Rapport fra Statusseminariet

StatusseminarRapport fra Statusseminariet

22. januar holdt Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark et stort seminar om året 2015’s børnelitteratur. Jeg skrev denne artikel, som blev bragt i Selskabets medlemsblad, Klods Hans.

”Kig dig ikke tilbage” lyder et gammelt ordsprog. Det råd fulgte Selskabet for Børnelitteratur ikke, da vi sammen med Københavns Hovedbibliotek inviterede til statusseminar om årets udgivelser 2015. De ca. 150 deltagere fik en række bud på tendenser i tiden og eksempler på de bedste bøger. Trine May sørgede for, at vi holdt tiden, samtidig med at hun leverede bonusinfo, som bandt oplæggene sammen.

Eline Mørch Jensen fra bestyrelsen bød særligt velkommen til de mange nye medlemmer af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, og fortalte om det internationale IBBY, som nu har 77 medlemslande.

Caroline SehestedDe yngste talte for alle

Caroline Sehested lagde ud med bøger til de to- til seksårige: ”Der er filosofi for børn, der er en leg med sproget, og der er en leg med fortælling og illustrationer, som gør læsningen af billedbogen til en litterær oplevelse både for børn og voksne.”

Præsentationen af bøger blev suppleret med viden om, hvordan børn læser. Det toårige barn er f.eks. mest optaget af at kigge på den voksne læser.”Den litterære kvalitet findes der, hvor forfatteren tager barnet alvorligt og udfordrer barnet, men hvor forfatteren samtidig formidler i et indhold, i en form og i et sprog, der møder barnet i børnehøjde.”

Caroline Sehested gav disse bud på tendenser, som viste sig at dække alle aldersgrupper.

  • Bøger med filosofi for børn.
  • Det lyriske er i centrum.
  • Bekymringsbøger synes mest at være skrevet til de bekymrede forældre.
  • Mødet på tværs af generationer.
  • Hverdagslivet og forholdet mellem forældre og børn.
  • Naturvidenskab, opfindelser og rejser.
  • Farvevalget: især douche og sarte farver samt brune, grå og grønne nuancer.

Der er rigtig meget interessant på spil i billedbøger fra 2015, men stadigvæk skrives mange bøger af voksne, der synes, at der skal være en meget eksplicit morale i billedbøger for børn. Det borger ikke altid for den litterære kvalitet.

Da Gud var dreng

Bodil Christensen læste Da Gud var dreng højt, ledsaget af illustrationerne og kommentarer. Hvis man kun skulle læse én bog fra 2015, Bodil Christensenville hun pege på netop den bog. Der er mange intertekstuelle referencer. ”Så man kan føle sig rigtigt, rigtigt klog, når nu man kan gennemskue, at det er dér, der bliver refereret”, som Bodil Christensen spøgefuldt kommenterede. I det hele taget blev der grinet meget på grund af den morsomme bog og på grund af Bodil Christensens nordjyske lune.

Bodil Christensen deler bøger op i tre grupper. Bøger kan godt spænde over flere grupper. Der er bøger, man får viden af. Der er bøger, som giver erkendelse. Der er bøger, som giver underholdning og oplevelser.

I det hele taget går Bodil Christensen ikke så meget op i bogens litterære kvalitet. Det er lige så vigtigt, at læseren får lyst til at læse videre, at læse mere og i det hele taget at læse. I skolen er der brug for mange af de sjove bøger, for at begynderlæseren læser uden at være tvunget til det.

Baggrunden for sit oplæg har Bodil Christensen skrevet artiklen Tusinde forskellige liv om, som vi bringer her i bladet.

Lisa Gardum Andersen og Maria Louise Bjørn BjerrumHvad er YA-litteratur for noget?

Bøger til de såkaldte young adults er det, som tidligere blev kaldt ungdomsbøger, om end både form, sprog og temaer ligger langt fra den litteratur, Lisa Gardum Andersen og Maria Louise Bjørn Bjerrum selv læste som unge i 1980’erne. En væsentlig forskel ligger i, at læseren i dag udveksler meninger og bogtips, f.eks. på sociale medier og via blogs.

