Tag-arkiv: 13 år

Brune

BruneBrune

Håkon Øvreås
Illustrator: Øystein Torseter

140 sider
Carlsen 2014

 

 

 

 

Hvor langt kan man gå for at få hævn? Hvornår retfærdiggør målet handlingen? Disse spørgsmål stilles ikke i Brune, men bogen kan bruges til at tage fat på en etisk diskussion.

Både børn og voksne er skildret meget fint i tekst og illustration.

JAGOO skrev jeg bl.a.: “Runes liv er ikke let. Hans bedstefar er lige død. Det forhindrer ikke Anton, Præstesønnen og Ruben fra Drammen i at ødelægge den hytte, Rune har bygget sammen med vennen Morten. Han beslutter sig for at tage hævn i skikkelse af Brune, som bl.a. maler de tre slynglers cykler brune. Senere slutter Sorten sig til og bruger sort maling som våben. Da Rune og Morten finder sammen med Åse, udvides Alliancen endda med Blåse, som maler med blå. Den afdøde bedstefar spiller en fint beskrevet rolle i historien, mens krigen mellem børnene står på.”

Eventyrbogen

EventyrbogenEventyrbogen

Peter Madsen
208 sider
Alvilda 2014

 

 

Vil du have en underskønt illustreret eventyrbog, så er Eventyrbogen af Peter Madsen lige det rigtige. Når han breder sig ud over siderne, er der hygge, uhygge, skræk og rædsel, romantik, helte og drama – præcist som det er i eventyr.

“Det er på billedsiden, Eventyrbogen skiller sig ud fra andre eventyrsamlinger. Illustrationerne er overvældende, stemningsfyldte og detaljerede. Teksterne tilføjer ikke noget væsentligt nyt, hverken i udvalget eller udførelsen. De 25 eventyr er genfortalt med respekt for tidligere versioner og afspejler samtidig forfatterens lyst til at fortælle sin egen udgave. Stoffet er hentet fra bl.a. brødrene Grimm og Asbjørnsen & Moe. Bogen er gennemillustreret, der er ofte flere illustrationer på det samme opslag, 175 er det blevet til.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Hør Peter Madsen fortælle om sin bog her.

Pssst!

PssstPssst!

Annette Herzog
Illustrator: Katrine Clante
96 sider
Høst & Søn 2014

 

 

Pssst! er både en god historie, godt fortalt og en bog som vil hjælpe unge med at forstå sig selv. Ikke rigtigt tegneserie, ikke rigtigt roman, men helt rigtigt som værk, også i pædagogisk sammenhæng. Det er en bog, som man kan læse mange gange. Man kan vende tilbage til de kapitler, som sagde én mest – eller de, som man ikke helt forstod, da man læste dem første gang. Jeg kan varmt anbefale den.

I min boganmeldelse på JAGOO gav jeg seks stjerner af seks mulige og skrev bl.a.: “Det er sjældent, at man møder så gennemført og helstøbt en bog. Tekst og illustration fletter sig ind i hinanden. Kapitlerne har forskelligt særpræg og alligevel er der en rød tråd i Pssst!, som handler om Viola på 12 år, som gør sig tanker om den helt store og den helt lille verden. Litteratur på højt plan – og så er den overordentligt anvendelig i pædagogisk sammenhæng. (…) Når jeg er helt oppe at ringe over begejstring, er det, fordi Pssst! vil kunne give et vigtigt bidrag til børn og unge, som har brug for en bog at bladre i og fordybe sig i. Det vil de gøre med Pssst! På BogForum 2014 fortalte de to kvinder bag bogen, at også drenge har taget godt imod den. Umiddelbart kunne man tro, at de bliver afskrækket af det pigeunivers, bogen beskriver, men det gør måske bare drengene så meget mere nysgerrige?”

Alene

Alene 1 og 2Alene

Borte + Knivenes mester
Fabien Vehlmann
Illustrator: Bruno Gazzotti
56 sider
Carlsen 2013 + 2014

 

Hvis Anders And-blade, Jumbobøger og Basserne er fastfood, er Alene et mættende måltid, man kan vende tilbage til igen og igen.

I min boganmeldelse på JAGOO skrev jeg bl.a: “En tegneserie med spænding, humor, gys og meget at tænke over. Storstad ligger pludseligt øde hen en morgen. Kun en håndfuld børn finder hinanden. Mens de prøver at finde ud af, hvad der er sket, indretter de sig efter bedste evne. De er forskellige og kan derfor bidrage på hver sin måde. De skal både klare almindelige problemer som mad og husly og mere uventede problemer som løse rovdyr og en mystisk person, som truer dem. Undervejs er der også plads til venskaber, bamser og et besøg i biografen, som ikke lader “Palle alene i verden” noget tilbage.”

