Kategoriarkiv: Blog1

BØRNS hverdag 2017-8

BØRNS hverdag 2017-8

Jeg er redaktør på BØRNS hverdag, som udgives af DLO

Man kan være medlem både som institution og som personligt medlem. Det sidste koster 327 kr. om året. Institutioner betaler forskelligt kontingent afhængigt af institutionstype. Læs mere her.

Hvis man er interesseret i at bidrage til bladet kan man kontakte mig på boernshverdag@bjarnewandresen.dk.

Nr. 8 er udkommet og kan hentes som pdf her.

Bladet kan også hentes som epaper her, hvor man også kan hente de enkelte sider, hvis man kun ønsker at downloade enkelte artikler.

Indhold

2 Leder

Hvordan skaber vi fred i vores børns liv?

4 Følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne i vuggestuen

Artikel ud fra forskningsprojektet af samme navn.

6 Den nye tids 4 lederkompetencer

Pædagogisk ledelse.

8 Sønderborg Kommune satser på dagtilbuds- og skoleområdet

Nye regler i Sønderborg.

10 Den gode barndom

Boganmeldelse.

11 Arrangementskalender og kursuskatalog

Lige til at hive ud af bladet.

15 Gø med os

Klumme.

15 Har du hørt?

Søg tilskud.

16 Alt for store voksne men ingen øjne

Hvad sker der, når børn ikke bliver set?

17 Nye kasser til legepladsen

DLO undersøger et nyt produkt.

18 Brug cykelleg til at styrke sprog, motorik og personlige kompetencer

Cyklistforbundet giver gode ideer til aktiviteter.

21 Mere end hver fjerde virksomhed har oplevet it-kriminalitet

Det sker også i institutioner.

22 Portræt af en leder

Jakob Stenmann Hansen fra idrætsinstitutionen Trekanten.

 

 

 

Etiske udfordringer på pædagoguddannelsen

Etiske udfordringer på pædagoguddannelsen

VIA og BUPL Århus samarbejder om et modul på pædagoguddannelsen. Tre pædagoger har lagt cases og krop til videofilm, hvor de studerende præsenteres for etiske dilemmaer fra praksis.

(Artiklen er udgivet i Århus Pædagoger nr. 5-2017 og kan læses i sit oprindelige layout her.)

e studerende fik et par uger til at arbejde med dilemmaerne og sluttede modulet med en fremlæggelse.

De tre pædagoger havde mulighed for at overvære fremlæggelsen, og her deler Bjarne W. Andresen sine oplevelser med forløbet.

Det var spændende, hvad 24 studerende havde fået ud af at arbejde med ”mit” dilemma, hvor to børn var oppe at skændes. Et tredje barn forsøgte at blande sig/mægle og blev sparket. Casen kan læses her: www.bjarnewandresen.dk/sparringssamtaler-med-boern.

Sådan var fremlæggelsen

Vi tre pædagoger mødtes med tre undervisere og gik til hver vores lokale. Hos mig var der seks grupper, som fremlagde: Nogle brugte PowerPoint, andre havde lavet tegninger. Nogle læste op, andre talte frit fra leveren. En enkelt gruppe havde lavet et mini-skuespil med et personalemøde. Desværre måtte underviseren gå efter de første par fremlæggelser. Derfor var der kun nogle af de studerende, der fik hans feedback på deres fremlæggelse.

Der blev ikke lagt så meget vægt på, hvad de studerende ville have gjort i pædagogens sted, fokus skulle være på etiske overvejelser, som ligger før beslutningen om handling.

Da jeg ikke har fulgt undervisningen, som gik forud, kan jeg ikke bedømme kvaliteten af fremlæggelserne i forhold til faglige mål. Derimod kan jeg lade mig imponere over bredden af den måde, de studerende havde angrebet casen. Nogle handlingsforslag lå ud over, hvad man kan nå i en travl hverdag, men intentionerne bag var gode nok.

Hvad skal man tænke over?

Jeg kunne genkende mange af pointerne fra mit eget arbejde: De enkelte børns behov. Trøst, at dæmpe frustration, at give mulighed for at vende tilbage til gruppen/klassen osv. Det er vigtigt, at der er voksne til stede – også (eller måske især) i frikvartererne. God kommunikation mellem lærere og pædagoger. Børnene har behov for at bearbejde deres indtryk bagefter. Er det bedst at tale med dem samlet eller en ad gangen? Hvornår forældre skal informeres – hvor mange forældre og hvor meget skal de vide? Retfærdighed, empati og værdighed er værdier, man kan have sig for øje.

Teorierne bag

De studerende havde naturligvis arbejdet meget med Jørgen Husted, som bl.a. har skrevet Etik og værdier i pædagogisk arbejde (Hans Reitzels Forlag, 2015). Nytteetik, pligtetik og dydsetik lærte jeg ikke om, da jeg uddannede mig til pædagog, men nu har 8. klasse om det på den skole, hvor jeg arbejder. Det er glædeligt, at etikken på den måde bliver en del af hverdagen både på pædagoguddannelsen og i Folkeskolen.

Derimod genkendte jeg både Rosseau og Piaget fra min egen studietid. Det forventes, at den studerende kan sammenligne teorier, som ikke umiddelbart har noget med hinanden, og sætte dem ind i den samme ramme. Det sker også for andre pædagogstuderende, jeg har i hvert fald mødt det i mit arbejde som både censor og medbedømmer på pædagoguddannelsen.

Hvad har selve forløbet givet?

Det er spændende at være med i et samarbejde mellem uddannelse og praksis, i dette tilfælde mellem VIA og BUPL. De studerende var taknemlige for at kunne spille sammen med en pædagog fra ”den virkelige verden”, og jeg fik bestemt også mange gode tanker med mig fra fremlæggelserne. Samtidig er det en øvelse bare at udvælge og formidle et etisk dilemma fra sin praksis, for det er i sig selv en overvejelse, hvilke oplevelser, man kan tillade sig at dele i et større forum.

