Forfatterarkiv: Bjarne W. Andresen

Smukke & lille skat

Smukke & lille skatSmukke & lille skat

Pia Ryding
234 sider
Skriveforlaget 2017

 

 

Der er de senere år kommet mange selvbiografiske bøger om dårlige barndomme. Smukke & lille skat adskiller sig fra de fleste af sine forgængere på to væsentlige punkter. Det ene punkt er, at ”dette er en glad bog”, som Pia Ryding indleder med. Den fortælle også om de gode, rørende og glade øjeblikke i to søstres barndom. Det andet punkt er, at den har litterære kvaliteter, som hæver sig over en del autofiktion.

De to halvsøster, Pia og Mille, har hver sin fortællestemme. Grafisk ser man forskellen ved, at kapitlernes titler er sat med forskellige skrifttyper, og at der er tilføjet en sommerfugl i Milles kapitler. Den samme sommerfugl, som er placeret over Milles hjerte på forsidebilledet.

Den minimale grafiske nuance står i kontrast til en enorme forskel i de to pigers oplevelse af en barndom med overgreb og omsorgssvigt. De beskriver deres fælles bror forskelligt. Mille fortæller, at han altid får sin vilje ved at brokke sig, mens Pia husker ham som mere udspekuleret, så han snyder sig til at få ret – og fred. De forskellige billeder af broren afspejler forskellen i alder på de to søstre, og det er endnu et godt greb i bogen.

Mere alvorlig er afstanden mellem Milles naive fortællinger om oplevelser med sin far og Pias beskrivelse af (samme) stedfar, som kalder på afsky og væmmelse. Det er gennemført rystende at se forskellene i de to fortællestemmers minder.

Der bliver ikke peget fingre i Smukke & lille skat. Det er ikke Samfundets skyld. Det er ikke forældrenes egen dårlige barndom, der har givet dem dårlige forældreevner. Det er ikke svigt fra pædagoger, lærere, sagsbehandlere mm. Efterskriften siger det meget rammende: ”Jeg var i tvivl, da jeg var helt ung, men jeg er ikke i tvivl længere. Jeg ved, at mine forældre elskede og elsker mig, men nogle gange er det bare ikke nok. Man skal også kunne passe ordentligt på sine børn – også selv om det ikke er rart for en selv.”

Pia Ryding fortæller i et sprog, som nærmer sig det neutralt beskrivende. Læseren sidder tilbage med en følelse af, at her er det gået helt galt. Men hvem var det lige, der skulle have både indblik og overskud til at standse katastrofen?

Nogle gange skal der et sammenfald af ulykkelige omstændigheder til, for at ulykken indtræffer. Og nogle gange skal der en rigtig indsats til for at standse ulykken. ”Man skal aldrig vente, det gode tidspunkt kommer aldrig. Måske skal tingene fortælles til de sociale myndigheder, måske politiet. Og det er ok; det er deres job at gøre noget ved det. Gør de ingenting, så fortæller man det bare igen og igen, finder en allieret, en ven, en voksen. Indtil nogen hører dig. For til sidst er der altid en der lytter.” Jeg håber, der er mange, der lytter til, hvad Smukke & lille skat har at fortælle.

Smukke & lille skat skal læses af unge for i al sin forfærdelighed at vise, at ”der er nogen, der har det som mig” eller ”Der er nogen, der levet et helt andet liv end mit.” Den skal også læses af fagpersoner, fordi svigt kan have mange ansigter, og vi skal vide, hvad vi skal kigge efter.

Anmeldelsen har også været bragt på Pædagogen.

Valget

ValgetValget

Sarah Engell
352 sider
Carlsen Puls 2017

 

 

Sarah Engell har i sin nyeste bog skrevet om en karakter, som ellers er lidt for usynlig i YA (Young Adult): Xenia Bang er smuk, intelligent, handlekraftig og har et godt forhold til sine forældre. Alligevel – eller netop derfor – er det ikke uproblematisk at være nyvalgt formand for Etisk Ungdom og kæmpe for at blive folketingskandidat for Etisk Parti, når hun om kort tid fylder 18 år.

Xenia er en mere rund karakter, end hun umiddelbart lyder til. Hendes store dilemma er at vælge mellem at bevare sit anarkistiske aktionsmønster og at optræde tilpas politisk korrekt til at kunne være med centralt i spillet. Indtil hun har valgt side, ved Etisk Partis karismatiske leder ikke, om han tør satse på hende. Hvis Xenia fejler, står Vinca klar til at tage pladsen. Vinca tabte formandsvalget i Etisk Ungdom til Xenia.

Vejen mod Folketinget bliver for alvor sat på prøve, da Xenia møder Lilas, som er en uledsaget flygtningepige fra Syrien. Lilas er syv år og er kommet væk fra sin familie. Hendes bror er død, hendes storesøster er muligvis havnet i Sverige, og forældrene har hun efterladt på flugten.

Der er to fortællespor i Valget. Xenias fylder det meste, hvis man tæller siderne. Lilas’ fortællespor er korte kapitler, som er sat med en skrifttype og et sprog, som i første omgang får læseren til at tro, at det er kopier af gamle bøger, måske 1001 nats eventyr. De to fortællespor har i begyndelsen tilsyneladende ikke noget med hinanden at gøre, men mod bogens slutning har de nærmet sig hinanden og fortæller om de samme begivenheder.

De to karakterer, Xenia og Lilas, har levet et liv fjernt fra hinanden, ikke kun geografisk. Nu kommer de til at ændre hinandens liv radikalt. Xenia finder ud af, at hun må betale en høj pris, hvis hun vil følge sine idealer. Hun bliver truet på livet af en højreekstremistisk gruppe, Thors Soldater, hvor en af de mest aktive viser sig at være en bror til Xenias veninde. Veninden er skyld i, at Xenia taber sin første store tv-duel med formanden for Nyliberalistisk Ungdom. Her bliver hovedpersonens rummelighed sat på en alvorlig prøve.

