Zebrazymfoni

Bog og cd
Janne Aagaard
Illustrator: Stine Rosenberg
Sanger: Tilde Aagaard
32 sider
Carlsen 2015

“Zebrazymfoni er en helstøbt zenistreg!” Sådan skrev jeg på JAGOO, og den sætning indrammer fint mit indtryk af denne sangbog, rim & remser-bog, billedbog, tællebog og tilhørende cd med sangen i to udgaver: Med og uden en klar og forståelig sang.

Historien er enkel og letforståelig: På første opslag spiller en zebra klarinet. På næste opslag suppleres den af en ged med en obo. Efter ti opslag er hele zymfoniorkesteret samlet. På cd’en passer hvert opslag med et vers, som efterfølges af et mellemspil, som det seneste instrument spiller solo.

Versene er velskrevne, de svinger godt; både til sang og til oplæsning. Et vers skal indeholde instrumentets navn, musikerens navn og det tal, som refererer både til opslagets og musikerens nummer. Derfor er det tilgiveligt, at det ikke har været muligt at gennemføre en stram struktur med rim på 2 og 4, og at der er ganske enkelte tvivlsomme rim som f.eks. “kræ” og “tre”. Det opvejes til fulde af rim som:

“Og trommeslager Sild er sen
men håber, han kan nå det
han løber over stok og sten
og råber: ”Nummer OTTE!”

Bagerst i bogen er noder og becifringer til de, som selv vil give sig i kast med at spille. Enkelte af versene synges på en lidt anden melodi, og det er også noteret. Man kan dog vælge at holde sig til samme melodi hele sangen igennem.

Som billedbog har Zebrazymfoni også meget at byde på. På JAGOO skrev jeg: “Illustrationerne er holdt i klare farver. Kompleksiteten øges markant fra det første meget overskuelige opslag. (…) Går man i dybden, er der meget at tale om. F.eks. gemmer siderne en solopgang, regnvejr, en regnbue, solnedgang, dæmring og mørk nat. Forrest i Zebrazymfoni har forfatteren peget på yderligere ideer til, hvordan man kan læse, lytte, synge og spille bogen og cd’en.”

Kik-kik med Anton

Sebastian Sejer Juul Hansen
28 sider
Alvilda 2014

Otteårige Sebastian har lavet denne billedbog til sin lillebror, og nu er den udgivet. Det er ikke stor kunst, men den vinder rigtigt meget på sit naive udtryk. Gennem hele bogen er der et hul, som Anton kigger ud igennem, mens han rejser med rum-raket, med færge, med tog osv.

Hjemme igen (på sidste opslag) har Anton tegninger på sin trøje, som viser genstande fra rejsen. Det er ganske godt lavet af en så ung forfatter/tegner.

I min boganmeldelse på JAGOO skrev jeg: “Børnebøger lavet af så unge børn er tit søde uden at have noget at sige til læsere ud over den nærmeste familie. Sådan er det ikke med Kik-kik med Anton. Bevares, tegningerne er, som børnetegninger nu er, men de er tydelige, og farvelægningen har givet dem et løft. Jeg er overbevist om, at mange 4-årige vil falde for den korte historie.”

Den gamle mand og hvalen

Stian Hole
Oversat af Naja Maria Aidt
48 sider
Høst & Søn 2015

Stian Hole har de sidste ti år slået sit navn fast som en af Nordens fremmeste billedbogsskabere. Nu er hans debutværk udgivet på dansk. Den gamle mand og hvalen har ikke samme detaljerigdom som Garmann-bøgerne, men den lægger sig i sit billedsprog op ad både dem og resten af hans produktion. Hvis man ikke kender det særligt Stian Hole’ske udtryk, kan det beskrives som en collage af tegning, maleri, fotografi og farveflader, ikke ulig Monty Pythons små animerede intermezzoer.

“Den gamle mand hedder Cornelius. Han bor alene ved havet og passer sig selv, sin kat og sin samling af fund fra stranden. Broren Halvor ser han ikke mere, efter Halvor for mange år siden har taget Cornelius’ kæreste fra ham. En dag strandede en hval foran Halvors hus, og uanset hvor meget han trak, skubbede og gravede, sad hvalen fast. Derfor ringede Cornelius til Halvor, som straks kom. Det virkede umuligt at få hvalen fri, men da havet steg igen, lykkedes det.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Tekst og illustration følger hinanden og især ved flere genlæsning kan man vælge at fordybe sig i den ene eller anden eller lade dem filtre sig ind i hinanden, som de fremstår. Selv om Stian Hole er mest (aner)kendt for sit billedlige udtryk og sine eksistentielle temaer, fortjener også formuleringerne opmærksomhed, denne gang i Naja Maria Aidts oversættelse: “En gang havde han også et indbygget ur. Men det holdt op med at virke en sommerdag for mange år siden da Halvor og han skiltes. Nu er Cornelius ligeglad med tiden.”

Den gamle mand og hvalen udkommer i dag, 31. marts 2015.

Eventyrbogen

Peter Madsen
208 sider
Alvilda 2014

Vil du have en underskønt illustreret eventyrbog, så er Eventyrbogen af Peter Madsen lige det rigtige. Når han breder sig ud over siderne, er der hygge, uhygge, skræk og rædsel, romantik, helte og drama – præcist som det er i eventyr.

