Det er sjældent, man får det hele

Det er sjældent man får det heleDet er sjældent, man får det hele

Artiklen har været bragt i Århus Pædagoger 3/2018. Læs artiklen i sit originale layout her eller læs hele tidsskriftet her.

Her er den oprindelige tekst, som er redigeret til inden tryk:

Kl. 6:03. Så tidligt skal man ud ad døren for at nå et formiddagsinterview med forfatteren Sarah Engell, som selv har været pædagog. Den travle forfatter har lige et par timer, inden hun skal videre til forlaget Carlsen for at fejre udgivelsen af sin seneste bog. Hun er flittig som forfatter, og ordene strømmer også fra hende i vores samtale om at skrive til og om unge med sår på sjæl og krop.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og master i børnelitteratur

Sarah Engell har ikke altid været forfatter. Hun er uddannet pædagog fra Københavns Pædagogseminarium. Før hun blev fuldtidsforfatter i 2015, var hun pædagog i syv år. Hun fortæller med glød i stemmen om arbejdet på et bosted for unge med skizofreni og det indtryk, det har gjort på hende. ”Allerede på uddannelsen vidste jeg, at det var psykiatrien, som trak,” fortæller Sarah Engell.

Selv om mange af hendes bøger har kredset om unge i uligevægt, er Sarah Engells bøger ikke overbefolket af pædagoger, psykologer og terapeuter. Det er hovedpersonerne, som er i centrum. Det er deres tanker og følelser, læseren kommer helt tæt på. Jeg spørger, hvorfor vi sjældent får at vide, hvad bipersonerne arbejder med. ”Hvis det ikke er vigtigt, så mener jeg, det skal ud,” forklarer hun. ”Fordi det larmer. Professionerne vil aktivere noget i hovedet hos læseren, og det er forskelligt fra læser til læser.”

Forskellige læsere får noget helt forskelligt ud af at høre, at en person f.eks. er pædagog. Derfor sorterer hun bevidst i informationerne, så kun udvalgte detaljer får lov at komme med. For eksempel bruger hun meget tid på at tage stilling til, hvad karaktererne hedder. ”Det er sjovt at lege med navnene. Det bliver en leg med læserne,” som kan knække de gåder, navnene indeholder. I den seneste bog, Fuglemanden, hedder hovedpersonen Barbara, som betyder ”udenlandsk”. Hendes søster hedder Thea, som betyder ”Gave fra Gud.” Da Barbara finder ud af, at hun er adopteret, giver de to navne en ny mening for hende.

Der er altid en mening bag handlingen

I sine bøger prøver Sarah Engell at forstå sine karakterer – at finde logikken bag ved de handlinger, personerne foretager. ”Mange af mine bøger er et forsøg på at trænge ind og se den indre logik,” fortæller hun. ”Hvis vi bliver tilstrækkeligt pressede, kan vi alle risikere at knække psykisk.” Vi reagerer på de omgivelser, vi er i. Et hårdt miljø kan trigge det, som ligger i os alle. Derfor bruger hun meget tid på at komme helt tæt på det miljø, hun beskriver i bøgerne.

Selv om en del personer i Sarah Engells forfatterskab kan virke ekstreme i deres handlinger, er det vigtigt for hende, at vi bevarer sympatien og respekten for dem. Det ses tydeligt i Fuglemanden, som handler om skizofreni. ”Vi kender det jo alle: Det lave selvværd. For nogle bliver det til selvskade. Der er en flydende grænse for OCD. Hvis jeg tjekker to gange, om døren er låst, er det normalt. Hvis jeg tjekker 50 gange, er det alarmerende.”

Løber ikke tør

Sarah Engell er ikke bange for at løbe tør for ideer. Hun har mange oplevelser at skrive på, og hun blander det godt op med en grundig research – og sin egen fantasi. Den næste bog bliver en voksenbog. Og denne gang er der en pædagog med. Det bliver igen en barsk historie om et par, som får et dødfødt barn. Moren arbejder i en børnehave, hvilket presser hende ekstra hårdt, da hun lige har mistet sit barn.