BØRNS hverdag nr. 7-2017

Forside af BØRNS hverdag nr. 7-2017BØRNS hverdag nr. 7-2017

Jeg var redaktør på BØRNS hverdag nr. 7-2017. Læs bladet her.

BØRNS hverdag udgives af DLO – Daginstitutionernes LandsOrganisation. Man kan være medlem både som institution og som personligt medlem. Det sidste koster 327 kr. om året. Institutioner betaler forskelligt kontingent afhængigt af institutionstype. Læs mere her.

Hvis man er interesseret i at bidrage til bladet kan man kontakte mig på dlo@bjarnewandresen.dk.

Indhold

2 Leder

DLO går til kamp mod det kommunale opgavetyveri.

3 Årsplan

4 Vi lærer sprog

Dorte Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter fortæller om projektet Vi lærer sprog.

5 Et nyt ord hver uge

Sprogkalenderen er et gratis tilbud.

6 Børns drivkraft

Kom til DLOs efterårskonference.

8 Adfærdsproblemer i vuggestuen og børnehaven

Boganmeldelse og interview med forfatteren.

10 Interview med Sofie Münster

Du kan møde Sofie Münster på DLOs efterårskonference.

11 Privatkonference

Markedspladsen på DLOs konference var en succes.

12 Konsulentsiden

Fyraftensmøder.
Kontakt Institutionspsykologerne.
Kopimaskiner og printere: ny dom.
Opgavetyveri.
Skaf et medlem

14 Sådan får man en diagnose

Pædagogen har en vigtig rolle, når børn diagnosticeres.

16 Legepladsens pædagogik

Fyraftensmøder med Benny Schytte.

17 PIPU-uddannelsen

Institutionerne kan nu møde en ny type pædagogstuderende.

20 Mindre skæld ud – mere indflydelse

4-6 årige oplever, at de tit får skældud af de voksne i børnehaven.

22 Portræt af en leder

Anne Ladefoged deler sine erfaringer.

Jeg fik løbeglæden tilbage

LøbeskoJeg fik løbeglæden tilbage

I 2008 gennemførte jeg to maraton og et triatlon (på OL-distancen). Jeg var topmotiveret og sammenlignede turene med en hvilken som helst anden tur i skoven. Skader var et ukendt begreb, og jeg kom i flow, når jeg nåede over ca. en times løb.

Artiklen har været bragt i Forum Mentum og kan læses i sit oprindelige layout her.

Fra den ene dag til den anden tabte jeg lysten: Jeg kom i gang med at løbe, kom i form til ca. 10 km. – og stoppede så igen. Den dårlige cirkel gentog sig igen og igen. I år fandt jeg en vej ud.

Som barn var jeg ingen sportsmand. Fodbold interesserede mig ikke, og det var den sport, kammeraterne gik til. Jeg ville hellere læse eller kigge på små dyr i vandhuller. Det nærmeste, jeg kom regelmæssig motion, var cykelturene til og fra den nærmeste større by. Det var ikke tænkt som motion, blot en billig transportform, hvor jeg ikke var afhængig af at ”ramme” den eneste aftenbus, som kørte hjem ved 21-tiden.

Som voksen var det svømning, som i en periode fangede min interesse. Det blev en meditativ aktivitet. ”Nå, har du så tænkt en masse?” kunne jeg blive spurgt, når jeg kom op af vandet. Det havde jeg ikke! Jeg havde talt banerne: En, en, en osv., indtil jeg vendte, to, to, to osv., indtil jeg vendte igen … og så var jeg nået til 40 og havde taget dagens distance. For at få lidt udfordring ind i svømningen, tog jeg en årrække livredderprøven. Det gav mig noget at vide, at jeg kunne bestå den, for det var ikke noget, alle bare lige kunne gøre mig efter.

Sådan havde jeg det også, da jeg begyndte at løbe. Det var en god følelse at gennemføre det første halvmaraton. Følelsen blev endnu bedre, da jeg nåede op på de 42,195 km. Næste mål gik på at løbe længere, snarere end jeg ønskede at skære lidt af tiden.

Jeg løb gerne alene. Podcast i ørerne, ingen krydsende færdsel. Om det var lyst eller mørkt var ikke så vigtigt: Jeg var alligevel i min egen verden. Jeg deltog kun i løb over en vis længde. Det gav nogle fordele, at der var sørget for forplejning undervejs. De bedste løb var skovmaraton, hvor man i lange peroder har oplevelsen af at være alene af sted, fordi der er så få løbere med så langt mellemrum, at man ikke ser hinanden hele tiden.

Derfor undrede det mig også, at jeg pludseligt tabte lysten. En enkelt gang siden 2008 har jeg været i maratonform. Dagen inden det planlagde løb fik jeg desværre influenza, og så kom jeg ikke af sted.

Jeg skiftede motivation og dermed metode

Langt om længe har jeg fundet ud af, hvad der er sket: Tidligere blev jeg drevet af at opnå et højere og højere mål: 10 km., halvmaraton, maraton. Udsigten til måske at kunne løbe 50 km. OL-distancen i triatlon kunne med tiden måske øges til en halv Ironman … og hvem ved, måske en ”rigtig” Ironman. De seneste år er det gået op for mig, at det simpelthen ikke motiverer mig mere. Tværtimod er det demotiverende at tænke ”Nå ja, for ti år siden kunne jeg løbe x gange længere, inden jeg blev træt.” Hastigheden har også været dalende.

