Forfatterarkiv: Bjarne W. Andresen

Velkommen til den styrkede pædagogiske læreplan

Min artikel fra Århus Pædagoger 2020-2. Klik her for at downloade artiklen i pdf eller her for at hente hele bladet.

En pædagogisk læreplan behøver ikke at være et støvet voksenpapir, som tager lysten og legen fra arbejdet, inden man har læst det. Den aarhusianske forfatter Gunvor Ganer Krejberg har sammen med den integrerede daginstitution Lille Madsens Hus omsat ordene i den styrkede pædagogiske læreplan til børnelitteratur.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og master i børnelitteratur

Velkommen til Lille Madsens Hus lyder som en børnebog. Men bag forsiden med en tegning af Jakob Martin Strid gemmer sig en helt almindelig styrket pædagogisk læreplan for den integrerede institution i Vesthimmerlands Kommune. Og dog! For Lille Madsens Hus har bedt forfatteren Gunvor Ganer Krejberg om at skrive en tekst til børn med udgangspunkt i dagtilbuddets pædagogiske hverdag.

Var nødt til at sige ja
Lille Madsens Hus inviterede Gunvor Ganer Krejberg med på en pædagogisk weekend. Her var hun med rundt på en lytter og brugte weekenden til at suge stemningen blandt personalet og deres pædagogiske tilgang til sig, så hun kunne komme helt ind i kernen af, hvad det var for en institution hun skulle skrive historier til.

Om samarbejdet mellem forfatter og dagtilbud fortæller Gunvor Ganer Krejberg: ”Da lederen af Lille Madsens Hus henvendte sig til mig som forfatter og spurgte, om jeg ville omsætte pædagogernes arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan til tekst, blev jeg nødt til at sige ja. Tænk at bruge skønlitteraturen som det metaforiske sted, hvor man spejler sine praksiseksempler – for hele tiden at holde fast i netop den pædagogik og den faglige tilgang, som tegner institutionen.”

Også leder Theresa Berg Andersen er tilfreds med samarbejdet: ”Vi er meget glade for den udformning, som vores nye lovpligtige læreplaner er udformet efter. Et fortællende fantasiunivers, som inddrager vores pædagoger, vores børn og forældre. Og vi er lykkedes godt med det. Og vi føler alle stort ejerskab.”

Lille Padde går i dagtilbud
Lille Madsens Hus arbejder med den gode relation, og de har fællesskab som et nøgleord. De beskriver de fysiske rammer med fodboldbane, bålplads og motorikrum. Gunvor Ganer Krejberg lader frøen Padde ”flytte ind” i Lille Madsens Hus som begyndelsen på de små historier, hvor Padde bruges som eksempel på et barn i Lille Madsens hus. Kapitel 1 handler om, hvordan Padde har første dag i huset, senere fortæller Krejberg om de ting, Padde kan:

Padde kan selv sætte sine snabelsko på plads. Hun har set, hvordan de andre gør, så nu kan hun også. Padde kan selv vende sin trøje rigtigt. Padde kan tælle til tre til morgensamling, når det bliver hendes tur. Hvis hun får lidt hjælp.

Fællesskabet. Helt bogstaveligt
Et eksempel på, hvordan Gunvor Ganer Krejberg har omsat en pædagogisk værdi til fortælling, er fællesskabet. Lille Madsens Hus har mantraet ”Alle kan noget, og sammen kan vi alt”, og det kan man genkende i fortællingen om, at Paddes ene sko pludselig er røget op på taget. De er nødt til at samarbejde for at få den ned igen, og de er hver især gode til forskellige ting: fx kan Løvfrø puste en ballon op, Latterfrø kan binde en knude, og Løgfrø kan klippe snoren. Ved fælles hjælp får de naturligvis reddet skoen ned fra taget.

Når Lille Madsens Hus skaber gode rammer for leg i små grupper, er det ikke, fordi det er sødt eller hyggeligt. Det er fordi, der er stærk pædagogfaglighed bag. Og det bliver så oversat til børneniveau i Gunvor Ganer Krejbergs tekst.

Kan andre dagtilbud også gøre det
Hvis andre dagtilbud er interesserede i at stjæle ideen, er det i virkeligheden ikke så svært, slutter Gunvor Ganer Krejberg af. Hun anbefaler, at man finder en børnebogsforfatter, hvis bøger lægger sig op ad dagtilbuddets børnesyn og visioner: ”Man kan jo bare tage en tur på biblioteket for at finde et par børnebøger, man kan lide, og så ellers lave en søgning på forfatteren på Google.”

Læreplanstemaerne
Lille Madsens Hus har valgt at tilgå de 8 pædagogiske læreplanstemaer via fire vinkler på barnets kompetencer:

  • Jeg kan selv
  • Jeg kan sammen med de andre børn
  • Jeg kan sammen med mine forældre
  • Jeg kan sammen med mine voksne i børnehaven

Det giver god faglig mening at forholde sig til de fire vinkler. Både den pædagogiske dokumentation og evaluering er delt op i

  • Formål
  • Hvordan
  • Med hvem
  • Barnet i centrum.

Gunvor Ganer Krejbergs bidrag til den styrkede pædagogiske læreplan i Lille Madsens Hus er desuden samlet i en lille pixibog. Hverken pædagogisk læreplan eller pixibog er i almindelig handel. De er til familierne i Lille Madsens Hus.

Radiointerview om bøger til og om børn med handicap

De nominerede bøger: Bello, Helikopter, Mine lillebror er mutant, Og så drukner jeg …, Standby, Mester Ester, Venus Fluefanger, Den som alle ser, Anomali, Helt som de andre.

19. maj blev jeg interviewet til P1 Morgen om bøger til og om børn med handicap. Det skete i anledning af, at jeg som formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, havde indstillet ti bøger til samlingen af “Books for Young People with Disabilities”, som står i Toronto Public Library. Bøgerne får dermed en chance for at blive udmærket med prædikatet “Outstanding Books for Young People with Disabilities”, som bliver offentliggjort ved børnebogsfestivallen i Bologna marts/april 2021.