Som en del af sin research kontakter Sarah Engell fagfolk. Til en politisk historie som Valget talte hun f.eks. med ministre, og der var det vigtigt at vide, præcist hvad hun ville spørge om. ”Jeg stillede nogle virkeligt mærkelige spørgsmål, og de var nok mere vant til at tale overordnet, men jeg ville vide præcis, hvad der skete, når man kom som uledsaget barn til Danmark.”

Romanen er fiktion

Det er vigtigere, at historien virker, end at det hele passer en-til-en. Sarah Engell tager sig nogle friheder. Det tillader hun sig, for hun er bevidst om, at det er en roman. ”Det væsentligste er at stille nogle fronter op mod hinanden. Derfor er der heller ikke noget, jeg ikke ville skrive om. Jeg går efter mavefornemmelsen, det skal være noget, jeg brænder for.” F.eks. tænkte Sarah Engell længe over flygtningetemaet i Valget. Det gav en knude i maven, og undervejs i arbejdet med Valget blev hun bedt om at bidrage til en antologi om temaet ”rejse”. Så skrev hun novellen Det vi har mistet om et flygtningebarn og hendes lillebror på en båd på vej over Middelhavet.

Spørgsmålet er ikke, hvad man kan skrive om. Spørgsmålet er, hvordan man kan skrive om det. ”Hvis jeg selv kan mærke det tror jeg, der er en større chance for, at læseren også kan mærke det.” Sarah Engell opstiller ikke dogmer på forhånd, der er ikke noget, som skal være forbudt for hende som forfatter. Det afhænger af historien.

”Jeg kan dog mærke, at jeg har brug for, at historierne ender med et lys,” siger hun. Efter lidt overvejelse tilføjer hun: ”Alle mine historier ender både godt og skidt. Man får noget, og man mister noget andet. Sådan er livet tit. Det er sjældent, man får det hele.”

Faktaboks:

Sarah Engell har udgivet:

  • Hvis bare (2009)
  • Forbandede mødom (2011)
  • To streger og tusind tanker (2011)
  • Forpulede kærlighed (2012)
  • 21 måder at dø (2014)
  • Benny Beton (2015)
  • Det stof som drømme er gjort af (2015)
  • Du og jeg for evigt (2015)
  • Hjertet er 1 organ (2016)
  • Valget (2017)
  • Fuglemanden (2018)

Samt en række noveller.

Hun har modtaget en række legater fra Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og Dansk forfatterforening. 21 måder at dø var nomineret til Læsernes Bogpris, sidste år modtog hun Carlsen-prisen, og i år er modtog hun Blixenprisen for Valget i kategorien årets børne- og ungdomsudgivelse.

Uddrag af Sarah Engells øvrige virke:

Dimitterede fra pædagogseminariet i januar 2002. Efter 3 måneder på Bali blev Sarah ansat på et psykiatrisk bosted, hvor hun arbejdede frem til 2008, hvorefter hun fik arbejde på et fritidshjem, indtil hun debuterede som forfatter og blev freelancer og blandt andet arbejdede som tekstforfatter på et reklamebureau, tilkaldevikar hos Pædagogisk Vikarbureau, oversætter, underviser i kreativ skrivning, foredragsholder, personundersøger i Kriminalforsorgen, manuskriptkonsulent, oplæser af erotiske noveller, hun har arbejdet med søgemaskineoptimering, været aktiveringskoordinator på et plejehjem, undervist på ungdomsskole og meget, meget mere.

Sideløbende med sine øvrige jobs har hun i flere år arbejdet som danser samt som drømmetyder. Og så har hun skrevet artikler til magasiner såsom Psykologi og Q samt klummer til ungdomsmagasinet Tjeck.

Infobox: Redaktionen på Århus Pædagoger er gået på jagt efter pædagoger i kunsten. I denne artikel har vi talt med en forfatter, der selv er pædagog. Sarah Engells skriver bredt om livskriser og i hendes næste bog er der en pædagog med.