Mentaliseringskompetence

MentaliseringskompetenceMentaliseringskompetence

Maja Nørgård Jacobsen og Michael Adam Cho Guul (redaktion)
253 sider
Frydenlund 2015

 

Tekster af Maja Nørgård Jacobsen Michael Adam Cho Guul, Jesper Brick, Rikke Tomra Engeberg, Tine Gasberg, Sussi Falther Kloster, Mirja Laubek, Lea Tranberg, Henrik Toftgaard, Mette Mørk Nielsen og Birgit Moeselund.

Når du arbejder med at forstå dig selv og andres adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag, så benytter du dig af mentalisering.

Mentaliseringskompetence er en grundig gennemgang af teori og cases. Jeg vil anbefale, at man læser kapitlerne i rækkefølge og springer de kapitler over, som ikke er relevante. Er man ikke bekendt med mentalisering i forvejen, bør man læse første halvdel. Her definers mentalisering på seks måder:

  1. Mentalisering er at forstå sin egen og andres adfærd som meningsfuld ud fra mentale tilstande.
  2. Mentalisering er at forstå misforståelser.
  3. Mentalisering er en måde at være sammen på.
  4. Mentalisering er at have sind på sinde, både sit eget og den andens sind.
  5. Mentalisering er at se sig selv udefra og den anden indefra.
  6. Mentalisering er at tænke og føle klart på samme tid.”

Man må arbejde med sin egen forforståelse, for den skygger for udsynet, når man prøver at læse andres følelser. Man vil ikke kunne ramme rigtigt hver gang, det skal man være sig bevidst. I bogen beskrives det sådan: “I mødet med barnet er vi professionelle, men vi er professionelle, som gør brug af os selv i arbejdet.”

Mentaliseringskompetence vil være en svær bog for mange læsere. Nyt stof kræver nye fagudtryk, men der er mange unødvendige fremmedord og et højt lixtal, som kun i begrænset omfang reddes af et godt layout og korte kapitler. Jeg kan give et eksempel: ”Den mentaliserende affektivitet transcenderer intellektuel forståelse af egne følelser og åbner for en regulær erfaringsbaseret forståelse, hvor patienten er bevidst om sine følelser, alt imens pågældende forbliver i et afslappet forhold til sin subjektive oplevelse.”

Et andet sted står der, at mentalisering “foregår med 20 km i timen”. Det fremgår ikke, om den hastighed er hurtig eller langsom. I mange andre tilfælde er brugen af billeder velvalgte og med til at fremme forståelsen væsentligt.

Læseren kan ikke teste sin egen (eller andres) mentaliseringskompetence, men der henvises til test, som kan. De beskrives grundigt og overskueligt, f.eks. når fire mulige forklaringer stilles op på, at Louise bliver ked af at se veninden Nadja smide en cd ud, hun har fået af Louise. De fire forklaringer korresponderer med fire kategorier af mentalisering. De fire er: Undgåelse af mentalisering, mentalisering, hypermentalisering (overdreven i forhold til andre) og hypermentalisering (overdreven i forhold til sig selv).

“De sidste to dele af Mentaliseringskompetence fokuserer på mentalisering i socialpædagogisk praksis og mentaliseringsbaserede indsatser til familien. Her står de mange eksempler fra et opholdssted for unge i Åbyhøj stærkt. Opholdsstedet bruger mentalisering, når de unge udfordrer pædagogerne og gør det svært at holde fokus på det udviklingsfremmende. De benytter sig af den såkaldte mentaliseringstrappe, som er beskrevet tidligere i bogen:

Mentaliseringstrappens trin består af:

Empati og støtte > Undersøgelse af følelser > Basal mentalisering > Mentalisering af relation.

De to første trin er forståelse af den, man er mentaliserende overfor. På de to sidste trin giver man en udfordring. På vej op ad trappen stiger graden af mentalisering, samtidig falder graden af følelsesmæssig intensitet.

Mentaliseringskompetence går grundigt og metodisk til sit stof. Desværre vil en del læsere have svært ved at hænge på hele vejen. Især de to første dele med teori er svære, men samtidig er de nødvendige for at få et indblik i, hvad mentalisering er.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *