Pigen, der fik ordene galt i halsen

Johanne Søndergaard Poulsen
Illustrator: Susanne Ullidtz
31 sider
Blæs 2014

Når Nynne taler med sin far eller med dyr, er der ingen problemer. Derimod føles det, som om hun får en krumme i halsen, når hun vil tale til andre. Nogle gange føles det som et helt franskbrød. Hjælpen kommer i form af en operasanger, som ikke alene lærer Nynne at synge. Han lærer hende også at trække vejret.

På JAGOO skrev jeg: “Næste dag i skolen kan Nynne både nynne(!) og synge. Da de andre børn spørger hende, hvad det er for en sang, mærker hun franskbrødet igen. Hun husker, hvad operasangeren har lært hende, trækker vejret dybt og kan både tale med børnene og lære dem sangen.”

Den ikke overraskende fortsættelse beskrives i Pigen, der fik ordene galt i halsen sådan: ”Fra den dag nynnede Nynne hver eneste dag. Sommetider kom krummen igen og sommetider hele franskbrødet. Men nu vidste hun, hvad hun skulle gøre. Og da Nynne blev voksen, blev hun en stor og verdensberømt operasangerinde.”

Bogen er heller ikke på andre måder præget af nytænkning. Pointen med at møde et menneske, som betyder en afgørende ændring i ens liv er brugt før, men den virker. Det er en god pointe. Det kan undre noget, at Nynne må lide hos operasangeren, inden hun kommer så langt. Han hiver hende endda i håret!

Til gengæld er det mest voksen-mave-surhed, som underkender værdien af at tro på at blive verdensberømt. Det er målet for rigtigt mange børn i den alder. Bogen her rokker ikke ved deres forventninger, om de så kan indfries eller ej.

Mest spændende er illustrationerne. Jeg holder især af et opslag med en gammel dame med rødt hår, kæmpe røde briller, røde negle og gigantiske smykker. De mange pangfarver og de udtryksfulde ansigter gør Pigen, der fik ordene galt i halsen mere interessant. Det hjælper til at få moralen frem om, at generte piger også kan vokse og komme til orde. Det er en bog, som giver håb, og det skal man ikke undervurdere betydningen af.

Mig og ulven

Delphine Perret
64 sider
Damgaard 2015

“Mig” finder en ulv, som overrasker på flere måder: Ulven kan tale. Ulven er den Store Stygge Ulv. Ulven er skræmt og vil hellere spise småkager – helst med chokolade – og lege end være skræmmende og æde den trælse søster. De to opbygger et venskab, hvor drengen prøver at opbygge ulvens tro på sig selv.

På JAGOO skrev jeg bl.a.: “Historien er fortalt i et meget rent billedsprog med korte replikker. Når den er bedst, minder den om Radiserne i sit udtryk og om Steen og Stoffer i sit indhold. Der er lag til den voksne, som læser højt, og der er lag til barnet, som læser med: Det umage par opbygger et venskab, fordi ulvens stædighed og ubehjælpsomhed giver en modvægt til det projekt, drengen har med den. Barnelæseren vil more sig over den skøre ulv, som er så hjælpeløs og u-skræmmende.”

Sammenligningen med tegneserien Steen og Stoffer er ikke helt tilfældig, for man forstår nok, at ulven er et fantasifoster hos en dreng, som gerne vil vil være mere interessant, end han er. “Det er ret svært at holde på den hemmelighed. Hvis jeg havde fortalt henne i skolen, at jeg havde en ulv i skabet, ville jeg virkelig være blevet populær,” siger han på et tidspunkt.

I det sidste kapitel har han fået ulven trænet så meget, at den jagter ham hen til skolen og rundt i skolegården. Desværre er der øjensynligt ingen andre end ham selv, der lægger mærke til ulven, men han inspirerer da de andre børn til at lege fangelege med hinanden , mens han og ulven deler småkager på en bænk.

Drengen vil gerne kalde ulven Zorro, men af uigennemskuelige grunde hedder den Bjarne, som ikke er skræmmende nok. Det kan undertegnede bekræfte… Ulven bor i klædeskabet, hvor der er fred, og hvor moren ikke kan finde den. Den tænker mere på småkager end på kød. Og projektet med at blive skræmmende kører ikke rigtigt.

Se eksempler fra bogen på www.damgaardforlag.dk/migogulven.

Gys og maddiker

Henrik Einspor
130 sider
Løse Ænder 2015

Er man til helt usandsynlige personer, som havner i helt usandsynlige situationer, så er serien om Jack Stump et godt bud. Den lille grønne mand er sammen med sine to venner/hjælpere i en stadig søgen efter eventyr. Og dem får han så rigeligt i seriens tredje bog, Gys og maddiker.

Bogen består af to hovedhistorier med en tredje, mindre, historie som overgang. Der er ikke nogen egentlig sammenhæng mellem de tre historier. I den første historie skal Jack Stump og Dick begrave et marsvin. Marsvinet er omkommet ved et uheld, som sikkert er morsomt for den, som hører historien første gang. Desværre bygger den på en gammel og ofte gentaget forvekslingskomedie, som tager toppen af morskaben, i hvert fald for den voksne læser.

Det er en af de få gange, humoren rammer ved siden af. Med en god kombination af vanvid, tempo og gru møder Jack og Dick en monsterzombiehund på den kirkegård, hvor de vil begrave det uheldige marsvin.

“De to uheldige helte kludrer naturligvis i det, og “nu var vi to, som bogstaveligt stod med begge ben i graven”, indtil det lykkedes dem at komme op. “Et øjeblik efter befandt jeg mig på gravens rand, men det var trods alt et fremskridt i forhold til før.” Hvis man er til den form for humor, må man bare læse Gys og maddiker.” (Citat fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Undervejs i flugten befinder Jack Stump sig med en bombe i en bil, som sidder fast, mens toget nærmer sig på skinnerne. Udenfor er faren fra monsterhunden suppleret med lækkende benzin. Jack Stump kommenterer det med et: “fuldmånen steg op over byen, så man skulle tro, at det var en hel gyserroman.”

I den lille overgangshistorie, indvilger Jack Stump i at lufte en gammel dames hund. Den viser sig at være ganske anderledes fredelig end hunden i den tidligere historie. Denne hund er nemlig udstoppet og på hjul. Hunden ruller naturligvis fra den uheldige helt.

Den sidste hovedhistorie har ikke noget med hunde at gøre. Derimod spiller et andet dyr en (hoved!)rolle. En hjerneprofessor har fået en chimpansehjerne anbragt i sin krop, og nu er professorkroppen med chimpansehjernen stukket af. Mens professorhjernen ligger i et akvarium og ikke må erfare tingenes rette sammenhæng, leder Jack Stump efter chimpansen (eller professoren, om man vil).

De finder da også, hvad de leder efter, i en forlystelsespark og fuldfører missionen ved at forene professorhjerne med dittokrop. Den inkompetente professorassistent, Günter Grynt, får sin velfortjente straf ved at få sin hjerne transplanteret over i en abekrop.

Gys og maddiker er sjov og ballade. Man får sig et godt grin og et enkelt gys her og der. Man bliver måske ikke så meget klogere på sig selv, men værdien af at grine og gyse i fællesskab skal ikke undervurderes.

Halfdanske digte af halvkendte forfattere

Brian Dan Christensen, Steffen Baunbæk, Lasse Nyholm Jensen, Michael Dyst, Louise Juhl Dalsgaard, Eva Gro Andersen, Jesper Rugård, A. Silvestri, Søren Kaare Petersen, Pia Valentin Sørensen, Brian P. Ørnbøl, Lars Hougaard Clausen, Linda Nørgaard Framke, Kirsten Marthedal Andersen, Poul Høllund Jensen, Poul Lynggaard Damgaard, Kirsten Nørgaard, Jonas Reppel, Gunvor Ganer Krejberg, Sara Hauge, Ulla Taylor, Bianca Fløe, Christoffer Gertz Bech, Cindy Lynn Brown, Peter Breum, Morten Leth Jacobsen, Thorvald Berthelsen og Per-Olof Johansson
Illustrationer: Sara Hauge og Anne Mia Steno
28 sider
Helle/Hagla 2015

“Endnu en ABC”, tænker nogen nok. Heldigvis har forfatterne fået ret frit spil, så Halfdanske digte af halvkendte forfattere er en meget blandet oplevelse. Der er noget både til den unge og til den ældre læser. Det korteste digt er på blot to linjer, det længste kommer op på otte vers af fire linjer. Nogle forfattere har valgt at skrive på rim, mens andre gengiver et lyrisk talesprog.

Udgangspunktet er Halfdans ABC, og nogle af dem lægger sig også tæt op ad klassikeren. Andre gange kan man ikke se slægtskabet, hvis der da ikke er tale om en indgiftning!

På JAGOO skrev jeg bl.a. sådan om bogen: “Det er spændende at gå på opdagelse i alfabetet, som det er præsenteret i Halfdanske digte af halvkendte forfattere. Strukturen er stram: En side = en forfatter = et bogstav. Ideen kommer fra to af forfatterne, Linda Nørgaard Framke og Brian P. Ørnbøl. De havde set den genfortolkning af Halfdans ABC lavet af 28 kendte forfattere, som Politiken har udgivet. De ville undersøge, hvad “en række dygtige forfattere, hvis navne Politiken næppe var kommet på” kunne få ud af den samme opgave.”

Det tæller ikke udelukkende på plussiden, at de 28 forfattere ikke har lavet et fælles dogme. Det er f.eks. svært at pege på en målgruppe. Hvem læser noget så blandet? Det gør den læser, som har en bred smag og interesserer sig for variation og mangfoldighed. Arbejder man med formidling, f.eks. som pædagog eller lærer, må man nødvendigvis plukke de sider ud, som er mest relevante i den aktuelle sammenhæng.

Inspirationen fra Halfdans ABC ses tydeligst i de digte, som fortæller om Benspender Børge fra Byldrup-bov, Cecilie, som spiller cello og cykler city rundt, Frække Frida fra Fakse, en klog kanin med kysselyst og slagteren Sam, som tidligere var snowboarder.

Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955

Carla Hansen og Vilhelm Hansen
Redigeret af Per Sandehage
367 sider
Zoom 2015

Rasmus Klump-historierne blev oprindeligt trykt som avisserier. Det er de originale serier, som nu udkommer i to bind. Serierne er bedst kendt fra de blå hæfter, som er skåret til, forkortet, og ændret i rækkefølge. Nu har man for første gang mulighed for at læse alle historierne samlet.

“En tyk bog med Rasmus Klump i sort/hvid. Inklusiv de sekvenser, som blev sorteret fra, da de kendte blå hæfter udkom. Det lyder som et skidt udgangspunkt, men når man har læst Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955, ved man, at der er kommet en helt fantastisk bog ud af det,” skrev jeg på JAGOO. Det indrammer vist meget det indtryk, jeg fik ved at læse Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955.

Selv om Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955 er opfyldelsen af en våd drøm for enhver Rasmus Klump-fan, afslører den også, hvor godt de blå hæfter er lavet. Når man læser dem, opdager man slet ikke, at der er skåret noget ud eller at to historier er klippet sammen til en, som det er sket enkelte gange. Derfor får man også en oplevelse af at læse helt nye historier, når man sidder med Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955.

Det Rasmus Klumpske univers er en gengivelse af den måde, det lille barn ser verden på. Rasmus Klump drager verden rundt sammen med sine bedste venner, Pingo, Pelle og Skæg. Enkelte bipersoner følger dem kortere eller længere tid. De har selv bygget et skib til formålet og opkaldt det efter Klumps mor, Mary.

Undervejs møder de en lang række personer (i dyreskikkelser), som udmærket ved, hvem Rasmus Klump er, og hvad han laver. I Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955 bliver det meget tydeligt, hvordan serien refererede til sig selv, da den blev læst i avisen. Det er nemlig gennem avisen, at personerne rundt om i verden kender Klump og hans venner. “Goddag, er det ikke Klump fra avisen?” spørger en kanin, og Kong Ursus har læst i avisen, at Klump mangler benzin til skibet.

Selvreference bruges som komisk element flere gange.  F.eks. sejler Mary forbi en struds, som står sammen med en brilleslange og råber til Frømand og Pildskadden: “Hvad vi leger? Vi leger ikke. Jeg ta’r fodbad, og Brille tager halebad. Det fremgår da ellers tydeligt af billedet.”