Hvis jeg blev hængende i de mål, ville jeg kun gå selvplageriets vej. Det virker måske for andre, men ikke for mig. Nu har jeg sadlet om. Jeg vælger at se en løbetur som en kærkommen gave i en hverdag, hvor jeg er meget stillestående. Jeg har min yndlingsmusik i ørerne og skifter trackliste efter dagens humør. Hvis jeg får lyst til at dreje til venstre, gør jeg det, for jeg behøver ikke planlægge ruten hjemmefra.

Og vigtigst af alt: Jeg har lavet mit eget løbeprogram. Der står ikke noget med km. Der står, hvor mange minutter jeg giver mig selv til en tur i skoven, eller hvor jeg nu vælger at tage hen. Jeg har omprogrammeret mit løbeur, så det ikke viser hastighed eller km., kun klokken og hvor længe, min tur har varet. Jeg løber ikke for at opnå noget i fremtiden. Jeg løber, fordi jeg nyder det. Lige nu.

En virkelig øjenåbner var bogen Når talent forpligter (Gyldendal Business 2017), hvor Mads Davidsen og Helle Hein har undersøgt den primære drivkraft hos 11 topidrætsudøvere. Det gik op for mig, at hvis jeg ville blive ved med at løbe (og det ville jeg for at opleve at komme i flow på en tur rundt om søen igen), så måtte jeg finde det, som er min motivation. Det første skridt var at forkaste det, som havde været min motivation indtil for ni år siden.

Remoulademadskastning for fuld skrue

 

Remoulademadskastning for fuld skrue

For tredje år i streg afholdt Di Heslige Slønglers Klup Bogdag for Bette Lorte i maj i Skanderborg. Ligesom Ole Lund Kirkegaards forfatterskab er det et anarkistisk rod ved første øjekast, men arrangementet er velplanlagt og har meget at give til både børn og fagfolk.

Artiklen har været bragt i LæringsCentret nr. 5-2017 og kan læses i sit oprindelige layout her.

Bogdag for Bette Lorte blev åbnet af borgmester Jørgen Gaarde, som af Kong Gulerod blev præsenteret som ”Oversløngel”. Jørgen Gaarde forudsagde, at ”hvis vi ses om 25 år, står Ole Lund Kirkegaards forfatterskab stadig.” Mikrofonen blev derefter givet til Anne Lise Kirkegaard, som var gift med forfatteren. Hun glædede sig over, at 50-året i 2017 for hans debut bliver fejret landet over. Anne Lise Kirkegaard fremhævede også Bogdagens betydning for den nye børnelitteratur og den grøde, der er blandt nye børnebogsforlag.

Ole Lund Kirkegaard tillagde illustrationerne lige så stor betydning som teksten. Han ville kun udgive bøger med illustrationer – på dét tidspunkt et uhørt ønske. Selv havde han dårlige læseoplevelser fra sin egen barndom og ønskede, at billederne skulle supplere teksten og ikke bare vise det samme. Skanderborg Bibliotek udstillede i anledning af Sløngeldage en del effekter fra Ole Lund Kirkegaard, bl.a. en del illustrationer, hvoraf nogle ikke har været udstillet før.

Sikke en dag!

Anne Lise Kirkegaard åbnede Bogdag for Bette Lorte med ordene: ”Det er nok for meget at kalde det en bogmesse, når det kun er én dag.” Men sikke en dag! Skanderborgs mange forfatternavne gjorde sammen med en del ”udefrakommende” Bogdag for Bette Lorte til en festival for læsere, suppleret med musikere, gøglere og karakterer fra Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. Derudover kunne man besøge forlagsstande, komme på skattejagt på Skanderborg Sø, deltage i remoulademadskastning, fiske bøger i en fiskedam og lave diverse kreative aktiviteter.

På Bogdag for Bette Lorte deltog bl.a. forfatterne Mette Finderup og Brian P. Ørnbøl. Mette Finderup er en af Danmarks mest produktive og læste børnebogsforfattere. Brian P. Ørnbøl udgav to titler i 2016 og har to på vej i år. LærningsCentret talte med begge på Bogdag for Bette Lorte.

Mette Finderup havde en helt ny plakat med Lasse-Leif-forsider med i anledning af ”verdenspræmieren” på Lasse-Leif samler på DET HELE. Da hun genfortalte bogens handling, fortalte hun, at ”det er der ingen børn i hele Verden, som har hørt.”

Der er endnu ingen, der har kaldt deres barn Lasse-Leif. Det vil Mette Finderup gerne lave om på: ”Jeg skal nok give kage til barnedåben,” lovede hun og opfordrede børnene til at lægge et vist pres på forældrene, hvis der er en lillebror på vej. Det er dog uvist, om tilbuddet også gælder LæringsCentrets læsere! 

Det skal være sjovt

”Mine bøger handler ikke om at lære noget. De handler om at ha’ det godt,” fortalte Mette Finderup. I øvrigt får hun en del inspiration fra sønnen Arn, som får 20 kr., når han kommer med en rigtig god ide.

Vi finder et roligt hjørne, og Mette Finderup fortæller, at hun oplever Bogdag for Bette Lorte som sympatisk græsrodsagtig med de små værksteder.

– Hvordan er det at møde dine læsere her i forhold til på skoler?

”På skoler er børnene ældre, og jeg kan spørge, hvordan de har forberedt sig. Her i Skanderborg er der kontant afregning: De går, hvis jeg ikke fanger dem. Derfor er det godt, at Lasse-Leif-bøgerne handler om noget, som alle børnehavebørn kender.”

– Hvad arbejder du på nu, og er der flere bøger om Lasse-Leif på vej?

”Lige nu arbejder jeg på en gendigtning af Ivanhoe til en serie på Gyldendal med gamle klassikere. Det er en gammel drøm, og nu får jeg lov.”