Hjemløs

HjemløsHjemløs

Kirsten Ahlburg og Morten Ahlburg
119 sider
Turbine 2013

 

 

Mor og søn har skrevet denne bog, hvor de giver stemme til en ung kvinde, som smides ud af sit band og kommer i kløerne af en pusher. Hun prøver at slippe væk og vil samtidig redde en anden pige, som har lidt samme skæbne som hende.

Sproget er meget troværdig. Det er historien ikke. Hovedpersonen er først blot et forvirret menneske, senere bliver hun irriterende for at vise sig at være en kold skid, som udnytter andre og tager deres værdier, mens andre gør det samme ved hende. Mod slutningen springer hun ud som ægte heltinde, som sætter livet på spil for at redde en anden, hun end ikke har mødt.

Man kan tale om historien (det, vi får at vide) og fortællingen (måden, vi får det at vide på). I Hjemløs er historien urealistisk, selv om bogen prøver at være (social)realistisk. Fortællingen er til gengæld lavet spændende, indlevende og i øjenhøjde med de unge.

Lortehjorte

LortehjorteLortehjorte

Tina Sakura Bestle
Illustrator: Annika Øyrabø
104 sider
Jensen & Dalgaard 2014

 

 

 

 

“Tredive noveller er samlet i en sprudlende, uhomogen og ofte ret mærkelig bog med undertitlen Historier for moderne møgunger. Novellerne er skrevet til børnesiderne i Ud & Se og er nemme at snuppe som en mellemmad. Nogle af novellerne er fastfood, mens andre mætter virkeligt længe. De skæve tekster er fint suppleret af papirklip, som ikke har meget lighed med gamle dages papirklip.

(…)

De mange fantastiske detaljer til trods beskæftiger Lortehjorte sig med helt dagligdags temaer for mange børn. Skole, forelskelse, pligter. Tilsat fantasi. Masser af fantasi.” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Min første bog om…

Min første bog omMin første bog om…

Anita Ganeri, David Chandler, Mike Unwin
Illustreret af Sandra Pond, Robin Bouttel, Peter Scott og Tony Sanchez
Oversat af Eline Crossland, Bo Groulett Hansen og Kathe Moesgaard Sørensen
5 x 48 sider
Turbine 2010, 2012 og 2013

Turbine har oversat en serie af naturbøger til børn. Jeg har kigget på fem af dem: Min første bog om pattedyr, Min første bog om fugle, Min første bog om blomster, Min første bog om smådyr og Min første bog om dyrelivet i haven. Det er lykkedes usædvanligt godt at kombinere superrealistiske illustrationer, faktuelle tekster og muligheden for selv at være aktiv. De fire førstnævnte bøger har alle bagerst en liste over de beskrevne arter, hvor man med et kryds i en firkant kan angive, at man har set dem. I den sidste bog er der et indeks med udsnit af en illustration af dyrene. At det kun er et udsnit kan gøre dyrene lidt for svære at genkende for børnene.

Alle dyr og planter kan findes i dansk natur, og langt de fleste vil dukke op på en legeplads, hvis man giver lidt plads til det. Bøgerne fortæller, hvordan man bedst finder dyr og planter og hvordan de lever, uden at det bliver for tungt naturvidenskabeligt. Det skal nok befordre naturinteressen hos mange børn.

Min første bog om… kan bruges til temaforløb om naturen på legepladsen eller turmålet. De kan også læses af børnene selv som spændende billedbøger, hvis de hellere vil dyrke deres faktuelle nysgerrighed end gå på opdagelser i fortællinger. Gode fagbøger til små børn er sjældne, og her har vi at gøre med en serie, som lever op til de forventninger, man kan stille som børnehave og for de yngste børn i SFO. Bøgerne kan også tænkes brugt i naturfag.

I de fire første bøger er der afsat en side pr. art. En stor illustration suppleres de væsentligste kendetegn. En kort tekst fortæller om dyret og små kasser beskriver lidt mere specielle ting som blomstringstidspunkt, dyrespor eller føde.

Min første bog om dyreliv i haven har to sider pr. dyr. Først en højreside, hvor man lige ser et glimt af dyret og en kort tekst med overskriften ”gæt hvem”. Når man så bladrer, afsløres det: ”Det er en…” Enkelte af ordene er fremhævet og kan findes i ordforklaringen bagerst. Ord som nektar og tvedelt har sin berettigelse, men når krokus og haletudser er så godt illustreret i bogen, behøvede de nok ikke at være med i ordforklaringen.