Bøgerne er realistiske i deres verdensbillede. Man bliver klogere på sig selv ved at læse et YA-værk. Både blandt hovedpersoner og bipersoner er runde karakterer. Bøgerne kan bruges i danskundervisningen i de ældste klasser og til den frie læsning.

Lisa Gardum Andersen og Maria Louise Bjørn Bjerrum læste udvalgte passager op fra flere af de bøger, de har på litteraturlisten. Oplæsningerne kan høres eller genhøres via podcast (se faktaboksen). Her hører man også, hvordan leg med sproget bidrager til bøgerne. Et sted skrives et kapitel uden de tre bogstaver v, i og c, som danner navnet på fortællestemmens kæreste. En anden bog bruger det greb at markere med kursiv, når fortælleren parafraserer over kendte eventyr. Tekstdele, som bruges til at samle trådene senere i bogen.

Marianne Eskebæk og Mads BluhmTegneserier på tværs af alder

Marianne Eskebæk og Mads Bluhm leverede formiddagens sidste oplæg. 1970’ernes marked med primært belgiske tegneserier er blevet afløst af en ny eksperimenterende bølge med f.eks. grafiske romaner over tidligere udgivne (bog)titler. Hvor det dengang var all age-udgivelser, findes der nu en del tegneserier henvendt primært til voksne.

I morgen bliver alting bedre er slået stærkt igennem især blandt de kvindelige læsere blandt børn. Det er en historisk tegneserie om Caroline Mathilde og hendes forhold til Struense. Danmarkshistorien når et nyt publikum via dette medie. Det lover godt for de kommende bind i serien.

Marianne Eskebæk og Mads Bluhm spillede op til hinanden ved at afbryde hinanden og tænke højt undervejs. Det gjorde oplægget meget levende. De havde fået den utaknemlige opgave at komme på, lige før deltagerne kunne rejse sig og gå ud i workshops for at ”græsse” blandt de udstillede bøger og gå i dialog med oplægsholderne og med hinanden.

Mads Bluhm nåede at tage hul på året 2016 med Den her sommer, som han kaldte ”årets bedste læseoplevelse indtil videre, og jeg tror også, den vil stå stærkt sidst på året.”

Workshops

Inden frokostpausen havde deltagerne mulighed for at møde oplægsholderne og bladre i de mange udstillede bøger. De fleste benyttede lejligheden til at netværke, hvilket jo også er en stor del af Selskabet for Børnelitteraturs formål. Snakken fortsatte langt ind i frokostpausen. Vi kunne synke og fordøje både oplæg og mad samtidig!

Mette Hegnhøj, Eline Mørch Jensen og Trine MayInterview med Mette Hegnhøj

Kulturministeriets prisvinder 2015 Ella er mit navn, vil du købe det? kom først som papæske med løsblade og poetsne, senere som bog. Eline Mørch Jensen tog udgangspunkt i den i sit interview med Mette Hegnhøj. Med en baggrund som pædagog og elev fra Forfatterskolen for børnelitteratur skriver Mette Hegnhøj skæve bøger om skæve personer.

Hun fortalte, at hun fik den første spirende ide, da hun omkring årtusindskiftet talte med en indehaver i et antikvariat. Indehaveren fortalte om at vokse op i et antikvariat. Skrivemaskinen kom ind i billedet, fordi Mette Hegnhøj selv skrev på skrivemaskine, da hun var på Ellas alder. Desuden var skrivemaskinen det værktøj, hun greb til, da hun gik i stå på computeren. Hun afslørede også, at hun skriver meget, som er dårligt. ”Altså virkeligt dårligt,” som hun udtrykte det til publikums store morskab. ”Så jeg tænkte, at hvis jeg skriver hurtigt, så går det hurtigere med at komme fra det ene gode til næste gang, der kommer noget, som dur.”

Mette Hegnhøj er ikke maskinstormer. Skrivemaskinen er blot et værktøj på linje med andre skriveredskaber. Det handler om at finde det rigtige værktøj i værktøjskassen til den opgave, man er i gang med. Ella er mit navn, vil du købe det? kunne f.eks. ikke være skrevet på andet.

Hvad beskæftiger forskningen sig med?

Nina ChristensenNina Christensen lagde ud med et tilbageblik på, hvad forskningen tidligere har beskæftiget sig med. Først fra 00’erne bredte forskningen sig til faglitteratur og det visuelle. Børnelitteratur er ikke længere kun de tekster, voksne producerer. I dag må man sige, at børnelitteratur ikke kun er bøger.