Hør indslaget fra 38 til 46 minutter inde i programmet her. Hvis P1 sletter opslaget, kan det også høres her.

De indstillede bøger er:

  • Anomali af Dorte Lilmose (Gyldendal)
  • Bello af Mette Eike Neerlin og Otto Dickmeiss (Gyldendal)
  • Den som alle ser af Gunvor Ganer Krejberg (Gyldendal)
  • Helikopteaf Morten Walther Rasmussen (Vild Maskine)
  • Helt som de andre af Annie Bahnson (Gyldendal)
  • Mester Ester af Kathrine Assels (Jensen & Dalgaard)
  • Min lillebror er mutant af Emil Blichfeldt (Calibat)
  • Og så drukner jeg … af Ditte Wiese (CarlsenPuls)
  • Standby af Bjarke Schjødt Larsen (Turbine)
  • Venus fluefanger af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum (Høst & Søn)

Børnelitteraturen i coronaens skygge

Leder i Klods Hans nr. 2-2020, medlemsblad og kvartalstidsskrift for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.
Tegning: Kasper Købke.

Lederen kunne have været brugt på at snakke børnelitteratur i et tværmedialt perspektiv, som Rasmus Meislers forside så fint lader os vide er temaet for dette nummer af Klods Hans. Men da Danmark er delvist lukket ned grundet COVID-19, mens disse linjer skrives, er det et andet ærinde, der ligger mig på sinde.

I disse dage er børn og unge sendt hjem fra institutioner og skoler, medmindre deres forældre varetager kritiske samfundsfunktioner. Det er klart, at en så stor ændring i vilkårene for børn og unge påvirker dem på mange måder.

Hvordan vil det påvirke deres læsevaner? Mit bedste bud er, at bogorme vil benytte hjemmedagene til at (gen)læse serier som Antboy, Ravnenes Hvisken eller Harry Potter. Desværre vil de mere bogfremmede nok ikke få ret mange litterære oplevelser ud over en evt. hjemmeundervisning; deres ”læsemål” er at slippe med så lidt læsning som muligt. Netop nu har de mulighed for at få lystlæsning tæt på, men de kaster sig nok snarere over onlinespil og film – to medier, som har været bogens konkurrent, så længe de har været tilgængelige.

Under coronakrisen ser vi det delte Danmark blive endnu mere delt, for de lukkede biblioteker og boghandlere betyder, at bøger kun findes i de hjem, som i forvejen har et stort litteraturforbrug. Som modvægt mod den udvikling har det litterære Danmark heldigvis reageret hurtigt. Allerede på førstedagen for skolelukningerne havde mange forlag givet gratis adgang til en lang række e-bøger, dog bag UNI-login. Gratis Børnebøger havde ligeledes ekstraordinært udvidet ”åbningstiden”, og flere boghandlere tilbød gratis forsendelse. Man kan dog frygte for, at læselysten alligevel vil få et hak nedad, da vi gennem flere undersøgelser ved, at det er tekster på papir og ikke de digitale, der giver det største udbytte.

Som alle andre brancher vil forlagsbranchen dog stadig mærke coronakrisen længe. Det samme vil især de forfattere, der har måtte aflyse foredrag i stribevis. Skolemessen i slutningen af april er aflyst, og vi er flere, som kigger helt frem til Bogforum (30. okt.-1. nov.) med bekymring.

Der er ingen tvivl om, at vi taler om en national krise. Men som Churchill svarede til et forslag om at skære i kunststøtten under 2. verdenskrig: ”Hvad er det så, vi kæmper for?” Litteraturen bekæmper ikke vira, men den kan forhindre os i at tabe modet – og det har vi brug for. Pas godt på jer selv og hinanden.

Børnelitteraturens dannende kraft

(Artiklen har været bragt i “Børns Hverdag” nr. 2020-2 og kan læses i sit oprindelige layout her, hvor den dog ikke er i en optimal opløsning. Det er også muligt at læse hele bladet (og dermed artiklen) i en bedre opløsning her.)

Gennem skønlitteraturen opdager man sig selv, og man oplever, hvordan noget kan være anderledes, end man kender det fra sine egne umiddelbare omgivelser. Artiklen bringer nedslag i børnelitteratur, som kan være relevant at prioritere, når man arbejder med dannelse i et dagtilbud.

Af Bjarne W. Andresen

”Den, der læser, lever tusinde liv, før han dør. Den, der aldrig læser, lever kun et.” Sådan siger forfatteren George R.R. Martin. God litteratur gør læserens verden større, samtidig med at den viser, at ting kan være anderledes, end vi selv kender dem. Den kan også vise læseren noget om vedkommende selv. Sådanne bøger giver jeg eksempler på i denne artikel. En del af dem er udsolgt fra forlagene, så man må en tur på biblioteket for at få fat i dem, hvis man ikke er så heldig at finde dem antikvarisk.

Vær dig selv

Gamle tanter, der krymper. Hvad vil jeg være, når jeg bliver stor? Hvordan kommer sommerfuglene ned i maven? Blomster med navne som gamle damer. Mælketænder og gebis. Vinter og død. Og alt det, man kan være bange for. Det er en del af Garmanns univers i Garmanns sommer. Stian Holes visuelle udtryk må man enten elske eller hade. Jeg gør det første.

Har man brug for mere præcise forslag til, hvad man kan tale med barnet om, er Spørg mig! Et godt bud. Hvert opslag er en illustration og et spørgsmål, som kan blive udgangspunkt for lange samtaler. ”Har du et ønske, som aldrig går i opfyldelse?”, ”Hvad ville du lave om på, hvis du var konge eller dronning?” eller ”Hvordan kan du se, at du bliver større?”

