Pædagoger er stadig mest til Facebook

Sociale medier er stedet, hvor man kan udveksle viden, holdninger og aktivitetsforslag. Et Slaraffenland for pædagoger. Eller hvad? Når der er valgkamp eller konflikt, er Twitter hurtigst, men ellers er det Facebook, der vinder kampen om pædagogernes professionelle brug af sociale medier.

(Artiklen har været bragt i Århus Pædagoger 1/2017. Klik på billedet for at læse artiklen i sin oprindelige opsætning eller læs hele bladet her.)

Når pædagoger går på sociale medier med faglige hensigter, er Facebook fortsat det foretrukne valg. Den dominerende gruppe hedder ”Pædagog :o)” og har over 25.000 medlemmer. Det er pædagoger, studerende og pædagogmedhjælpere, som bl.a. bruger gruppen til at stille spørgsmål om aktiviteter, regler, ansættelsesforhold, mm. Alt efter temperament kan man glæde sig over eller beklage, at der også kommer en del opslag fra forældre, som stiller spørgsmål til opdragelse eller til forhold i deres barns institution. Som andre steder er det også på Facebook de aktive, der sætter kursen.

Det har medfødt nogle ”udbrydergrupper”, f.eks. ”De Åbne Pædagoger 🙂”, som er en gruppe på et par tusind medlemmer, hvor man skal være pædagog eller pædagogstuderende for at blive medlem. Her er der længere mellem opslagene, til gengæld er der en pædagogfaglig vinkel på dem alle. BUPL’s egne pædagogiske meningsdannere står bag en facebookgruppe af samme navn, som har samlet små tusind medlemmer. Her er der flere holdninger og ikke så meget udveksling af ideer til pædagogiske aktiviteter.

Andre sociale medier

Jeg havde forventet, at LinkedIn ville blive et populært socialt medie til opslag med stor saglighed. Der ligger helt sikkert et stort potentiale dér, men LinkedIn bliver ikke brugt meget af pædagoger, i hvert fald ikke til pædagogfaglig udveksling af viden, holdninger og aktivitetsforslag.

Jeg har spurgt Lise B. Petersen (pædagog, medlem af Århus Pædagoger redaktionen) om hendes pædagogfaglige brug af Twitter. Hun mener, Twitter kræver en introduktion, som hun selv fik gennem sin uddannelse som pædagogisk meningsdanner. Det gav hende indsigt i, hvad # betyder, og hvem det er godt at følge mm. Når det er sagt, er det et godt forum, hvor man kommer tættere på politikere. Det sker ofte, at politiske tiltag og beslutninger kommer på Twitter før andre steder. Som pædagog har man muligheder for at kommentere på diverse budskaber eller lave retweets, som kan sammenlignes med ’synes godt om’ på Facebook.

Skriv selv!

Et er at følge en facebookgruppe. Noget andet er at skrive selv. Sidste år kom Forfatterens guide til sociale medier (forfatter Abelone Glahn). De mange råd kan bruges af alle, der ønsker at udbrede kendskabet til sine tekster – uanset om man er forfatter eller pædagog. F.eks. forklares forskellen på en profil, en side og en gruppe. Profilen er dit personlige område, en side er god til at formidle fra én pædagog til en gruppe følgere, og en gruppe er god til symmetrisk kommunikation.

Abelone Glahn opfordrer til, at man er sig selv, når man skriver. For pædagoger betyder det at give eksempler fra sit eget hverdagsliv og at skabe billeder hos læseren. Naturligvis under hensynstagen til sin tavshedspligt og fagets etik.

Læs mere:

Abelone Glahn: Forfatterens guide til sociale medier. Amedia 2016.

Peter Hyldgård (red.): Slip din viden løs. Forlaget Ajour & videnskab.dk 2013.

Mikkel Kamp: Pædagog med noget på hjerte: Find inspiration i blogs – og prøv selv at blogge (artikel i Børn&Unge 2/2017 side 34-37).