, der er forbudt for børn. Forfatteren må være godt syg i hove…” (her afbrydes de af et stort, farligt dyr).

Det er en ualmindeligt velskrevet bog. Selv om selve Tiden bliver revet ud af sin faste gang, bliver man ikke tabt. Der er en logisk sammenhæng i de ellers ufattelige hændelser. Sproget er flydende og man kan ikke lade være med liiige at læse næste kapitel.

Netop det med kapitlerne kan snyde. Umiddelbart fremstår Julemandens død som en kalenderhistorie med 24 kapitler (plus et kort efterskrift til den 25. december). Hvert kapitel har navn efter den dag, de foregår. Undervejs bliver kronologien dog brudt. Således springer man fra 11. december til 25. december og tilbage til 11. december i tre kapitler midt i bogen.

Forlaget angiver målgruppen til 12+. Det vil jeg godt problematisere. Jeg troede, at min omsorg for julen var blevet efterladt i en fjern barndom, men jeg fik det dårligt undervejs i læsningen. På den gode måde, som man gør det i en god gyser, men alligevel anderledes. Få gysere river tæppet væk under den tryghed, som gode, hævdvundne traditioner tilbyder. Det gør Julemandens død. Godt og grundigt. ”Aruld [en nisse], der aldrig har haft mareridt før, men som pludselig er havnet i et, lammes af skræk.”

Så er der hele diskussionen om slutningen. Vi er heldigvis for længst forbi den tid, hvor en bog skal ende lykkeligt, men det gælder stadig for genren julehistorier. I det lys kan Julemandens død ikke ses som en julehistorie, men ”blot” som en gyser. En af de bedste af slagsen!

Julemandens død udkommer i dag, 30. august 2013.

Djævelens lærling

Djævelens lærlingDjævelens lærling

Kenneth Bøgh Andersen
315 sider
Høst & Søn 2005

 

 

 

 

Stærkt vanedannende!

Egentlig skulle jeg bare læse de otte første kapitler af Djævelens Lærling inden næste omgang undervisning på masteruddannelsen i børnelitteratur. Den var altså bare så velskrevet, at jeg blev “nødt” til at læse resten, selv om stakken af anden forberedelse er høj nok uden den slags forstyrrelser i planen.

Du skriver bare for godt, Kenneth Bøgh Andersen!

Jeg fik aldrig læst bogen, da den udkom, nu har jeg så indhentet det forsømte… bortset fra, at det altså kun er første bind i en serie af fire (som senere blev til fem).

Andre bøger i serien