Man skal kunne sige fra – og til

Kaspers tanter elsker Kasper. ”Hver gang de kom på besøg, dækkede de stakkels Kasper fra top til tå med supersøde hej-kys, glødende læbestift-kys, smask-på-næsen-kys og fedtede farvel-kys. Det drev Kasper til vanvid!” Han prøver mange ting for at undgå de grænseoverskridende kys: Et simpelt nej bliver ikke forstået, og ridderhjelmen yder ikke beskyttelse. Det stopper først, da en af tanterne foreslår at tegne kyssene på papir og give dem til Kasper, så bliver han respekteret. Endda så meget, at han slutter dagen af med at give Mor og Far ”et dejligt helt-almindeligt-smask-på-kinden-godnat-sov-godt-Kasper-kys.”

I Nej sagde lille P møder vi et barn, som er ”ualmindelig stædig” og altid siger nej. Indtil en dag, hvor Lille P og to andre børn selv skal gå hjem fra børnehave. Man fristes til at skrive ”Don’t try this at home”, men den gåtur er af afgørende betydning for historien. Det er nemlig lille P, som siger nej til den fremmede mand, som prøver at lokke de tre børn hjem. I kælderen. Hvor han har kaninunger. Dværg-vædder-kanin-unger, så bliver det ikke mere fristende! Lille P fastholder sit nej og napper Tom og Åse hårdt i armene, så de grædende løber hjem efter at have skreget, at lille P aldrig måtte låne deres monstre eller TV-spil. ”Så løb de hurtigt ind til sig selv. Hurtigt, så deres tårer ikke tørrede. Hurtigt, så deres mor kunne se, hvor slem og dum P havde været i dag.” Hjemme hos sig selv fortæller lille P hele historien, og hun får kram og æbler for sit mod til at stå fast. Også i børnehaven får lille P ros, ”og fra den dag af sagde lille P både JA og NEJ.”

At være individ i et fællesskab

Om børnene holder lige så meget fast i deres første indskydelse, når de læser Se den …, må komme an på en prøve. Den gennemgående figur er en stregtegning, som både kan tolkes som en and og en kanin. Skiftende baggrunde bruges som argument for de to ”læsninger”. Til sidst bliver de to talestemmer i bogen enige om, at det også kan være, den anden har ret. For så at møde en ny stregtegning, som er enten en myresluger eller en brachiosaurus!

Gennem ti små bøger i en samlekasse møder man hverdagssituationer i Venskabsbog. Det er korte historier med en morale. Titlerne taler deres eget sprog: Vent på din tur, Lyt og bliv enige, Sig stop, Arbejd sammen, Tal om det, Fald til ro, Skal vi dele?, Sig undskyld, Vis dine følelser og Spred glæde. Til bøgerne hører aktivitetskort, puslespil og tøjdyr.

Er man til en mere skæv vinkel på de samme emner, skal man have fat i serien om Den dag Leopold blev … Grisen Leopold bliver forelsket, jaloux, bange, sur, ond og misundelig i seriens foreløbig seks bøger, hvor teksten leger med ordene og billederne leger med teksten.

Ikke alle lever som mig

På det første opslag af Tilly som troede at … undrer børnene Tilly og Tage sig over, hvordan det er at bo andre steder. ”Det er sikkert nogenlunde ligesådan, skulle man tro. Det er det nok, siger Tilly. Det er det nok, siger Tage.” I resten af bogen møder de bl.a. den deprimerede mor, tiggeren på avisen på fortovet, at Boris selv må pakke sine ting til svømning og lejligheden, hvor der ikke bliver gjort rent og Tilly må tørre sig med vasketøjet, når hun har været på toilettet.

Det kan også gøres på rim. Makirullen der ikke ville makke ret – og andre lejlighedsrim fortæller om bedemanden Åge, der er helt tosset med toge. Om hr. og fru Bruun, som har en udstoppet ørn som erstatning for det barn, de aldrig fik. Om rugemoren Rikke, som elsker at være gravid, men skal give børnene bort efter fødslen. Frøken Johnna V. Sand, er vist nok egentlig en mand og drømmer om at blive gift med rigmanden Keld, som bor på etagen oven over. Makirullen der ikke ville makke ret er en hyldest til forskelligheden og viser både fordelene og ulemperne ved ikke at være som alle andre.

Tossede naboer fortæller om Gustav, hvis interimistiske hus bliver væltet af stormen. Han søger – og får – husly hos den konforme Kathrine, som lader sig lokke af udsigten til Gustavs hammersuppe. Han leverer hammeren, som ligger i bunden af gryden, og Kathrine spæder til med salt, pølse, gulerødder, tre kartofler, fire bønner og et græskar. Moralen i historien er, at man kan være meget gode venner, også når man er meget forskellige.

Lev i nuet – nuets kraft

Miltons hemmelighed er lykkedes med at ”oversætte” Eckhart Tolles Nuets kraft til et sprog, børn kan forstå. Milton er bange for en stor dreng og for en glubsk hund. Med hjælp fra sin bedstefar og en drøm kommer Milton ud af angsten: ”Du bekymrer dig om den tid, der kommer og tænker på dengang. Glemmer du ikke noget? Den tid, der kommer og dengang er inde i dit hoved. Det er ikke nu, er det?” Illustrationerne ligner noget fra Vagttårnet eller Vågn op!, men kan man abstrahere fra det, kan Miltons hemmelighed bestemt anbefales.

Bøger nævnt i artiklen

Den dag Leopold blev … af Dina Gellert. Bolden 2009-2019.
Garmanns sommer
af Stian Hole. Branner og Korch 2008.
Kaspers kyssefest
af Niki Daly. Hjulet 2011.
Makirullen der ikke ville makke ret
af Kathrine Assels og Jesephine Kynn. Jensen & Dalgaard 2016.
Miltons hemmelighed
af Eckhart Tolle, Robert S. Friedman og Frank Riccio. Borgen 2009.
Nej sagde lille P af Inger og Lasse Sandberg. Sesam 1992.
Se den … af Amy Krouse Rosenthal og Tom Lichtenheld. Lamberth 2009.
Spørg mig!
af Antje Damm. CDR Forlag 2003.
Tilly som troede at …
af Eva Staaf og Emma Adbåge. Gyldendal 2015.
Tossede naboer af Ingrid og Dieter Schubert. Borgen 2004.
Venskabsbog af Linda Plam og Lisa Sollenberg. Alinea 2011.