Det mest ekstreme eksempel er en sekvens, hvor en løve er så optaget af sin avis, at han ikke opdager, at han går hen over en giraf og op på Mary. Klump forhindrer ham i at fortsætte ud i vandet og siger:  “Kan du se, jeg står og ler på billedet, og du står og læser. Det er da vældig sjovt.” Samtidig står Klump og ler, mens løven står og læser. I avisen kan løven endda læse, at Gøjen og Pildskadden bruger hans hale som svamp og kommenterer på det uden at kigge op en eneste gang.

For at forstå den succes, serien om Rasmus Klump har fået, må man dvæle lidt længere ved den barnlige naivitet, som serien afspejler. Når Klump har brug for noget, er der altid nogen, som kan undvære en motor, nogle brædder, mad eller endda gummistøvler. Skæg kan fange en torsk ved at stikke foden ned i vandet. Han kan bagefter smide den på en pande, og straks har de stegt torsk.

Renlighed er også nemt klaret. Hvis man er beskidt, skal man bare dyppes kortvarigt i vand. Så bliver både tøj, krop og hænder rene. Futkarl udtaler forfatternes forståelse af børns forhold til at blive vasket på denne måde: ”Jeg troede det ikke, men der er altså børn, der kan lide vand.”

Fra små børns leg kender man, at de laver billetter til forestillinger mm. Billetterne deles gratis ud, eller man skal betale med blade, når man køber sandkager på legepladsen. I Rasmus Klump. De samlede eventyr 1951-1955 genbruges ideen ved en tunnel på vej til Mount Everest. “Jeg uddeler billetter til hullet. Næh, det koster ikke noget. Jeg synes bare, det er så sjov at uddele billetter,” siger aben, som ejer hullet.

Legeskrivning er en fase i udviklingen af børns tegning og skrivning. Rasmus Klump og hans venner finder et skilt, som har nogle kruseduller. “Det er mig, der har skrevet det, og da jeg hverken kan læse eller skrive, er jeg den eneste, der ved, hvad de tegn betyder,” forklarer skiltemageren.

Der er nogle detaljer, som har mere litteraturhistorisk interesse end egentlig pædagogisk kvalitet. F.eks. ser man Skæg dele sin pibetobak med Klump, Pingo og Pildskadden, som hoster og harker. Et andet sted optræder en topløs havfrue, dog uden brystvorter, hvor de ellers burde være. Disse to detaljer er ikke med i de blå hæfter. Om de er redigeret ud for at være mere socialt acceptable, er uvist.

Et par replikker er mest til de voksne. Pingo siger f.eks.: “Hvis du er færdig med at gøre dig lækker for lille Lamseben, må du se at få ankeret ned, Pelle.” I de blå hæfter er det kortet ned til “Henter du ankeret, Pelle? Så går Klump ned og starter motoren.” Når man ved, at Vilhelm og Carla Hansen kom i store problemer på grund af en skattegæld, er det komisk at læse, at Pelle siger til Klump: “Nu arbejder Pingo, og så risikerer du at få skatten i hovedet, og skatter er vist altid tunge byrder.”

Det sidste samlebind forventes at udkomme i 2016.

Amigo

Mario Salazar
Oversat af Annemarie Løppenthin
24 sider
Hjulet 1988

Jeg fik Amigo i forbindelse med et arrangement, hvor jeg læste op for børn med latinamerikanske forældre. Det er historien om en mand, som flygter gennem Andesbjergene sammen med en navnløs hund. De angribes af en kondor, og kun med hjælp fra hunden klarer de sig.

Amigo betyder ven, og det er netop en Amigo, hunden viser sig at være.

Bogen har nogle år på bagen (den er fra 1988), og det bærer layout og illustrationer også præg af, men historien er helt frisk og med et flot dramatisk forløb. Den lever op til den magiske realisme, som er karakteristisk for meget latinamerikansk litteratur fra den periode.