Lilas har mistro til autoriteter og fremmede mennesker. Mistroen er kommet dels af hendes erfaringer på flugten, dels af de råd, hendes mor gav hende før flugten fra Syrien. De råde har bragt hende helt til Danmark, men nu må hun vise tillid for at komme videre. Hvem kan hun stole på? Og kan Xenia leve op til den tillid, Lilas viser hende?

Xenias forældre er frivillige på et hospital i Syrien. De har på mange måder de samme idealer som deres datter, og de har muligheder for at handle mere direkte på dem. Da far kommet til skade, vender de hjem og må reagere på hærværk på deres hus og dødstrusler mod deres datter. Der er forskel på at hjælpe i en krig, man kan forlade igen, og at håndtere, at krigen foregår i egen baghave – helt bogstaveligt.

Farmor spiller også en stor rolle i Valget. Hun er et lidt humoristisk indslag og har f.eks. ikke styr på mobiltelefonen, men får alligevel lavet en ret god video af en af Thors Soldater. Hun træder også til med mad, råd, støtte og bil, når det kræves.

Mod slutningen af bogen må Xenia træffe sin afgørelse. Partiets spindoktor udtrykker det sådan: ”Enhver politiker skal på et tidspunkt vælge mellem succes og samvittighed.” Skal Xenia gå efter den politiske karriere, hvor hun kan betyde noget for mange mennesker? Eller skal hun følge sin samvittighed og redde det ene menneske, som har så hårdt brug for hjælp?

Læseren står tilbage med spørgsmålet: ”Hvad ville jeg selv have valgt?”

Valget skiller sig ud fra de fleste YA-romaner ved ikke at have sex som tema. Der er ingen kærestepar i bogen, og Xenia opdager ikke, at nogen flirter med hende. Hendes veninde og læseren er de eneste, der opdager det. Der er ingen selvskadende adfærd hos hovedpersonen, og hun får sine kick af at stå på talerstolen, ikke af at tage stoffer. Derfor vil Xenia vække genkendelse hos en gruppe læsere, som ellers kan have svært ved at finde identifikationsfigurer, som har handlekraft og refleksionsevne på samme tid. Det er dejligt befriende.

Læs undervisningsmateriale og de tre første kapitler her.

Valget er også anmeldt på Pædagogen.

BØRNS hverdag 2017-8

BØRNS hverdag 2017-8

Jeg er redaktør på BØRNS hverdag, som udgives af DLO

Man kan være medlem både som institution og som personligt medlem. Det sidste koster 327 kr. om året. Institutioner betaler forskelligt kontingent afhængigt af institutionstype. Læs mere her.

Hvis man er interesseret i at bidrage til bladet kan man kontakte mig på boernshverdag@bjarnewandresen.dk.

Nr. 8 er udkommet og kan hentes som pdf her.

Bladet kan også hentes som epaper her, hvor man også kan hente de enkelte sider, hvis man kun ønsker at downloade enkelte artikler.

Indhold

2 Leder

Hvordan skaber vi fred i vores børns liv?

4 Følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne i vuggestuen

Artikel ud fra forskningsprojektet af samme navn.

6 Den nye tids 4 lederkompetencer

Pædagogisk ledelse.

8 Sønderborg Kommune satser på dagtilbuds- og skoleområdet

Nye regler i Sønderborg.

10 Den gode barndom

Boganmeldelse.

11 Arrangementskalender og kursuskatalog

Lige til at hive ud af bladet.

15 Gø med os

Klumme.

15 Har du hørt?

Søg tilskud.

16 Alt for store voksne men ingen øjne

Hvad sker der, når børn ikke bliver set?

17 Nye kasser til legepladsen

DLO undersøger et nyt produkt.

18 Brug cykelleg til at styrke sprog, motorik og personlige kompetencer

Cyklistforbundet giver gode ideer til aktiviteter.

21 Mere end hver fjerde virksomhed har oplevet it-kriminalitet

Det sker også i institutioner.

22 Portræt af en leder

Jakob Stenmann Hansen fra idrætsinstitutionen Trekanten.

 

 

 

Etiske udfordringer på pædagoguddannelsen

Etiske udfordringer på pædagoguddannelsen

VIA og BUPL Århus samarbejder om et modul på pædagoguddannelsen. Tre pædagoger har lagt cases og krop til videofilm, hvor de studerende præsenteres for etiske dilemmaer fra praksis.

(Artiklen er udgivet i Århus Pædagoger nr. 5-2017 og kan læses i sit oprindelige layout her.)

e studerende fik et par uger til at arbejde med dilemmaerne og sluttede modulet med en fremlæggelse.

De tre pædagoger havde mulighed for at overvære fremlæggelsen, og her deler Bjarne W. Andresen sine oplevelser med forløbet.

Det var spændende, hvad 24 studerende havde fået ud af at arbejde med ”mit” dilemma, hvor to børn var oppe at skændes. Et tredje barn forsøgte at blande sig/mægle og blev sparket. Casen kan læses her: www.bjarnewandresen.dk/sparringssamtaler-med-boern.

Sådan var fremlæggelsen

Vi tre pædagoger mødtes med tre undervisere og gik til hver vores lokale. Hos mig var der seks grupper, som fremlagde: Nogle brugte PowerPoint, andre havde lavet tegninger. Nogle læste op, andre talte frit fra leveren. En enkelt gruppe havde lavet et mini-skuespil med et personalemøde. Desværre måtte underviseren gå efter de første par fremlæggelser. Derfor var der kun nogle af de studerende, der fik hans feedback på deres fremlæggelse.

Der blev ikke lagt så meget vægt på, hvad de studerende ville have gjort i pædagogens sted, fokus skulle være på etiske overvejelser, som ligger før beslutningen om handling.

Da jeg ikke har fulgt undervisningen, som gik forud, kan jeg ikke bedømme kvaliteten af fremlæggelserne i forhold til faglige mål. Derimod kan jeg lade mig imponere over bredden af den måde, de studerende havde angrebet casen. Nogle handlingsforslag lå ud over, hvad man kan nå i en travl hverdag, men intentionerne bag var gode nok.

Hvad skal man tænke over?

Jeg kunne genkende mange af pointerne fra mit eget arbejde: De enkelte børns behov. Trøst, at dæmpe frustration, at give mulighed for at vende tilbage til gruppen/klassen osv. Det er vigtigt, at der er voksne til stede – også (eller måske især) i frikvartererne. God kommunikation mellem lærere og pædagoger. Børnene har behov for at bearbejde deres indtryk bagefter. Er det bedst at tale med dem samlet eller en ad gangen? Hvornår forældre skal informeres – hvor mange forældre og hvor meget skal de vide? Retfærdighed, empati og værdighed er værdier, man kan have sig for øje.

Teorierne bag

De studerende havde naturligvis arbejdet meget med Jørgen Husted, som bl.a. har skrevet Etik og værdier i pædagogisk arbejde (Hans Reitzels Forlag, 2015). Nytteetik, pligtetik og dydsetik lærte jeg ikke om, da jeg uddannede mig til pædagog, men nu har 8. klasse om det på den skole, hvor jeg arbejder. Det er glædeligt, at etikken på den måde bliver en del af hverdagen både på pædagoguddannelsen og i Folkeskolen.

Derimod genkendte jeg både Rosseau og Piaget fra min egen studietid. Det forventes, at den studerende kan sammenligne teorier, som ikke umiddelbart har noget med hinanden, og sætte dem ind i den samme ramme. Det sker også for andre pædagogstuderende, jeg har i hvert fald mødt det i mit arbejde som både censor og medbedømmer på pædagoguddannelsen.

Hvad har selve forløbet givet?

Det er spændende at være med i et samarbejde mellem uddannelse og praksis, i dette tilfælde mellem VIA og BUPL. De studerende var taknemlige for at kunne spille sammen med en pædagog fra ”den virkelige verden”, og jeg fik bestemt også mange gode tanker med mig fra fremlæggelserne. Samtidig er det en øvelse bare at udvælge og formidle et etisk dilemma fra sin praksis, for det er i sig selv en overvejelse, hvilke oplevelser, man kan tillade sig at dele i et større forum.

BØRNS hverdag nr. 7-2017

Forside af BØRNS hverdag nr. 7-2017BØRNS hverdag nr. 7-2017

Jeg var redaktør på BØRNS hverdag nr. 7-2017. Læs bladet her.

BØRNS hverdag udgives af DLO – Daginstitutionernes LandsOrganisation. Man kan være medlem både som institution og som personligt medlem. Det sidste koster 327 kr. om året. Institutioner betaler forskelligt kontingent afhængigt af institutionstype. Læs mere her.

Hvis man er interesseret i at bidrage til bladet kan man kontakte mig på dlo@bjarnewandresen.dk.

Indhold

2 Leder

DLO går til kamp mod det kommunale opgavetyveri.

3 Årsplan

4 Vi lærer sprog

Dorte Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter fortæller om projektet Vi lærer sprog.

5 Et nyt ord hver uge

Sprogkalenderen er et gratis tilbud.

6 Børns drivkraft

Kom til DLOs efterårskonference.

8 Adfærdsproblemer i vuggestuen og børnehaven

Boganmeldelse og interview med forfatteren.

10 Interview med Sofie Münster

Du kan møde Sofie Münster på DLOs efterårskonference.

11 Privatkonference

Markedspladsen på DLOs konference var en succes.

12 Konsulentsiden

Fyraftensmøder.
Kontakt Institutionspsykologerne.
Kopimaskiner og printere: ny dom.
Opgavetyveri.
Skaf et medlem

14 Sådan får man en diagnose

Pædagogen har en vigtig rolle, når børn diagnosticeres.

16 Legepladsens pædagogik

Fyraftensmøder med Benny Schytte.

17 PIPU-uddannelsen

Institutionerne kan nu møde en ny type pædagogstuderende.

20 Mindre skæld ud – mere indflydelse

4-6 årige oplever, at de tit får skældud af de voksne i børnehaven.

22 Portræt af en leder

Anne Ladefoged deler sine erfaringer.

Jeg fik løbeglæden tilbage

LøbeskoJeg fik løbeglæden tilbage

I 2008 gennemførte jeg to maratonløb og et triatlon (på OL-distancen). Jeg var topmotiveret og sammenlignede turene med en hvilken som helst anden tur i skoven. Skader var et ukendt begreb, og jeg kom i flow, når jeg nåede over ca. en times løb.

Artiklen har været bragt i Forum Mentum og kan læses i sit oprindelige layout her.

Fra den ene dag til den anden tabte jeg lysten: Jeg kom i gang med at løbe, kom i form til ca. 10 km. – og stoppede så igen. Den dårlige cirkel gentog sig igen og igen. I år fandt jeg en vej ud.

Som barn var jeg ingen sportsmand. Fodbold interesserede mig ikke, og det var den sport, kammeraterne gik til. Jeg ville hellere læse eller kigge på små dyr i vandhuller. Det nærmeste, jeg kom regelmæssig motion, var cykelturene til og fra den nærmeste større by. Det var ikke tænkt som motion, blot en billig transportform, hvor jeg ikke var afhængig af at ”ramme” den eneste aftenbus, som kørte hjem ved 21-tiden.

