Forfatterarkiv: Bjarne W. Andresen

Årets bedste bøger 2019

Kun 8 bøger har opnået seks stjerner af Bjarne W. Andresen i 2019. Her kan du læse, hvilke bøger det drejer sig om.

Hent skemaet som pdf her, lige til at printe.

De otte bøger er:

Den mystiske sag om hunden i natten: Christopher på 15 år, 3 måneder og 2 dage har Aspergers syndrom og er meget hårdt ramt af det. Hans hverdag på specialskolen og sammen med sin far rives ud af sine faste rammer, da han finder naboens hund, som ligger på græsset med en havegreb gennem sig. Han nedskriver sine oplevelser med at opklare den mystiske sag, og det er denne tekst, læseren sidder med.

Det vi har mistet: ”Jeg begyndte at lukke øjnene, når jeg hørte de høje plask. Jeg vidste, hvad de betød. Jeg havde været så bange for at drukne. Træbådens hæse knirken og lyden af vandet så tæt på. Med det er ikke havet, der slår ihjel. Det er den brændende sol, sulten og vanviddet.”

Mester Ester: Hjemme hos Ester er morgenerne hektiske. Ikke bare hektiske som i enhver anden børnefamilie. Ester er nemlig ikke som enhver anden. Nogen vil sige, at hun har en livlig fantasi. Men det har hun ikke. Det er nærmere sådan, at Esters fantasi har Ester. Esters fantasi driver Ester til at gøre ting, som meget få andre børn gør. Og Esters fantasi er ved at drive Esters mor til vanvid.

Skovens gåder: Serien om alfepigen Mirja er nået til tredje bind. Hvor de to første bind var stærkest på historien og sproget, har persongalleriet denne gang fået et gevaldigt løft. Det er meget glædeligt, at karaktererne er blevet rundere og mere realistiske: Mirja får også lov at være ondskabsfuld, plageånden Lissa viser en sårbar side, og Lissas mor spiller en større rolle. Mere forudsigeligt er det, at Mirjas bonusfar viser sig som en vigtig forbundsfælle til Mirja, om end det ikke er helt så tydeligt for Mirja selv, som det er for læseren.

Snemanden: I første omgang kan man tro, at det er Raymond Briggs’ historie om Snemanden (kendt fra billedbog og film), som er udgivet som oplæsningsbog. Men tag ikke fejl. Med stor respekt for den originale historie har Michael Morpurgo forfattet fortællingen om Jacob, som bor på en gård med sin mor, sin far og sin hund Bjæf. Jacob giver sin stammen skylden for, at han ingen venner har. Allerhelst vil han være venner med Peter, og det tror han vil lykkes, hvis han får en knaldgrøn mountainbike med store, brede dæk til jul.

Spor af liv: Da Julians søster forsvinder en aften, opdager han sider af både sig selv og sin familie, han ikke tidligere havde kendskab til. Han slår sig sammen med søsterens veninde, som han er lidt lun på. De kan bedre forstå, hvordan det er at være ung og have hemmeligheder for forældrene. Måske hemmeligheder, som har noget med hendes forsvinden at gøre?

Udviklende øjeblikke: Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” Og de øjeblikke får læseren mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. I forhold til førsteudgaven er der tilføjet samtalekort (som kan købes separat) og et meget vigtigt kapitel om trusler mod udviklende øjeblikke. Desuden er grafikken på skemaerne strammet op.

Venus fluefanger: Som mange andre unge er Alex i tvivl om sig selv. ”Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Vil jeg være en del af fællesskabet eller vil jeg være mig selv? Og kan jeg være begge dele samtidig?” For Alex er spørgsmålene nok lidt vanskeligere end for de fleste, men heldigvis er der Isa, som er forstående, rummelig og tålmodig.

Bjarne W. Andresen er master i børnelitteratur, litteraturredaktør og boganmelder på Pædagogen og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Børns Hverdag 6-2019

om overgange og julebøger

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. En del numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Dette nummer er det sidste med mig som redaktør. Jeg fortsætter dog i redaktionen.

Indhold (bl.a.):

4 Overgange og sammenhænge i børns liv
Den styrkede pædagogiske læreplan har sammenhænge som kerneværdi.

7 Klumme: Som medlem bidrager du til bedre daginstitutioner
DLOs medlemsundersøgelse viser, at det politiske arbejde har højeste prioritet.

8 Klar til skole
Et nyt værktøj giver overblik over, om barnet er skoleparat.

12 Store kommunale forskelle på, om børn har stor skolestart
Tænketanken DEA har lavet en analyse blandt 630.000 børn. Læs om konklusionerne af analysen.

15 Katalog
Midtersiderne er lige til at tage ud og hænge op. Se DLOs spændende tilbud.

19 Børnebøger om overgange
Vi bringer en liste over bøger, som er relevante til børn i overgange.

20 Konsulentnyt
Afskedigelse på baggrund af økonomi.
Netværk; sammen er vi stærkere.

22 Det gode børneliv handler også om gode overgange
Et værket på tværs af institutioner har udviklet et konkret sprogmateriale.