Tegningerne er lavet i en næsten skitseagtig form, som klæder den rå natur, historien foregår i. Den dramatiske kamp mellem mand og kondor er ikke udpenslet i illustrationerne, hvilket giver plads til læserens egen fantasi.

Historien er gengivet på båden dansk og spansk. Desværre står den spanske tekst sidst, så den fremstår uillustreret.

Den dag Leopold blev jaloux

Dina Gellert
48 sider
Bolden 2015

Når man er vant til at have sin mor for sig selv, lurer jalousien lige om hjørnet, når hun inviterer en anden med hjem. Sådan sker det i Den dag Leopold blev jaloux, og Leopold planlægger derfor at gøre livet surt for Svein Pölse, som den (u)heldige gris hedder.

Det går ikke som planlagt. Pruttepuden under Svein Pölses stol fremkalder blot lidt rødmen hos de voksne grise, som bliver afløst af forståelse og fnisen, også selv om Leopold lader stanken fra rådne æg ledsage pruttelyden. De oversaltede kager har samme effekt, og nu har Mor og Svein et fællesskab om, at “det kan jo ske for enhver.”

Leopold får Svein Pölse med ud at spille fodbold og planter et velplaceret hårdt skud i trynen på Svein, som må ind og ligge på sofaen. Her spiller de Kaste Gris(!), og Leopold finder du af, at det nok ikke er så tosset at have Svein i huset. På slutbilledet spiller Leopold og Svein computerspil, mens Mor med himmelvendte øjne må sande, at det nu er hende, der er udenfor.

På JAGOO skrev jeg: “Karikaturerne står skarpe i Den dag Leopold blev jaloux. Den husmoderlige mor, som lokker med kaffe og kage, og den lidt for Karl Smart’e bejler, som kommer med blomster og prøver at indsmigre sig hos barnet med fodbold, Kaste gris og computerspil, er hentet ud af en grundbog i fordomme. Her er det gjort med så stor humor, at man gerne tilgiver Dina Gellert og håber på flere bøger i serien.”

Det er en rigtigt god bog med humor og tempo. Det er set før, at børn håndterer jalousi ved at prøve at skræmme andre væk. Når det gøres med en gris som hovedperson og krydres med sjove detaljer som at “Svein Pölse lagde sine lange medisterarme om Leopolds mor”, så får klicheen et ekstra tvist.

Det er ikke seriens bedste bog. F.eks. er det ikke ramt helt plet at beskrive de fysiske symptomer på Leopold jalousi: Han blev varm om ørerne, det føltes, som om han havde glemt pungen derhjemme eller som om nogen havde trådt ham over grisetæerne eller vist ham et godt tilbud. Det er ellers de beskrivelser, som får mit helt op på de store lovprisninger ved andre af bøgerne, hvor Leopold bliver hhv. ond, forelsket, bange og sur.

Det er fem år siden, der sidst kom en Leopold-bog, og Dina Gellert har udviklet sin tegnestil i mellemtiden. Der er stadig umiskendeligt Leopold, og sproget ligner sig selv. Tak for det.

Ella er mit navn vil du købe det?

Mette Hegnhøj
139 sider
Jensen & Dalgaard 2014

Her kan man virkeligt tale om et konceptuelt værk. Ella skriver på skrivemaskine og udstandser huller i antikvarboghandlens bøger. Resultatet er den æske med løsark og “poetsne”, som blev indstillet til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2015. Det hele kan også fås i en mere handy (men ikke helt så særpræget) bog.

Det er ikke sjovt at være Ella, 12 år. Hun bor i et antikvariat sammen med sin mor og dennes mand, som Ella blot kalder Plageånden. Hendes manglende begejstring for bøger gødes af, at antikvariatets største omsætning består af at omsætte kasser med dødsboer til lykkeposer. Ni korte dage er der et lyspunkt i form af en kat (som navngives Kattekismus!), som Ella finder i et af dødsboerne.

Glæden varer, indtil katten opdages af moren og Plageånden. Plageånden tror på alt, der står i bøgerne, og moren tror på alt, Plageånden siger. I en bog kan Plageånden læse, at Ellas nysen kan skyldes allergi overfor kattehår, og så forsvinder Kattekismus ud af Ellas liv.