Om forfatteren:

Bjarne W. Andresen er uddannet lærer, pædagog og master i børnelitteratur. Arbejder som støttepædagog på en folkeskole, er litteraturredaktør og boganmelder på www.paedagogen.dk og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Sidder desuden i redaktionen af Børns Hverdag.

Fra bussemand til julemand

I 2014 modtog Læs for Livet Klods Hans-prisen. Siden har ildsjælene med Rachel Röst i spidsen vokset sig større, og nu har de søsat et nyt projekt: En god begyndelse – Bedre historier til udsatte børn. Projektet henvender sig til familier, som har en aktiv børnesag.

Artiklen har været bragt i Klods Hans 1-2020 og kan læses i sit oprindelige layout her.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark

Læs for livet kendes især for sine indsamlinger af børnebøger, som bliver til skræddersyede biblioteker for udsatte børn. Det drejer sig om ca. 16.000 bøger om året.

Rachel Röst er leder af Læs for Livet. Hun fortæller til Klods Hans: ”Vi er selv ude og spørge, hvad de unge ønsker sig. Derfor er bibliotekerne relevante og personlige. Vi har 50.000 bøger på lager at tage af, og så har vi fonde, som hjælper os med ønskebøger. Det er en svær opgave. Mange af børnene er bogfremmede, mange læser ikke alderssvarende. Læselyst er noget, som skal fremmes, det kommer ikke af sig selv.”

Kurser for biblioteker

Det er muligt at ansøge om et bibliotek. Det kan man læse mere om på www.laesforlivet.dk, og næste ansøgningsfrist er 20. august 2020. Der kommer 25 nye biblioteker om året, og en del af dem er på steder, som Læs for Livet selv kontakter.

”Som noget nyt udvikler vi kurser for dem, som har et bibliotek,” fortæller Rachel Röst. ”A.P. Møller-fonden og TrygFonden har støttet det nye initiativ, så vi kunne komme på kursus om læsningens effekt, og hvorfor det er vigtigt. Nu kan vi formidle det videre.”

Læs for Livet har en stor database med børn og unges ønsker, og det er blevet til over 200 biblioteker siden starten i 2012. Rachel Röst fortæller, at Klods Hans-prisen betød rigtigt meget, fordi hun stod alene med det og overvejede, om det skulle fortsætte. ”Det var et skulderklap at modtage prisen. Jeg kunne skrive det i en ansøgning til Egmont Fonden, og jeg kom også i Go’ morgen Danmark på grund af Klods Hans-prisen.”

Klar til nyt arbejdsområde

Sammen med Lolland, Vordingborg og Horsens kommune har Læs for Livet startet et nyt projekt under navnet En god begyndelse – Bedre historier til udsatte børn. Hvor Læs for Livet hidtil har nået børn fra ca. tolvårsalderen, kommer det nye projekt til at gavne børn i nul- til seksårsalderen.

Familiebehandlerne i kommunerne har et par tusind bøger på lager. De kan tage bøger med ud til familierne. De har modtaget specifik uddannelse i at tale om bøgerne. Der er også bogstavklodser og plastservice med tal på. Men det er bøgerne, som udgør kernen i projektet, ”… og Gurli Gris er meget populær,” som Rachel Röst fortæller. På den måde adskiller børnene sig ikke fra alle andre.En god begyndelse – Bedre historier til udsatte børn er en stor succes, også for forholdet mellem familiebehandlerne og familierne. ”De er gået fra bussemand til julemand,” udtrykker Rachel Röst det. ”Nogle familier har tidligere gruet for at få besøg af familiebehandlerne. Sådan er det ikke mere. Familierne må selv vælge bøgerne, som enten er kommet ved indsamlinger eller er købt til lejligheden. Familiebehandlerne foreslår også selv bøger til forældrene.”

Helt særlige forhold

Rachel Röst fortæller om familierne, som har brug for noget helt særligt. ”Der er familier, som aldrig kommer på et bibliotek. Nogle af dem har ingen bøger i forvejen – i hvert fald ikke børnene. Efter noget tid kan forældrene melde tilbage, at børnene har fået et større ordforråd.”

”Højtlæsning er relationsudviklende, men i mange familier er det ikke nok,” fortæller Rachel Röst. Bøger er gode at falde i søvn til, gode at falde til ro til. Læsning bliver en brugsting, en vej til relationer, selvværd og i sidste ende uddannelse. Socialpædagoger melder tilbage, at børnene slapper af med bøger, når de har haft en hård dag.

Hvilke bøger er der brug for?

Læs for Livet samler alle bøger, som er hele og i orden. En tredjedel bliver dog sorteret fra, inden de når ud til børnene. Bøger, som ikke er egnede til socialpædagogiske institutioner, fx til anbragte børn og unge, ryger som regel ikke ud. De kan i stedet gå til plejehjem og hjemløse.

”Vi følger børnenes ønsker. De vil tit have noget, de kan relatere til i deres eget liv. Der kan litteratur noget særligt. Den kan helbrede og forhindre ensomhed, fordi man læser om, at andre har det ligesom en selv. Der er også nogle, som gerne vil læse om karakterer, som har det endnu værre end dem selv.”

Det kan du gøre

Følelser er det nye sort

Bogforum, der hvert år finder sted i Københavns Bella Center er en enestående mulighed for at komme tæt på forfattere og illustratorer, se nye og kommende udgivelser og købe bøger til rabatpris. Vi rapporterer fra det seneste Bogforum om trends og tendenser for bøger til og om børn.

Marianne Iben Hansen sætter gang i publikum i alle aldre.

Af Bjarne W. Andresen

(Artiklen er bragt i Børns Hverdag 1-2020, og kan læses i sit oprindelige layout her.)

Med over 220 udstillere og et besøgstal, som nærmer sig de 40.000, var der mange måder at gå på Bogforum 2019 på. I denne artikel vil vi se på nyheder og på, hvilke trends der kan spores blandt nye og kommende bøger.