Mette tror altid, hun har skrevet den sidste, når hun har afsluttet en Lasse-Leif-bog, men så … Hun vil stoppe, når det bliver for søgt. Lige nu er det sjovt.

Kun for børn

”Ud over at Bogdag for Bette Lorte er den bogfestival i landet, der har det fedeste navn, adskiller den sig også fra de fleste andre festivaler ved, at den udelukkende henvender sig til børn,” har Brian P. Ørnbøl bidt mærke i. ”De fysiske rammer er i top med udsigt over Skanderborg sø, flotte lokaler i Skanderborg Kulturhus og rigtig god forplejning.”

Brian P. Ørnbøl ser det som positivt, at publikum består af børn i alle aldre, forældre og fagpersoner. ”Publikum er indstillede på at få sig én på opleveren, og de er utroligt engagerede. Jeg har deltaget i festivalen to gange, og har begge gange oplevet en stor interesse fra både fagpersoner og øvrigt publikum.”

LæringsCentret spørger Brian P. Ørnbøl om, hvad han skriver på nu: ”Jeg har i øjeblikket flere børnebøger på vej. Jeg vil tro, den næste, der udkommer, er Ormen Werner, som både tager fat på morsomme og alvorlige emner. Dernæst er min første børnebog, som ikke er skrevet på vers, ved at blive illustreret. Arbejdstitlen er Stjernekiggeren og Skrammelkatten – en sjov og syret fortælling om Huleby i Hovedlandet, hvor man er specialister i at lave alt det, man ikke har brug for.” LæringsCentrets udsendte har haft mulighed for at læse et tidligt udkast og kan fortælle at der er træning for lattermusklerne i den bog.

I løbet af året kommer en opfølger til Brian P. Ørnbøls første børnebog, Mekano Max, som udkom i 2016. ”Den har titlen Mekano Max og tidsmaskinen og illustreres igen af fantastiske Tom Kristensen,” fortæller Brian P. Ørnbøl. Der er sandsynligvis endnu flere Mekano Max-bøger på vej, bl.a. en letlæsningsudgave af den første bog. ”Forlaget og jeg har faktisk talt en del om, at Mekano Max egner sig rigtig godt til en serie, så jeg tror da at der vil komme flere historier i det univers. Mekano Max er en rigtig god figur, fordi han kan bygge alt i hele verden, hvilket igen gør, at alt kan lade sig gøre i det univers. Derfor er der i princippet en uendelig mængde historier, der kan fortælles her.”

Bogdag for Bette Lorte er et spændende koncept for en bogfestival, som i miniudgave vil kunne kopieres på skolernes læringscentre. Læs mere på www.sloengeldage.com.

BØRNS hverdag 3, 4, 5 og 6 – 2017

BØRNS hverdag 3, 4, 5 og 6 – 2017

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO (Daginstitutionernes LandsOrganistaion) Her kan du læse de fire første blade, jeg har lavet:

Klik på linkene og læs hele bladet!

Læs i nr. 6-2017:

2 Leder
Fællesskab, lighed og tillid skal dæmme op mod fællesskabets forfald.
4 Sangglæde for alle
Et bidrag til det glade, kreative børneliv, som institutioner kan deltage i.
7 DLO inviterer til fyraftensmøder
Med ressourcedetektiv Hanne Risager.
8 Boganmeldelse
Inklusion i daginstitutionen er en grundbog, som samler et stort materiale på en overskuelig måde.
10 Kursus i lederudviklingssamtaler
En tidligere kursist fortæller om sine indtryk.
11 Konsulentsiden
Selvejende institutioner og databehandleraftalen.
12 Efterårskonference
Faglig konference om børns drivkraft. Lige til at hive ud og hænge op!
14 Konsulentsiden, fortsat
Bestyrelsesmedlemmernes personlige ansvar.
15 Højt begavede børn i børnehaven
Sådan spotter vi højt begavede børn i børnehaven – og sådan støtter vi deres udvikling.
20 Portræt af en leder
Heidi Ingemann Jensen fra Børnehuset Bøgely i Hareskoven deler sine erfaringer.
22 Psykolog-klummen
Helle Scheele skriver om Det særligt begavede vuggestuebarn.

Læs i nr. 5-2017:

2 Leder
Sørg for en ansvarlig administration.
4 To nye udgivelser fra EVA
Hjælp til at vurdere ny forskning og måleredskaber på dagtilbudsområdet.
6 Du kan bidrage til DLOs arbejde for mindre bureaukrati
DLO har arbejder for daginstitutionernes interesser. Her får du en status på de vigtigste sager lige nu.
7 For høje udgifter til kopi og print?
Spar penge via DLO.
8 Folkemødet på Bornholm 2017
Folkefesten for et bedre samfund.
11 DLO region Hovedstaden
Indkaldelse til generalforsamling.
12 Konsulentnyt
Personalejura for arbejdsgiverbestyrelser, Fyraftensmøder med Hanne Aalling Risager, arbejdsgiverbestyrelser.
14 Det giver god mening at kende HC And
Et interaktivt læringsredskab til børn om undersøgelser, behandlinger, diagnoser og indlæggelse på et hospital.
16 Hvad er en daginstitution?
Skønsomme tanker om en daginstitution og det gode børneliv.
18 Børnehuset er familiernes hus
Et projekt om involvering af forældre.
19 Kom med i maskinrummet
To boganmeldelser.
21 Psykologsiden
Mental sundhed.
22 Portræt af en leder
Mette Mechlaoui fra Barndommens Land.
22 Ændret levering af BØRNS hverdag
Fremover modtager medlemsinstitutioner og organisationer bladet på en ny måde.