Ella udtrykker savnet af katten sådan:

“Uden kat efter med kat
er værre end
uden kat før med kat.”

Til sidst forlader Ella antikvariatet. Hun går sin egen vej; som katte gør. På æskens underside står rammehistorien: “Dette er Ellas efterladte noter, som vi fandt dem i Privaten bag Antikvariatet i en æske under Ellas seng. Med venlig hilsen, Jensen & Dalgaard”.

Børn vil elske at sidde med de enkelte A5-ark. Poetsneen vil næppe få noget langt liv i en institution eller en skole, men man kan jo lave nyt, for de er standset ud af kasserede bøger og derfor forskellige fra æske til æske. I bogform er det primært en sørgelig historie om en pige, som ikke bliver anerkendt og derfor må tage livet i egen hånd. Ella er mit navn vil du købe det? er ikke illustreret som sådan, men skrivemaskineskriften og nogle få sider med tegninger lavet af x’er, o’er mm. gør den visuelt spændende.

For særligt interesserede nørder er der mulighed for at begrave sig i mere tekniske detaljer. På JAGOO beskrev jeg det bl.a. sådan: “De fleste sider er nummereret i øverste højre hjørne med firecifrede tal fra 0003 til 0138. Blandt de unummererede sider (side 18) finder vi den fødselsdagslagkage, Ella tegner med skrivemaskinen. Hun fylder 12 år, og moren er taget ud for at more sig uden Ella. Meget mere sørgeligt kan det ikke blive. Det er i øvrigt den eneste side med farver: ”TILLYKKE ELLA 12 ÅR” har hun skrevet med det røde farvebånd. Yngre læsere får sandsynligvis brug for lidt research her.”

Havenisserne flytter ind

Josefine Ottesen
Illustrator: Birde Poulsen
Musik: Jan Schønemann
184 sider
Høst & Søn 2015

Havnisserne bor i et æbletræ men sendes på flugt, da en storm ødelægger deres hjem. De søger tilflugt i et nærliggende hus. Ud over menneskene bebos huset af et par katte, nogle levende dukker og en husnisse. De fleste byder ikke de fremmede velkommen.

Det er ikke en julehistorie for ingenting. Gennem 24 kapitler forsøger havenisserne at finde fred og sikkerhed. Dukkebørnene udviser civil ulydighed og behandler de nye naboer godt. Husnissen viser sig at være en helt anden, end han gav sig ud for, og naturligvis ender det godt. “Nis – husnissen, som viser sig at have været havenisse i sin ungdom – spiller en meget central rolle. Han er blevet husnisse, fordi De Store (menneskene) har accepteret ham og endda givet ham navnet. I løbet af historien finder havenisserne ud af, at han ikke altid har boet i huset. Bedste har kendt ham i deres ungdom, og den gamle kærlighed blusser op igen”, skrev jeg på JAGOO.

Den indbyggede flygtningesymbolik ødelægger ikke historien. Den risiko er altid til stede, når et bestemt humanitært formål skrives ind i fiktion. Havenisserne flytter ind er udgivet i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, som modtager 40 kr. for hver solgt bog.

I private hjem kan man læse et kapitel hver dag. I institutioner og skoler må man læse to kapitler på fredage og mandage og de resterende kapitler sidste åbningsdag. Eller man må begynde allerede i november. I 2015 vil det være ca. 17. november.

Det er godt, at historien breder sig over så mange dage/kapitler. Der er et stort persongalleri, som kræver, at man holder tungen lige i munden. Man kan med fordel støtte sig til Birde Poulsens stemningsfulde og nostalgiske illustrationer. Der er mindst en illustration pr. kapitel, og de er uden for mange detaljer, så børnene hurtigt kan aflæse det væsentligste, når bogen vises til en større gruppe børn. Så skal der ikke være for meget ventetid, mens resten af gruppen kigger billeder. De største illustrationer fylder en hel side og fortjener god tid for at få det hele med.

Til Havenisserne flytter ind er der skrevet en sang. Noder, akkorder og tekst er trykt bagerst i bogen. De kan også downloades fra www.flygtning.dk/havenisserne, hvor man også kan lytte til sangen med eller uden sangledsagelse. På samme side kan man også finde forslag til to lege.