Som voksen var det svømning, som i en periode fangede min interesse. Det blev en meditativ aktivitet. ”Nå, har du så tænkt en masse?” kunne jeg blive spurgt, når jeg kom op af vandet. Det havde jeg ikke! Jeg havde talt banerne: En, en, en osv., indtil jeg vendte, to, to, to osv., indtil jeg vendte igen … og så var jeg nået til 40 og havde taget dagens distance. For at få lidt udfordring ind i svømningen, tog jeg en årrække livredderprøven. Det gav mig noget at vide, at jeg kunne bestå den, for det var ikke noget, alle bare lige kunne gøre mig efter.

Sådan havde jeg det også, da jeg begyndte at løbe. Det var en god følelse at gennemføre det første halvmaraton. Følelsen blev endnu bedre, da jeg nåede op på de 42,195 km. Næste mål gik på at løbe længere, snarere end jeg ønskede at skære lidt af tiden.

Jeg løb gerne alene. Podcast i ørerne, ingen krydsende færdsel. Om det var lyst eller mørkt var ikke så vigtigt: Jeg var alligevel i min egen verden. Jeg deltog kun i løb over en vis længde. Det gav nogle fordele, at der var sørget for forplejning undervejs. De bedste løb var skovmaraton, hvor man i lange peroder har oplevelsen af at være alene af sted, fordi der er så få løbere med så langt mellemrum, at man ikke ser hinanden hele tiden.

Derfor undrede det mig også, at jeg pludseligt tabte lysten. En enkelt gang siden 2008 har jeg været i maratonform. Dagen inden det planlagde løb fik jeg desværre influenza, og så kom jeg ikke af sted.

Jeg skiftede motivation og dermed metode

Langt om længe har jeg fundet ud af, hvad der er sket: Tidligere blev jeg drevet af at opnå et højere og højere mål: 10 km., halvmaraton, maraton. Udsigten til måske at kunne løbe 50 km. OL-distancen i triatlon kunne med tiden måske øges til en halv Ironman … og hvem ved, måske en ”rigtig” Ironman. De seneste år er det gået op for mig, at det simpelthen ikke motiverer mig mere. Tværtimod er det demotiverende at tænke ”Nå ja, for ti år siden kunne jeg løbe x gange længere, inden jeg blev træt.” Hastigheden har også været dalende.

Hvis jeg blev hængende i de mål, ville jeg kun gå selvplageriets vej. Det virker måske for andre, men ikke for mig. Nu har jeg sadlet om. Jeg vælger at se en løbetur som en kærkommen gave i en hverdag, hvor jeg er meget stillestående. Jeg har min yndlingsmusik i ørerne og skifter trackliste efter dagens humør. Hvis jeg får lyst til at dreje til venstre, gør jeg det, for jeg behøver ikke planlægge ruten hjemmefra.

Og vigtigst af alt: Jeg har lavet mit eget løbeprogram. Der står ikke noget med km. Der står, hvor mange minutter jeg giver mig selv til en tur i skoven, eller hvor jeg nu vælger at tage hen. Jeg har omprogrammeret mit løbeur, så det ikke viser hastighed eller km., kun klokken og hvor længe, min tur har varet. Jeg løber ikke for at opnå noget i fremtiden. Jeg løber, fordi jeg nyder det. Lige nu.

En virkelig øjenåbner var bogen Når talent forpligter (Gyldendal Business 2017), hvor Mads Davidsen og Helle Hein har undersøgt den primære drivkraft hos 11 topidrætsudøvere. Det gik op for mig, at hvis jeg ville blive ved med at løbe (og det ville jeg for at opleve at komme i flow på en tur rundt om søen igen), så måtte jeg finde det, som er min motivation. Det første skridt var at forkaste det, som havde været min motivation indtil for ni år siden.

Remoulademadskastning for fuld skrue

 

Remoulademadskastning for fuld skrue

For tredje år i streg afholdt Di Heslige Slønglers Klup Bogdag for Bette Lorte i maj i Skanderborg. Ligesom Ole Lund Kirkegaards forfatterskab er det et anarkistisk rod ved første øjekast, men arrangementet er velplanlagt og har meget at give til både børn og fagfolk.

Artiklen har været bragt i LæringsCentret nr. 5-2017 og kan læses i sit oprindelige layout her.

Bogdag for Bette Lorte blev åbnet af borgmester Jørgen Gaarde, som af Kong Gulerod blev præsenteret som ”Oversløngel”. Jørgen Gaarde forudsagde, at ”hvis vi ses om 25 år, står Ole Lund Kirkegaards forfatterskab stadig.” Mikrofonen blev derefter givet til Anne Lise Kirkegaard, som var gift med forfatteren. Hun glædede sig over, at 50-året i 2017 for hans debut bliver fejret landet over. Anne Lise Kirkegaard fremhævede også Bogdagens betydning for den nye børnelitteratur og den grøde, der er blandt nye børnebogsforlag.

Ole Lund Kirkegaard tillagde illustrationerne lige så stor betydning som teksten. Han ville kun udgive bøger med illustrationer – på dét tidspunkt et uhørt ønske. Selv havde han dårlige læseoplevelser fra sin egen barndom og ønskede, at billederne skulle supplere teksten og ikke bare vise det samme. Skanderborg Bibliotek udstillede i anledning af Sløngeldage en del effekter fra Ole Lund Kirkegaard, bl.a. en del illustrationer, hvoraf nogle ikke har været udstillet før.

Sikke en dag!

