Pædagogik er som en avocado-plante

Pædagogik er som en avocado-plantePædagogik er som en avocado-plante

Når jeg en gang imellem stiller mig selv spørgsmålet, om mit arbejde nytter noget, kigger jeg på min avocado-plante. I arbejdet med mennesker ser man sjældent et resultat, hvor man kan sige: “Det var mig, der gjorde det muligt!”

I pædagogik sår man et frø, som kan være meget, meget lang tid om at spire og vokse sig stort. Det er et vilkår, men det ændrer ikke på, at frøet skal sås. Det ændrer ikke på, at også mennesker skal have optimale betingelser for udvikling, læring og dannelse.

Du kan selv prøve det, næste gang du har en avocado: Stenen behøver du ikke smide væk. Sæt den med den tykke ende i vand. Jeg bruger selv et hyacint-glas. Du skal også bruge tålmodighed – masser af tålmodighed. I mange uger sker der ingenting, men pludselig går det hurtigt: Der kommer et virvar af lange rødder. Så er der stille igen i flere uger, indtil en lille spire kommer frem i toppen af stenen. Spiren vokser med mange cm. hver dag, og nu skal du plante den over i en potte med jord. Resultatet er en plante som den på billedet.

På samme måde er det med pædagogik: Dit arbejde foregår skjult inde i barnet. Eller i den unge eller borgeren eller hvem du arbejder med. Du skal ikke give op. Bliv ved, hvis du ved, du gør det rigtige. Pludselig udvikler barnet rødder, han/hun finder ud af, hvem han/hun er. Hvor hører jeg til? Hvor er mine grænser? Hvad er godt for mig – og hvad er skidt?

Den nye erkendelse er så stor, at den kan set udefra kan sætte udviklingen i stå. Det er kun udefra, at det virker sådan. Barnet har travlt med at bearbejde de nye indtryk. Jean Piaget ville tale om assimilation og akkommodation. For efter en længere periode vokser barnet og viser sin omverden, hvad han/hun er. Det er først her, vi kan se et resultat af vores arbejde.

Om min plante har yderligere udviklingstrin gemt i sig, det ved jeg ikke. I sit rette element kan avocado blive op til 30 meter, så det er ikke umuligt, at jeg har flere oplevelser i vente. Det kræver som minimum, at jeg fortsat giver den optimale vilkår.

Mennesket har også det hele i sig. Når vi opfylder de udviklingsmæssige behov, får mennesker mulighed for at udfolde sit potentiale. Det tager tid, men vi må ikke give op undervejs, for det skal nok komme.

Hver dag sørger pædagoger, lærere, forældre og mange andre for, at børnene i deres eget tempo kan gøre det samme som avocado-planten. Det tænker jeg på, når jeg en gang imellem stiller mig selv spørgsmålet, om mit arbejde nytter noget. For det gør det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.