Læs i nr. 4-2017:

2 Leder
Er KL ”godt på vej”?
4 Børn kommer i børnehave selv om de er syge
Ny undersøgelse fra Børnerådet viser travlhed i familierne.
6 Udfordringer & muligheder
En analyse af børnene, forældrene og de pædagogiske muligheder i 2010’erne.
9 DLO er daginstitutionernes politiske vagthund
Nogle af de sager, der rør sig lige nu.
10 At se mennesker gro
Hanne Risager tilbyder fyraftensmøder i efteråret.
11 Børnenes grundlovsdag 2017
Sådan gør de i Esbjerg.
12 Konsulentnyt
Guldkorn. Seniordage og omsorgsdage. Boganmeldelse af Barnets eventyrperler.
14 Gadedrengen fra Vesterbro modtager ERNA-prisen
Dansk Historisk Pædagogisk Forening anerkender Benny Schyttes indsats.
16 Hvad børn ikke ved har de ondt af
Foredrag med Per Bøge.
18 Vuggestuebørn bliver bedre til sproget
Sprogforskningsprojekt i Gladsaxe Kommune giver store forbedringer hos børnene.
19 Hun lærer børn at sige ”amygdala”
Anette Prehn laver hjernesmart pædagogik.
21 Psykolog-klummen
Barnets problem i børnehaven er ikke altid et problem i hjemmet.
22 Portræt af en leder
Troværdighed, menneskelighed og glæde er de tre vigtigste værdier for Trine Boel Nielsen.

Læs i nr. 3-2017:

2 Leder
Samskabelse i dagtilbud
4 Ny sekretariatsleder
DLO har fået ny sekretariatsleder. Tanja Krabbe præsenterer sig.
8 Rådet for Læring
Anbefalinger vedrørende børns læringsduelighed
15 Psykolog-klummen
Robusthed
16 Året dagtilbud
Eksperimentalinstitutionen er medlemsinstitution i DLO og fik prisen som Årets dagtilbud BØRNS hverdag var med til prisoverrækkelsen.
19 Filmen alle politikkere burde se!
Barndom er et poetisk og rørende portræt af barndommen, når den er bedst
22 Portræt af en leder
Birthe Hedegaard Jensen har i 23 år været leder i Aarhus Kommune og er nu ansat som leder af en nybygget 0-6 års institution.

Sommerlæsning for de yngste

Bjarne i gyngestolSommerlæsning for de yngste

Rikke Winckler fra Forældresparring har spurgt mig om ideer til højtlæsningbøger for børn indtil seks år. Her kommer en liste med gode læseoplevelser fra de seneste par år med bøger til den aldersgruppe.

For overskuelighedens skyld er de mest populære (og dermed kendte) titler udeladt.


Min dag i vuggestueMin dag i vuggestue

Vers, tegning, aktivitetsforslag og stof til eftertanke går op i en højere enhed i denne bog for de mindste.

Bogen består blot af 12 opslag, alligevel kommer den omkring hverdagen i en vuggestue med bleskift, garderobe, middagslur osv.

Min dag i vuggestue.


 Niller Pilfinger får en flyvetur 2. udgaveNiller Pilfinger får en flyvetur

Serien om Niller Pilfinger er ikke helt ny, men sidste år kom der Niller Pilfinger får en flyvetur i en andenudgave, som er lidt mere handy.

Niller Pilfinger har to mødre og er i øvrigt en dreng som alle andre. Selv om han tit kommer i vanskeligheder, fordi han ikke kan lade være med at pille ved alting.

Niller Pilfinger får en flyvetur.


Hvor er søstjernen?Hvor er søstjernen?

Vi kender det fra Find Holger, men her er et godt alternativ.

Det bliver det lettere og lettere, for havet bliver forurenet, så der er færre og færre dyr. Søstjernen, vandmanden og klovnefisken får til sidst hjælp af hvalen, som skubber affaldet tilbage på landjorden og til menneskene, hvor det kommer fra.

Hvor er søstjernen?


Viola og veninderneViola og veninderne

En historie om en helt almindelig hverdagskonflikt i børnehaven: Venskaber og uvenskaber. Viola vil så gerne være med i Annas og Idas leg, men de vil styre legen mere, end Viola og Siri bryder sig om.

Når man er så hårdt presset, kan man godt komme til at skubbe til nogen …

Viola og veninderne.


Mekano MaxMekano Max

Sproget er rapt i Mekano Max. Man kommer til at tænke på Aksel elsker biler.

Om et billøb gennem Afrika, hvor dyrene hjælper Max med at indhente den unfair kører, som har taget en væsentlig del fra Volvoen. Et billøb, hvor man vinder ved at bruge mindst brændstof

Mekano Max.


De 2 dovne ulvebrødreDe 2 dovne ulvebrødre

Her kan man selv farvelægge billederne. Den egner sig rigtigt godt til højtlæsning, hvis den voksne ellers kan lade være med at grine for højt undervejs i historien om de to ulve, som er trætte af dåsemad. De søger derfor efter en madmor, og der er ansøgere nok. De prøver dere dyre-naboers livretter, men de kræsne ulve kan ikke lide noget af det. Indtil der kommer et får forbi …

De 2 dovne ulvebrødre.


Min mormor og SkovkrokodillenMin mormor og Skovkrokodillen

Ved første øjekast en naiv og lidt banal historie, hvor Marius og Mormor bliver smækket ude og skal redde Lillesøster fra Komfurmonstret, “som kunne blive varmere end selve solen”.

Mormor klæder sig som ninja og går til angreb. Marius ser ikke, hvad der sker, men han kan tydeligt høre den voldsomme kamp.

Min mormor og Skovkrokodillen.


Mig og ulvenMig og ulven

En morsom fortælling om, hvordan det er at have en ulv skjult på sit værelse. Fortællestilen er en slags “Radiserne  møder Steen og Stoffer“. Ulven er en bangebuks og vil hellere spise chokolade end øve sig på at være skræmmende.