Her er også plads til de små udgivere

Det første, der mødte de besøgende, var selvudgiverområdet. På grund af ombygning (som også vil præge næste Bogforum ) var der en anden indgang, end Bella Center hidtil har haft. Det kom de mange enkeltmandsforlag m.m. til gode, for alle skulle gennem området med vækstlaget.

Det var her, man mødte Witt Publishing, som har udgivet Walter den glade hval – Der er altid en grund til at smile. Til billedbogen hører et såkaldt pædagogisk faghæfte, som er nyskabende ved at henvende sig til dagtilbud. De fleste bøger med tilhørende læsevejledninger/litteraturguides er lavet til skoler. Det pædagogiske faghæfte tager afsæt i natur, udeliv og science. Ud over at give forslag til læsning af Walter den glade hval… giver faghæftet ideer til at bage ”hval-boller”, lave akvarier i pap og lave hvaler af skoovertræk. Ud over billedbogen og det pædagogiske faghæfte er der lavet plakater og træfigurer, som passer til bogen. Der findes også en tekst og noder til sangen om Walter den glade hval. Sangen kan findes på Youtube. Forlaget har også udgivet Hajen Hannibal – Da Hannibal fik sin første ven.

Bøger skal læses med følesansen

Det få år gamle forlag Mais og Co. er stiftet af Merete Schäffer. Hun har tidligere startet Gyldendals Babybogklub, som siden er lagt ind under Gyldendals Børnebogklub. Hos Mais og Co. fandt vi bøger, som i høj grad appellerer til følesansen. Deres pegebøger er værd at holde øje med, og serien om Buller, som ”er vred”, ”har en fin krop” og lærer at gå på potten er spot on. Se, rør og føl er en solid og hårdfør bog til de allermindste, og vi faldt især for Rør aldrig en dinosaur og Rør aldrig et monster, som naturligvis inviterer til at gøre lige netop det: Røre! 

Billedbøger på en ny måde

Helt modsat de taktile føle- og røre-bøger tilbyder Piboco et digitalt produkt. Som noget helt nyt kan man abonnere på digitale billedbøger. På samme måde som diverse film-, serie- og musiktjenester kommer der nye til hver måned, og man har fri adgang til alle tidligere udgivelser, når man abonnerer. Udvalget imponerer (endnu) ikke, men der er (få) rigtigt gode bøger imellem, fx Ib hjælper en and af Rasmus Bregnhøi og Peter Nordahl og Wuwu og Co. af Kamila Slocinska og Merete Pryds Helle, som vandt den prestigefyldte Bologna Ragazzi Digital Award for ”bedste digitale fiktion” i 2016. Piboco er en måde at give mulighed for at læse billedbøger fra helt andre kulturer med andre traditioner og især et anderledes grafisk/visuelt udtryk. Børnene kan få adgang til bøger, som ellers ikke har en chance for at blive udgivet på dansk.

Sig ordet: Kamishibai

Bogen Farver og følelser fra forlaget Bolden findes i flere udgaver: Den desværre udsolgte pop op-bog og en mere almindelig ”flad” bog. Uanset medie er det en god introduktion til de forskellige følelser, børn møder i deres hverdag. Nu er der kommet endnu et medie til: et kamishibai, og hvad der så det? Kamishibai er japansk og betyder direkte oversat ”papirteater”.

På Bogforum 2019 fik gæsterne mulighed for at overvære en kamishibai-forestilling, som i al sin enkelthed består af en ramme i pap, hvor man kan skyde forskellige billeder ind. En kasse med teater og billeder kan købes til under 300 kr. Det kan en god billedbog også løbe op i, og med et kamishibai er det meget nemmere at vise historien til mange børn på én gang.

Følelser er det nye sort

Også blandt fagbøger kunne man spore et øget fokus på følelser. Vi talte med cand. pæd. Peter Rod, som sammen med Frederik Blichfeldt har skrevet Læreplanstræet – visuel pædagogisk tilrettelæggelse, refleksion og evaluering. Peter fortalte, at han oplever, at flere forlagsætter bøger om børn og følelser på deres udstillingshylder: ”For mig hænger det godt sammen med dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplans fokus på venskaber, børnefællesskaber og læringsmiljøer, der understøtter, at alle børn udfolder, udforsker, erfarer sig selv og skaber kompetencer til deltagelse i fællesskaber.”. Han finder det positivt, at forlagene prioriterer at bidrage til den dialogiske læring i dagtilbuddene.

Et eksempel på det er Følelsesstorme af Predrag Petrović (Akademisk Forlag), som bl.a. beskriver biologien bag følelser, hvordan hjernen er formet og ikke mindst det mere aktuelle spørgsmål om, hvordan man begrænser at lade sig styre af følelser. Samme forlag udgiver Følelsernes kompas af Pia Skytte O’Toole, som også handler om ”at kunne navigere i sit følelsesliv”. Den går mere i dybden med de enkelte følelser, og ligesom Følelsesstorme tager den afsat i en biologisk og evolutionær forståelse af hjernens funktioner.

I Giv sorgen ord – sorgkultur i forandring giver 26 forfattere med forskellig faglig baggrund hver deres vinkel på sorg. Her er det i højere grad et kulturhistorisk udgangspunkt, som går gennem bogen. Selv om pædagoger ikke er nævnt som målgruppe, kan de tre overordnede temaer (Kulturelle sorgforståelser, Sorgforståelser i faggrupper og Sorgforståelser baseret på fagligt, fænomenologisk og personligt sorgarbejde) have stor relevans for pædagoger.

Mød forfatteren

Monica Lyloff har på eget forlag udgivet Seje mor, og her blev jeg rørt. Bogen beskriver livet som mor til tre børn med handicap. Deres individuelle historie og kampen for at blive hørt og forstået. Både som forældre og som pædagogisk personale er der meget at hente i bogen, som slutter af med ti jordnære råd. Fx er klicheen om at passe på sig selv konkretiseret til: ”Få hjælp af en psykolog eller terapeut til at bearbejde følelser og tanker. Det har du brug for.” Jeg har ikke læst bogen i sin helhed endnu, det både frygter og glæder jeg mig til. Forfatteren og hendes mand (den seje far) havde egen stand på Bogforum.