Anne Lise Kirkegaard åbnede Bogdag for Bette Lorte med ordene: ”Det er nok for meget at kalde det en bogmesse, når det kun er én dag.” Men sikke en dag! Skanderborgs mange forfatternavne gjorde sammen med en del ”udefrakommende” Bogdag for Bette Lorte til en festival for læsere, suppleret med musikere, gøglere og karakterer fra Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. Derudover kunne man besøge forlagsstande, komme på skattejagt på Skanderborg Sø, deltage i remoulademadskastning, fiske bøger i en fiskedam og lave diverse kreative aktiviteter.

På Bogdag for Bette Lorte deltog bl.a. forfatterne Mette Finderup og Brian P. Ørnbøl. Mette Finderup er en af Danmarks mest produktive og læste børnebogsforfattere. Brian P. Ørnbøl udgav to titler i 2016 og har to på vej i år. LærningsCentret talte med begge på Bogdag for Bette Lorte.

Mette Finderup havde en helt ny plakat med Lasse-Leif-forsider med i anledning af ”verdenspræmieren” på Lasse-Leif samler på DET HELE. Da hun genfortalte bogens handling, fortalte hun, at ”det er der ingen børn i hele Verden, som har hørt.”

Der er endnu ingen, der har kaldt deres barn Lasse-Leif. Det vil Mette Finderup gerne lave om på: ”Jeg skal nok give kage til barnedåben,” lovede hun og opfordrede børnene til at lægge et vist pres på forældrene, hvis der er en lillebror på vej. Det er dog uvist, om tilbuddet også gælder LæringsCentrets læsere! 

Det skal være sjovt

”Mine bøger handler ikke om at lære noget. De handler om at ha’ det godt,” fortalte Mette Finderup. I øvrigt får hun en del inspiration fra sønnen Arn, som får 20 kr., når han kommer med en rigtig god ide.

Vi finder et roligt hjørne, og Mette Finderup fortæller, at hun oplever Bogdag for Bette Lorte som sympatisk græsrodsagtig med de små værksteder.

– Hvordan er det at møde dine læsere her i forhold til på skoler?

”På skoler er børnene ældre, og jeg kan spørge, hvordan de har forberedt sig. Her i Skanderborg er der kontant afregning: De går, hvis jeg ikke fanger dem. Derfor er det godt, at Lasse-Leif-bøgerne handler om noget, som alle børnehavebørn kender.”

– Hvad arbejder du på nu, og er der flere bøger om Lasse-Leif på vej?

”Lige nu arbejder jeg på en gendigtning af Ivanhoe til en serie på Gyldendal med gamle klassikere. Det er en gammel drøm, og nu får jeg lov.”

Mette tror altid, hun har skrevet den sidste, når hun har afsluttet en Lasse-Leif-bog, men så … Hun vil stoppe, når det bliver for søgt. Lige nu er det sjovt.

Kun for børn

”Ud over at Bogdag for Bette Lorte er den bogfestival i landet, der har det fedeste navn, adskiller den sig også fra de fleste andre festivaler ved, at den udelukkende henvender sig til børn,” har Brian P. Ørnbøl bidt mærke i. ”De fysiske rammer er i top med udsigt over Skanderborg sø, flotte lokaler i Skanderborg Kulturhus og rigtig god forplejning.”

Brian P. Ørnbøl ser det som positivt, at publikum består af børn i alle aldre, forældre og fagpersoner. ”Publikum er indstillede på at få sig én på opleveren, og de er utroligt engagerede. Jeg har deltaget i festivalen to gange, og har begge gange oplevet en stor interesse fra både fagpersoner og øvrigt publikum.”

LæringsCentret spørger Brian P. Ørnbøl om, hvad han skriver på nu: ”Jeg har i øjeblikket flere børnebøger på vej. Jeg vil tro, den næste, der udkommer, er Ormen Werner, som både tager fat på morsomme og alvorlige emner. Dernæst er min første børnebog, som ikke er skrevet på vers, ved at blive illustreret. Arbejdstitlen er Stjernekiggeren og Skrammelkatten – en sjov og syret fortælling om Huleby i Hovedlandet, hvor man er specialister i at lave alt det, man ikke har brug for.” LæringsCentrets udsendte har haft mulighed for at læse et tidligt udkast og kan fortælle at der er træning for lattermusklerne i den bog.

I løbet af året kommer en opfølger til Brian P. Ørnbøls første børnebog, Mekano Max, som udkom i 2016. ”Den har titlen Mekano Max og tidsmaskinen og illustreres igen af fantastiske Tom Kristensen,” fortæller Brian P. Ørnbøl. Der er sandsynligvis endnu flere Mekano Max-bøger på vej, bl.a. en letlæsningsudgave af den første bog. ”Forlaget og jeg har faktisk talt en del om, at Mekano Max egner sig rigtig godt til en serie, så jeg tror da at der vil komme flere historier i det univers. Mekano Max er en rigtig god figur, fordi han kan bygge alt i hele verden, hvilket igen gør, at alt kan lade sig gøre i det univers. Derfor er der i princippet en uendelig mængde historier, der kan fortælles her.”

Bogdag for Bette Lorte er et spændende koncept for en bogfestival, som i miniudgave vil kunne kopieres på skolernes læringscentre. Læs mere på www.sloengeldage.com.

BØRNS hverdag 3, 4, 5 og 6 – 2017

BØRNS hverdag 3, 4, 5 og 6 – 2017

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO (Daginstitutionernes LandsOrganistaion) Her kan du læse de fire første blade, jeg har lavet:

Klik på linkene og læs hele bladet!