Ideel til alle de børn, som har en ulv på værelset og ikke er helt trygge endnu!

Mig og ulven.


En helt hvid bogEn helt hvid bog

Her er der ikke brug for ord. Med sin malerrulle får drengen forskellige dyr frem på væggen. Han bliver først glad, da der kommer en hund, som springer ham i møde.

Det er en bog, som let kan blive favoritten hos mange små børn.

En helt hvid bog.


Tilly som troede at …

Verden er større end din egen. Det er budskabet, som Tilly lærer ved at besøge sine venner. De bor i mange forskellig hjem, som alle er med til at åbne Tillys øjne for mangfoldigheden.

Der er ingen løftede pegefingre eller grå socialrealisme. Blot et indblik i en stor verden.

Tilly som troede at …


Find os fra NørrebroFind os fra Nørrebro

En findebog, som kan bruges også udenfor den københavnske Nørrebro, som titlen henviser til. Bogens myldrende opslag er lavet med collager af fotos. Den teknik giver en afveksling fra de mange tegnede findebøger, som er på markedet.

Gennem bogen møder vi den kulturelle mangfoldighed, som Nørrebro rummer.

Find os fra Nørrebro.


Ørnbøls ABCØrnbøls ABC

Hvis du leder efter et moderne alternativ til Halfdans ABC, så stopper din søgen her. Temaer, rytme og ordvalg ligger tæt op ad den 50 år gamle klassiker, samtidig er der en friskhed, som fanger børnene.

Der er kyssende kaniner, Rikke Rimsmed og Dorte, som blev borte. Der er kællinger, fisk og jordbærplanter. Og så er der både bussemænd og en kæmpelort, så der også er appeal til det, som altid får grinet frem hos børn.

Hvert opslag har et bogstav, som er vist både som stort og lille bogstav. Derudover er der et vers og en stor farveillustration, som er letaflæselig og med klare farver. Illustrationerne hjælper nogle gange til forståelsen af teksten, andre gange føjer de nyt til.

Ørnbøls ABC.


Den morgen vi var hyrderDen morgen vi alle var hyrder

Jeg vil godt advare om, at ikke alle børn vil blive fanget af denne skæve og uregelmæssige perle. Andre vil til gengæld tage den til sig med stor kærlighed.

En hyrde kommer ind til hoffet, som inspireres til at lege hyrder. Handlingen er hensat til barokken, og illustrationerne er ikke helt ligetil. Men alle børn skulle have lov at få oplevelsen.

Den morgen vi alle var hyrder.


Morkels alfabetMorkels alfabet

Fortsættelsen af Annas himmel, hvor Anna leder efter den mystiske ven Morkel.  En lidt dyster historie, som giver meget at tænke over – og tale om.

Jeg vil egentlig anbefale bogen til langt ældre børn, men i den rette ramme og med de rette børn kan den også bruges i børnehaven.

Morkels alfabet.


 

Boganmeldelser: MålgruppeVil du have flere gode forslag?

Gå ind på barnets alder i listen til højre på min hjemmeside. Der er stor forskel på, hvornår børn kan læse en bog, også selv om de er lige gamle. Nogle børn er modigere, mens andre let bliver skræmt. Nogle børn kan overskue en længere fortælling, mens andre skal have enkle handlingsforløb.

Børnelitteraturen lige nuHvad med de lidt større børns læsning?

Jeg har skrevet en artikel til Århus Lærerforenings medlemsblad Skolen med forslag til læsning for skolebørn.

Artiklen kan læses her.

Hvor kan man hente gratis børnebøger?

Syv danske forfattere stiller gratis en stor del af deres tilsammen ca. 400 titler til rådighed til download som ebog eller lydbog.

Begynd her.

Desuden vil jeg absolut anbefale bibliotekerne.

Ny app sætter navn på dyrene

Ny app sætter navn på dyrene

Den erfarne naturskribent Peter Thisted fik en god ide. Han ville lave en app med de almindelige danske pattedyr. Det skulle vise sig at tage halvandet år. Han har tidligere udviklet FugleApp, som efterhånden er nået ud til 30-35.000, blandt andet mange skoleklasser. App’enp er praktisk: Man har den lige ved hånden, og man behøver ikke være online for at være aktiv.

Artiklen har været bragt i NATUR nr. 1-2017, udgivet af Landsforeningen Natur & Ungdom. Læs artiklen i sit oprindelige layout ved at klikke her.

Det har ikke været helt let at vælge, hvilke dyr der skulle med. ”Hvor går grænsen?” spørger Peter Thisted. Man skulle gerne kunne bruge den til de mest almindelige dyr. Samtidig måtte der ikke komme så mange med, at det bliver uoverskueligt. Resultatet er blevet, at man med få klik kan finde frem til det dyr, man møder i naturen. Eller man kan bestemme dyret ud fra de spor, det har efterladt.

En ekstra lille feature er en ”find tilbage funktion”, hvor man via telefonens GPS kan gemme en position, som man gerne vil kunne finde tilbage til. Det kunne være dér, hvor man har stillet sin cykel.

App’en kan bruges fra 9 år, og der er ingen grænse opad. Formålet er at motivere til at holde øje med dyr og dyrespor, når man bevæger sig i naturen. Samt at lære at se forskel, så man ikke skal sige: ”Det finder vi ud af, når vi kommer hjem.”

Næste projekt er måske en app om træer og buske.

Arbejdet bag

Peter Thisted har selv taget en del af fotografierne, og så har han fået fotos gratis og købt resten, bl.a. af fotografen Michael Sand, som han kendte i forvejen gennem onlinemediet netnatur.dk. Teksten har han haft en ”fræk aftale” med Naturstyrelsen om: Han måtte bruge en del af deres tekster. Som grafisk uddannet har Peter Thisted selv arbejdet med udseendet af DyreApp.