Nina Christensen brugte et citat af Niels Brügger, professor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Medievidenskab, til at vise forholdet mellem litteratur og bog: ”Imidlertid har relationen medie/litteratur i mange år været selvfølgelig og uproblematisk, idet litteraturens mest anvendte medie var den trykte bog – vi har så at sige ikke set mediet (bogen) for bare litteratur.” Hvis det er en bog, er det litteratur. Og hvis det er litteratur, er det også i en bog. Det har f.eks. iPads vendt op og ned på, og det må påvirke forskningen.

Både den digitale og den fysiske bog optager forskerne.”Bogen er også et medie,” slog Nina Christensen fast. Den skal undersøges på samme måde som tekst, der også er lyd, bevægelse og musik. I dag arbejder børnelitteraturforskeren sammen med forskere indenfor en lang række andre områder.

Nina Christensen talte om, at man kan kigge på ligheder mellem barn og voksen i højere grad end forskelle. I stedet for at se barn og voksen som to forskellige kasser, man kan sætte mennesker i, så kan man se det som et kontinuum. Interesserede kan få en gennemgang af de få forskere, som i Danmark forsker i børnelitteratur, via podcast (se faktaboksen).

Billedbøger er håStian Holendværk

Sidst på dagen fik vi besøg af Stian Hole, som begyndte med at læse op fra sin nyeste billedbog Morkels alfabet og rose Naja Marie Aidts oversættelse, som han kaldte bedre end den norske originaltekst.

Mens Stian Hole fortalte, kørte billedsporet på væggen bag ham med eksempler på hans omfangsrige produktion, som bl.a. omfatter syv billedbøger med illustrationer af Stian Hole, heraf er de seks skrevet af ham selv.

Stian Hole beskrev det at lave billedbøger som et håndværk. Han arbejder med digitale collager i Photoshop. Her manipulerer han med fotos og illustrationer, som han bygger op lag på lag. Han laver også selv layout, for ”så har jeg fuld kontrol. Jeg er kontrolfreak”, sagde han med et smil.

”Hvad skal vi med billedbøger i dag?” spurgte Stian Hole. ”Vi lever i en tid med 1000 måder at modtage fortællingen på,” fortsatte han og nævnte som eksempel et bibliotek fra Norge, som bliver lejet ud for at få økonomien til at hænge sammen.

Heldigvis havde han også gode svar på, hvad vi skal med bøger. Blandt andet kan litteraturen være et spejl, hvor man ser sig selv, og det kan være en dør til en anden verden.

”Jeg skriver om mig, og du læser om dig,” sagde Stian Hole.

Faktaboks:

Hvem var på scenen?

  • Bodil Christensen, lektor i dansk på Læreruddannelsen i Aalborg, Master i Børnelitteratur og medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturprisudvalg.
  • Caroline Sehested, lektor i dansk, Campus Nordsjælland, og Master i Børnelitteratur.
  • Eline Mørch Jensen, cand.mag og Master i Børnelitteratur.
  • Lisa Gardum Andersen, folkeskolelærer, skolebibliotekar og blogger på www.bogertilborn.dk.
  • Mads Bluhm, bibliotekar og Master i børne- og ungdomskultur.
  • Maria Louise Bjørn Bjerrum, folkeskolelærer, skolebibliotekar og blogger på www.bogertilborn.dk.
  • Marianne Eskebæk, lektor i UCC, tegneserieaktivist og freelanceanmelder på Information.
  • Mette Hegnhøj, forfatter og vinder af Kulturstyrelsens forfatterpris.
  • Nina Christensen, lektor og leder af Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet.
  • Stian Hole, prisbelønnet norsk børnebogsforfatter og –illustrator, som bl.a. har skabt Garmann-trilogien.
  • Trine May, lærebogsforfatter og kursusinstruktør (som konferencier).

Gå ind på www.ibby.dk under fanebladet ”Statusseminar” og hør podcast fra dagens oplæg. Nærværende artikel giver kun et kort indblik i en hel dags oplevelser.

Under samme faneblad findes også litteraturlister med de bedste bøger fra 2015 og meget andet spændende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *