Højt begavede børn læser også
God og velvalgt børnelitteratur støtter og skubber til alle børns udvikling. Men pædagoger har en særlig udfordrende opgave, når de skal vælge bøger til højt begavede børn.
(Artiklen indgår i mit formidlingsprojekt fra masteruddannelsen i børnelitteratur og udkom som en bonusartikel til Pædagogisk Extrakt, tilgængelig via et opslag på tidsskriftets facebookside. Læs artiklen i sin oprindelige opsætning her.)
Denne artikel fortæller, hvordan børnelitteratur kan bruges i arbejdet med højt begavede børn.
Højt begavede børn er ekstremt nysgerrige og bearbejder viden på en anden måde end jævnaldrende. Det stiller særlige krav til pædagogen, som skal finde og introducere bøger til barnet. Børnene har ofte en asynkron udvikling: Deres udviklingsmæssige alder afhænger af, om man kigger på f.eks. motorisk, følelsesmæssig eller kognitiv udvikling. Det gør dem svære at spotte, og de har andre behov, når de skal møde relevante udfordringer i institutionerne.
Hvordan får vi øje på de højt begavede børn
I arbejdet med børn har det slået mig, at det ikke nødvendigvis er let at være højt begavet. I børnehaven skiller børnene sig i stigende grad ud. De kan f.eks. stille meget detaljerede spørgsmål om det, de interesserer sig for, eller de foretrækker at gå alene rundt, selv om de er vellidte nok og godt kan lide de andre børn.
Højt begavede børn lige så forskellige som andre. Og de tegn, pædagoger skal kigge efter for at identificere disse særlige børn, kan også være tegn på noget helt andet. F.eks. på perfektionisme eller en autismespektrumforstyrrelse.
Højt begavede børn kan også fejlagtigt blive bedømt som blot velbegavede. Der er en flydende overgang, og som pædagog ved man sjældent, hvor højt begavet et barn er. I sin bog Intelligente børn bruger cand.pæd.psyk Ole Kyed denne liste:
Intelligens er medfødt – det er ordforråd ikke
Pædagoger har et særligt ansvar for at skabe rammer og udvælge input til de børn, de arbejder med. Også når det gælder børnenes møde med bøger. Alle børn har behov for bøger, som støtter deres udvikling. De højt begavede børns asynkrone udvikling betyder imidlertid, at pædagogen skal gøre en ekstra indsats for at finde udfordrende og tilpassede bøger. Som Ole Kyeds liste indikerer, kan det f.eks. være filosofiske bøger eller bøger om verdensrummet, som kræver en høj abstraktionsevne. Spørg hvilke bøger, barnet kan lide. Det giver et fingerpeg.
Nogle højt begavede børn interesserer sig ikke for fiktion. Jeg havde en samtale med en niårig dreng. Han beskrev klassens arbejde med Gummi-Tarzan sådan her: ”Hvad skal man lære af det? At man kan gå ned til en sø og møde en gammel heks og få tre ønsker opfyldt! Hvad er det for noget at lære?”
Det er en fejltolkning, at højtbegavede børn altid kender mange begreber. Intelligens er medfødt, det er ordforråd ikke. Den opmærksomme pædagog kan derfor støtte barnets udvikling ud over, hvad det har med hjemmefra, ved at udforske barnets interesser og tilbyde det nye sproglige universer i bøger.
Pædagogen skal finde bøger, som udfordrer barnet passende og tager udgangspunkt i de særlige forudsætninger og interesser, som barnet har med sig. Præcis som Vygotskys beskriver det med sit begreb om den nærmeste udviklingszone. Præsenter barnet for tre bøger af gangen og lad det vælge blandt de tre.
Hvilke bøger kan du bruge?
Ulla Rose Andersens Kan en hund grine? vil med sine finurlige spørgsmål, få det mindre barn til at tænke sig om. Samtidig giver det gode samtaler mellem pædagog og barn. Formen er helt enkel: Et billede og et spørgsmål. Det kan være: ”Hvad tror du, en flue synes er rart?”
De fleste højt begavede børn undrer sig over livets store spørgsmål og vil have forklaringer. Jeg kan anbefale Maren Weischers Sådan begyndte det og Sådan begyndte verden.
Høj begavelse medfører ofte angst, fordi barnets forestillingsevne overstiger beredskabet til at håndtere den. God børnelitteratur kan hjælpe barnet til at håndtere angst. I Stian Holes smukke bog Annas Himmel er det døden, der er temaet.
Børn med asynkron udvikling har det ofte svært med følelser. Renée Helmig Toft Simonsens Alle er gode til noget handler om et frustreret barn, som føler sig helt forkert.
Der er behov for differentiering
Denne artikel peger på en udfordring med at finde passende børnelitteratur til en særlig gruppe børn. Jeg anviser enkelte bøger – men kig i din egen institution eller gå på biblioteket for at hente mere inspiration. Det højt begavede barn har samme store behov for udfordring som alle andre børn. Der er brug for differentiering og brug for fællesskab med resten af børnegruppen.
Glæd dig! Når du udfordrer dig selv på at udvælge de rigtig bøger, vil du samtaler, som lærer dig meget mere om det enkelte barn.
Denne artikel bygger på Bjarne W. Andresens formidlingsopgave. Hent den her.
Vælg en bog
- Ulla Rose Andersen: Kan en hund grine?
- Renée Helmig Toft Simonsens: Alle er gode til noget
- Stian Hole: Annas Himmel
- Jonathan Lindstrøm: Sådan begyndte det
- Maren Weischers: Sådan begyndte verden