Det med teksterne viste sig at være lidt mere besværligt end ventet. Peter Thisted måtte skrive meget om for at målrette det mod børn.

Friluftsrådet har givet tilskud og anbefalede et samarbejde med andre organisationer. Peter Thisted har været aktiv i Natur og Ungdom, så det var naturligt for ham at vende øjet den vej. Nu er der indgange i app’en til Natur og Ungdoms facebookside og foreningens hjemmeside.

Her begyndte det hele

Peter Thisted fortæller om sin egen naturinteresse, som blev grundlagt i hans barndom på landet. Han fortæller om en lærer, som ”fik os til at stå op kl. 3 om natten og se på fugle”, som var det, der fangede. En anden erindring var, da familien slagtede en påkørt hare. Senere kom medlemskabet af Natur og Ungdom. Han bor nu selv med 8½ ha omkring huset.

FAKTABOKS:

DyreApp findes til både iPhone/iPad og Android/Tablets og er gratis. Den kan hentes i AppStore og Google Play.

Søg på ”DyreApp” eller find linket på www.netnatur.dk/apps-fra-netnatur-med-dig-overalt.

Hvor er børnebogen i dag?

Hvor er børnebogen i dag?

Hvor står børnebogen i dag? Deltagerne på Statusseminar 2017 fik fire veloplagte foredrag med gode bud på tendenser i børnelitteraturen og mange konkrete eksempler på titler, som er værd at holde øje med.

 

Artiklen er oprindeligt bragt i Klods Hans nr. 1/2017 og kan læses i sin oprindelige opsætning her.

En komplet litteraturliste og andet bonusmateriale findes her.

Tre typer børnebøger

Betina Falsing delte billedbøgerne op i tre kategorier: Kunstneriske, pædagogiske og markedsorienterede bøger. Hun havde spurgt en gruppe børn om, hvilken bog de bedst kunne lide.

Stod valget mellem Lili laver cirkus, Hvad og De bedste historier (om Thomas Tog), valgte langt de fleste Hvad, som er en repræsentant for de pædagogiske bøger. Ingen valgte De bedste historier, hvilket undrede Betina Falsing, for som markedsorienteret bog burde den netop appellere til en stor målgruppe.

I anden spørgerunde valgte hun andre titler, og her var det den markedsorienterede De bedste historier (et andet bind), som var favoritten. Forskellen på de to Thomas Tog-titler var sproget. I den første var sproget svært, i den anden flød det.

Dommedagsstemning

Vand til Blod og Frøers Mængde,
Myg dernæst Egypten trængte.
Utøj, Pest og Bylders Nød,
Hagel, Græshop, Mørke, Død.

Bodil Christensens lune indlæg om tween-litteraturen blev rammesat af Jeppe Tangs dystre digt fra 1865, ”for så er vi ligesom i gang!” Hun ved, at man alligevel kun kan høre efter i 12 minutter, så hun dem brugte hun på at anbefale Hjertestorm – Stormhjerte. Der er mange genrer på billedsiden, og billeder betyder meget i tween-litteraturen.

Tween-litteratur kan også være god læsning for forældre: ”Nå, er det godt nok så svært?” Mange af bøgerne har referencer til litterære citater, klassikere og filosoffer. ”Det er dejligt at være dansklærer,” kan man sige.

Young Adults er ikke nyt

Erik Blichfeldt og Nanna Foss kunne fortælle, at YA slet ikke er nyt. Begrebet er fra 1802, men blev først en genre med Susan Hintons Outsideren fra 1967 (i USA med titlen The Outsiders, red.). Det store gennembrud for YA kom i 2005 med Twilight-serien.

Der er forskellige opfattelser af, hvad YA er. Nogle genretræk, som går igen, er: Letfordøjelig/fast food (især i avisanmelderes øjne), omhandler emner som LGBT, uden at det dog nødvendigvis er hovedtemaet. Især omkring seksualitet er der en forskel på amerikanske og danske YA-bøger: Herhjemme er vi ikke så bange for eksplicit beskrivelse af sex.

Andre kendetegn er genreblanding, mytologi, nyfortolkning og nye perspektiver (andre folkeslag, religioner, racisme osv.). Den såkaldte sick-litt står også stærkt: Selvskade, handicap, stalking, omsorgssvigt, sygdomme og død. ”En bog som Hjertet er 1 organ var sådan en type bog, jeg (Emil Blichfeldt) hadede som barn.” Nu er der fokus på personerne, mens samfundet træder tilbage, så det ikke bliver socialrealisme.

50 år med faglitteratur

Hans-Christian Uth fortalte om faglitteraturen til børn, som også gennemgik en revolution omkring 1967.

(Fag)bogen kan ikke sige alt om sit emne, men den kan give læseren alle de relevante tilgange til emnet, han/hun har brug for. ”Det er godt at have, inden man begynder at google.”

Med engelskundervisning fra 1. klasse stiger behovet for engelsksprogede bøger til den målgruppe. Også fagbøger. En dansk produktion af bøger på engelsk giver andre bøger end engelske bøger tilpasset det danske marked.

Hans-Christian Uth rundede af med en betragtning om, at drenge ikke elsker at læse bøger. De elsker at læse i bøger, altså springe lidt rundt i bogen, og det kan man netop med fagbøger.

Se mere om Statusseminaret, hvor oplæggene om børnelitteraturen i dag blev holdt.

Festtale: Arven fra 1967

Festtale: Arven fra 1967

I anledning af jubilæumsåret holdt Torben Weinreich en festtale over temaet ”Arven fra 1967”. Torben Weinreich er professor i børnelitteratur – Danmarks eneste. Her gengives hovedpunkter i festtalen. Klods Hans har stillet Torben Weinreich nogle opfølgende spørgsmål.