Læs i nr. 6-2017:

2 Leder
Fællesskab, lighed og tillid skal dæmme op mod fællesskabets forfald.
4 Sangglæde for alle
Et bidrag til det glade, kreative børneliv, som institutioner kan deltage i.
7 DLO inviterer til fyraftensmøder
Med ressourcedetektiv Hanne Risager.
8 Boganmeldelse
Inklusion i daginstitutionen er en grundbog, som samler et stort materiale på en overskuelig måde.
10 Kursus i lederudviklingssamtaler
En tidligere kursist fortæller om sine indtryk.
11 Konsulentsiden
Selvejende institutioner og databehandleraftalen.
12 Efterårskonference
Faglig konference om børns drivkraft. Lige til at hive ud og hænge op!
14 Konsulentsiden, fortsat
Bestyrelsesmedlemmernes personlige ansvar.
15 Højt begavede børn i børnehaven
Sådan spotter vi højt begavede børn i børnehaven – og sådan støtter vi deres udvikling.
20 Portræt af en leder
Heidi Ingemann Jensen fra Børnehuset Bøgely i Hareskoven deler sine erfaringer.
22 Psykolog-klummen
Helle Scheele skriver om Det særligt begavede vuggestuebarn.

Læs i nr. 5-2017:

2 Leder
Sørg for en ansvarlig administration.
4 To nye udgivelser fra EVA
Hjælp til at vurdere ny forskning og måleredskaber på dagtilbudsområdet.
6 Du kan bidrage til DLOs arbejde for mindre bureaukrati
DLO har arbejder for daginstitutionernes interesser. Her får du en status på de vigtigste sager lige nu.
7 For høje udgifter til kopi og print?
Spar penge via DLO.
8 Folkemødet på Bornholm 2017
Folkefesten for et bedre samfund.
11 DLO region Hovedstaden
Indkaldelse til generalforsamling.
12 Konsulentnyt
Personalejura for arbejdsgiverbestyrelser, Fyraftensmøder med Hanne Aalling Risager, arbejdsgiverbestyrelser.
14 Det giver god mening at kende HC And
Et interaktivt læringsredskab til børn om undersøgelser, behandlinger, diagnoser og indlæggelse på et hospital.
16 Hvad er en daginstitution?
Skønsomme tanker om en daginstitution og det gode børneliv.
18 Børnehuset er familiernes hus
Et projekt om involvering af forældre.
19 Kom med i maskinrummet
To boganmeldelser.
21 Psykologsiden
Mental sundhed.
22 Portræt af en leder
Mette Mechlaoui fra Barndommens Land.
22 Ændret levering af BØRNS hverdag
Fremover modtager medlemsinstitutioner og organisationer bladet på en ny måde.

Læs i nr. 4-2017:

2 Leder
Er KL ”godt på vej”?
4 Børn kommer i børnehave selv om de er syge
Ny undersøgelse fra Børnerådet viser travlhed i familierne.
6 Udfordringer & muligheder
En analyse af børnene, forældrene og de pædagogiske muligheder i 2010’erne.
9 DLO er daginstitutionernes politiske vagthund
Nogle af de sager, der rør sig lige nu.
10 At se mennesker gro
Hanne Risager tilbyder fyraftensmøder i efteråret.
11 Børnenes grundlovsdag 2017
Sådan gør de i Esbjerg.
12 Konsulentnyt
Guldkorn. Seniordage og omsorgsdage. Boganmeldelse af Barnets eventyrperler.
14 Gadedrengen fra Vesterbro modtager ERNA-prisen
Dansk Historisk Pædagogisk Forening anerkender Benny Schyttes indsats.
16 Hvad børn ikke ved har de ondt af
Foredrag med Per Bøge.
18 Vuggestuebørn bliver bedre til sproget
Sprogforskningsprojekt i Gladsaxe Kommune giver store forbedringer hos børnene.
19 Hun lærer børn at sige ”amygdala”
Anette Prehn laver hjernesmart pædagogik.
21 Psykolog-klummen
Barnets problem i børnehaven er ikke altid et problem i hjemmet.
22 Portræt af en leder
Troværdighed, menneskelighed og glæde er de tre vigtigste værdier for Trine Boel Nielsen.

Læs i nr. 3-2017:

2 Leder
Samskabelse i dagtilbud
4 Ny sekretariatsleder
DLO har fået ny sekretariatsleder. Tanja Krabbe præsenterer sig.
8 Rådet for Læring
Anbefalinger vedrørende børns læringsduelighed
15 Psykolog-klummen
Robusthed
16 Året dagtilbud
Eksperimentalinstitutionen er medlemsinstitution i DLO og fik prisen som Årets dagtilbud BØRNS hverdag var med til prisoverrækkelsen.
19 Filmen alle politikkere burde se!
Barndom er et poetisk og rørende portræt af barndommen, når den er bedst
22 Portræt af en leder
Birthe Hedegaard Jensen har i 23 år været leder i Aarhus Kommune og er nu ansat som leder af en nybygget 0-6 års institution.

Demokrati i børne- og ungehøjde

Demokrati i børne- og ungehøjdeDemokrati i børne- og ungehøjde

Hvordan engagerer man unge i demokrati-ske processer? Århus Pædagoger har besøgt Leif Jønsson, fungerende FU-leder, i Lisbjerg. Læs også historien om, hvordan en baggrunds-gruppe til ungebyrådet fik et teaterstykke til Aarhus og gjorde det til et tilbud, som 1800 unge tog imod.

(Artiklen er oprindeligt trykt i Århus Pædagoger nr. 4-2014 og kan læses i sit oprindelige layout ved klik på billedet.)

På en studierejse til København så baggrundsgruppen for område Randersvej forestillingen ”Promille 4,1” og blev så begejstrede, at de gik i gang med at undersøge, om den kunne komme til Aarhus. Det var et stort og tungt administrativt apparat, de unge skulle danse med, men med hjælp fra Leif Jønsson blev de unge fastholdt i deres energi. Først forsøgte de forgæves at søge centrale kulturmidler, til sidst lykkedes det at skaffe tilskud fra Børnekulissen og SSP/Børn og unge.