“Det er på billedsiden, Eventyrbogen skiller sig ud fra andre eventyrsamlinger. Illustrationerne er overvældende, stemningsfyldte og detaljerede. Teksterne tilføjer ikke noget væsentligt nyt, hverken i udvalget eller udførelsen. De 25 eventyr er genfortalt med respekt for tidligere versioner og afspejler samtidig forfatterens lyst til at fortælle sin egen udgave. Stoffet er hentet fra bl.a. brødrene Grimm og Asbjørnsen & Moe. Bogen er gennemillustreret, der er ofte flere illustrationer på det samme opslag, 175 er det blevet til.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Hør Peter Madsen fortælle om sin bog her.

Brunpels

(Fra serien Troldeliv)
Sissel Bøe
Illustreret af Peter Madsen
40 sider
Carlsen 2013

Peter Madsen er især kendt for tegneserien Valhalla. Sammen med sin kone Sissel Bøe har han lavet billedbøgerne om Troldeliv. I denne titel, Brunpels, har den store bjørn lagt sig til at sove vinterhi midt på stien til troldehøjen. Derfor laver troldeungerne en fælde og vækker Brunpels, så han falder i den. Desværre kommer han også slemt til skade med foden. Mor Æna kan ikke gøre ham rask, men så tager Paja over, og sammen får de helet Brunpels. Historien har referencer til nordisk mytologi og sejd-magi. Smukke og udtryksfulde illustrationer til en lidt tynd historie, som dog har gode værdier om at tage sig af hinanden, hjælpes ad og tage ansvar for de ulykker, man afstedkommer.

Louis Moes billedbøger

(Troldebogen, Bro bro brille, Fuglebogen, havets bog og Julemandens bog)
Louis Moe
Oversætter ukendt
Hernows forlag 1966

På et loppemarked fandt jeg denne bog for en 10’er. Et rent fund, den er ikke ret slidt, og Louis Moes tegninger fra en anden tid illustrerer fem historier, hvor forsidens Troldebogen kun er den ene. Han bruger forskellige tegnestile og leger med farver, udtryk og skrift. Bogen er fra 1966 og altså lige så gammel som denne anmelder. Vi holder os godt!

… sådan var det, da Oles farfar døde

Monica Gydal og Thomas Danielsson
Illustreret af Mats Andersson
Oversat af Inge-Lise Hauerslev
30 sider
Carlsen 1977

En gammel svend.

På et loppemarked faldt jeg over denne klassiker. Jeg huskede den kun svagt fra min barndom; eller også forveksler jeg den med en anden bog fra “Oles verden”-serien.

Den beskriver med stor indlevelse og nænsomhed et gammelt og stadig aktuelt emne: Døden. Hvordan de forskellige mennesker omkring farfar reagerer på først hans sygdom, derefter på hans død. En pointe i historien er, at de døde stadig er her, for de er i vore tanker. Derfor er det synd for Oles nye hund, som han får sidst i bogen: Den har jo aldrig kendt farfar.

“Sådan var det, da Oles farfar døde” bærer naturligvis præg af at være 40 år gammel. Tøj og frisurer ligner ikke nutidens, og der stilles en kontrast op mellem højhuset, hvor Ole bor, og villaen, hvor farmor og farfar bor – i øvrigt uden biler, som “vist slet ikke kan finde derud.”

Det første juleeventyr

Bent Haller
Illustreret af Mogens Thage Hougaard
57 sider
Santa Claus of Greenland Foundation 2004

Bent Hallers Historien om Julemanden er en god og spændende historie om to grønlandske børn, som er med i eventyret om, hvordan Julemanden kom til verden, om den første nisse og om, hvorfor forældre blev Julemandens hjælpere verden over.

Enkelte steder er den grum, set med danske pædagog-øjne. F.eks. når gammelfar stavrer ud på isen med ønsket om at blive taget af en bjørn, da han ikke længere kan gøre nytte. Gammelmor ville gerne gå med, men hun kan stadig sy og lave kamikker. Det gyser også, når man læser om tupilakken, som er lavet af smådele fra barnelig.

Historien om Julemanden er den samme historie som Det første Juleeventyr af samme forfatter, som jeg havde læst i forvejen – bare en længere tekst med flere detaljer og for en ældre målgruppe. Jeg må sige, at den ikke helt lever op til Det første Juleeventyr, som er mere mættet og stemningsfuld.

Der er mange gode detaljer om grønlandsk mytologi og historie, og pointerne omkring, hvordan julemand, nisser, julegaver er opstået, er gennemtænkte og virker logiske. Man får en “nå ja, sådan må det være”-følelse.

Halfdans ABC

Halfdan Rasmussen
Illustrator: Ib Spang Olsen
Musik: Karen Mukapa, Sys Bjerre, Mark Linn og Thomas Buttenschøn
64 sider
Carlsen 2013

Jeg var bjergtaget af Halfdans ABC som tekst og billeder, men de nye sange trak voldsomt ned: “En kombination af en generationsgammel bog en fornyetfrisk musik-cd. Hvad er nu det for noget? Holder den gamle ABC? Tilføjer Thomas Buttenschøn, Karen Mukapa, Mark Linn og Sys Bjerre noget væsentligt med de nye melodier? Det første besvares med et rungende ja! Det sidste giver kun et slattent “næh, ikke rigtigt”.” (Fra min anmeldelse på www.jagoo.dk.)