(Artiklen har været bragt i tidsskriftet Klods Hans 1/2017 og kan læses i sin oprindelige opsætning her.)

I tiden op til 1967 var børnelitteraturen degenereret. Der skete ikke meget nyt. Men så fik fem forfattere banebrydende ideer til nye børnebøger, som ikke alene udkom det samme år. De kom alle i en femugers periode omkring oktober til november 1967. Det er forfattere, som stort set ikke havde skrevet for børn før. Med undtagelse af Silas og den sorte hoppe er de alle illustrerede og kan med lidt god vilje kategoriseres som billedbøger.

Det nye er både indhold og sprog. På indholdssiden er det både miljøet og persongalleriet, hvor f.eks. en Silas og en lille Virgil ikke var set før. Sproget var nyt og kraftigt: ”I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået lov at bo der – lige til det en dag faldt sammen. For bageren var en rar mand, som bagte brød, kager og æbletærter hele dagen, og det selv om folk i byen næsten aldrig køber noget. Folk i byen købte kun to eller tre brød om dagen. Alle kagerne, æbletærterne og rosinbrødene spiste bageren selv…” Sådan var der ikke nogen, der havde begyndt en dansk børnebog før.

Silas var opsigtsvækkende ved, at han søgte konfrontationen med de voksne, og det gjorde dem usikre og bange. Lidt højtravende kan man sige, at Silas er det første individ i dansk børnelitteratur.

Ikke alle bøger holder

Tre af bøgerne vil også fortsat stå distancen. Lille Virgil er allerede nævnt. Cykelmyggen Egon bliver omtalt senere på Statusseminaret af forfatteren. Halfdans ABC vil være en af de bøger, som også læses om 20, ja om 50 år. Både ordvalg og miljø er tidløst. ”Bennys bukser brændte…” er et af de bedste digte, som er skrevet på dansk. Det gælder dog ikke Snøvsen og Eigil og katten i sækken. De sproglige formuleringer, Benny Andersen har gjort morsomme, er ikke kendt af børnene i dag. Silas og den sorte hoppe overholder klassiske træk for romaner, men sådan skrives romaner til børn ikke i dag.

KH: Dumrian, levertran og havegærde kender min mobils stavekontrol ikke. Børn anno 2017 ved næppe, hvad et gæstebud er, og hvor ligger Trekroner? Kan man ikke forestille sig, at også Halfdans ABC vil blive fortrængt af nyere ABC’er – og i så fald hvilke?

TW: Det at børn ikke kender alle ord og begreber, betyder ikke noget, når det kun er en endog ganske begrænset del af det samlede ordforråd i teksten. Der er jo kommet en del ABC’er siden Halfdan Rasmussens, og der vil komme yderligere en del. Flere af de udkomne er både gode og originale. Så selve genren lever og har det godt. Det betyder blot, at mængden af tekster indenfor genren udvides hele tiden, også gode tekster. Men Halfdans ABC vil stadig være der – det er jeg sikker på. Den er så original i sin leg med sproget og dettes kobling til indholdet, at den ikke forsvinder i mængden.

Store oplag årene inden 1967

Når man læser børnelitteraturen fra 1950’erne og 1960’erne er det som om, den bare bliver dårligere og dårligere for hvert år, der går. Det bliver kedeligere og kedeligere. Andre har kaldt det ”nøjsomhedsprosa” og ”uden poesi”.

Men det solgte godt: Jan-bøgerne og Puk-bøgerne er alle skrevet af Knud Meister og Carlo Andersen. Ordet ”alle” skal tages helt bogstaveligt. Fra 1943 til 1964 udkom i alt 139 titler i de to serier. Det vil sige, at der i gennemsnit er skrevet en bog hver anden måned. De er alle på 78 sider. Hvis I finder en, som er fire sider længere, så gi’r jeg en omgang (latter blandt publikum). Hvis I finder en, som er fire sider kortere, så gi’r jeg også en omgang (mere latter). Der blev solgt 700.000 Jan-bøger i de kun otte måneder, der gik, fra nr. 1 til nr. 7 udkom.

1976 og 2017

Hvis man skal trække linjer frem i tiden fra 1967, så sker der noget ca. ti år senere. Det er ikke lige så stort, men her kom Bjarne B. Reuter og Bent Haller med hhv. Kidnapning (den første af bøgerne om Bertram, 1975) og Katamaranen (1976).

I dag vil man nok pege på Jakob Martin Striid og Kim Fupz Aakeson som arvtagere, og en forfatter som Mette Hegnhøj har med Ella er mit navn – vil du købe det vist, at man stadig kan lege med børnebogens form på nye måder. I Kim Leines Skovpigen Skærv diskuterer forfatteren med en tænkt læser.

Man kan derfor sige, at 1967 ikke er der længere, men den er der alligevel.

Der er tre væsentlige aktører, som gør en bog mulig: Forfatteren, forlæggeren og formidleren. Og de skal sige det samme: ”Det her nye vil vi!” Det kunne være spændende at vide, om der er sendt bøger til forlag, som er blevet afvist, hvor vi er gået glip af ”det nye skelsættende”. Jeg tror det næppe, forlagsverdenen er så mangfoldig og forfatterne har også muligheden for at selvudgive.

KH: Har du noget bud på, hvordan karaktererne, miljøet og sproget (de tre faktorer, du nævnte i indledningen) bevæger sig hen?

TW: Jeg har ikke noget bud på, i hvilken retning dansk børnelitteratur bevæger sig. Men jeg kan konstatere, at der hele tiden sker noget, også noget nyt, og endda yderst originalt.

Det er Hegnhøj og Leines to bøger gode eksempler på. Det er endog meget originale og anderledes nye bøger, udkommet inden for et års tid.

Læs også om Statusseminaret, hvor Torben Weinreich holdt sin tale.