Stykket blev afviklet i undervisningstiden; i alt 18 forestillinger. Nogle af forestillingerne blev afviklet på skoler, andre i klubberne. Leif Jønsson fremhæver det tværfaglige samarbejde, som kræves for at virkeliggøre sådan et projekt. Som FU-leder har han kontakten til skolerne og områderne på tværs, og den kontakt vil han naturligvis bygge videre på, når nye forestillinger eller ”Promille 4,1” bliver gentaget senere. En eventuel gentagelse vil involvere nye skoler, så andre kan komme til.

Fællesskabet og ikke mindst oplevelser mellem pædagoger og de unge er vigtigt. ”når vi har set forestillingerne sammen, kan vi samtale på et fælles grundlag,” fortæller Leif Jønsson. ”Derfor er det vigtigt, at pædagogen også ser med. Dialog om svære emner kan nå længere.” Han taler om ”det fælles tredje”, at relationen samen med en teateroplevelse gør det lettere at forme dialogen med – og refleksionen hos – den unge om, hvad den unge vælger af tilgang til f.eks. alkohol, som ”Promille 4,1” blandt andet omhandler.

Det er naturligvis forskelligt, hvad de unge har fået ud af at se teaterstykket ”4,1 promille”. ”Nogle unge ser det som underholdning, andre får et flashback, ”ser et lys for enden af tunnelen,” endnu andre søger den voksenrelation, de er trygge ved, for at vende nogle overvejelser. Det er blandt andet her, vi som voksne skal have plads og tid til dialog og fordybelse – at være klar som den unges sparrings partner,” som Leif Jønsson kalder det.

Demokrati med unge

Aarhus Kommune har et ungebyråd, som er sat sammen af repræsentanter fra de ni områder. Hvert område har tre til fire repræsentanter i ungebyrådet, hertil arbejdes der med baggrundsgrupper på forskellige måder. Område Randersvej har fire repræsentanter i ungebyrådet, og sidste år kom unge-borgmesteren netop fra Område Randersvej.

Teaterprojektet ”Promille 4,1” var et konkret resultat af baggrundgruppens arbejde. Århus Pædagoger spurgte til, hvad de ellers laver. ”Når vi snakker pædagogik, er det vigtigste for mig, at de unge gør sig erfaringer med, hvordan det er at være i en demokratisk proces,” fortæller Leif Jønsson. Det vigtigste er overordnet at påvirke til, at de unge er med til at sikre, at der også er nogen, der vil stille op til byrådet om 10, 20 eller 30 år.

Energien hos de unge er en kilde til glæde hos Leif Jønsson, som fortæller: ”Det er også fedt at få kommentarer på nogle af de facebookgrupper, vi har.” Lidt sværere er det, når nogle af de opstillede ikke bliver valgt til ungebyrådet. Tidligere valgte man fire medlemmer og to suppleanter. I dag skal der være otte, som stiller op til de fire pladser. Så ligger der en pædagogisk opgave i at give energien tilbage til de unge, som ikke bliver valgt. Deres bidrag til baggrundsgruppen er stadig vigtig. Det er lykkedes indtil nu. Bl.a. fordi baggrundsgruppen har betydning i forhold til ”det rigtige byråd”, som Leif Jønsson kalder det. De unges holdninger bliver faktisk taget alvorligt, og det motiverer dem meget.

I baggrundsgruppen debatterer de unge de punkter, som ungebyrådet skal tage stilling til. Det sker typisk en gang om måneden. Hvert møde starter med pizza. Pizzaen kan være med til at trække nogen ind i arbejdet, men begejstringen for opgaven stiger efterhånden. ”Målet er nået, når nogen siger, om de ikke kan droppe pizzaen og bare komme i gang,” siger Leif Jønsson med et smil.

Medlemmerne af ungebyrådet får mandat med fra baggrundsgruppe møderne, Leif Jønsson har ikke oplevet det som et problem, at der kan være uenighed mellem mandatet og byrådsmedlemmet. Nogle unge skal dog huskes på, at de repræsenterer andre end sig selv. Det er der også en læringsproces i. Uenigheder går oftere på, hvor stort et problem er. F.eks. differentieret undervisning, hvor der jo er forskel på, hvordan de enkelte skoler gør. Der har også været en debat om klubkontingenter. Hvis man betaler selv, ser verden meget anderledes ud, end hvis det er forældrene, som betaler. Kontingentet er også meget forskelligt fra tilbud til tilbud.

Skolen fylder meget

Langt, langt de fleste emner handler om skolen. Sådan har det været siden ungebyrådets start for ca. fem år siden. Det er Leif Jønsson opmærksom på, for fritidsstrukturen er udfordret, og fortsat meget vigtigt i den unges udvikling og socialisering. Det er vigtigt at beskæftige sig med fritids- og kulturtilbud til unge på det tidspunkt af dagen hvor skolen, trods folkeskolereformen, ikke når ud. Et enkelt fritidsemne, som har været behandlet, kommer Leif Jønsson i tanker om: Et klippekort til museer og lignende er på et tidspunkt blevet diskuteret, ellers er det emner som seksualundervisning, it og den førnævnte differentiering, som fylder i billedet.

Der er valg til ungebyrådet hvert år, og der kan være stor udskiftning. F.eks. er 70 procent af den forrige baggrundsgruppe i område Randersvej gået ud af skolen. Nogle skoler stiller med et helt nyt ”hold” til baggrundsgruppen efter et valg, og her skal der virkelig trækkes på et tværfaglige samarbejde, som Leif Jønsson udtrykker det.

Fra 1. januar bliver Aarhus Kommune delt op i fire områder i stedet for de nuværende ni. Det betyder naturligvis mange flere skoler pr. område.

