Brune
Håkon Øvreås
Illustrator: Øystein Torseter
140 sider
Carlsen 2014
Hvor langt kan man gå for at få hævn? Hvornår retfærdiggør målet handlingen? Disse spørgsmål stilles ikke i Brune, men bogen kan bruges til at tage fat på en etisk diskussion.
Både børn og voksne er skildret meget fint i tekst og illustration.
På JAGOO skrev jeg bl.a.: “Runes liv er ikke let. Hans bedstefar er lige død. Det forhindrer ikke Anton, Præstesønnen og Ruben fra Drammen i at ødelægge den hytte, Rune har bygget sammen med vennen Morten. Han beslutter sig for at tage hævn i skikkelse af Brune, som bl.a. maler de tre slynglers cykler brune. Senere slutter Sorten sig til og bruger sort maling som våben. Da Rune og Morten finder sammen med Åse, udvides Alliancen endda med Blåse, som maler med blå. Den afdøde bedstefar spiller en fint beskrevet rolle i historien, mens krigen mellem børnene står på.”