Tandlægens kerneopgave
I dag var jeg til tandlæge. Det er der sådan set ikke noget opsigtsvækkende ved, for jeg går regelmæssigt til tandlæge. Alligevel var dagens tandlægebesøg anderledes, end det plejer at være. Der er nemlig kommet nye regler, og dem skulle tandlægen forklare mig.
Det vil sige, at hun brugte de første minutter på at gennemgå de nye regler for mig. Patienterne inddeles i røde, gule og grønne patienter, det har betydning for, hvor tit de skal til tandlæge. Der var også et standardiseret spørgeskema, vi skulle udfylde. Om jeg spiste meget sukker? Om jeg røg? Om jeg drak meget alkohol.
Det næste år skal tandlægen forklare de nye regler for alle sine patienter. Hver og en skal udfylde et spørgeskema, og først derefter kan tandlægen gå i gang med det, de er kommet for: At får undersøgt tænderne, at få dem renset, rettet og gjort ved. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange timers god tandlægearbejde, der går med de indledende øvelser.
Jeg måtte smile undervejs og forklare, at grunden til smilet var, at jeg genkender det fra mit eget arbejde. Hvis vi nu bare kunne få lov at passe vores arbejde. Gøre det, vi er bedst til. Hjælpe børn, unge, handicappede, udviklingshæmmede og ældre. Sørge for udvikling, læring og trivsel… og gode tænder. Min tandlæge mente også nok, at hun kunne klare sig uden de nye regler. Så ville hun endda have mere tid til at tage sig af kerneopgaven. På den måde ligner vores arbejde egentlig meget hinanden.