24 Julen står i bøgerne
I år er der kommet mange gode bøger til højtlæsning i december.

28 Hjælp os med danmarkskortet
DLO har et danmarkskort over private dagtilbud. Tjek, om din institution er med.

29 Fra maskinrummet
Hjælp os med at lave et godt blad.
Aktuelle og forbedrede kurser i 2020.

Udviklende øjeblikke er under hårdt pres

Artiklen er udgivet i Århus Pædagoger nr. 5-2019. Den kan læses i sit oprindelige layout her.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og boganmelder på paedagogen.dk

Rikke Yde Tordrup er psykolog og har oplevet, at mulighederne for udviklende øjeblikke i dagtilbud er blevet færre. Derfor har hun tilføjet et kapitel i andenudgaven af Udviklende øjeblikke, hvor hun beskriver de trusler, der er mod et godt børneliv.

Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” De øjeblikke giver Rikke Yde Tordrup mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. Nu også med et kapitel om truslerne mod udviklende øjeblikke, samtalekort (som kan købes separat) og en bedre grafik på skemaerne.

Praksis og teori står stærkt sammen

Da jeg læste førsteudgaven af Udviklende øjeblikke for fire år siden, bemærkede jeg især det lettilgængelige sprog og de genkendelige cases suppleret med praksisnære aktivitetsforslag. Alle disse dele er bevaret, ligesom eksempler på udviklingsplaner for forskellige børn.

Udviklende øjeblikke står på skuldrene af begreber som spejlneuroner og navne som John Bowlby og især Daniel Stern. Sterns oprindelige betegnelser er ændret, men det essentielle er, at de enkelte relationsdomæner ganske vist kommer i en bestemt rækkefølge, men de lægger sig oven på hinanden i modsætning til traditionel faseteori, hvor de enkelte faser ligger i forlængelse af hinanden som afsluttede perioder af (barnets) liv. Efter en grundig beskrivelse af hver enkelt relationsdomæne er der en liste med opmærksomhedspunkter, som ikke skal bruges som en simpel tjekliste. Man må vægte sine observationer, måske skal der reageres på en uligevægt på ét af punkterne, måske kan en række flueben på listen være ubetydelige.

Der er et sandt overflødighedshorn af cases. Jeg hæfter mig særligt ved en meget genkendelig beskrivelse af en indkøring i en vuggestue. Jeg ville ønske, jeg havde haft Udviklende øjeblikke, da jeg i sin tid arbejdede i vuggestue som nyuddannet pædagog. Det er sjældent, at vuggestuealderen får så meget plads. Og det er især sjældent, at det sker uden at give mindre plads til børnehaver og indskoling, som er det aldersspænd, bogen har.

Arbejdsspørgsmål får læseren med

De realistiske cases er suppleret med arbejdsspørgsmål til selvrefleksion. Et eksempel på en case er: ”Anders på 4 år kommer løbende og siger, at Søren har slået ham. Jeg spørger hvor, og Anders peger på sin kind. Jeg spørger Anders, hvordan han har det indeni, når Søren slår ham på kinden. Anders siger, at han bliver ked af det og vred. Jeg siger til Anders, at jeg vil hente Søren, og så kan Anders fortælle Søren, hvordan han har det, når Søren slår. Da jeg kommer sammen med en brødebetynget Søren, fortæller Anders med stor alvor, at han bliver ked af det og vred når Søren slår. Anders tilføjer: ’Og så får jeg lyst til ikke at lege med Søren mere.’ Søren begynder at græde og undskylder, at han slog. Jeg spørger Søren, om han kan forstå, hvordan Anders har det, og det kan Søren godt. Søren tørrer øjnene og fortæller, at sådan har han det også, når nogen slår ham.”

”Invitationer” er et begreb, som går igennem hele bogen, når pædagogen opfordrer barnet til at gøre noget. Det kan være deltagelse i en aktivitet, men det kan også være et spørgsmål om at etablere en relation. Børn har forskellige tilknytningsstile, og ”det er vigtigt at huske, at det er en invitation fra den voksen – ikke et krav, at barnet skal søge kontakt.”

Dion Sommer kalder bogen ”samfundskritisk”

Pædagoger ikke er overmennesker, og bogen har også forståelse for, at det ambivalent tilknyttede barn med sin skiftende afvisning og omklamring kan skabe irritation hos selv den mest professionelle pædagog. Der er også et eksempel, hvor pædagogen og børnene taler så længe om brikkerne i et vendespil, at et af børnene taber lysten til spillet. Praksis er fuld af dilemmaer.

Rikke Yde Tordrups tidligere underviser, Dion Sommer, har skrevet forordet til Udviklende øjeblikke og har kun lovord til bogen, som han bl.a. kalder ”mere samfundskritisk” end førsteudgaven. I det nyskrevne afsluttende kapitel udpeges ”normeringer i institutionerne, læreplaner, tempoet og usikkerheden i børnefamilierne samt den stigende digitalisering” som de største trusler. Teknologien begrænser øjenkontakt og dermed forbundethed, som er forudsætninger for, at udviklende øjeblikke kan opstå.

Her er truslerne

Udviklende øjeblikke anerkender de gode hensigter med læreplanerne, men tvivler på, at det er muligt at føre dem ud i praksis under de vilkår, som er i øjeblikket. Så selv om der er en mere positiv omtale af den styrkede pædagogiske læreplan (som trådte i kraft i 2018) end den oprindelige dagtilbudslov med seks læreplanstemaer (fra 2004), er der plads til store forbedringer.

Normeringer bliver der gjort noget ved med det nylige regeringsskifte. Rikke Yde Tordrup peger ligesom BUPL på Grethe Kragh-Müller og Dion Sommer, som har 1:3 og 1:6 som forslag til en minimumsnormering. ”Uanset tilknytningsstil har alle børnene brug for, at der er en tilgængelig voksen, der kan møde barnets søgen efter et voksent blik eller aktivt tilbyde tilbagemeldinger til de børn, der ikke søger kontakten på eget initiativ.” Ved for lave normeringer vil børn søge at regulere sig efter de andre børn i stedet for efter en voksen, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Der er brug for udviklende øjeblikke

Rikke Yde Tordrup argumenterer overbevisende for, hvorfor børn har brug for udviklende øjeblikke. Det er i de øjeblikke, at udviklingen får et løft. Man kan også sige, at der er brug for Udviklende øjeblikke, altså for bogen. Den udmærker sig ved at være både en fagbog om børns udvikling og en debatbog, som sætter fingeren på det ømme punkt: At børn behøver tilstrækkeligt med veluddannede og personligt velfungerende pædagoger.

Truslen mod udviklende øjeblikke er vokset, siden Udviklende øjeblikke udkom første gang for fire år siden. Derfor er det både rigtigt og vigtigt at tilføje et kapitel om, hvor man skal sætte ind for fortsat at kunne tilgodese børns udvikling også på dette felt.

Udviklende øjeblikke
Rikke Yde Tordrup
Akademisk Forlag 2019
272 sider

Julen står i bøgerne

December er en tid, hvor der læses ekstra mange bøger. Gerne bøger, som handler om vinter og jul. I år er der udkommet mange gode julebøger. Her omtaler vi en række af årets bøger, som egner sig til at læse i tiden op til jul. Både i dagtilbud og i hjemmet.

Julen står i bøgerne er en artikel, som oprindeligt blev trykt i Børns Hverdag 6-2019. Læs artiklen i sit oprindelige layout her.

Det er slet ikke så enkelt at vælge den rigtige bog til oplæsning i børnegruppen. Der er en lang række hensyn, man skal tage:

  • Passer sproget, handlingen, temaet og eventuelle illustrationer til aldersgruppen?
  • Har kapitlerne en tilpas længde, så det er realistisk at læse ét pr. dag?
  • Hvor mange kapitler er der? Mange julehistorier har 24 kapitler.

Hvor 24 kapitler lyder som det helt rigtige i en julehistorie, så giver det udfordringer i et dagtilbud. I år har december fx kun 15 hverdage inden jul, hvis man ikke tæller den 23. og 24. december med, hvor mange af børnene er gået på ferie.

Frit efter klassikeren

Engelske Michael Morpurgo har netop 15 kapitler i sin højtlæsningsbog, Snemanden, som tager afsæt i Raymond Briggs’ billedbog af samme navn fra 1978 (og tegnefilmen fra 1982). I højtlæsningsbogen bliver Jacob inspireret af sin yndlingsbilledbog og laver en snemand, som er ”fantastisk; den største og bedste snemand, Jacob nogensinde har set!”

Også danske Kasper Hoff har taget fat på en klassiker. I 1977 var tv-julekalenderen på monopolet DR Ole Lund Kirkegaards Kikkebakke Boligby (genudsendt 1985). Hvor tv-udgaven ikke levede op til Jullerup Færgeby og Vinterbyøster, som er lavet i samme karakteristiske stil, har bogen nogle kvaliteter, som nok skal sikre en ”genudsendelse” flere år frem. Et vanvittigt persongalleri og mange, mange gentagelser både af replikker og handling gør bogen både sjov og til at følge også for børnehavens yngste. Mette-Kirstine Baks hundredvis af illustrationer vil vække jubel hos børnene, om end det nok skal irritere en del højtlæsere, når ”Vi vil se tegningen!” lyder midt i den spændende historie.

Der er ikke så meget jul i Kikkebakke Boligby. Moster Esmaralda skriver ganske vist i sine hyppige postkort, at hun kommer til jul, men vi skal helt frem til kapitel 21, inden sneen kommer. Og inden moster Esmaralda kommer.

I 2012 sendte DR1 Wikke & Rasmussens Julestjerner, og den bliver genudsendt i år. Om den også får klassikerstatus, kan man kun spå om, men det er med god timing, at den nu udgives som bog til højtlæsning, genfortalt af Kim Langer. Så kan man jo sammenligne de to fortolkninger af historien om Sus, som venter en lillebror til jul. Mor (med det passende navn Maria) har en ”kuglerund” mave, og hele familien kører til ”Udkantsdanmark”, fordi far (John) har arvet Blomsterland af sin grandonkel (Julius). Som man kan høre, er Julestjerner ikke ligefrem politisk korrekt og ordblomsterne står i kø. Fx kører Den store gravedyst på kanal 24. Der dog også plads til at liste lidt seriøs viden ind om bl.a. Santa Lucia og Geminiderne.

Disney classic

Det er svært at komme uden om Disney, når man siger jul. Carlsen har udgivet Fra alle os til alle jer med ”alle klassikerne fra Disneys Juleshow”. Det vil sige Peter Pan, Bambi, Pinocchio, Aristocats, Askepot, Snehvide og de syv dværge og Lady & Vagabonden. Det er tegnefilm fra Disneys første guldalder, som er omsat til billedbog. Snehvide blev filmatiseret af Disney i 1937, og den nyeste historie er Aristocats fra 1970. Det bærer historierne også præg af. Kønsroller og andre værdier holder ikke til en nærmere pædagogfaglig undersøgelse i 2019, men så meget større er skæret af gamle dage og bedstemorhygge.

Hvis man vil have lidt nyere historier fra Disney, kan man vælge 5 minutter i jul, hvor historierne modsat i Fra alle os til alle jer handler om jul. Her kan vi også møde Peter Pan, Lady & Vagabonden, Pinocchio og Askepot, men ikke i de originale, klassiske, historier. Og der er også kapitler med nyere Disney-figurer som WALL-E og Bumle (fra Biler).

Filmen støtter læsningen af bogen

Ligesom Disneys Juleshow er fast indslag i julens tv-program, er en eller flere film i Alene hjemme-tetralogien det også. Endnu en ”baseret på”-billedbog er Alene hjemme, illustreret af Kim Smith. Kevin efterlades, da familien tager på juleferie. Da den Palle alene i verden-agtige eufori har lagt sig, må han tage kampen op med de to indbrudstyve, Marv og Harry.

Bogen står ikke så godt alene. Der er lidt for mange løse ender og ubesvarede spørgsmål. Men har man set filmen, er bogen et godt supplement og kan give anledning til at genopfriske højdepunkterne.

Seriefigurer holder også jul

Sallys far er kendt fra seks tidligere bøger, og nu har vi også Sallys far kringler julen. Den pinlige og kiksede far handler ofte, før han når at tænke. Juletræet er for højt, så han saver næsten halvdelen af, da han kommer hjem. Vel at mærke er det toppen af juletræet, der ryger ud igen. Da farmor og farfar og mormor og morfar kommer med masser af gaver, bliver det alligevel jul. Så betyder det ikke noget, at der kom sovsekulør i risalamanden, at Sallys far har glemt mandlen (mandelgaven går bare til den, der har mest ondt i maven), og at der går ild i juletræet.

Dina Gellerts serie om Ella og Ollie har også fået en 7’er: I Ollies julegave følger vi juleforberedelserne, som de ser ud for et børnehavebarn. Julekalender, kalenderlys, juleklip, julebagning, julepynt. Man kan roligt sige, at der er lidt mere styr på det end hjemme hos Sally! Ollie får også besøg af familien, og hos ham er risalamanden hvid. Der er ovenikøbet en mandel både i hans og i lillesøster Ellas portion ”ligesom sidste år”. Og da Julemanden har været der, har mor og far endda en ekstra gave til Ollie. Han har allerede smugkigget gennem nøglehullet og set far pakke en papkasse med et billede af en kaffemaskine ind, men den forventede skuffelse bliver afløst af jubel, da der er noget helt andet i papkassen.

Nyillustreret og revideret

Hanne Hundiges jul fra 2002 er kommet i år med Thomas Hjorthaabs illustrationer. Nu er vi tilbage ved højtlæsningsbøger med 24 kapitler. Rigtigt genialt lavet, at hvert kapitel begynder med et billede af et kalenderlys, som naturligvis bliver kortere for hvert kapitel, der går. Hanne Hundiges jul er sjov både for børn og voksne. Hannes to hunde hedder Frederik og Mary og bliver kaldt kronprinsparret. Hendes onkel Bobby Brun fra Slagelse Syds Lokalcirkus er en nisse. Og Hanne kan slet ikke vente på, at det bliver jul. ”Er det jul?” lyder indledningsreplikken til kapitel 1, hvor der stadig er 162 spændende sider til juleaften.

Bøger nævnt i artiklen:

5 minutter i jul af adskillige forfatter og illustratorer. Carlsen 2019.
Alene hjemme, illustreret af Kim Smith. Carlsen 2019.
Fra alle os til alle jer. Carlsen 2019.
Hanne Hundiges jul af Thomas Lagermand Lundme og Thomas Hjorthaab. Carlsen 2019.
Julestjerner af Kim Langer og Thorbjørn Christoffersen. Carlsen 2019.
Kikkebakke Boligby af Kasper Hoff og Mette-Kirstine Bak. Gyldendal 2019.
Ollies julegave af Dina Gellert. Carlsen 2019.
Sallys far kringler julen af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen. Carlsen 2019.
Snemanden af Michael Morpurgo og Robin Shaw. Carlsen 2019.

Om forfatteren:

Bjarne W. Andresen er pædagog og master i børnelitteratur. Litteraturredaktør og boganmelder på paedagogen.dk og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

To særlige børnebøger fra 2019

I år er der kommet to børne- og ungdomsbøger, som i særlig grad giver læseren et indblik i, hvordan livet med en diagnose kan opleves. Bøgerne er meget forskellige, ligesom livet for deres hovedpersoner også er det.

Artiklen har været bragt i Specialpædagogisk Månedsblad nr. 196, november 2019 og kan læses i sit oprindelige layout her.

Kathrine Assels’ bøger er ofte skrevet med en skæv vinkel, gerne med et strøg af eventyrlig magi. I Mester Ester er det ikke noget eventyr at være hverken Ester eller hendes forældre. Nogen vil sige, at Ester har en livlig fantasi. Men det har hun ikke. Det er tværtimod sådan, at Esters fantasi har Ester. Trods elementer af OCD, psykose og/eller autisme forsøger hun efter bedste evne at leve op til de forventninger, især hendes mor har. Bare sådan noget som at komme op om morgenen og af sted til tandlægen. Der er mange forhindringer: Ester ser fx ”blodspor i snavset sne”, fordi blåbærrene bliver mast i havregrøden.

Krigsknappen

Første del af bogen beskriver tiden fra kl. 7.15, hvor Ester bliver vækket, til kl. 7.46, hvor hun stiger ud af bilen i et kryds, uden at hendes mor opdager det. Det er nemlig meget vigtigt for Ester at lede efter den knap, hendes mor har smidt ud. Knappen har Ester fundet dagen inden og døbt ”krigsknappen”, fordi hun forestiller sig de to sider af knappen som to parter i en krig. Når hun har genfundet knappen, kan hun hjælpe knapfolket om på stofsiden af knappen, hvor der er fred og ro.

Esters søgen leder hende til genbrugspladsen, hvor anden del af bogen udspiller sig. Her møder hun en hjemløs mand, og han får en god relation til hende, fordi han modsat moren giver sig tid til at høre på Esters historier. Det lykkedes endda at ændre hendes foretagende til at finde en fredsknap i stedet.

Den fremadskridende fortælling i første del af Mester Ester bliver afbrudt af kapitler, som fortæller læseren, hvad der foregår inde i hovedet på Ester. Alt det, som moren ikke ser. Vi får fx at vide, at tabet af knappen åbner et hul i Esters mave. ”En bundløs brønd, en nedadvendt hvirvelvind, et uendeligt mørke. Sådan kan man bedst beskrive hullet. Nogle gange forsøger Ester at fylde det op ved at spise efterladte madrester, hun finder på gaden. Ikke så meget fordi hun har lyst, men mere fordi noget i hende siger, at hun skal. At hun på én eller anden måde kun kan fylde hullet op sådan. Måske også lidt fordi hun ved, at det ville være noget af det værste, hendes mor kunne forestille sig, ud over at komme for sent.”

Den døde hund

Også Christoffer i Den mystiske sag om hunden i natten må ud og lede. Inden da finder han naboens hund med en havegreb gennem maven. Hvor Ester ikke har nogen klar diagnose, har Christopher Aspergers syndrom og går på en specialskole. Hans lærer, Siobhan, er en stor hjælp, især da Christopher beslutter at nedskrive sin efterforskning for at finde ud af, hvem der slog hunden ihjel. ”Det her er en krimiroman,” fortæller han både Siobhan og læseren.

I det hele taget henvender han sig ofte direkte til læseren i lange (men relevante for læserens forståelse af Christopher) sidespor om, hvordan stjernebilleder er opstået, eller hvorfor man skal vælge en ny dør for at vinde en bil i det såkaldte Monty Hall-problem. ”Siobhan sagde at bogen skulle begynde med noget der fangede ens opmærksomhed. Det er derfor jeg begyndte med hunden. Jeg begyndte også med hunden fordi det var noget jeg havde oplevet, og jeg har svært ved at forestille mig noget jeg ikke har oplevet.”

Christophers efterforskning leder ham til en kasse med breve fra den mor, som han ellers havde fået at vide døde to år tidligere. Nu drager han til London for at finde ud af sandheden om sin mors skæbne. Det er en vanskelig rejse, når man som Christopher har det svært med høje lyde og forsøger at undgå alt, der er gult.

Detaljerne gør forskellen

For både Mester Ester og Den mystiske sag om hunden i natten gælder, at de har mange detaljer med, som jeg genkender fra mit arbejde som støttepædagog. Ester og Christopher har hver deres særheder, som gør dem både elskelige og til tider uudholdelige at være sammen med. Det fine ved de to bøger er, at de fortæller om det fra hovedpersonernes synspunkt. Det kan godt være, at logikken er skæv og næsten umulig for andre at få øje på; men den er der.

Mester Ester kan bruges i Folkeskolens yngste klasser (til oplæsning). Man må vente nogle år mere med at bruge Den mystiske sag om hunden i natten, som har både mere skræmmende og tankevækkende elementer. Jeg ville gerne gøre begge bøger til obligatorisk læsning for professionelle, familier og andre, som omgås børn (og voksne) med Esters og/eller Christophers særlige tænkemåde. Det ville være dejligt, hvis alle børn med særlige behov var lige så velovervejede og velformulerede som Christopher (Mester Ester er fortalt i tredjeperson). Det ville gøre livet meget lettere for børnene, deres familier og de professionelle omkring dem. Indtil da er det en stor hjælp, at der skrives bøger som Mester Ester og Den mystiske sag om hunden i natten.

Mester Ester
Katrine Assels
76 sider
Jensen & Dalgaard 2019

Den mystiske sag om hunden i natten
Mark Haddon
288 sider
Høst & Søn 2019

Bjarne W. Andresen er pædagog, lærer og master i børnelitteratur. Han er støttepædagog på en folkeskole, formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, samt litteraturredaktør og boganmelder på www.paedagogen.dk.

Børns Hverdag 2019-5

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Næste nummer kommer december 2019.

Indhold (bl.a.):

4 Spring ind i det 21. århundrede
Gode bud på det 21. århundredes kompetencer i relation til den styrkede pædagogiske læreplan.

7 Vi skal gøre politikerne klogere
DLO har mødt den nye børne- og undervisningsminister.

8 Pædagogisk arbejde mellem datadrømme og hverdagstrylleri
Om at bygge bro mellem den forvaltningsmæssige og den praktiske verden og deres kulturer.

12 Børnebøger om naturen og naturglæde
Hvilken børnelitteratur kan man anvende i sit arbejde med naturpædagogik? Mulighederne er mange.

16 Konsulentnyt
Brush over af vedtægterne. Valg til bestyrelsen. Lov om webtilgængelighed.

20 Legekunst
Et projekt, hvor kunst og kultur møder børns leg, kreativitet og dannelse.

22 Lederens rolle for personalets udvikling og læring
Det vigtigste sted at begynde er at skabe et fælles mindset, en fælles kultur i institutionen.

24 Kreativitet i en digital hverdag
Et nyt filmisk værktøj vil koble sanselighed og teknologi.

27 DLO spørger: Hvad betyder vi for jer?
Brug 10 minutter på at udfylde et spørgeskema, og vær med til at skabe et bedre DLO.

28 Hvad skal der ske, når institutionen skal have ny leder?
Få DLOs konsulent Thinne Nielsens gode råd om lederskifte.

Børns Hverdag 2019-4

Børns Hverdag 2019-4.

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.




Indhold:

4 Det bevidste valg ind i et risikofyldt legeunivers

Hvorfor er det vigtigt og hvordan kan vi gøre?

8 Børns perspektiver gør pædagoger bedre

Hvordan laver I børneinterview og hvordan forbedrer det praksis?

10 Udviklende øjeblikke er truede

Hvorfor lave normeringer og digitalisering er problematisk – og hvad du kan gøre.

12 Billedbogen tager barnets perspektiv

Forslag til gode billedbøger til vuggestue og børnehave. Læs også artiklen her.

14 Det ”gode” børneliv

Ole Henrik Hansen udfordrer vores forståelse af “det gode”.

16 Fra børnemiljø til læringsmiljø

Læs om ændringer i lovens begreber.

18 Tryg tilknytning afgørende for børn i daginstitutioner

Barnet skal mødes af voksne med faglig viden, som er følelsesmæssigt velfungerende og evner tilknytning.

22 Giver dokumentation af dagtilbud bedre kvalitet?

Debat på Folkemødet om tretten fokusområder og syv pejlemærker.

24 Børn trives, når de har indflydelse på deres hverdag

Der er kommet en ny antologi om trivsel i daginstitutionen.

26 Vi har så mange blinde vinkler

– når vi bliver fanget i svære situationer.

29 DLO tilbyder

Derfor er et medlemskab af DLO vigtigt for dit dagtilbud.

Billedbogen tager barnets perspektiv

God børnelitteratur giver barnet mulighed for at blive klogere på sin egen hverdag. Den tager afsæt i den forståelse, barnet har af sig selv og andre. Den løfter barnet en lille smule og bidrager dermed til udvikling, læring og dannelse. Vi giver her nogle eksempler på billedbøger, som gør netop det.

(Artiklen er udgivet i Børns Hverdag nr. 4-2019. Den kan læses i sit oprindelige layout her.)

Der er mange billedbøger, som beskriver 0- til 6-åriges hverdag. Kunsten er at gøre det i børnehøjde. Historisk set var de første børnebøger i Danmark opdragende, moraliserende og skrevet for at gøre børn så voksne som muligt. Hvis børnene i bøgerne ikke gjorde, som forældrene sagde, gik det dem ilde. Den meget kendte Den store Bastian var en parodi på den type bøger og ikke (som de fleste tror) endnu et eksempel på bøger til skræk og advarsel, de såkaldte børnespejle.

Frede vil ikke være med til mandag

Mandag kan være svær både for forældre og børn. Hverken Fredes far eller mor har stor succes med at få ham i børnehave, og de større søskendes velmenende trøst om, at det er værre at gå i skole, hjælper heller ikke. Han vil bare ligge på sofaen, se film og spise noget lækkert. Indtil han bliver mindet om legekammeraten i børnehaven. Så skynder han sig af sted, for ”ellers er det synd for Selma!”

Alberte i børnehave – jeg vil kun lege med Sofie

I denne bog er vi kommet hen i børnehaven. Konflikten er det klassiske trekantsdrama, at Alberte vil lege med Sofie, men Sofie vil hellere lege med en anden. I dette tilfælde endda flere andre. Og Alberte vil helst have Sofie for sig selv. Formiddagen giver ikke nogen løsning, og pædagogens velmenende forsøg hjælper ikke. Indtil Sofie bliver hentet, og Alberte kommer i leg med nogle andre. Så åbner Albertes verden sig og bliver større end kun at dreje sig om hende og Sofie. Om aftenen er der fest. Nu kommer Sofie også med ”Vi kan lege alle sammen!”, som et af barnet udtrykker det.

Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And

De fleste bøger om børns hverdag har børn i (hoved)rollerne. En del bøger benytter sig dog af antropomorfe dyr, altså dyr med menneskelige egenskaber. Det kan børnene som regel sagtens håndtere. De kender det fra store dele af Disney-universet. Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And er især til de ældste i børnehaven på grund af sine detaljerede tegninger og lidt mere komplekse handling. Også her er det er trekantsdrama, hvor den gennemblødte And invaderer Mis og Mus’ hus og vinder Mis’ hjerte – til stor irritation for Mus. Mus får And af vejen, men hjemsøges af dårlig samvittighed og må selv en tur ud i det dårlige vejr for at finde And.

Ka’ selv – ka’ du?

Her kan vuggestuebørn også være med. Med vers, en ledsagende opfordring til aktivitet og farverige illustrationer fortæller bogen om en række hverdagssituationer, hvor børn møder udfordringer: Hælde mælk op, tage tøj på, vinke farvel, gå på række, klatre osv. osv. Der er forslag til, hvordan man arbejder pædagogisk med bøgerne, fx: ”Leg, at I vasker jer. Find evt. en vask og prøv at åbne for hanen, og vask hænder og ansigt. Tal om, hvad I gør om morgenen. Kan børnene selv nå op til vasken?”

Litteraturliste:

Alberte i børnehave – jeg vil kun lege med Sofia. Line Kyed Knudsen (tekst) og Jan Solheim (illustration). Carlsen 2018.

Frede vil ikke være med til mandag. Trine Bundgaard (tekst) og Charlotte Pardi (illustration). Gyldendal 2018.

Ka’ selv – ka’ du? Lotte Salling (tekst) og Mette-Kirstine Bak. Carlsen 2018.

Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And. Rasmus Bregnhøi (tekst og illustration). Gyldendal 2019.

Alle bøger er i handlen og kan lånes på biblioteket. Med undtagelse af Ka’ selv – ka’ du? indgår de i en serie, hvilket gør læsningen lettere for børnene, da de allerede kender nogle af karaktererne.

Børns Hverdag 2019-3

Børns Hverdag 2019-3

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold:

4 Hvor skal jeg rette mine frustrationer hen?

Selv om man gør alt, hvad man kan, er det svært at få enderne til at mødes.

7 Valgkampen – en unik mulighed for at styrke fokus på daginstitutionerne

DLO giver dig mulighed for at deltage aktivt i valgkampen.

8 Gode daginstitutioner har vi glæde af hele livet

Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fortæller, hvad forskningen siger om normeringers betydning for kvalitet.

10 Makerspace og 3D-print møder hammer og søm

To institutionsledere mødes i samtale om deres vidt forskellige pædagogiske udgangspunkter – og finder til enighed.

14 Udviklingsprojekt styrker faglighed og inklusion

Anvendt adfærdsanalyse i almene dagtilbud.

16 Konsulentnyt

Daginstitutionens rolle, når mor og far er skilt.

Dokumentationsmateriale fra EMU.

18 Det handler om børnenes fremtid

Københavns Kommunes børne- og ungeborgmester besøger en børnehave.