Hvor barnlige sjæle i voksenkrop måske især fik et kick af at møde Anders And-tegneren Don Rosa, var der også mange gode oplevelser til de ”rigtige” børn. Dina Gellert læste blandt andet op fra Den dag Leopold blev misundelig (forlaget Bolden) på udgivelsesdagen, som samtidig markerede 25-årsdagen for serien om den lille gris. Marianne Iben Hansen præsenterede både Axels fødselsdag (Gyldendal) og Guds ABC (Bibelselskabet), den sidste både i et interview med Eiler Jensen på forlagets stand og på Den lille scene med Søren Riis-Vestergaard på guitar. Endelig skal også Anne Sofie Hammer nævnes. Hun fortalte og læste op fra Villads fra Valby har fødselsdag (Høst & Søn). Det var meget passende, for Villads havde netop ti års jubilæum på Bogforum.

Få mere at vide:

www.designbywitt.dk
www.maisogco.dk
www.piboco.com
www.forlagetbolden.dk
www.akademisk.dk
www.munksgaard.dk
www.monicalylloff.dk
www.bibelselskabet.dk
www.rosinante-co.dk/forlag/host-og-son

Bjarne W. Andresen er pædagog, lærer og master i børnelitteratur. Han er litteraturredaktør og boganmelder på paedagogen.dk, formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark og medlem af redaktionen af Børns Hverdag.

Nytår er tid til at se frem – og tilbage

Hvert år omkring nytår ser jeg tilbage på det år, der er gået. Og så sætter jeg mål et, to og fem år frem. Det giver en retning for mig, og så giver det mig en aha-oplevelse af, at de mål, jeg satte mig et, to og fem år siden nogle gange virker helt ved siden af. Nogle gange er jeg nået meget længere, end jeg regnede med. Andre gange har jeg helt droppet det mål. Og ikke sjældent viser det sig, at jeg har gjort noget andet, som opfylder det samme formål som det oprindelig mål.

Ideen er, at jeg hvert år i begyndelsen af et år skriver mål ind i tre skemaer. Her i begyndelsen af 2020 vil jeg udfylde et skema for 2020, for 2021 og for 2024. De første år, man bruger skemaerne, kan det virke formålsløst at lave mål fem år frem. Men det giver mening senere.

Fire livsområder

Målene skal dække fire af mine livsområder: Jobsporet, Familiesporet (+ venner), Parsporet og Mit eget spor. Især det sidste livsområde har kan man komme til at glemme. Der kan være år, hvor det ene spor fylder rigtigt meget, eller hvor et spor synes ubetydeligt. Alligevel er det vigtigt at tage imod udfordringen om at sætte sig mål i alle spor. Ikke nødvendigvis lige mange eller lige store mål, men det er væsentligt ikke at overse nogen sider af sit liv.

Et eksempel

Jeg kan tage dette nytår som eksempel. Jeg udfylder de tre kolonner, som i billedet ovenfor er tomme. Har jeg nået målet, eller er jeg gået i en hel anden retning:

For fem år siden havde jeg planer om at udgive bøger. Man kan være negativ og sige, at det kun blev til en enkelt e-bog. I stedet kan man sige, at to bøger er blevet til en e-bog og et større antal artikler i tidsskrifter, hvor jeg er nået ud til langt flere, end jeg havde troet muligt i 2015, hvor jeg skrev det. På samme måde har målet for Børns Hverdag ændret sig, fordi jeg ikke længere er redaktør af bladet.

Til gengæld har jeg helt droppet at udsende nyhedsbreve. Daglige facebookopdateringer på min faglige side er rigeligt til mig. Og jeg er ikke kommet ned på en måneds produktionstid på (alle) boganmeldelser.

I 2019 har jeg mindst to gange fået en større, længerevarende opgave uopfordret. Det viser, at jeg er anerkendt for mine kompetencer, måske endda ud over “en snæver kreds”.

Det er blot nogle få eksempler på, hvordan jeg i løbet af de kommende uger vil evaluere på mål for 2019, som jeg formulerede i begyndelsen af 2015, 2018 og 2019.

Mål for fremtiden

Efter at have set på, hvor langt jeg er nået hidtil, vender jeg blikket fremad. Jeg udfylder skemaerne for 2020, 2021 og 2024. For overskuelighedens skyld bruger jeg her kun eksempler fra 2020.

Jeg skal kun udfylde kolonnen “Mål formuleret x.x.2020”. Hvad vil jeg gerne arbejde med det kommende år? Her må jeg gerne skele til, hvad jeg har skrevet de tidligere år, og det ser allerede godt ud:

Jeg har en aftale om regelmæssigt at levere stof til Børns Hverdag og Specialpædagogisk Månedsblad, og den tid, der er frigivet ved ikke at være redaktør, vil jeg bl.a. bruge på at skrive artikler.

Jeg har netop indgået en aftale med en kompetent fagperson om at “gå til selvudvikling”, som jeg kalder det. Det kan man da kalde regelmæssig sparring med kvalitet.

Derimod har jeg til gode at finde ud af, hvordan jeg vil forfølge målet i mit eget spor om at løbe, svømme eller lignende. De seneste ti år har jeg forsøgt at holde en fysisk aktivitet i længere tid. Jeg kom også op på maratonform (igen), men har ikke formået at holde den. Lysten til at dyrke motion er der, så nu handler det om at finde den rigtige type.

Jeg håber, denne artikel kan inspirere til andres målsætning for deres fire livsområder, Jobsporet, Familiesporet (+ venner), Parsporet og det personlige spor.

Læs også om “Mød dig selv”-metoden, som er en metode, jeg har udviklet og brugt siden 2006. E-bogen forventes redigeret i 2020.