 

Ondskabens engel

Ondskabens engelOndskabens engel

Kenneth Bøgh Andersen
315 sider
Høst & Søn 2010

 

 

I fjerde og sidste del af Den store djævlekrig samles (næsten) alle de løse ender fra de tidligere bind. Filip Engel forvandler sig til djævel og drager ud for at finde sin kære Satina blandt den hær af djævle, som har sat sig op mod Djævelen (ham med stort D), fordi han var for eftergivende og mild! Så forstår vi, hvad der er på spil.

Med hjælp af rekvisitter fra jødisk, kristen, græsk og nordisk mytologi samler de to parter kræfter til det store slag, som sådan en fortælling naturligvis må indeholde.

Ondskabens engel har klare referencer til eventyrgenren. Filip drager ud i (under)verden for at finde sin skæbne, endda med den obligatoriske madpakke, som (mad)mor har lavet til ham. Her hører sammenligning til gengæld op, for Filip må endnu en gang bruge både sin lyse og sin mørke side i kampen mod den ekstreme ondskab.

Den store djævlekrig er på en måde tro mod Bibelens univers og den kristne kirkes udlægning: Jahve er den store skaber og mange af de bibelske fortællinger indgår i Kenneth Bøgh Andersens univers. Det er bare ikke alt, som står i Bibelen, nogle af hullerne udfylder “Den store djævlekrig” for os. Særligt genialt skrevet er et kapitel midt i Ondskabens engel, som genfortæller syndefaldsmyten, som Djævlens kogekone fortæller den til Filip. Hvordan de to ærkeengle Mikael og Lucifer vælger hver sin side med et evigt fjendskab til følge.

På den anden side er det en hel anden verden, Kenneth Bøgh Andersen udfolder. Et multivers, hvor de forskellige religioners myter og dødsriger indgår. I indbyrdes konkurrence, men også med respekt for hinandens forskellige opgaver. En respekt, som tager skade, da oprørernes leder overskrider de usynlige grænser og bryder de uskrevne regler.

En meget værdig afslutning på serien om Den store djævlekrig.

(Kenneth Bøgh Andersen afslørede efteråret 2014, at der ville komme en 5’er i serien.)

Andre bøger i serien

Den forkerte død

Den forkerte dødDen forkerte død

Kenneth Bøgh Andersen
321 sider
Høst & Søn 2009

 

 

 

 

I tredje del af Den store djævlekrig er Filip skyld i, at drengen Søren kommer til Helvede før tid, og han beslutter at følge efter ved egen kraft. De to drenges for tidlige ankomst er kun en lille del af de forandringer, som truer balancen mellem det gode og det onde.

I sin søgen efter Søren kommer Filip både til det græske dødsrige Hades og til Paradis, hvor han endnu engang bliver skuffet i sit håb om at gense sin far, som døde, inden Filip blev født. Skuffelsen er så meget større, da det går op for ham, at faren ikke alene har været uvidende om, hvordan Filip har forsøgt at være en god søn for ham. Da tiden går anderledes i Paradis, ved faren ikke engang, hvor gammel Filip er. Han kender ikke Filips navn. Faktisk kender han ham slet ikke.

Læseren drages med ind i Filips forvandling fra… ja fra engel til djævel. Vi må gå med på den præmis, som Filip sætter op: At noget er så ondt, at kun ondt kan bekæmpe det. Som det også skete for Filip i de tidligere bind af serien, sænker vi langsomt paraderne, så moralen ikke står i vejen for et større mål.

Der er lagt op til en spændende afslutning i fjerde bind. Sidste ord i Den forkerte død er “Fortsættes…” Jeg kan knap vente.

(Kenneth Bøgh Andersen afslørede efteråret 2014, at der ville komme en 5’er i serien.)

Andre bøger i serien

Dødens terning

Dødens terningDødens terning

Kenneth Bøgh Andersen
316 sider

Høst & Søn 2007

 

 

 

 

Anden del af Den store Djævlekrig går lidt trægt i begyndelsen, men så kommer der ellers spænding på. Dødens terning er stjålet, og uden den kan Døden ikke spille om, hvor mange leveår mennesker har tilbage. En lige så stor trussel mod balancen mellem godt og ondt er, at det sandsynligvis er en djævel, der har stjålet terningen – og hvad vil en udødelig djævel med Dødens terning?

Imens kæmper Filip sin personlige kamp med tiden, for hans mor er syg og tæt på at dø. Uden Dødens terning har hun kun den tid tilbage, som hendes timeglas angiver.

Serien bliver mere uhyggelig her, og det er ikke for sarte sjæle (!), når vi læser om, hvordan mordere og andre ugerningsmænd straffes hårdt i al evighed.

Andre bøger i serien