21 Det gode forældresamarbejde

Successer fra fire års eksperimenter med at inddrage forældrene på nye måder.

22 Rooftop – growing with af view

 – hvordan man starter en institution på toppen af Danmarks største indkøbscenter.

24 Faglig ledelse af pædagogisk udviklingsarbejde

Hvad kendetegner høj kvalitet i dagtilbud?

26 Selveje sikrer indflydelse og frihed!

Der er mange kvaliteter ved at være selvejende. Både for børn, personale og forældre.

Den mystiske sag om hunden i natten

Mark Haddon
Oversat af: Christian Bondegaard
288 sider
Høst & Søn 2019

Christopher på 15 år, 3 måneder og 2 dage har Aspergers syndrom og er meget hårdt ramt af det. Hans hverdag på specialskolen og sammen med sin far rives ud af sine faste rammer, da han finder naboens hund, som ligger på græsset med en havegreb gennem sig. Han nedskriver sine oplevelser med at opklare den mystiske sag, og det er denne tekst, læseren sidder med.

”Det her er en krimiroman.” Sådan opfatter Christopher selv sin bog. Specialskolelæreren Siobhan vejleder ham i at skrive den bog, som prætenderet bliver til Den mystiske sag om hunden i natten. Hun hjælper ham også med stavefejl og grammatik, men åbenbart ikke med kommasætning, som citat måske viser: ”Siobhan sagde at bogen skulle begynde med noget der fangede ens opmærksomhed. Det er derfor jeg begyndte med hunden. Jeg begyndte også med hunden fordi det var noget jeg havde oplevet, og jeg har svært ved at forestille mig noget jeg ikke har oplevet.” Lige på det punkt er Christopher dog unødigt beskeden, for hans forestillingsevne overvinder de begrænsninger, Aspergers syndrom giver ham.

Fx kan Christopher ikke lide brune ting. Gule biler betyder dårlige dage (og røde biler bringer godt med sig). Han regulerer sit liv med en lang række regler og rutiner, som gør det svært for ham at komme rundt. Og komme rundt – det gør han i Den mystiske sag om hunden i natten. Først i nabolaget, hvor han efterforsker drabet på hunden. Og da han finder en kasse med breve, som hans mor har sendt fra London, tager han på den lange rejse dertil. Han mistede sin mor to år tidligere, hvor han fik at vide, at hun pludselig kom på hospitalet og døde kort efter.

De mange detaljer om Christophers måder at opleve verden på gør Den mystiske sag om hunden i natten til obligatorisk læsning for alle, som omgås børn (og voksne) med Aspergers syndrom og andre former for autisme. Som støttepædagog har jeg oplevet flere børn i de samme vanskeligheder som Christopher. Jeg kan ikke lade være med at ønske, at alle var lige så velovervejede og velformulerede som ham. Det ville gøre livet meget lettere for børnene, deres familier og de professionelle omkring dem.

Jeg-fortælleren Christopher stopper af og til sin historie for at forklare læseren om, hvordan stjernebilleder er opstået, eller hvorfor man skal vælge en ny dør for at vinde en bil i det såkaldte Monty Hall-problem. En del af disse forklaringer har han fra føromtalte Siobhan.

Generelt er forholdet mellem Christopher og naboer, familie og andre bipersoner beskrevet meget stærkt. Især – eller netop – fordi de er beskrevet gennem Christophers oplevelse af relationerne. Det er fx op til læserne at fortolke, hvad der helt præcis skete den aften, hvor Far bliver vred over, at Christopher mod farens ønske stadig taler med naboerne om drabet af hunden: ”Far havde aldrig taget mig i armen på den måde. Mor havde sommetider slået mig for hun havde et meget hidsigt temperament, hvilket vil sige at hun lettere blev hidsig end andre mennesker og oftere råbte højt. Far var mere afbalanceret hvilket vil sige at han ikke så let blev vred og ikke så ofte råbte højt. Så jeg blev meget overrasket da han greb fat i mig. Jeg kan ikke lide når folk tager fat i mig. Og jeg kan heller ikke lide at blive overrasket. Så jeg slog ham ligesom jeg havde slået politimanden da han havde grebet mig i armen og løftet mig på benene. Men Far slap mig ikke og han råbte. Og jeg slog ham igen. Og så vidste jeg ikke længere hvad jeg gjorde. Der er et kort stykke tid som jeg ikke har nogen erindring om. Jeg ved at det kun var et kort stykke tid for jeg så på mit ur bagefter. Det var som om nogen havde slukket for mig og tændt igen.”

Den mystiske sag om hunden i natten er en genudgivelse, hvor teksten er uændret. Da jeg læste den første gang i 2014, skrev jeg ”Det er den bog, der har rystet mig mest i år.” Jeg kan konstatere, at den er lige så vidunderligt rystende ved genlæsning. Den mystiske sag om hunden i natten ændrer for altid Christophers liv. Ligesom bogen om sagen vil ændre mange læseres.