Årets bedste bøger 2019

Kun 8 bøger har opnået seks stjerner af Bjarne W. Andresen i 2019. Her kan du læse, hvilke bøger det drejer sig om.

Hent skemaet som pdf her, lige til at printe.

De otte bøger er:

Den mystiske sag om hunden i natten: Christopher på 15 år, 3 måneder og 2 dage har Aspergers syndrom og er meget hårdt ramt af det. Hans hverdag på specialskolen og sammen med sin far rives ud af sine faste rammer, da han finder naboens hund, som ligger på græsset med en havegreb gennem sig. Han nedskriver sine oplevelser med at opklare den mystiske sag, og det er denne tekst, læseren sidder med.

Det vi har mistet: ”Jeg begyndte at lukke øjnene, når jeg hørte de høje plask. Jeg vidste, hvad de betød. Jeg havde været så bange for at drukne. Træbådens hæse knirken og lyden af vandet så tæt på. Med det er ikke havet, der slår ihjel. Det er den brændende sol, sulten og vanviddet.”

Mester Ester: Hjemme hos Ester er morgenerne hektiske. Ikke bare hektiske som i enhver anden børnefamilie. Ester er nemlig ikke som enhver anden. Nogen vil sige, at hun har en livlig fantasi. Men det har hun ikke. Det er nærmere sådan, at Esters fantasi har Ester. Esters fantasi driver Ester til at gøre ting, som meget få andre børn gør. Og Esters fantasi er ved at drive Esters mor til vanvid.

Skovens gåder: Serien om alfepigen Mirja er nået til tredje bind. Hvor de to første bind var stærkest på historien og sproget, har persongalleriet denne gang fået et gevaldigt løft. Det er meget glædeligt, at karaktererne er blevet rundere og mere realistiske: Mirja får også lov at være ondskabsfuld, plageånden Lissa viser en sårbar side, og Lissas mor spiller en større rolle. Mere forudsigeligt er det, at Mirjas bonusfar viser sig som en vigtig forbundsfælle til Mirja, om end det ikke er helt så tydeligt for Mirja selv, som det er for læseren.

Snemanden: I første omgang kan man tro, at det er Raymond Briggs’ historie om Snemanden (kendt fra billedbog og film), som er udgivet som oplæsningsbog. Men tag ikke fejl. Med stor respekt for den originale historie har Michael Morpurgo forfattet fortællingen om Jacob, som bor på en gård med sin mor, sin far og sin hund Bjæf. Jacob giver sin stammen skylden for, at han ingen venner har. Allerhelst vil han være venner med Peter, og det tror han vil lykkes, hvis han får en knaldgrøn mountainbike med store, brede dæk til jul.

Spor af liv: Da Julians søster forsvinder en aften, opdager han sider af både sig selv og sin familie, han ikke tidligere havde kendskab til. Han slår sig sammen med søsterens veninde, som han er lidt lun på. De kan bedre forstå, hvordan det er at være ung og have hemmeligheder for forældrene. Måske hemmeligheder, som har noget med hendes forsvinden at gøre?

Udviklende øjeblikke: Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” Og de øjeblikke får læseren mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. I forhold til førsteudgaven er der tilføjet samtalekort (som kan købes separat) og et meget vigtigt kapitel om trusler mod udviklende øjeblikke. Desuden er grafikken på skemaerne strammet op.

Venus fluefanger: Som mange andre unge er Alex i tvivl om sig selv. ”Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Vil jeg være en del af fællesskabet eller vil jeg være mig selv? Og kan jeg være begge dele samtidig?” For Alex er spørgsmålene nok lidt vanskeligere end for de fleste, men heldigvis er der Isa, som er forstående, rummelig og tålmodig.

Bjarne W. Andresen er master i børnelitteratur, litteraturredaktør og boganmelder på Pædagogen og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Børns Hverdag 6-2019

om overgange og julebøger

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. En del numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Dette nummer er det sidste med mig som redaktør. Jeg fortsætter dog i redaktionen.

Indhold (bl.a.):

4 Overgange og sammenhænge i børns liv
Den styrkede pædagogiske læreplan har sammenhænge som kerneværdi.

7 Klumme: Som medlem bidrager du til bedre daginstitutioner
DLOs medlemsundersøgelse viser, at det politiske arbejde har højeste prioritet.

8 Klar til skole
Et nyt værktøj giver overblik over, om barnet er skoleparat.

12 Store kommunale forskelle på, om børn har stor skolestart
Tænketanken DEA har lavet en analyse blandt 630.000 børn. Læs om konklusionerne af analysen.

15 Katalog
Midtersiderne er lige til at tage ud og hænge op. Se DLOs spændende tilbud.

19 Børnebøger om overgange
Vi bringer en liste over bøger, som er relevante til børn i overgange.

20 Konsulentnyt
Afskedigelse på baggrund af økonomi.
Netværk; sammen er vi stærkere.

22 Det gode børneliv handler også om gode overgange
Et værket på tværs af institutioner har udviklet et konkret sprogmateriale.

24 Julen står i bøgerne
I år er der kommet mange gode bøger til højtlæsning i december.

28 Hjælp os med danmarkskortet
DLO har et danmarkskort over private dagtilbud. Tjek, om din institution er med.

29 Fra maskinrummet
Hjælp os med at lave et godt blad.
Aktuelle og forbedrede kurser i 2020.

Udviklende øjeblikke er under hårdt pres

Artiklen er udgivet i Århus Pædagoger nr. 5-2019. Den kan læses i sit oprindelige layout her.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og boganmelder på paedagogen.dk

Rikke Yde Tordrup er psykolog og har oplevet, at mulighederne for udviklende øjeblikke i dagtilbud er blevet færre. Derfor har hun tilføjet et kapitel i andenudgaven af Udviklende øjeblikke, hvor hun beskriver de trusler, der er mod et godt børneliv.

Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” De øjeblikke giver Rikke Yde Tordrup mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. Nu også med et kapitel om truslerne mod udviklende øjeblikke, samtalekort (som kan købes separat) og en bedre grafik på skemaerne.