På spørgsmålet om, hvordan men sikrer man sig fællesskabet, kommunikationen og sammenholdet i den nye struktur, siger Leif Jønsson, at det er vigtigt, at der opretholdes en nærhed i processerne og udtrykker sin fortrøstning. ”Området tager nu det bedste med og ryster posen – der plejer at opstå nye muligheder selv i en omskiftelig tid”, siger han og udtrykker, at han er parat til at arbejde med den udfordring.

Århus Pædagoger bad Leif Jønsson slutte af med en særligt glædelig ting i hans arbejde med baggrundsgruppen. Efter kort tids eftertanke peger han på, at de unge har påvirket det tværfaglige arbejde og arbejdet skolerne imellem positivt. Ingen tvivl om, at også de unge begejstres, når de tages alvorligt og får mulighed for at bidrage til den demokratiske proces.

Fakta:

  • Ung i Aarhus samarbejder med Aarhus Ungdoms Fællesråd om valget.
  • ÅUF er valgt til sekretariatsopgaven af Kommunen.
  • Det er ÅUF, som udfærdiger de motiverede dagsordener til ungebyrådet, som Ung i Aarhus områderne tager udgangspunkt i.
  • Læs mere på www.ungebyraad.dk eller www.ungiaarhus.dk.

 

Silas og den sorte hoppe

Silas og den sorte hoppeSilas og den sorte hoppe

Cecil Bødker
177 sider
Gyldendal 2017

 

 

Det er 50 år siden, den mærkelige dreng kom sejlende ind i dansk børnelitteratur og var med til at forandre måden, børn kunne opføre sig på. Han tog kampen op mod den uretfærdighed, voksne mødte ham med, og resultatet blev en spændende, grusom og til tider humoristisk bog.

Som handlingen skrider frem, får vi mere og mere at vide om Silas: Han er 13 år og kommer fra en lille gruppe gøglere, hvor hans mor er linedanser. Han ville gerne ride på heste som Carlo, men sabelslugeren Phillip havde tænkt sig at give sin kunst videre til den genstridige dreng uden hverken far eller efternavn. På sin flugt måtte Silas kæmpe med (og mod) mistænkeliggørelse og svig. Det lykkedes ham i første omgang at vinde den sorte hoppe i et væddemål med hestehandleren Bartolin, men i en landsby blev han bedøvet og forsøgt slået ihjel.

Landsbyen smed den bedøvede Silas på en pram og lod ham sejle videre. Silas vågnede og begav sig på vej tilbage til landsbyen for at få sin hest igen. Undervejs mødte han først den blinde Maria og senere den halte Ben-Godik, som begge skal komme til at spille en stor rolle i de kommende bøger. Indtil videre er det primært Ben-Godik, som spiller rollen som hjælperen. Også han har et ønske om at være noget andet, end de voksne har tænkt sig: Han vil hellere blive træskærer end geder. Også han har mistet sin far.

Ben-Godik er på ét punkt Silas’ modsætning. Hvor Silas er løbet væk for at tage sin skæbne i egen hånd, gør Ben-Godik, hvad han får besked på, men laver sine træskærer-arbejder ved siden af og får en i landsbyen til at sælge dem uden at fortælle, hvem håndværkeren bag i virkeligheden er. ”Silas grundede over forskellen,” fortælles det.

Sin høje alder til trods fremstår sproget i Silas og den sorte hoppe relativt friskt. De svære ord er ofte forbundet med det håndværk, der fortælles om. Til gengæld er fortællestemmen ofte morsommere, end jeg husker den fra 1970’erne, hvor jeg første gang mødte Silas. Det er med til at gøre den ellers noget dystre historie meget læseværdig. F.eks. i scenen, hvor Silas prøver at lokke noget mad ud af Bartolin:

Jeg har ingenting fået siden i forgårs.
Drengens stemme var fjern på samme måde som øjnene.
Kommer det mig ved måske? Havde du tænkt jeg skulle give dig noget?
Ja, sagde drengen uden at smile.

Silas tænker tilbage på tiden med gøglerne, hvor han havde bidt Phillip i fingeren, så han ”havde udstødt et brøl og hoppede rundt på ét ben.” Man ser det for sig, det er helt Ole Lund Kirkegaardsk!

Handlingen springer frem og tilbage i tid, men vi når til den store finale, hvor landsbyen, Bartolin, gøglerne, Ben-Godik, Maria og Silas selv mødtes, og hvor det lykkedes Silas og Ben-Godik at flygte med den sorte hoppe.

Silas og den sorte hoppe har en alvorlig historie som f.eks. Paw og Paw i urskoven havde det i Torry Gredsteds bøger fra hhv. 1918 og 1932, men Silas får et helt andet skulderklap for sit opgør mod voksne autoriteter, end hans forgænger gjorde. I dag virker Silas nok ikke nær så revolutionær, som han gjorde i 1967. Når han siger lige ud, at han ikke har lyst til at muge ud blandt hestene som betaling for mad, vil mange 2017-børn nok snarere genkende sig selv end blive forskrækkede over den flabethed, som scenen muligvis var eksempel på dengang. I de seneste 50 år er der skrevet mange bøger, som står på skuldrene af Silas og den sorte hoppe, og nogle af dem har også overgået den. Men den – og de følgende 14 bind af serien om Silas – kan sagtens læses den dag i dag.

De fem storeMed kort mellemrum udkom fem børnebøger, som skulle vise sig at blive klassikere og sætte kursen for dansk børnelitteratur fremover. Lille Virgil var den første bog den 12. september 1967, og den fik snart følgeskab af Snøvsen og Eigil og katten i sækken, Silas og den sorte hoppe, Halfdans ABC og Cykelmyggen Egon.

 

Boganmeldelsen er også udgivet på Pædagogen.dk.