Praksis og teori står stærkt sammen

Da jeg læste førsteudgaven af Udviklende øjeblikke for fire år siden, bemærkede jeg især det lettilgængelige sprog og de genkendelige cases suppleret med praksisnære aktivitetsforslag. Alle disse dele er bevaret, ligesom eksempler på udviklingsplaner for forskellige børn.

Udviklende øjeblikke står på skuldrene af begreber som spejlneuroner og navne som John Bowlby og især Daniel Stern. Sterns oprindelige betegnelser er ændret, men det essentielle er, at de enkelte relationsdomæner ganske vist kommer i en bestemt rækkefølge, men de lægger sig oven på hinanden i modsætning til traditionel faseteori, hvor de enkelte faser ligger i forlængelse af hinanden som afsluttede perioder af (barnets) liv. Efter en grundig beskrivelse af hver enkelt relationsdomæne er der en liste med opmærksomhedspunkter, som ikke skal bruges som en simpel tjekliste. Man må vægte sine observationer, måske skal der reageres på en uligevægt på ét af punkterne, måske kan en række flueben på listen være ubetydelige.

Der er et sandt overflødighedshorn af cases. Jeg hæfter mig særligt ved en meget genkendelig beskrivelse af en indkøring i en vuggestue. Jeg ville ønske, jeg havde haft Udviklende øjeblikke, da jeg i sin tid arbejdede i vuggestue som nyuddannet pædagog. Det er sjældent, at vuggestuealderen får så meget plads. Og det er især sjældent, at det sker uden at give mindre plads til børnehaver og indskoling, som er det aldersspænd, bogen har.

Arbejdsspørgsmål får læseren med

De realistiske cases er suppleret med arbejdsspørgsmål til selvrefleksion. Et eksempel på en case er: ”Anders på 4 år kommer løbende og siger, at Søren har slået ham. Jeg spørger hvor, og Anders peger på sin kind. Jeg spørger Anders, hvordan han har det indeni, når Søren slår ham på kinden. Anders siger, at han bliver ked af det og vred. Jeg siger til Anders, at jeg vil hente Søren, og så kan Anders fortælle Søren, hvordan han har det, når Søren slår. Da jeg kommer sammen med en brødebetynget Søren, fortæller Anders med stor alvor, at han bliver ked af det og vred når Søren slår. Anders tilføjer: ’Og så får jeg lyst til ikke at lege med Søren mere.’ Søren begynder at græde og undskylder, at han slog. Jeg spørger Søren, om han kan forstå, hvordan Anders har det, og det kan Søren godt. Søren tørrer øjnene og fortæller, at sådan har han det også, når nogen slår ham.”

”Invitationer” er et begreb, som går igennem hele bogen, når pædagogen opfordrer barnet til at gøre noget. Det kan være deltagelse i en aktivitet, men det kan også være et spørgsmål om at etablere en relation. Børn har forskellige tilknytningsstile, og ”det er vigtigt at huske, at det er en invitation fra den voksen – ikke et krav, at barnet skal søge kontakt.”

Dion Sommer kalder bogen ”samfundskritisk”

Pædagoger ikke er overmennesker, og bogen har også forståelse for, at det ambivalent tilknyttede barn med sin skiftende afvisning og omklamring kan skabe irritation hos selv den mest professionelle pædagog. Der er også et eksempel, hvor pædagogen og børnene taler så længe om brikkerne i et vendespil, at et af børnene taber lysten til spillet. Praksis er fuld af dilemmaer.

Rikke Yde Tordrups tidligere underviser, Dion Sommer, har skrevet forordet til Udviklende øjeblikke og har kun lovord til bogen, som han bl.a. kalder ”mere samfundskritisk” end førsteudgaven. I det nyskrevne afsluttende kapitel udpeges ”normeringer i institutionerne, læreplaner, tempoet og usikkerheden i børnefamilierne samt den stigende digitalisering” som de største trusler. Teknologien begrænser øjenkontakt og dermed forbundethed, som er forudsætninger for, at udviklende øjeblikke kan opstå.

Her er truslerne

Udviklende øjeblikke anerkender de gode hensigter med læreplanerne, men tvivler på, at det er muligt at føre dem ud i praksis under de vilkår, som er i øjeblikket. Så selv om der er en mere positiv omtale af den styrkede pædagogiske læreplan (som trådte i kraft i 2018) end den oprindelige dagtilbudslov med seks læreplanstemaer (fra 2004), er der plads til store forbedringer.

Normeringer bliver der gjort noget ved med det nylige regeringsskifte. Rikke Yde Tordrup peger ligesom BUPL på Grethe Kragh-Müller og Dion Sommer, som har 1:3 og 1:6 som forslag til en minimumsnormering. ”Uanset tilknytningsstil har alle børnene brug for, at der er en tilgængelig voksen, der kan møde barnets søgen efter et voksent blik eller aktivt tilbyde tilbagemeldinger til de børn, der ikke søger kontakten på eget initiativ.” Ved for lave normeringer vil børn søge at regulere sig efter de andre børn i stedet for efter en voksen, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Der er brug for udviklende øjeblikke

Rikke Yde Tordrup argumenterer overbevisende for, hvorfor børn har brug for udviklende øjeblikke. Det er i de øjeblikke, at udviklingen får et løft. Man kan også sige, at der er brug for Udviklende øjeblikke, altså for bogen. Den udmærker sig ved at være både en fagbog om børns udvikling og en debatbog, som sætter fingeren på det ømme punkt: At børn behøver tilstrækkeligt med veluddannede og personligt velfungerende pædagoger.

Truslen mod udviklende øjeblikke er vokset, siden Udviklende øjeblikke udkom første gang for fire år siden. Derfor er det både rigtigt og vigtigt at tilføje et kapitel om, hvor man skal sætte ind for fortsat at kunne tilgodese børns udvikling også på dette felt.

Udviklende øjeblikke
Rikke Yde Tordrup
Akademisk Forlag 2019
272 sider